Arkiv

Posts Tagged ‘politisk manipulation’

Professor misbruger sin videnskab

27. februar 2011 Skriv en kommentar

Professor misbruger sin videnskab

Løse påstande om Fremskridtspartiet udgives som højere sociologi.

Politikens kronikredaktion har sat professor Joachim Israel til at skrive noget klogt om Fremskridtspartiet, og den brave videnskabsmand på det sociologiske område har slidt sig frem til en konklusion om, at partiet er “populistisk”.

Israel går ud fra, at Fremskridtspartiet vil afskaffe skatterne og socialpolitikken, og på dette gyngende grundlag svinger han sin papirsaks og reducerer Fremskridtspartiet til en bevægelse uden fast struktur og uden et gennemtænkt politisk grundlag.

Joachim Israels formuleringer svarer så nogenlunde til, hvad partiets politiske modstandere plejer at henfalde til af argumentationer i deres kamp for at overleve, og Israel vil belære os om, at partiet som sociologisk fænomen, hverken er nyt eller originalt, men bygger på en lidet artikuleret misfornøjelse i befolkningen.

I gammelpartiernes ærinde

Det er trist, at en professor vil forråde en videnskab for at gå gammelpartiernes ærinde. Videnskab kan det i hvert fald ikke være, når han giver sig til at fabulere over et emne, han ikke har sat sig ind i. Fremskridtspartiets politiske program kan aldrig komme ind under betegnelsen “populistisk”, eftersom programmet består af en række konkrete forslag til f.eks. indkomstbeskatningens gradvise afskaffelse til fordel for en mere administrerbar beskatningsform. Heller ikke vil partiet afskaffelse socialpolitikken. Man vil tværtimod etablere et solidt socialt sikkerhedsnet, hvor der ganske vist skal spares på socialrådgivere, amatørpædagoger og familievejledere inden for socialforsorgen, men bestemt ikke på direkte ydelser til de nødstedte i vort samfund.

En syg stats videnskabsmand

Joachim Israels videnskabelige redegørelse vækker uhyggelige minder fra besættelsestidens radioudsendelser, hvor man alt efter forsyningssituationen satte videnskabsmænd til at reklamere for smør eller margarine, og hvor man i kolde kul-løse måneder lod forskere fortælle lytterne om, hvor sundt det var at fryse en smule.

Den slags har en syg stat videnskabsmænd til, og Israel har kun opnået at bevise, at administrationen, gammelpartierne og den hele Christiansborgklub gerne ser alle midler (herunder de videnskabelige) taget i brug mod Fremskridtspartiet, der foreløbig er det eneste parti i Danmark, der ikke lyver for sine vælgere eller lover dem mere, end man kan holde.

Neuf

http://fremskridtdk.wordpress.com/2010/09/22/hvem-er-asocial/


Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / august 1973 / 1. årgang

Pinligt at regeringen manipulerer med statens gældsforpligtigelser

23. oktober 2009 13 kommentarer

Pinligt at regeringen manipulerer med statens gældsforpligtigelser

Regeringens (A, B, CD og KrF, red.) forsøg på at manipulerer sig til en lavere statslig gæld går ikke og må afvises totalt, siger Fremskridtspartiets finansordfører Kim Behnke i en kommentar til regeringens seneste finansredegørelse.

Vi har tidligere oplevet, siger Kim Behnke, at den borgerlige regering pludselig fratrak Den sociale Pensionsfond i opgørelsen af statens gæld, for at pynte på tallene. Men med finansminister Mogens Lykketofts (A) nye manipulationer med statens gæld, hører al anstændighed op.

At indregne endnu ikke opkrævede skatter i statens ”formue” er forkasteligt. Særligt uhyrligt er det, når regeringen i forvejen snyder i opgørelsen af statens gældsforpligtigelser, eftersom der overhovedet ikke er hensat midler til de mange tjenestemands- og øvrige pensioner.

Ej heller landets kommuner har sat penge til side for pensionsforpligtelser. Derfor ligger der en tikkende udgiftsbombe under alle de offentlige budgetter.

Fremskridtspartiet afviser talmanipulationen og efterlyser bare ét eneste ærligt initiativ fra regeringen. Den regering der taler om moral, men som på en helt umoralsk måde jonglerer med statens gæld, siger Kim Behnke, der opfordrer finansministeren til at tage et kursus i elementær regnskabsteknik, så han igen kan komme ind i virkelighedens verden.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 12 / december 1993 / 21. årgang

Socialdemokratiet indklaget for forbrugerombudsmanden

21. maj 2009 3 kommentarer

Socialdemokratiet indklaget for forbrugerombudsmanden

Næppe noget andet parti har så stærkt som Socialdemokratiet fremhævet værdien af korrekt forbrugerinformation.

Leve op til disse krav, når det gælder Socialdemokratiets egen informationsvirksomhed, kan man ikke. Topmålet af forbruger-vildledning nås i den netop udsendte pjece ”Kendsgerninger”.

I brev, dateret den 7-1 – 76 skriver Mogens Glistrup følgende:

Resolut hårdhændet indgriben fra forbrugermandens side er påkrævet over for vedlagte pjece, betitlet ”Kendsgerninger”, hvormed Socialdemokratiet, Nyropsgade 26, København V i 150.000 eksemplarer misleder landets forbrugere og der hos i flere gange så mage tidsskrifter, aviser etc. Har fået spredt usandheder ud gennem de utallige kanaler, som står åbne for det parti, der i overvejende grad har haft regeringsmagten i de sidste to generationer.

