Rødt styre

Rødt styre

Desværre er det en almindelig opfattelse, at ret og retfærdighed nødvendigvis har noget med hinanden at gøre. Hvis man for eksempel går til en fodboldkamp, oplever man gang på gang, at det ene hold har spillet og haft chancerne, men at det andet hold laver det afgørende mål.

Retten er målet. Retfærdigheden ville have været, at det andet hold havde vundet.

For at blive i billedsproget: Manden i det sorte tøj har fløjten og retten, uanset om alle andre mener, han er bindegal, så udøver han retten, men ikke nødvendigvis retfærdigheden. Dommeren skal udøve retten. Han skal dømme straffespark til sit hold, hvis der begås frispark imod en af holdets spillere i modstanderens straffesparksfelt, uanset om det resulterer i, at holdet vinder en helt uretfærdig sejr på dette straffespark.

På samme måde forholder det sig med ret og retfærdighed i et samfund. Det er selvfølgelig mere kompliceret at lave spilleregler for et samfund end for et boldspil. Men det ønskelige er at lave enkle og forståelige spilleregler for at nærme den almindelige opfattelse af ret og retfærdighed til hinanden.

Desværre har vi i Danmark gjort det uhyre vanskeligt for befolkningen at forstå og følge med i samfundets spilleregler. Folketinget producerer mellem200 og 250 nye love om året, og sammenlagt med cirkulærer og forordninger er vi oppe på et ukendt antal spilleregler på imellem 50 og 100 tusinde.

Det er derfor klart, at ingen kan se en forbindelse mellem ret og retfærdighed i et sådant system. Hertil kommer, at en mængde af disse love og forordninger er et udtryk for flertallets politiske ret til at fremme det samfundssystem, flertallet ønsker. For øjeblikket har vi et ”rødt” styre i Danmark, derfor får vi en ”rød” lovgivning, hvilket mindretallet ikke finder særligt retfærdigt.

For yderligere at komplicere systemet er lovgivningen udformet af eksperter, juristerne. Disse lovskræddere har kolleger ansat i administrationen og ved domstolene. Fra at være udformet af folkets repræsentanter bliver lovene nu spilleregler, der udøves og fortolkes af specialister. Dermed fjernes forståelsen for en eventuel sammenhæng imellem ret og retfærdighed.

Det er i og for sig et besynderligt system, at man påberåber sig et demokratisk samfunds ret til at vælge sine repræsentanter til den lovgivende forsamling for at sikre, at samfundets spilleregler bliver udformet i overensstemmelse med befolkningsflertallets ønsker. Og derefter overlader man til specialister at administrere og dømme befolkningen efter deres forgodtbefindende uden at sikre sig en kontrol fra befolkningens side.

Det er endda så groft, at folketingets formand mener, at nogle folketingsmedlemmer ”blander sig” for meget i administrationens arbejde.

Dette er helt ved siden af, når de faktiske forhold er, at de folkevalgte ikke har en jordisk chance for reelt at have indflydelse på forvaltning af spillereglerne.

At det er nødvendigt med folkevalgte administratorer og dommere i det nuværende system, har vi tydeligt set med det skidt, der er hvirvlet op i Landsskatteretten (Glistrup-sagen, red.).

Også spørgsmålet om strengere straffe for vold ville være mere i overensstemmelse med befolkningens ønsker, hvis spillereglerne på dette område ikke blot var overladt til specialister.

Ole Maisted

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/10/15/folket-skal-sp%C3%B8rges-oftere/

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 15 / 17. september 1979 / 7. årgang

Overholder det offentlige selv lovgivningen?

Overholder det offentlige selv lovgivningen?

Ietdemokrati og i et retssamfund udøves magten gennem folkevalgte organer. Hvis man ønsker respekt om samfundet, hvis man ønsker respekt om landets love, så er det helt nødvendigt, at det offentlige for befolkningen fremstår som et lysende eksempel til efterfølgelse. Men gør det offentlige det?

Hertilmå man sige, at der i dag er så mange eksemplet på det modsatte. På, at det offentlige groft misbruger og overtræder lovgivningen. Disse overtrædelser har nu et sådant omfang, at det må være rigtigt, at beskrive dette forhold som: DEN OFFENTLIGE KRIMINALITET! Her skal blot nævnes et enkelt eksempel – nemlig den meget omtalte sag fra Holte Midtpunkt.

Herovertræder et flertal i Søllerød Kommunalbestyrelse meget målbevidst med et dokumenteret kendskab til ulovlighederne både bygge- og planlægningslovgivningen. Ulovlighederne, der medfører meget betydelige boligmæssige forringelser for en hel del af beboerne i det berørte område. De overordnede myndigheder, som jo skal sørge for, at de kommunale myndigheder, overholder lovene, yder beredvilligt Søllerød Kommunalbestyrelse ambulancetjeneste, således at kommunalbestyrelsen får al mulig hjælp til at gennemføre ulovlighederne.

Derer nok ingen, der bliver overrasket, når det oplyses, at disse lovovertrædere ikke bliver straffet. I dag vil selv meget grove lovovertrædelser, som det offentlige begår, ikke medfører nogen konsekvenser. Disse lovovertrædelser kan udføres ansvarsfrit. Men hvis vi almindelige borgere overtrådte landets love på tilsvarende måde, så ville det helt klart være til helt andre takster.

Leder

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/02/19/den-offentlige-mafia/

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 23 / 18. juni 1982 / 10. årgang

Narkogangster fik fri for at være rådgiver for folketingspolitikere

Mens Glistrup er buret inde:

Narkogangster fik fri for at være rådgiver for folketingspolitikere.

Udenlandsk forbryder, idømt fire års fængsel for narkoindsmugling, var med til at skræddersy “invasions”-udlændingeloven

A d v a r s e l!

Læsere der måtte ønske at beholde deres barnetro om et dansk retssamfund med en fru Justitas retfærdighed og lighed for loven, og som ikke gerne ser deres illusion om, at Mogens Glistrup ikke er politisk dømt anfægtet bør stoppe læsningen her.

Andre med større realitetssans der for længst har set kendsgerningerne om en rådden politisk-juridisk magtklikes fordærvet moral i øjnene skulle hente ny Fremskridtsammunition i det følgende:

Mens Mogens Glistrup er buret inde på nu tredje år og dømt efter luftige og til lejligheden frit opfundne fiktionsteorier og på alle mulige måder – lovlige som ulovlige – chikaneres og hindres i blot nødtørftigt at udøve sin politiske gerning, har en udenlandsk gangster idømt fire års fængsel for narkokriminalitet med justitsministerens (Erik Ninn-Hansen, C, red) tilladelse uledsaget og ukontrolleret kunnet færdes rundt i det danske samfund og i det danske Folketing. Som politisk rådgiver for danske politikere og danske retsvidenskabsmænd i vigtige spørgsmål vedrørende dansk udlændingelovgivning!

Lyder det utroligt? Læs blot videre.

Klar dokumentation
Det drejer sig om den 44-årige skotske statsborger Duncan Mitchell Clark, der i 1980 ved dansk ret blev idømt fire års ubetinget fængsel for en grov og farlig narkotikaforbrydelse.

Duncan Mitchell Clark blev indsat til afsoning af sin straf i det lukkede statsfængsel i Vridsløselille.

Dokumentationen for den noget særprægede anvendelse af narkogangsteren som politisk konsulent i et dansk lovtekst-anliggende leverer Duncan Mitchell Clarks egen forsvarer, advokat Henrik Nebelong. Det sker i en kronik i Berlingske Tidende, hvor Nebelong afslører: “Da den nye udlændingelov kom til debat, fik Clark da også bevilget uledsaget udgang til snesevis af møder med politikere og retsvidenskabsmænd, der arbejdede med lovteksten”.

Hvilke partier det var, den kriminelle Clark stillede sin ekspertise til rådighed for er ikke oplyst, men enhver kan jo gøre sig sine tanker. Med i vurderingen skal, at det var Direktoratet for Kriminalforsorgen, der bevilgede Duncan Clark hans “uledsaget udgang til snesevis af møder”, som advokat Nebelong så klart udtrykker det. Kriminalforsorgen sorterer direkte under Justitsministeriet.

Positiv særbehandling
Sammenholdt med kendsgerninger om at Glistrup trods klar vælgeropbakning to gange er bortdømt fra sin plads i Folketinget, at han på justitsministerens udtrykkelige ordre og i strid med grundlov og menneskeretsbestemmelser og trods opsparede udgangsdage fra fangehullet i Horserød, bl.a. blev nægtet mulighed for at føre EF-valgkamp, tør det vel antydes, at den justitsministerielle positive særbehandling til Duncan Mitchell Clark må undre.

For at sige det mildt: Den udenlandske narkohajs forbrydelser kan have betydet fordærv og død for en lang række mennesker. Mogens Glistrups brøde bestod i, at han sagde sandheden, hvad ingen burde være kommet til skade af!

Talte nogen om retfærdighed og lighed for loven?

Den udlændingelov som Duncan Clark ved sin konsulentbistand var med til at skræddersy, er i øvrigt den selv samme lov, som i dag gør det umuligt at dæmme op for flygtninge-invasionen.

Før straffen på fire års fængsel for indsmugling af narko til Danmark var Duncan Clark i 1972 blevet idømt 16 måneders fængsel i Canada. Ligeledes for narkotikaforbrydelse.

Clark blev i 1983 prøveløslade fra Vridsløselille, og såvel Byretten som østre Landsret besluttede, at han skulle udvises af landet.

Fastlagt praksis
Med henvisning til oplysningerne i advokat Nebelongs kronik om Duncan Clarks mange udgange fra fængslet i Vridsløselille har Mogens Glistrup rette følgende henvendelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen: “Uden at være selvovervurderende tør jeg roligt sige, at den hermed fastlagte praksis i Kriminalforsorgen må føre til, at der bevilges mig §-31 udgange til rådgivning af Fremskridtspartiets folketingsgruppe.

Med kun fire medlemmer har denne gruppe stærkt behov for saglig bistand i det meget omfattende folketingsarbejde, og jeg har fra Fremskridtsbevægelsens fødsel været drivkraften i partiets gennemarbejdelse på så at sige alle politiske områder. Bl.a. har jeg været ordfører vedrørende skatte-, arbejdsmarkeds- og EF-spørgsmål, tre områder som kommer til at indtage en meget central plads i resten af indeværende folketingssamling, således at folketingsgruppen vil kunne høste stor gavn af, at jeg kan diskutere de forskellige lovtekster med gruppen.

Sammenlignet med Clarks sag skal jeg fremhæve at:
1. Jeg er idømt en kortere straf.

2. Der for Clarks vedkommende var den betænkelighed ved udgange, at han kunne komme i narkomiljøet, mens det miljø jeg er dømt for, – mit advokatkontors bogholderi – ikke eksisterer mere.

3. Jeg som dansk statsborger og dermed dansk vælger har større tilknytning til det danske folketing end Clark.

4. Jeg stedse har boet i Danmark og derfor er nok så godt indlevet i det danske samfund.

5. Behovet for min rådgivning vedrører et langt bredere og mere centralt lovgivningsområde end det, Clark bistod på.

6.Jeg ved de sidste seks folketingsvalg er indvalgt i Folketinget på Fremskridtspartiets liste og i det hele har langt større tilknytning til det parti, end Clark havde til de partier, han rådgav, og

7. at disse partier havde langt større muligheder for at trække på myndighedernes sagkundskab end Fremskridtspartiet.

Reglerne strammet
Det er formodentlig overflødigt at notere, at henvendelsen til Kriminalforsorgen intet har ændret. Altså lige bortset fra at reglerne for sammensparing af udgangsdage fra fængslet i Horserød er blevet strammet. Det er således ikke længere tillade de indsatte at spare fridage sammen til en længere udgangsperiode. Som eksempelvis kunne anvendes til at føre valgkamp i!

Var der stadig nogen, der talte om lighed for loven?

G-mand

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/01/ubetinget-fængsel/

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 1. februar 1985 / 13. årgang

Man skulle være offentligt ansat

Man skulle være offentligt ansat

Det var interessant at læse bl.a. journalist Poul E. Nøragers artikel om, hvem der er samfundets sociale tabere. Jeg kan faktisk, af egen erfaring, og hvad man oplever på arbejdspladser af skuffede mennesker. Man begrunder den høje skat med bl.a., at når noget går galt, så træder kommunen til. Men hvad sker? Jo, er du ikke narkoman, eller blevet kørt så langt ned at du er dranker, så er man nærmest ligeglad med dig uanset loven. Det er nærmest asocialt at have arbejde og så komme i en trangssituation som f.eks. separation, skilsmisse.

Bistandslovens intentioner er jo netop at forebygge, og at man skal prøve at komme ind i billedet så det menneskeligt, men også for samfundet bliver så billigt som muligt. Så folk kan fungere og ikke først er gået i stå/kørt ned og så skal hjælpes i gang igen.

