Velfærdssamfundet!!!

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 29. januar 1988 / 16. årgang

Velfærdssamfundet!!!

For den almindelige dansker er de faktiske daglige forhold vel egentlig ganske gode. Aldrig tidligere i vor historie har man ved lånoptagning, belåning af konjunktur- og inflationsgevinster m.v. haft mulighed for at bo så godt, spise så dyrt, klæde sig så moderne, købe så mange nye biler, hårde hvidevarer, video- og Tv-apparater, holde så lange ferier, rejse så meget og få så meget udbetalt fra de offentlige kasser uden arbejdsindsats o.s.v. – o.s.v.

Den private lille egoisme trives i dag så godt som aldrig før. Hvis man en kort stund gider på de uduelige politikere, eller som forleden lange aften i TV se og lytte til, hvad forskellige økonomer m.fl. mener om landets økonomiske situation, så kan man nok lige acceptere, at der muligvis bør gøres noget – men hvorfor egentlig? – Vi har det da nogenlunde! Og er det alligevel nødvendigt med indgreb og tilbageholdenhed, så skal det i hvert fald ikke være overfor os eller lige på vort område.

Det børnefjendske samfund

Ved læsning af dagens aviser m.v. afsløres dagligt nogle af de problemer vort velfærds- og lånesamfund også er belemret med. Flere og flere børn er de sidste årtier af fortravlede, udearbejdende forældre blevet overladt til pasning og opvækst i samfundets forkvaklede institutionssystemer.

Resultatet er, at flere og flere børn i disse år henvises til skole- og kliniske psykologer, kommer under psykiatrisk behandling, får støttepædagog, hjemmepædagog eller bliver anbragt under forskellige former uden for eget hjem.

Børne- og ungdomskriminaliteten er sammen med voksenkriminaliteten stærkt stigende, og hvis ikke flere og flere lovovertrædelser blev gjort straffrie – afkriminaliseret, så ville tallene for kriminalitetens stigning være chokerende store.

Dagligt beretter pressen om voldelige og blodige overfald på såvel børn, unge, voksne og ældre. Væbnede overfald på såvel sagesløse som banker og lignende er desværre nu også blevet en af vi danskes dagligdag.

Behandlersamfundet

Familien, der tidligere var det centrale – det samlende og faste ståsted for det enkelte menneske og det grundlæggende for hele samfundet, er gennem de sidste 25 år blevet mere og mere tilsidesat, og familiens opgaver overtaget af de såkaldte behandlere. I behandlersamfundet tales der i dag ofte mere om: Min dagplejemor, min pædagog, min lærer, min vejleder, min sagsbehandler, min læge, min hjemmehjælper, min omsorgsassistent, min hjemmesygeplejerske, min bankvejleder, min revisor, min skilsmissesagfører, min o.s.v. – o.s.v., end der tales om min mor og min far eller min familie.

I stedet for hjemmets tryghed og lille overskuelige verden, er der nu i mange danskes hverdag lige fra vugge til grav kommet en sværm af vejledere og behandlere, der alle har en eller anden form for autoritet. Det er sikkert bl.a. derfor mange børns og unges tillid og tro på autoriteter kan være på et meget lille sted.

Jeg hører ikke til dem, der mener, at alt det gamle var godt, og alt det nye dårligt, men vil vi have genskabt et menneskeværdigt, varmt og rigt samfund, så må meget genprivatiseres og det naturlige i børneopdragelse- og pasning genindføres.

Barnets naturlige base skal igen være familien, og dermed vil grunden til en rolig og harmonisk ungdoms- og voksentilværelse være lagt.

Privatisering

Ved en udstrakt privatisering af de alt for mange opgaver, der i dag løses af det offentlige, kan vi genskabe et trygt og frit menneskeværdigt samfund.

En klar forudsætning for gennemførelse af disse privatiseringstanker er den grundlæggende skatte-, friheds- og socialpolitik som Fremskridtspartiet står for.

Med en skatte- og frihedsreform, der kan skabe gode konkurrencevilkår for danske eksportvarer, vil der over en overskuelig periode i forbindelse med en vidtgående privatisering kunne skabes arbejdspladser i den produktive sektor til de mange offentligt ansatte, der vil blive overflødige i Fremskridtssamfundet.

Derfor er Fremskridtspolitikken så aktuel som nogensinde!

Johs. Sørensen

www.frp.dk

Læs også: Sporene er skræmmende:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/29/sporene-er-skr%c3%a6mmende/

Jurassic Park og velfærdsstaten

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 12 / December 1993 / 21. årgang 

 

Hvad er forskellen på Jurassic Park og velfærdsstaten? I det ene scenarie ses nogle kolossers sammenbrud. Der ses nogle fortidslevn, der for længst er uddøde, men som med kunstgreb holdes i live i et moderne samfund, hvor de ikke hører hjemme, inden de bryder sammen med store ødelæggelser for det omgivende samfund til følge. Det andet er en film instrueret af den amerikanske filmmager, Steven Spielberg.

I den senere tid er der blevet rettet fokus på velfærdsstatens mangfoldige problemer og evne til fortsat at bestå. De fleste, der har deltaget i debatten om velfærdsstatens fremtid har en klar forståelse for, at ”dinosaureren” er ved at styrte om, dødeligt syg.

Det har forlydt, at for at redde den udødende dinosaur skal de offentlige udgifter skæres helt til benet; lovkomplekset skal reduceres til næsten ingenting; skatterne skal reduceres markant; de offentlige institutioner skal – med få undtagelser – privatiseres, nedlægges eller reduceres til næsten ingenting; den statslige regulering af arbejdsmarkedet skal ophøre o.s.v.

Disse forslag lyder som ren afskrift af Fremskridtspartiets program som det blev præsenteret for over 20 år siden. Det er rart at konstatere, at samfundsdebattørerne nu har adopteret synspunkter som Fremskridtspartiet gennem tiderne er blevet skældt ud for.

Det afgørende spørgsmål er ikke længere, hvorvidt velfærdsstaten skal reduceres og om det skal ske med 50 eller 60 pct. det var også konklusionen på den rapport om den svenske velfærdsstats fremtid, som den forhadte Lundbeck-kommissionen udgav, til mange socialdemokraters store fortrydelse. Debatten om velfærdsstatens størrelse bør starte med en afprøvning af om velfærdsstaten kan og skal bestå. Næsten ligegyldig, hvilken indfaldsvinkel, der bruges vil svaret blive, at velfærdsstaten som model er ubrugelig i det moderne samfund.

Ud fra en simpel betragtning om, at få økonomien til at fungere mest effektivt og til befolkningens glæde og velfærd er velfærdsstaten ubrugelig. Statslige indgreb, regulering, skatter og manipulation med pengepolitikken virker som en bremse på evne til at skabe vækst og dermed forøge velstanden og afskaffe arbejdsløsheden. Dette er stort set anerkendt af alle moderne økonomer. De sidste års tildelinger i Nobelpriser i økonomi understreger den klare anerkendelse frimarkedsøkonomer nyder i den akademiske verden. Det er bare en skam, at politikerne som regel er så indskrænkede, at de krampagtigt holder fast i dinosaurer, der er uddøde for mange millioner år siden.

Nobelprismodtageren, den østrigske økonom og filosof, F. A. Hayek, samt den østrigske økonom, Von Mises har fremført, at en mellemting mellem fri markedsøkonomi og socialisme (ofte betegnet som den skandinaviske velfærdsstat) ikke kan bestå i længden. En kombination af fri markedsøkonomi og socialisme findes ikke. Enten er det socialisme eller fri markedsøkonomi. Premierministeren i Tjekkiet, Vaclav Klaus, har med ordene ”Den tredje vej er den hurtigste vej til den tredje verden” udtrykt dette forhold meget præcist.