På side to søger pjecen at bilde befolkningen ind ”at Fremskridtspartiet ikke har noget samlet program for samfundets udvikling”, uanset at forfatterne udmærket ved, at intet andet parti end Fremskridtspartiet har været så hæderligt, dels at sætte helt konkrete tal på sit program, dels at udfærdige dette i 127 helt præcise punkter i stedet for at svømme ud i svulmende fraser. Jeg vedlægger eksemplarer af ”Hvad koster 60.000 kr. skattefrit?” og af ”Det vil Fremskridtspartiet”.

På de næste ni sider anføres nogle regneeksempler, der skal vise, ”Hvad det vil koste for den enkelte, hvis Fremskridtspartiets politik sejrede”. Det hævdes, at eksemplerne ”bygger på partiets eget materiale og på officielle beregninger af forslagenes konsekvenser”. Herefter har Socialdemokratiet konstrueret otte husstande og påstår, at de syv første ville blive dårligere stillet ved gennemførelse af fremskridtspolitikken.

Det forties ganske og aldeles, at fremskridtsprogrammet er sådan opbygget, at det først er nødvendigt med et oprydningsår efter de utallige gældsbyrder, som socialdemokratistyret har påført landet og at de gunstige fremskridtspolitikvirkninger derfor ikke fuldt ud kan udfolde sig i dette første år. Ingen af pjecens beregninger strækker sig imidlertid videre end til dette overgangsår.

En korrekt beregning ville endog selv for dette år føre til, at alle otte familier ville få det bedre end under det nuværende styre.

Før pjecens udsendelse har Socialdemokratiet modtaget den i genpart vedlagte dokumentation herfor. Dette fortier pjecen aldeles. Dens indhold beror 100 pct. På løgnagtige socialdemokratifantasier og det er aldeles vildledende, når reklametryksagen skyder sig ind under at være baseret på ”officielle beregninger”.

Frem for på noget andet forbrugerområde er sanering påkrævet på det, der danner basis for forbrugernes styre af landets anliggender. Den her foreliggende pjece overgår i sin underlødighedsvildledning alt, hvad forbrugerombudsmanden nogensinde har været præsenteret for fra kædeforretninger, entreprenante (overdrevent foretagsom og smart, red.) vagtselskaber eller hvem som helst andre.

Mogens Glistrup

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/22/hvad-koster-60000-kr-skattefrit/


Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 29. januar 1976 / 4. årgang

Manipulerende S-skræmmekampagne betales af skatteyderne

19. april 2009 4 kommentarer

Manipulerende S-skræmmekampagne betales af skatteyderne

Arbejderbevægelsens faglige politiske sekretariat har udgivet pjecen ”VOCZ- det vil de bruge stemmerne til”, hvor der bliver manipuleret groft med bl.a. Fremskridtspartiets politik.

På den baggrund rejser Fremskridtspartiets politiske leder, Kim Behnke, nu sagen i Folketinget over for både statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen, A, red.), skatteministeren (Carsten Koch, A, red.) og arbejdsministeren (Jytte Andersen, A, red.).

I den pågældende pjece manipuleres udtalelser og citater fra vores partiprogram helt ud af sin helhed. Det er uanstændigt og i strid med sandheden, når der i pjecen står, at Fremskridtspartiet ikke vil have orden i økonomien og bevare velfærden. Det kæmper vi for hver dag.

Statsministeren kommer nu til at svare på, i hvilket omfang Socialdemokratiet har været indblandet i denne svinske kampagne. Statsministeren skal svare på hvilke midler og hvor mange, der er brugt på at finansiere pjecen, og arbejdsministeren skal oplyse hvilke faglige organisationer, der har støttet udgivelsen og med hvor meget.

For det er ikke småbeløb, der er tale om. Pjecen er husstandsomdelt flere steder i landet af Socialdemokratiet, der således er dybt involveret i sagen.

Det er skatteyderne, der har betalt for manipulationerne. Enten via statsstøtte til Socialdemokratiet eller gennem fagforeningerne der finansieres via medlemmernes fradragsberettigede kontingenter. Derfor skal denne sag opklares fuldt ud. Befolkningen skal have at vide, hvordan tingene reelt hænger sammen.

Kim Behnke

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/03/20/skattefri-statsstyring/

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 12 / december 1997 / 25. årgang

Anker J. og Co. vildleder LO-medlemmerne

15. januar 2009 2 kommentarer

Anker J. og Co. vildleder LO-medlemmerne


LO-medlemmer er den større befolkningsgruppe, som først og fremmest vil få det bedre, hvis Fremskridtspartiet får kraft til at lette kildeskattetrykket.


Anker Jørgensen og hans folk ved naturligvis udmærket dette. Hidtil har de desværre først og fremmest villet forsvare deres egne snævre partiinteresser ved at pådutte Fremskridtspartiet asociale synspunkter, som vi ikke har.


Forhåbentlig vil nærmere eftertanke få dem til at tage en åben og redelig debat på lige vilkår. Arbejdspladsernes folk vil da se, at der er en anden mulighed end det nuværende papirvælde.


Vi behøver ikke fortsat kræse op om bureaukrater, kulturpaver og nassere.


Fremskridtspartiet

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/05/drs-journalister-de-største-danmarksødelæggere/

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / 23. november 1973 / 1. årgang

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

%d bloggers like this: