Arkiv

Posts Tagged ‘Poul Schlüter’

Folket skal spørges oftere

15. oktober 2009 2 kommentarer

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7 / August 1991 / 19. årgang

Folket skal spørges oftere 

 

Vi skal spørge befolkningen oftere i politiske spørgsmål, siger statsministeren (Poul Schlüter, C, red.).

Vi i Fremskridtspartiet hilser dette forslag neget velkommen og vi håber, at statsministerens udtalelse vil blive fastholdt i folketinget.

Desværre har regeringen (V og C, red.) haft en slem vane med at komme med nogle glimrende forslag og så sidenhen glemme dem. Det har ikke skortet på løfter om skattelettelser lige siden den borgerlige regerings (V, C, CD og KrF, red.) start i 1982.

Foreløbig er det blevet ved snakken.

Der skulle også ske forenklinger af love og paragraffer og der skulle tyndes ud i lovjunglen – desværre har kendsgerningerne vist, at det modsatte er sket.

Befolkningen har i mange år bedt om en folkeafstemning omkring flygtninge-/indvandrerpolitikken og man har ønsket en om Øresundsbroen og diskussionen omkring amternes eksistens, kunne afgøres af vælgerne og der findes masser af andre emner, som vælgerne kunne tage stilling til.

Flere folkeafstemninger ville samtidigt give befolkningen en større indsigt i politiske spørgsmål og det ville øge interessen for det politiske liv i Danmark. Med andre ord ville demokratiet få et godt og meget sundt liv.

Vi i Fremskridtspartiet vil hurtigt i det nye folketingsår teste, om statsministerens ord kun var ord eller om han virkelig ønsker handling.

Johannes Sørensen, landsformand

www.frp.dk

Læs også: Afskaf statslig partistøtte:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/23/afskaf-statslig-partist%c3%b8tte/

AMBI belaster erhvervslivet

13. oktober 2009 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / November 1991 / 19. årgang

AMBI belaster erhvervslivet

Ved et møde med 2-300 erhvervsfolk på Børsen forleden, kom en af deltagerne, P.H. Kjær-Hansen, i debat med statsministeren (Poul Schlüter, C, red.) om arbejdsmarkedsbidraget. Den belaster importhandlen med en kraftig afgift, som skulle foræres til eksporten. At importhandlen herved langsomt kvæles ser ”man” bort fra.

På Kjær-Hansens indlæg svarede Poul Schlüter, at regeringen (V og C, red.) ingen planer har om at afskaffe arbejdsmarkedsbidraget og han tilføjede: ”Jeg kender mange importører, der klarer sig fortræffeligt og jeg har sågar mødt importører, der er glade for arbejdsmarkedsbidraget”.

Da Kjær-Hansen under den efterfølgende frokost bad Schlüter om en liste over disse glade importører, nægtede han sin udtalelse herom. En uge senere blev udtalelsen bekræftet i Handelskammerets officielle referat.

Fremskridtspartiet

www.frp.dk

Læs også: Hækkerup og Jørgensen ligeglade med eksport:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/15/h%c3%a6kkerup-og-j%c3%b8rgensen-ligeglade-med-eksport/

Landsformanden har ordet

24. august 2009 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / November 1991 / 19. årgang

Landsformanden har ordet 

Kære partifæller!

Den kommunale budgetlægning er nu overstået for året 1992 og resultatet blev til trods for nedskæringer og omlægninger en skattestigning på 0,19 % som landsgennemsnit. Bag tallet skjuler sig forskelle fra mindre skattelettelser til forholdsvis store skattestigninger. Alt i alt en udvikling i den forkerte retning og med øget arbejdsløshed til følge. Det er bydende nødvendigt, at alle gode Fremskridtsfolk på alle niveauer lokalt – i amts- og byråd og Folketing, går til fornyet kamp mod den udvikling. Skatterne skal ned og ikke op!

Dobbeltmoralen trives i bedste velgående og specielt blandt regeringspartiernes (V og C, red.) repræsentanter. Sidst er det i skrivende stund kommet til udtryk ved statsministerens (Poul Schlüter, C, red.) udtalelser op K´s landsråd. Statsministeren advarer mod fremmedhad og taler ren fremskridtstale angående straffede flygtninge og indvandrere, hvor han nu pludselig er enig med Fremskridtspartiet i vor modstand mod at give statsborgerskab til før nævnte. Såvel Venstres ledende politikere som Konservative regeringsmedlemmer bakker i pressen disse holdninger op. Sågar ledende Socialdemokrater mener nu, at flygtningeloven skal strammes.

Men hvor var de med deres holdninger, da de forleden nedstemte Fremskridtspartiets forslag om nægtelse af dansk statsborgerskab til straffede personer? En helt ny undersøgelse viser, at 87 % af flygtninge og indvandrere ikke kommer i arbejde efter endt uddannelse, så kommunerne får ikke de ventede skatteindtægter. Ifølge regeringens nye lovudkast til fordeling af udgifterne til flygtninge, skal statens andel af kontanthjælpsudgifterne nedsættes allerede efter 1½ år, hvor der nu ydes 100 % statsrefusion i 6½ år.

Fremskridtspartiet må derfor på dette livsvigtige område markere sig særdeles kraftigt, pågående, utrætteligt og uden angst og bæven.

Venstre og Konservative scorer alt for mange billige point på at omtale Fremskridtspartiets forslag og politik på flygtninge- og indvandrerområdet som om det var deres egne forslag og meninger. Når der så senere i Folketinget skal tages stilling til sådanne forslag fra os – ja, så stemmer de imod. Det er dobbeltmoral af værste slags.

Blandt andet derfor er det så vigtigt, at Fremskridtsfolk på alle niveauer deltager i den daglige debat.

Lad os vise, at vi både kan, vil og tør´.

Johannes Sørensen, Landsformand

www.frp.dk

Læs også: Schlüter løj for åben Tv-skærm:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/28/schluter-l%c3%b8j-for-aben-tv-sk%c3%a6rm-2/

Læs også: Skjoldslagene klinger hult:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/17/skjoldslagene-klinger-hult/  

VKR-vinterangrebet på folkepensionisterne

9. august 2009 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / April 1990 / 18. årgang

VKR-vinterangrebet på folkepensionisterne 

Forliget om finansloven for 1990 blev indgået den 1. december 1989.

Den udmøntede selvsagt en del foranstaltninger, som parterne lovede, at gennemføre. Men for at regnskabet kunne gå op, var der også en uspecificeret post. Den gik ud på, at man indenfor det offentliges 1990-udgifter på ca. 580.000 millioner skulle udmønte 650 millioner i yderligere besparelser.

Da der ingen adresse var herpå, har Fremskridtspartiet i finanslovsaftalen optaget en fredning af syge, handicappede og personer over 67 år. Dem måtte de 650 millioner ikke gå ud over.

I den følgende tid kom regeringen med en del forslag om udmøntningsmuligheder for de manglende udgifter. Nogle blev godkendt. Andre blev forkastet af det ene eller det andet forligsparti.

Den 21. februar 1990 meddelte Brusgaard (Z) på et gruppemøde, at regeringen nu var kommet med et notat om yderligere en del af de 650 millioner kroner.

Notatet var skrevet på kaudervælsk, men det fremgik ganske klart, at der var tale om noget helt nyt, der overhovedet ikke tidligere havde været fremme. For at forstå indholdet måtte dog bruge ganske lang tid på studier af de lovtekster, hvori de nye regler skulle indpasses.

Det viste sig så, at der reelt var tale om et første stort skridt i en folkepensionsnedsættelse. Ikke så meget for 1990, som finanslovsforliget drejede sig om, men ganske meget for 1991 og 150 kroner månedligt fra 1. januar 1992 for de 250.000 dårligst stillede pensionister. Blev en sådan helt ny regel indført i dansk lov, ville den let forudseelige følge blive, at når staten fattedes penge engang i fremtiden, ville de 150 kroner blive forhøjet – måske på papiret ”midlertidigt” – og når de dårligst stillede folkepensionister skulle af med måske 200 kroner eller 350 kroner om måneden, ville der nok komme en geskæftig (person, der blander sig i stort som småt, red.) finansminister med krav om, at nu skulle de resterende 450.000 bedrestillede folkepensionister af med meget mere.

Efter gruppens anmodning ved de to foreløbige drøftelser den 21. februar skrev jeg på et udførligt notat om, hvordan man med respekt for finanslovsaftalen kunne finde besparelser på andre grupper. En eller anden omdelte en kladde til dette notat på morgengruppemødet den 22. februar, hvor det imidlertid blev mange andre presserende sager, der slugte det meste af mødetiden.

Brusgaard fortalte, at regeringen havde forlangt svar til 22. februar om formiddagen. Jeg kender kun hans svar for mit eget vedkommende. Det var klart og utvetydigt, at jeg ikke kunne gå med til dette frontalangreb mod folkepensionisterne.

Når regeringen havde kissejav (travlt, red.), skyldtes det, at den til sin sædvanlige partner – Socialdemokratiet – ville fortælle, at den havde et flertal med Fremskridtspartiet for at ødelægge pensionisternes kår. Og så satsede Schlüter (C) på en aftale med Socialdemokratiet om, at regeringen frafaldt folkepensionistforhøjelsen i denne omgang, så Svend Auken (A) og Lykketoft (A) overfor offentligheden kunne prale af, at det var dem, der havde forhindret Fremskridtspartiets angreb på folkepensionisterne. Til gengæld skulle socialdemokraterne så ifølge Schlüters plan indskibe sig i aftaler, så socialdemokraterne dårligt kunne vælte regeringen i det lange stykke tid fremover, som ville medgå med gennemførelser af det nye Schlüter/Auken-forlig.

Hele denne lumske plan blev lykkeligvis forpurret. Regeringen måtte kapitulere den 14. marts. Men derfor skal vi ikke falde i søvn. Schlüter og Ellemann (V) kommer med garanti med nye anslag for at forringe de ældres levevilkår.

Her må Fremskridtspartiet selvsagt gå på barrikaderne. At være Fremskridtsmenneske er jo med hud og hår, uopholdeligt at slås for, at den samlede Z-løsning på Danmarks problemer gennemføres mest muligt, hurtigst muligt. Herunder som et af de vigtigste punkter, at folkepensionisternes kår forbedres og i al fald under ingen omstændigheder forringes, så vidt det står til os.

Derimod må vi aldrig blive Christiansborgmiljøskadede, så vi i stedet for at slås for at redde Danmark spilder tid og kræfter med at henfalde til interne intriger om pamperpolitik som gummielastikkede ”gruppedisciplin-regulativer” og andet internt til at slå partifæller i hovedet med. Det kan kun danne basis for fremtidige kæmpeslagsmål indenfor Fremskridtspartiets egne rækker.

Sager af den art kan nemlig altid ses fra mange sider. Skulle det ske, at et Z-folketingsmedlem siger, nu går jeg mod gruppedisciplinen, fordi dette eller hint forslag strider mod min overbevisning, vil vedkommende selvsagt være en sølle usling, hvis han forlader sin overbevisning, om for eksempel at redde 700.000 folkepensionister – fordi der ellers ville være ubehageligheder for ham personligt. Sådanne ømskindede opportunister har vi i al fald ikke brug for i Fremskridtsgruppen.

Derimod har vi hårdt brug for anti-nikkedukker med faste, personlige standpunkter. Næsten altid bliver det udslagsgivende i den enkeltes beslutningsproces, at hensynet til holdsammenspillet i folketingsgruppen tæller højst. Men hvis en person i en sag, der for ham er et samvittighedsanliggende, tager eget standpunkt, er det al ære og respekt værd og skal selvsagt ikke hindre ham i at arbejde i Z-folketingsgruppen fremover med de 14.747 andre sager, som der i folketingsarbejdet indenfor kort fremtid også skal tages stilling til.

Z-folks eksistensberettigelse i dansk politik er at slås for det danske folk, ikke at prisgive de svage ved at forfalde til de tosserier, som de gamle partier elsker så meget, at de har ødelagt Danmark. For i stedet at svælge i alskens folketingstaktikfinurligheder.

Z-folk skal tage stilling til at udelukke selvstændigt tænkende, vil ofte ligge under for nogle løgnehistorier, de har læst i Jyllands-Posten eller andre modstanderblade eller fra andre udtalelser, der er fremsat af folk, der i virkeligheden blot attrår, at fremme egne personlige fordomme og forfængeligheder.

Mogens Glistrup

www.frp.dk

Læs også: Sæt de gamle i fængsel:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/13/s%c3%a6t-de-gamle-i-f%c3%a6ngsel/

Læs også: Socialdemokratisk MF´er: 350 kr. til folkepensionister er politisk overbud: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/05/socialdemokratisk-mf%c2%b4er-350-kr-til-folkepensionister-er-politisk-overbud/

Arme Riddere

20. maj 2009 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 16 / 26. september 1977 / 5. årgang

”Arme Riddere”

Tre arme riddere venter for tiden utålmodigt på opfordring til at indtage deres pladser i den socialdemokratiske slagstyrke

Det er forstemmende at iagttage den Schlüteriske (C) leflen for det socialdemokrati, der har bragt Danmark til afgrundens rand – at være vidne til Hartlings (V) voksende svaghed. Ved forrige valg gav vælgerne ham på overbevisende måde mandat til at danne en ikke-socialistisk regering, men han fattedes mod og lagde ansvaret fra sig. Er Venstre – med Hartling – så langt ude, at det må holde Socialdemokratiet i hånden for at turde tage del i regeringsansvaret? Ikke mindre forstemmende, men mere selvfølgelig er unge Helvegs radikale tilbøjeligheder til at to onder at vælge dem begge.

Hvorfor anbringer disse tre riddere ikke deres hoveder på den for hoveder naturlige plads og anvender dem efter deres bestemmelse i stedet for at fremstå som en hovedløs trojka – ”et nyt borgerligt fundament” som Schlüter foretrækker at kalde det – hvis eneste funktion i en eventuel regeringskoalition med Socialdemokratiet vil være at danse efter den Anker Jørgensenske (A) balalajkamusik?

Hvorfor tør de ikke indse, at der både KAN OG SKAL REGERES UDENOM SOCIALDEMOKRATIET, hvis Danmark skal overleve økonomisk, politisk og kulturelt som et ikke-socialistisk samfund?

Er de så svage og bange for at tage selvstændigt ansvar for tingenes orden, at de ikke længere tør ”fægte med åben pande for, hvad de for alvor tror”?

Det håber vi – af hjertet – ikke og anmoder dem derfor om:

Giv ikke Anker Jørgensen flere chancer, men GIV DANMARK EN CHANCE – MED FREMSKRIDTSPARTIET.

Sammen med os kan jeres hoveder endog forblive på rette plads og anvendes efter deres bestemmelse til sikring og udveksling af den personlige frihed og en reel social ansvarlighed og omsorg i et ikke-socialistisk Danmark. Fremskridtspartiet spiller nemlig ikke på balalajka”.

Redaktionen

www.frp.dk

Læs også: Arbejdsplads Christiansborg: Langt værre end dens omdømme: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/03/03/arbejdsplads-christiansborg-langt-v%c3%a6rre-end-dens-omd%c3%b8mme/

Læs også: Flere folkeafstemninger:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/24/flere-folkeafstemninger/

Svageste minister sat til at lede det farligste ministerium

16. februar 2009 9 kommentarer

Må citeres med fuld kildeangivelse: 

 Fremskridt nr 41 / 22. november 1985 / 13. årgang

 

Schlüters fatale fejlgreb:

 

Svageste minister sat til at lede det farligste ministerium 

 

Miljøkrigen føres af et batteri af gamle studenteroprører, der har bemægtiget sig landets farligste ministerium: Miljøministeriet. Herfra slagtes det frie næringsliv og den private ejendomsret

 

Forurening burde udelukkende være et emne for ærkæologer. Forpestning og tilsvining hører fortiden til. Nu om stunder udgør oprydning af affaldsstoffer intet problem. Planter, dyr og mennesker formentlig strutter af sundhed. En yppig frodighed møder beskueren af skov og mark. Fødevarerne svulmer af friskhed. Ungdommens fysiske velgående er uden fortilfælde i historien. Middellevetiden for mennesker slår alle rekorder. Aldrig har samfundet været så rent som nu. Intet menneske, der endnu formår at bruge sit hoved, kan nå til et andet resultat. Det gjorde da heller ingen før 1968.

 

Miljøkampagnen er importeret fra USA af studenteroprørere. Den er politisk og bør alene vurderes som sådan. Miljøkrigen ledes af intellektuelle. Bestandig er den rettet mod de næringsdrivende, mod den private ejendomsret, produktionsretten, mod kapitalismen kort sagt.

 

Men hvilken rolle har de borgerlige politikere spillet i dette opgør? Forsvarer de liberale intellektuelle næringsfriheden, eller gør de fælles sag med angriberen?

 

Et typisk eksempel

For så vidt er folketingsmedlem, Niels Ahlmann-Olsen (C), repræsentativ for en typisk borgerlig politiker. Men har han været til nogen hjælp for de selvstændige erhvervsdrivende? Hvornår gik han sidst i brechen for kapitalismen, for næringsfriheden, for retten til at være sin egen lykkes smed?. Så vidt det er bekendt, har han aldrig forsvaret det frie samfund mod bureaukratiske overgreb. De private virksomheder lod han i stikken, da miljøaktivisterne slog til. Fiskeriet værnede han ikke, da de intellektuelle greb dette erhverv i struben.

 

Og landbrugets undergang som fri næring rører ham ikke. Den åbenlyse krænkelse af den private ejendomsret lader ham kold. Miljøkommissærerne kan som et brovtende herrefolk trænge ind i stald og mark og udstede deres domme. Niels Ahlmann-Olsen lægger dem ingen hindring i vejen. Han kender magten og ved at bøje sig for den.

 

I visse henseender kan bekæmpelsen af friheden i dansk landbrug minde om de russiske bønders endeligt under Stalins tvangskollektivisering i 1930`erne. De privatejede bondebrug udgjorde en trussel mod den socialistiske opbygning. Fribårne bønder var socialismens mest naturlige fjender. Derfor måtte kulakkerne likvideres som klasse.

 

Miljøkommissærene

I Rusland gik det hårdt til. Hensynsløst blev selvejerbønderne drevet bort fra deres jord og berøvet al ejendom. I Danmark deporteres landmændene ikke, men de mister friheden. De politiske kommissærer i Sovjet-staten drog aldrig ubevæbnet ud i landsbyerne. Miljøkommissærerne herhjemme farer frem med større lempe, men bønderne kommer ligefuldt under planlæggernes forvaltning. Socialiseringen her til lands skal gå pænt og ordentligt for sig, men gå for sig skal den. De intellektuelle føler sig ikke trygge ved eksistensen af en privatisme med mulighed for udvikling af sociale kræfter. Konstante overførsler af kapital fra de produktive erhverv er en uomgængelig nødvendighed; ellers løber skrivebordene tør for blæk.

 

Også i brugen af frygtens våben er der paralleller til den sovjetiske betvingelse af selvejerbønderne. Angsten nedbryder evnen til kamp hos modstanderen. Mismod fører til overgivelse. Også dette fif behersker Ahlmann-Olsen til fulde. Den med de blå nitratbørn skal nok gøre sin virkning.

 

Som antydet er Niels Ahlmann-Olsen noget nær prototypen på en borgerlig politiker. Fra den side er der ingen støtte at få for de næringsdrivende. Forskellen på venstre- og højreintellektuelle er vanskelig at øjne. De borgerlige partier og deres ungdomsafdelinger afholder miljøkonferencer, hvor tonen stemmes i dur med miljøaktivisterne.

 

Det frie næringsliv slagtes

Hold til stadighed i erindring, at det var den borgerlige regering (V, C, CD og KrF, red), der satte den svageste minister i mands minde til at lede det farligste af alle ministerier: Miljøministeriet.

 

Fra dette batteri fører de gamle studenteroprørere kampen mod kapitalismen videre. De slagter det frie næringsliv, mens de borgerlige politikere ser passivt til. Adskillige deltager endog aktivt i ødelæggelsen af den private ejendomsret.

 

I denne flok er Niels Ahlmann-Olsen at skue som en driftig stridsmand. Men forrest med korsfanen marcherer Christian Christensen (Miljøminister, Kristeligt Folkeparti, red.).

 

Steen Steensen

WWW.FRP.DK

 

 

 

 

 

Læs også: Det offentlige skal ikke blande sig i folks liv:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/03/05/det-offentlige-skal-ikke-blande-sig-i-folks-privatliv/

Ulykkestoften

12. februar 2009 3 kommentarer

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr.25 / 28. juni 1985 / 13. årgang

 

Ulykkestoften

 

For et par måneder siden gik en prås op for Hans Excellence Statsministeren (Poul Schlüter, C, red.): “Vort indkomstskattesystem er pilråddent”.

 

Denne mageløse opdagelse har efterplapperne siden gentaget igen og igen.

 

Men Schlüter har nu præsteret det hartad umulige: At gøre et pilråddent skattesystem endnu mere pilråddent.

 

Bevares, også på skatteområdet har Optimist-Poul det som den noksombekendte Admiral: Andres tanker er ham mere end nok.

 

Og hans faste tænketank i skattespørgsmål hedder Kong Mogens (Mogens Lykketoft, A, red.). Ulykkeligvis med Lykketoft som efternavn. Han fulgte Schlüter blindt, da det gjaldt at plyndre selvpensionisterne med realrenteskatten. Selskabsskatteforhøjelsen og den lede tvangsopsparing groede også i Lykketofts ukrudts-urtegård. Og nu gjorde Schlüter så alle dårlige gange tre ved mindre end tre måneder efter den seneste kæmpefadæse råt at sluge den daværende socialdemokratiske regerings skattereformoplæg fra maj 1982.

 

Hovedstrategien er den gammelkendte: Folketinget jævner befolkningens fradragschancer med jorden. Når skatteborgeren først en gang for alle har mistet sit forsvarsværk, vil presset på de offentlige udgifter med uomgængelig sikkerhed hurtigt udløse, at skattedoseringen igen når op i de alt for velkendte galskabshøjder. Men nu udskrives de høje procenter vel at mærke på en større indkomstsum, så slutresultatet bliver langt større skatteplyndring.

 

Når de gammelparti-ræve taler for de gæs, fortier de, at dette er deres hovedformål.

 

Kuponklippere skal slippe billigere end dem, der går på arbejde. Fremtidig beskattes arbejdsindkomst med 48,5% op til 106.000, så 50% til 130.000, 56% til 200.000 og 68% derudover, mens kapitalafkastprocenten indtil videre “kun” bliver 50. Fordi man siger, at det skal betale sig at spare op. Men opsparing – udskudt forbrug – er ikke livets lyst. Den økonomiske side af tilværelsen trives ved øget produktion. Og det kræver et lavere skattetryk.

 

Derfor måles en skattereforms fortræffelighed først og fremmest i, hvor meget den nedsætter skatten. Lykketoft er just ikke skattenedsætter. Og derfor er firkløverregeringen (V, C, CD og KrF, red.) det heller ikke.

 

“Argumentet” mod skattenedsættelser er det puritanske: Det vil da være forfærdeligt at øge folks forbrug. Nej og atter nej. Det er da kun pragtfuldt, hvis det sker. Orden i økonomien – den ønskede forbrugsbegrænsning – skal opnås ved, at det offentlige nedsætter sit overforbrugs-vanvid. Men det behager ikke socialdemokratteknokrat-herskerklassen. Og derfor behager det heller ikke den firkløverregering, som har vist sig ikke at være noget skift fra socialdemokratstyret – blot et socialdemokratisk alternativ.

 

Efter den sorte 19. juni-forligsdag kan man med endnu større styrke end tilforn fastslå, at Danmark har brug for et stærkt Fremskridtsparti. Måske kommer vi et spadestik dybere end at tale om en Lykketoftsreform ved at kalde det en V. A. Jakobsen/Uffe Thorndahl-reform. Havde de ikke ved deres partisplitning gjort Fremskridtspartiet midlertidigt svagt, var katastrofen aldrig indtruffet. Da Fremskridtspartiet var rigtig stærkt – 1974 og følgende år – faldt indkomstskattetrykket. Da vi svækkedes kunne vi holde skattetrykket uændret. Da Schlüteristispesten hærgede os, begyndte skattetrykket at stige. Og nu da vi for en tid ligger på sottesengen, kommer så denne ulykkelige skattereform.

 

Men 19. juni-udspillet er ikke endnu blevet lov i Danmark. En hurtig vækst af Z-partiet vil forskrække de andre – som vi forskrækkede dem uden at have flertal for 10-12 år siden. Dengang fik vi bragt dem over mod dydens smalle vej. Det kan vi nå igen.

 

Der er i al fald ikke nogensomhelst anden redningsmulighed end at aktionere stærkt for at genskabe ånden fra 1973. Der er alt at tabe og intet at vinde ved at støtte et af forligspartierne. Der er alt at vinde og intet at tabe ved at storme over til Holger Danskes Fremskridts Parti.

 

Men tro ikke enfoldigt, at dette befolkningens eneste selvforsvar kommer af sig selv. Hvert eneste Z-menneske må gøre en målbevist, arbejdsom, selvopofrende og disciplineret indsats.

 

Den sædvanlige underlødige gammelparti-snedighed udfolder sig bl.a. i, at 19. juni-papiret bevirker, at staten fra 01. januar 1987 vil pumpe kæmpemilliardbeløb ud i dagligdagsomsætningen. Under etiketten børnetilskud. Den øjeblikkelige virkning heraf bliver, at folk tror, at nu har gammelpartierne gjort det godt for dem, mens de ikke tilstrækkeligt erkender, at de selv kommer til senere mangefold at betale regningen.

 

Efteråret 1987 er af stemmekøbsfidusmageren Poul Schlüter gentagne gange udpeget som næste valgtermin.

 

Mogens Glistrup

WWW.FRP.DK

 

Læs også: Fremskridtspartiet´s   s k a t t e p o l i t i k: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/03/s-k-a-t-t-e-p-o-l-i-t-i-k/

 

Læs også: Nu kommer skattereform-skaderne: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/13/nu-kommer-skattereform-skaderne/

 

Læs også: Hvorfor griner Schlüter?:  http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/26/hvorfor-griner-schluter/

Regeringens venstresving vil koste skatteborgerne dyrt

26. januar 2009 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 10 / November 1990 / 18. årgang

 

Regeringens venstresving vil koste skatteborgerne dyrt

 

Fremskridtspartiets finanspolitiske ordfører, Kim Behnke, anser valgfrygten for overdrevet.

 

Han siger:

 

- Det kan næppe være i fuld alvor, at Socialdemokratiet overvejer at afvise regeringens (V, C og B, red.) tilbud om forlig på den såkaldte “helhedsløsning”. Regeringen har med sine tilbud tonet rent, rødt flag. Poul Schlüter (C) & Co. har i sin iver for at “klæbe til taburetterne” indført “påbudt venstresving”, og dermed forværres situationen for den danske befolkning i retning af øget offentlig gældssætning og dårligere erhvervsforhold.

 

Mindst balance

- Havde Statsministeren (Poul Schlüter, C, red.) flyttet “hegnspælene” lige så langt i retning af Fremskridtspartiet, som han nu gør mod Socialdemokratiet, var resultatet mindst blevet balance på statsbudgettet, men det er åbenbart mere i en borgerlig regerings interesse ensidigt at forsøge sig med socialisterne i Folketinget i stedet for at benytte det flertal, som vælgerne har sammensat.

 

Kim Behnke slutter:

- Taberne i regeringens finanslovshasard med Socialdemokratiet bliver dansk erhvervsliv og dermed hele befolkningen i form af mindre eksport og dermed øget arbejdsløshed. Skattebyrden på erhvervslivet skal sænkes, ikke forøges. Ansvarlige skattelettelser kan kun finansieres på én måde: Offentlige besparelser og privatiseringer. Kun derved kan Danmarks økonomiske problemer løses effektivt.

 

Pressemeddelelse fra Fremskridtspartiets finanspolitiske ordfører

Kim Behnke,

www.frp.dk

 

 

Læs også: Dansk dynamik: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/22/dansk-dynamik/

 

Læs også: Fremskridtspartiet vil give skattelettelser til alle:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/20/fremskridtspartiet-vil-give-skattelettelser-til-alle/

 

Læs også: Regeringen bryder forlig om skattelettelse på 485 mil. kr.:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/28/regeringen-bryder-forlig-om-skattelettelse-pa-485-millioner-kroner/

Desperat minister krænker Folketinget

5. januar 2009 3 kommentarer

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 8 / 15. oktober 1973 / 1. årgang

 

Desperat minister krænker Folketinget

 

Per Hækkerup ønsker antiparlamentarisk alliance med de borgerlige.

 

Danmarks Radio producerer for tiden en slags fortsat spøgelseshistorie, der går under det pompøse navn Radiotinget, i hvilket en række politikere uden større folkelig opbakning om lørdagen kan få lejlighed til at føre ordrige diskussioner med hinanden. Indlæggene fra disse politikeres side er i uhyggelig grad præget af fortids smuldrende rester og normalt bliver der i Radiotinget ikke fremlagt egentlige konstruktive forslag til politisk luftforbedring.

 

Afslag til Hækkerup

Under en af disse debatter for åben mikrofon sagde økonomiminister Per Hækkerup (A) til folketingsmand Poul Schlüter (C), at han (Hækkerup) ønskede en aftale med de borgerlige om, at man efter næste folketingsvalg arrangerede sig således, at folketingsmænd fra Fremskridtspartiet ikke fik indflydelse på Folketingets afgørelser. Hækkerup havde udspekuleret en sindrig clearingordning, således at man i blokalliancen simpelthen byttede stemmer før afstemningsdagene.

 

Poul Schlüter afviste allianceforslaget og advarede Per Hækkerup mod at opdele Folketinget i første klasses stemmer og anden klasses stemmer.

 

Det Hækkerupske demokrati

Med sit uhyggelige antiparlamentarisk forslag fremsat for åben mikrofon har Hækkerup atter bevist, at han ikke regner de menige vælgere for noget som helst. Med sit forsøg på snigløb af demokratiets idé om, at meningerne skal brydes, inden folkets repræsentanter stemmer sig frem til en afgørelse, har han tilføjet folkestyret og Folketinget en grov krænkelse. Han insinuerer, at Folketingets afgørelser skal træffes før møderne og ikke under møderne. På forhånd skal det være tilrettelagt, at en gruppe folketingsmænd ikke må få nogen indflydelse overhovedet. De gamle partier skal sælge deres idé til hinanden for at undgå nye idéers gennemførelse. Det Hækkerupske demokrati skal være en sammenspist byttecentral ledet af grossister i politik.

 

Hækkerups fremtid som politiker

Det er dog et spørgsmål, om det store flertal af socialdemokratiske vælgere vil acceptere en politiker, der forveksler politik med fiduseri og smartness. Man kunne vel med en vis ret forlange, at en minister og folketingsmand i hvert fald gjorde et slags forsøg på at respektere det folkestyre, han er sat til at repræsentere. I et solidt demokrati kan man kun anvende politikere, der véd, at kynisk tilsidesætning af store gruppers krav vil resultere i uro og oprørstendenser. I det lange løb vil det være ganske uholdbart at manøvrere sig frem til et folketingsflertal ved hjælp af desperat forslagenhed på ministertaburetternes vegne.

 

Neuf

www.frp.dk

 

Læs også: Folketingets formand bag utilstedelig manipulation:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/07/23/folketingets-formand-bag-utilstedelig-manipulation/

Læs også: Grundloven og de politiske hædersmænd:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/23/grundloven-og-de-politiske-h%c3%a6dersm%c3%a6nd/

Læs også: Et er et søkort at forstå:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/26/et-er-et-s%c3%b8kort-at-forsta/

Konservative tvangstanker!!!

20. december 2008 7 kommentarer

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 40 / 27. november 1987 / 15. årgang

 

Konservative tvangstanker! 

 

Fhv. arbejdsminister Grethe Fenger Møller (GFM) fra de konservative er afvisende overfor tanken om et tættere samarbejde med Fremskridtspartiet – bl.a. med den begrundelse, at “særinteresser ikke må gå forud for helheden”.

 

Jamen, Fremskridtspartiets “særinteresser” er Danmarks ve og vel, medens Det konservative Folkeparti er et udpræget klasse-højreparti, som dog, lejlighedsvis mere end fraterniserer med Socialdemokratiet, og ser man på den seneste udvikling, så må mange konservative da tænke, at de ved sidste valg lige så godt kunne have sat kryds ved liste A.

 

Fru GFM anfører bl.a., at Fremskridtspartiets fremgang ved valget sikkert skyldes, at “partiet meget dygtigt forstod at slå på enkelte sager”, og det er da rigtigt. Der var f.eks. den afsindige flygtningepolitik, som de konservative under hele valgkampen end ikke turde berøre, men det slipper de ikke for næste gang.

 

Videre påstår GFM, at Fremskridtspartiets politik på en lang række områder er dunkel og uklar, og så må man virkelig spørge sig, hvor uvidende en fhv. minister kan tillade sig at være på de politisk/økonomiske sammenhænge, for derom har der aldrig været noget “dunkelt” – ej heller på miljøproblemerne, men pladsen tillader ikke en nærmere udpensling af disse i øvrigt frit tilgængelige emner.

 

Hele indlægget fremtræder nærmest som et krampagtigt forsøg på – for egen vindings skyld – at tilsværte Fremskridtspartiet og således bl.a. Pia Kjærsgaard for udtalelser om, at “skattetrykket skal ned”, “offentlige udgifter beskæres kraftigt” og “folkepensionen forbedres”, men ingen har vel sagt – som det antydes – at det kan gennemføres fra den ene dag til den anden i den økonomiske sump, som landet er havnet i – bl.a. ved konservativ hjælp, så lad os blot kalde de nødvendige tiltag for “Pia-nisme” – en modgift mod alle andre -ismer inklusive konservatisme, socialisme o.s.v.

 

Som sædvanlig prales der med, at firkløverregeringen (V, C, CD og KrF, red.) siden dens tiltræden har skabt tusinder af arbejdspladser – fru GFM nævner 200.000 i den private sektor – men hvor mange af disse er igen sat overstyr, fordi regeringen ikke har evnet at føre en erhvervsfremmende politik, og hvor mange er oprettet i den offentlige sektor.

 

Det nævnes der aldrig noget om, for det kunne jo tænkes at skæmme indtrykket, men på den anden side kan der vel også hentes stemmer fra venstre side af midterlinjen, og statsministeren (Poul Schlüter, C, red.) samt ikke mindst finansministeren (Palle Simonsen, C, red.) bejler for tiden netop hertil med opfordring om at afstå fra udfald mod den offentlige sektor. Den samme eftergivenhed forekom under overenskomstforhandlingerne i foråret, men det havde de “tilkøbte” vælgere nok glemt, da valget pludselig blev proklameret.

 

Statsministeren beklagede i det netop afholdt landsrådsmøde Folketingets uheldige sammensætning med et Fremskridtsparti, som vil tilbage, de radikale, som er alt andet end radikalt og Venstre, der er til højre. Sidstnævnte udlægninger har sin rigtighed, men at Fremskridtspartiet skulle stå for tilbageskridt må være noget han har lært under sin maskepi med socialdemokraterne, idet det bl.a. var et af Anker Jørgensens (A) yndlingsudtryk.

 

På den anden side, så ville det være ønskeligt, om man kunne skrue tiden tilbage, hvis så ellers gammelpolitikerne ville undlade at lave de samme dumheder igen. Hvorfor lyttede man f.eks. ikke til Mogens Glistrup for femten år siden i stedet for at bekrige ham, for så ville Danmark garanteret have haft det bedre i dag, men det skyldes igen den modbydelige partiegoisme og dens løgne.

 

Igen og igen skal man således fra toppen at politiske modstandere høre, at Fremskridtspartiet “sammen med venstrefløjen i december 83 nedstemte finanslovsforslaget”, hvilket er en uanstændig misfortolkning, idet Fremskridtspartiet i modsætning til de andre stemte imod, fordi forlaget var økonomisk uansvarligt, og det må enhver i dag klart kunne se, men desværre synes regeringen igen at styre videre mod de samme tåbeligheder.

 

Det efterfølgende valg i januar 1984 gav specielt megen fremgang for de konservative og dermed “firkløveret”, men jeg betegnede alligevel – i et læserbrev – sejren som en pyrrhussejr, idet regeringen måtte basere sit flertal udelukkende på de radikale og et par nordatlantiske medlemmer, som dog senere blev erstattet at to “overløbere” fra Fremskridtspartiet.

 

Når regeringen trods pyrrhussejren alligevel blev siddende tiden ud, skyldes det en hel ny form for parlamentarisme, idet den “oversad” et halvt hundrede nedstemninger, hvoraf de 22 var af vital betydning for Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik, og i modsætning til statsministeren ser jeg ikke noget stort i at sidde perioden ud til trods for de mange “fodnote-nederlag”.

 

Sigurd Høy

WWW.FRP.DK

 

Læs også: Et er et søkort at forstå: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/26/et-er-et-s%c3%b8kort-at-forsta/

Læs også: Hvorfor griner Schlüter?: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/26/hvorfor-griner-schluter/

Læs også: Støt Fremskridtspartiet: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/30/st%c3%b8t-fremskridtspartiet/