Men efterleves dette? Nej, det er vel de færreste kommuner, der efterlever bistandsloven. Selv en lovgiver som Kristian Albertsen bekæmper loven i sin kommune. Regeringen sidder med hænderne i skødet og gør intet for at ændre tilstandene bl.a. ved at pålægge kommunerne ved lov, at de skal svare borgerne, nej, man henstiller, og så kan kommuner som Frederiksberg sylte sager i årevis. Ingen instans kan jo tage sig af en sag, før den er behandlet, så syltning er effektiv. Desværre er der en del fremskridtsfolk i kommunerne, der støtter papirnusseri i stedet for at bekæmpe samme, som man gør i folketinget, hvordan kan det være? Disse lovovertrædelser kan ganske rigtigt være en belastning for et ægteskab også, det er bl.a., hvad jeg oplever i øjeblikket selv.

Nej, man skal være offentligt ansat, så kan man sågar med politibeskyttelse være socialbedrager. Hvis alle var lige for loven, som de er efter loven, var der mange nu offentligt ansatte, der sad i fængsel. Men, det er jo ikke et demokrati vi har ej heller et retssamfund, men anarki hvor grupper, bare de er store nok kan tage sig selv til rette og den almindelige borger, “manden på gulvet”, som passer sit ikke har en chance.

K. Rohde

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 4. februar 1980 / 8. årgang

Velfærdsstaten er død!

Velfærdsstaten er død!

De gamle politiske partiers storstilede forsøg på at omdanne Danmark til en socialdemokratisk mønsternation er blevet en grotesk økonomisk katastrofe.

Den rigdom som automatiseringen af industrien i 70´erne betød, kunne have givet danske arbejdere en frihed som ingen generation før har oplevet, men alt er blevet ødet i et vanvittigt politisk ideologisk forsøg på at gennemføre Socialdemokratiets politik.

Hvilket bedrageri over for den danske befolkning er der ikke blevet gennemført. Den socialdemokratiske velfærdsstat er ikke alene blevet en økonomisk katastrofe, men den har også bragt det danske retssamfund i opløsning og lagt det folkelige fællesskab dødt.

Danmark er blevet omdannet til en forbuds- og formynderstat. Danskernes tro på egen kunnen og vor selvtillid som folk er blevet dræbt, og en nation ødelægges hurtigere af mangel på selvtillid end af maskinkanoner og raketter.

At protestere mod det man finder skadeligt, er frie menneskers ret. Fremskridtspartiets politiker og vælgere har fra partiets start protesteret med Socialdemokratiets ødelæggelse af Danmark.

I dag befinder vi danskere os i et gabende tomrum efter velfærdsstatens fallit.

Danmark kan kun løse sine økonomiske problemer på to måder:

1. Ved at sænke levefoden. Det er det, Socialdemokratiet og firkløverregeringen (V, C, CD og KrF,red) prøver nu, og her er ingen grænse for fattigdommen.

2. Ved at vise befolkningen tillid og gengive den sin økonomiske selvbestemmelsesret. Her er der ingen øvre grænse for velfærd.

Vor generation må vælge ikke alene for os selv, men også for vore børn og børnebørn.

Frihed må igen kaldes frihed og ikke egoisme
Selvbestemmelse må igen være frie menneksers ret og ikke kaldes mangel på solidaritet.

Flid, sparsommelighed og dygtighed må igen anses for at være samfundsgavnligt og ikke lægges for had og foragt.

Det må igen gøres til det enkelte menneskes ansvar at bestemme, hvad der tjener ens eget vel fysisk såvel som psykisk. Som en logisk følge heraf må andres meninger og vurderinger ikke påtvinges den enkelte. En samfundsform der som den socialdemokratiske øver vold mod dette øver vold mod menneskets dybeste instinkter.

Fremskridtspartiet har tillid til det enkelte menneske, og blandt frie mennesker har det aldrig været nødvendigt at øve vold eller bryde det enkelte menneskes frihed for at skabe samarbejde.

Personlig og økonomisk frihed kan ikke adskilles. Økonomisk frihed betyder en spredning af magten, hvorimod økonomisk og politisk magt samlet på samme hånd som i en socialdemokratisk stat er en sikker opskrift på armod og tyranni.

Vi forlanger selvbestemmelse og frihed for hver enkelt dansker. Vi opfordrer regeringen til tillidsfuldt samarbejde for at skabe en fri lykkelig nation i stedet for at lappe på det socialdemokratiske fallitbo.

H. C. Hansen

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/03/det-sku´-være-sa-godt/

Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 1 / 7. januar 1983 / 11. årgang