Velfærdsstaten kan heller ikke bruges til at skabe lighed gennem økonomisk omfordeling. I dag giver næsten 80 pct. af befolkningen til næsten 80 pct. af befolkningen. Mange af de indkomstflytninger, der er forbundet med offentlige ydelser går fra de laveste indkomstgrupper til de højeste indkomstgrupper. Bl.a. Socialforskningsinstituttet har i redegørelsen, nederst ved bordet, påvist, hvordan lavindkomstgrupper via skattebetaling finansierer de bedre stilledes forbrug af f.eks. kulturgoder og lignende. Oven i den ”omvendte Robin Hood-effekt” velfærdsstaten udøver, kommer det velfærdsøkonomiske tab, som opstår, hver gang pengene skifter hænder.

Moralsk set har velfærdsstaten aldrig været berettiget. Selvom skattemidlerne indgår i et kolossalt omfordelingscirkus er det moralsk uacceptabelt, at staten som en røver stjæler op mod 70 pct. af frugten af befolkningens arbejde. At det er et politisk flertal, der står bag statens tyverier, legitimerer ikke tyveriet.

Opgøret med velfærdsstaten er derfor ikke kun et ideologisk opgør med 50 års socialdemokratisme, men også et nødråb fra de dårligst stillede, fra hvem jeg skulle hilse og sige, at velfærdsstaten ikke virker. Når København fejrer Kulturby ´96, så prøv at fortæl posedamerne på risten ved Det Kgl. Teater, at de skal være glade for velfærdsstaten. Når ventelistepatienterne enten dør eller efter måneders ventetid bliver placeret på sygehusenes gange, så oplever de velfærdsstatens bedrageri. Når fagforenings- og overenskomststyrede normeringer forhindrer ældre senile mennesker i, at blive vasket eller få mad, så fortæl dem, at velfærdsstatens strandhugst på deres livs arbejdsindkomst er i orden!

Nej, det må være slut.

Individets rettigheder

Personer har naturlige rettigheder, som ingen politiske myndigheder kan tage fra dem. Individer har ret til liv, frihed og retmæssigt erhvervet ejendom. Det eneste disse rettigheder kræver for at blive respekteret af andre er, at der ikke bruges tvang imod dem. Tvang, vold og trusler om vold er moralsk set utilladeligt uanset om det er Mafiaen eller Miljøministeriet, der fremsætter dem. Da det meste af velfærdsstatens virke decideret er baseret på tvang, er den i et moralsk perspektiv en ubrugelig størrelse.

Reduktion af staten eller revolution

Når det så entydigt er konstateret, at ligegyldigt, hvilken indfaldsvinkel, der bruges vil svaret blive, at velfærdsstaten som model er ubrugelig, er det væsentligt at vurdere, hvilke metoder, der kan bruges til at få lagt denne uddøde dinosaur i graven.

Al erfaring viser, at politiske metoder kun meget vanskeligt kan bruges. Bortset fra kollapsen af de tidligere kommunistiske stater i Østeuropa findes der ingen eksempler i historien på, at skatterne markant er blevet reduceret og at den offentlige sektor er blevet reduceret.

Kort sagt er det meget vanskeligt gennem almindelige politiske metoder, at give befolkningen frihed. I Østeuropa tog befolkningerne initiativet i egen hånd og afsatte de politikere, der i så mange år havde domineret dem, forringet deres levestandard, fjernet deres frihed og udøvet vilkårlig tvang. Med disse hændelser in mente er det ikke urealistisk, at der en dag opstår et organiseret folkeligt modtryk til den politiske misforvaltning, der i alt for mange år har fundet sted. Vi ser allerede i dag de første tendenser; den civile ulydighed bliver større og større. Det er en stor og hurtigt voksende bevægelse, der i dag bruger sort arbejde og naturalieøkonomi til at undgå skat og andre overgreb fra politikerne. Dette vil fortsætte. Hvis politikerne og de politiske institutioner skal gå ud af kampen mod befolkningen med æren i behold, er der kun en vej at gå og det er at afvikle sig selv og give friheden tilbage. Velfærdsstaten skal afl?

Kim Behnke MF Fremskridtspartiet

www.frp.dk

Læs også: Situationen er skabt af svage og udygtige politikere: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/10/situationen-er-skabt-af-svage-og-udygtige-politikere/ 

Landsformanden har ordet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / Maj 1993 / 21. årgang

Landsformanden har ordet 

Kære partifæller!

Tirsdag den 18. maj 1993 skal vi danske vælgere igen stemme JA eller NEJ, som vi også gjorde den 2. juni 1992. Der er intet i Edingburgh-aftalen, der reducerer Maastricht-traktatens mål. Et JA den 18. Maj 1993 er derfor også et JA til Europas forenede Stater med alt, hvad dette indebærer.

Med Edinburgh-aftalen har Danmark på nogle få områder fået nogle års udsættelse til at træffe endelig beslutning om vitale forhold som fælles ansvar m.v. Som Uffe Ellemann-Jensen (V) udtalte forleden dag, baner et JA vejen for et JA til fælles hær ved en ny afstemning i 1996.

Dertil kommer, at en af de juridiske rådgivere i Bruxelles, englænderen Donald W. Allen, siger, at Edinburgh-aftalen ikke er juridisk bindende.

Desværre bruges der nu alle mulige midler, lige fra de mest gyldne løfter, til de værste trusler, for at få et vælgerflertal for et JA. Vi har i Danmark en meget lang tradition for demokratisk, politisk ledelse. Begrebet ”subsidiaritet” (der fejlagtigt på dansk er oversat til nærhedsprincippet) vil helt afgørende bryde med dansk, demokratisk tradition og fjerne vitale afgørelser fra det danske folkestyre. Fremskridtspartiet, der mere end noget andet parti står for den personlige frihed, er varm tilhænger af folkeafstemninger, men finder det forkert at true vælgerne med bål og brand til at stemme, som flertallet af politikerne ønsker.

Derfor: Når vi den 18, maj står i stemmeboksen med stemmesedlen, så er vi her i landet heldigvis sikret vores egen overbevisning, enten den så er dikteret af følelsesmæssige, demokratiske eller økonomiske hensyn.

Måtte flertallet den 18. Maj 1993 stemme således, at det både for de nulevende og for de kommende generationer må være et rigtigt og godt valg, for som Valdemar Rørdam skrev i 1917:

Danmark i tusind år

søhavn og bondegård

og fri mands arv.

Brug du os, hvor du kan,

tag´ du os, mand for mand!

Stå skal vort fædreland

som fri mands arv!

På det partiorganisatoriske område gøres der overalt i landet et meget stort arbejde for at markere Fremskridtspartiets idéer og politiske standpunkter. Opstilling af folketingskandidater er de fleste steder i orden og i mange kommuner er opstilling af kandidater til de nye byråd foretaget. Det er særdeles vigtigt, at vi i alle landets kommuner får opstillet gode fremskridtskvinder og mænd. Amts- og byråd træffer store beslutninger på skatte- og fordelingsområdet. Det er derfor for partiet særdeles vigtigt at være repræsenteret godt i disse råd.

Ud fra et fremskridtssynspunkt er det ligeledes særdeles vigtigt, at vort foreningsarbejde foregår demokratisk og i fuld overensstemmelse med foreningernes vedtægter.

Under devisen ”for den personlige frihed, mod de alt for høje skatter og overhåndtagen bureaukrati” kæmper vi i Fremskridtspartiet fortsat for et frit og bedre Danmark.

Johannes Sørensen, Landsformand

www.frp.dk

Læs også: Eurostat bedragerierne må koste hoveder:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/18/eurostat-bedragerierne-ma-koste-hoveder/

Læs også:EU-retten sætter sig over Grundloven:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/15/eu-retten-s%c3%a6tter-sig-over-grundloven/  

Landsformanden har ordet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / April 1993 / 21. årgang

Landsformanden har ordet 

Kære partifæller!

Hatten af for Pia Gjellerup (A), fordi hun så hurtigt tog konsekvensen af sin belastende rolle som bestyrelsesformand i ”Solhavegårdssagen”. Der er derimod ingen grund til at tage hatten af for regeringens (A, B, CD og KrF, red.) indsats i dens to første måneder. Arbejdsløsheden er i rødkløverregeringens korte tid allerede steget med 18.000. en dårlig start for en regering, der prioriterer arbejdsløshedsbekæmpelse så højt.

Samtidig med at Indenrigsministeren (Birte Weiss, A, red.) fremfører den nye holdning, at nogle af de jugoslaviske flygtninge kan få lov til at blive her i Danmark, stiger tilstrømningen af jugoslaviske flygtninge så stærkt, at det nærmer sig 1.500 pr. måned. Det er derfor vigtigt at fastholde den særlige ”jugoslaverlov”, der fastslår, at de jugoslaviske flygtninge kun er her på midlertidigt ophold og skal hjem så hurtigt forholdene tillader det.

I øvrigt er der grund til at frygte, at den tåbelige flygtninge-, asyl- og indvandrerpolitik, vi har her i landet, lægger grunden til helt uoverskuelige etniske og racistiske problemer. I øjeblikket hjælper vi faktisk serberne med deres etniske udrensninger og de kommende barakbyer til flygtninge kan meget hurtigt blive regulære ghettoer med den dårligst tænkelige mulighed for positiv udvikling af beboerne.

I skrivende stund blokerer de danske fiskere for fisketilførelser og landmændene er sammen med fiskerne begyndt på forskellige aktioner med det ene formål, at gøre opmærksom på de store problemer mange i disse vigtige erhverv kæmper med. Desværre har EF mere og mere udviklet sig til at blive et bureaukratisk, socialistisk kontrolsystem frem for det frihandelsområde som så mange erhvervsfolk, fiskere og landmænd forventede, skulle give dygtige, driftige erhvervsfolk stor udvikling og fremtidsmuligheder.

Den 18. Maj 1993 skal vi danskere igen stemme JA eller NEJ til en politisk udvikling af det europæiske EF-samarbejde, som i dag med kvoter, restriktioner, direktiver, strafafgifter, braklægningsordninger, strukturfonde, lovharmoniseringer, miljøpolitik, kulturpolitik og meget, meget mere, absolut ikke har givet dansk erhvervsliv og det danske samfund de muligheder, som flertallet forventede.

I Fremskridtspartiet har vi altid været og er stadig tilhængere af EF med dets oprindelige idealer for frihandel, samarbejde, varer og arbejdskraftens frie bevægelighed.

Vi ønsker fortsat udvikling af EF-samarbejdet ud fra Fremskridtspartiets politiske synspunkter:

1. Personlig frihed.
2. Mindre bureaukrati.
3. Forenklet lovgivning.
4. Lavere beskatning.

Derfor respekterer vi også din personlige holdning i dette vigtige spørgsmål om JA eller NEJ den 18. Maj 1993.

Det danske folketing har afsat 25 millioner kroner til EF-kampagnen forud for folkeafstemningen. Fremskridtspartiet fik, som en række andre partier, ikke andel i disse penge, men Junibevægelsen fik kr. 1.110.000, partiet SF fik kr. 760.000 og Venstres Ungdom fik kr. 220.500 til en kondom-JA kampagne. For fremskridtsfolk ville det være let at finde bedre anvendelsesmuligheder for disse millioner.

Johannes Sørensen, Landsformand

www.frp.dk

Læs også: Fremskridtspartiet forlanger fast procedure for hjemsendelse af flygtninge:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/01/fremskridtspartiet-forlanger-fast-procedure-for-hjemsendelse-af-flygtninge/

Læs også: Eurostat-bedragerierne må koste hoveder:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/18/eurostat-bedragerierne-ma-koste-hoveder/

Landsformanden har ordet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / September 1993 / 21. årgang

Landsformanden har ordet 

Kære partifæller!

Landsmødet i Frederiksborghallen i Hillerød er Fremskridtspartiets 20. Landsmøde.

Fremskridtspartiet har gennem de forgangne 21 år altid været forud for de øvrige politiske partier og vi har altid klart fremført vore tanker og idéer. Det er vel også derfor, Fremskridtspartiet altid har været kritiseret og forfulgt af de andre. Sandheden er jo ofte ilde hørt!

Fremskridtspartiets budskab om bureaukrati, skatteplyndring, offentlig ødselhed, pamperi, indvandrerpolitik, familiesammenføring og en alt for slap flygtninge- og indvandrerpolitik m.m., har efterhånden fået så stor folkelig opbakning, at de andre partier nu, i langt højre grad end tidligere, anerkender vore politiske synspunkter og efter nogen tid ofte fremfører dem som værende deres egne.

De gode og stigende meningsmålinger er et klart udtryk for, at Fremskridtspartiet også fremover skal være foran, ruske op og sige sandheden. Vore markante holdninger til Danmarks store problemer har stor folkelig opbakning – blot vi fremfører dem sobert, klart og forståeligt.

Rammen om landsmødet i år er den bedst tænkelige og det er mit håb og ønske, at vi fra landsmødet 1993 må formå at udsende markante og positive signaler om et stærkt Fremskridtsparti i fremgang.

De forestående valg til amts- og byråd vil naturligvis blive et stort og aktuelt tema for årets landsmøde.

Måtte vi fra Fremskridtspartiets 20. landsmøde med vore tanker om frihed og fremgang give inspiration til gavn og glæde for alle i det danske samfund.

Vel mødt i Hillerød den 25. – 26. september.

Johannes Sørensen, Landsformand

www.frp.dk

Læs også: Underlig flygtningepolitik:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/14/underlig-flygtningepolitik/

Læs også: Oprør mod magthaverne:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/24/opr%c3%b8r-imod-magthaverne/

Arme Riddere

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 16 / 26. september 1977 / 5. årgang

”Arme Riddere”

Tre arme riddere venter for tiden utålmodigt på opfordring til at indtage deres pladser i den socialdemokratiske slagstyrke

Det er forstemmende at iagttage den Schlüteriske (C) leflen for det socialdemokrati, der har bragt Danmark til afgrundens rand – at være vidne til Hartlings (V) voksende svaghed. Ved forrige valg gav vælgerne ham på overbevisende måde mandat til at danne en ikke-socialistisk regering, men han fattedes mod og lagde ansvaret fra sig. Er Venstre – med Hartling – så langt ude, at det må holde Socialdemokratiet i hånden for at turde tage del i regeringsansvaret? Ikke mindre forstemmende, men mere selvfølgelig er unge Helvegs radikale tilbøjeligheder til at to onder at vælge dem begge.

Hvorfor anbringer disse tre riddere ikke deres hoveder på den for hoveder naturlige plads og anvender dem efter deres bestemmelse i stedet for at fremstå som en hovedløs trojka – ”et nyt borgerligt fundament” som Schlüter foretrækker at kalde det – hvis eneste funktion i en eventuel regeringskoalition med Socialdemokratiet vil være at danse efter den Anker Jørgensenske (A) balalajkamusik?

Hvorfor tør de ikke indse, at der både KAN OG SKAL REGERES UDENOM SOCIALDEMOKRATIET, hvis Danmark skal overleve økonomisk, politisk og kulturelt som et ikke-socialistisk samfund?

Er de så svage og bange for at tage selvstændigt ansvar for tingenes orden, at de ikke længere tør ”fægte med åben pande for, hvad de for alvor tror”?

Det håber vi – af hjertet – ikke og anmoder dem derfor om:

”Giv ikke Anker Jørgensen flere chancer, men GIV DANMARK EN CHANCE – MED FREMSKRIDTSPARTIET.

Sammen med os kan jeres hoveder endog forblive på rette plads og anvendes efter deres bestemmelse til sikring og udveksling af den personlige frihed og en reel social ansvarlighed og omsorg i et ikke-socialistisk Danmark. Fremskridtspartiet spiller nemlig ikke på balalajka”.

Redaktionen

www.frp.dk

Læs også: Arbejdsplads Christiansborg: Langt værre end dens omdømme: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/03/03/arbejdsplads-christiansborg-langt-v%c3%a6rre-end-dens-omd%c3%b8mme/

Læs også: Flere folkeafstemninger:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/24/flere-folkeafstemninger/

Klassekamp mod befolkningen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 12 / December 1998 / 26. årgang

Klassekamp mod befolkningen

Steen Steensen gør i en ny bog op med vor tids ridefogder.

Der blæses til kamp for politikfrie zoner, selveje og civil ulydighed

Steen Steensen hører til de danskere, som kæmper en beundringsværdig og utrættelig kamp imod alle de ridefogder, der vil bestemme over danskernes liv og tanker. Tyrannerne bærer mange navne: Bureaukrater, intellektuelle, fagforeningsbosser, kulturpaver, kommissærer, miljøeksperter o.s.v. Men fælles for dem alle er, at de vil tiltage sig magt over danskerne og bestemme, hvordan vi skal leve vores liv.

I en ny bog blæses der nok engang til modstand mod tyrannerne. Det er især tre kampmidler, der benyttes til at kujonere befolkningen med: Uddannelse, det sociale og miljøet. Ved hjælp af uddannelse opdrages befolkningen til at værdsætte boglige højere end markedets nyttige og håndværksmæssige værdier. Mantra-ordet “det sociale” bruges til at give mere magt til staten på bekostning af samfundets mange frivillige foreninger og organisationer. Enhver ulighed mellem mennesker kan begrunde statslige tiltag. Men det stærkeste våben i dagens danske klassekamp hedder “miljøet”, der som et sesam-ord åbner døren på vid gab for omfattende regulering og virker som et knusende slag mod privat foretagsomhed. “Økologi er politik med andre midler”.

I Steensens nyeste bog, Problemet med de intellektuelle, rettes skytset mod dem, der i kraft af ordets magt formår at undertrykke andre. “Politisk aktivisme, statsvæsen og socialisering af næring og mennesker udgør nøglen til forståelse af de intellektuelles sociale succes”. Modsætningen her til er den frie næring. “Markedet er frihedens kilde”.

Hvad er midlet mod al denne regeren? Politikfri zoner, lyder slagordet. Det gælder om at udvikle flere og flere politikfrie områder, hvor statens regulering ikke griber ind.

Som en helt naturlig ting for Steen Steensen hører friheden sammen med lille-staten. Jo mere centraliseret og globaliseret magten bliver, des mere truer den selvejet, friheden og den enkeltes selvstændighed. EU er det sidste skud på stammen. “Unionen er skabt af intellektuelle, ved intellektuelle og for intellektuelle. Det europæiske projekt har aldrig været en folkelig sag. Intet i retning af Europas enhed er begæret nedefra. Menige borgere ønsker et nationalt hjem”.

Man må altid gå ind for så mange og så små stater som muligt, sagde Steensen engang. Stik imod hvad vi får at høre fra radio og TV, hvor omkvædet bestandigt lyder: Vi kan ikke være os selv nok, verden kalder og globaliseringen er over os.

Steen Steensen:

Problemet med de intellektuelle

Forlaget Abildgård & Brødsgaard

Læs også: Uffe, Bertel og Anders socialiserede Danmark:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/07/uffe-bertel-og-anders-socialiserede-danmark/

Pas på pamperne!

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 9 / 6. maj 1976 / 4. årgang

Pas på pamperne!

”Lad os være taknemmelige for fæhovederne. Uden dem kunne vi socialister ikke få succes”.

Denne kyniske udtalelse af en snedig socialist dækker godt over de senere års politiske udvikling. Og nu søger man på ny at narre befolkningen. Man kan ikke komme længere ad skatteplyndringens vej, men der er andre metoder.

Indkomstpolitik, reformer, fordelingstaktik og økonomisk demokrati. Bag etiketterne står det faktum, at vi igen skal plukkes.

”Økonomisk demokrati” er misundelse i politisk funktion. Røde og halvrøde politikere søger at bilde os ind, at det er lønmodtagerne, der får medbestemmelsesret, når fagforeningspaver dykker ned i lønningsposen og vil bestemme, hvad ugelønnen skal bruges til.

Fremskridtspartiet siger klart fra, når der ud fra socialistisk side lægges op til konfiskation af produktionsmidlerne i løbet af 10-15 år med tilstande som øst for jerntæppet til følge.

De ansatte skal have del i den formuestigning, der i dag ensidigt kommer erhvervslivets ejere til gode, siger man, og det lyder forjættende i manges ører. Selv såkaldte liberale som Venstre, radikale og de kristelige er hoppet på limpinden og har hver deres forslag om ”økonomisk demokrati”.

Disse borgerlige partier leger med ilden, når de forsøger at præke fornuft, medens de er med til at udbrede galskaben.

Vi må med hænder og fødder, oplysning, propaganda og krav om folkeafstemning sætte os imod det ”økonomiske demokratis” økonomiske diktatur.

Det står enhver dansker frit for at bruge sin ugeløn eller sine sparepenge til at købe aktier for og derigennem få indflydelse på ledelse og udbytte. Det har man imidlertid altid opfordret til i fagforeningen eller Socialdemokratiet. Tværtimod, da bryggerierne for nylig inviterede arbejderne til aktietegning på særdeles gunstige vilkår, gik socialisterne voldsomt imod. Man ville godt lave vrøvl på arbejdspladsen, men ikke tage et medansvar.

Aktionærernes stilling er da heller ikke misundelsesværdig. Udbyttet er sparsomt og der bliver kun lidt tilbage, når staten har været der med sin dobbeltbeskatning. Propagandaen mod erhvervslivet er i bund og grund falsk, når man taler om kæmpeudbytte og arbejderudnyttelse og bliver ikke mere sand af socialisternes voksende og pågående agitation.

Med Jern-Anker og L.O.-Thomas i spidsen lancerer socialisterne deres idé om en ”lønmodtagerfond”. Idéen er kynisk. Man søger at lokke lønmodtagerne til at betale uden at kende noget som helst til værdien af det, man betaler for.

Kapitalisterne skal finansiere fonden, hævder man. De skal nemlig gennem en lønskat købe sig ud af deres egne virksomheder. Med bind for øjnene skal erhvervslivet overlade produktionsapparatet til embedsmænd og socialister. En speciel lønmæssig ”merværdiskat” skal gøre erhvervslivet mørt og modent til offentlig overtagelse.

Små virksomheder, der ikke kan klare lønmodtagerfondens afgifter, må naturligvis lukke og overgive sig til de store statsdrevne foretagender.

”Økonomisk demokrati” har intet med retfærdighed at gøre. Det drejer sig simpelthen om magt til at ekspropiere fabrikker og virksomheder uden erstatning. Uanset navne som ”Ø.D.” eller ”lønmodtagerfond” bliver resultatet afskaffelse af den private ejendomsret og indførelse af statskapitalisme og diktatur.

A.    Th. Riemann

www.frp.dk

Læs også: Den tabte tråd: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/03/23/den-tabte-trad/

Læs også: VKRMQ-dødedriften: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/25/vkrmq-d%c3%b8dedriften/

Læs også: Kun for de blåøjede: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/13/kun-for-de-bla%c3%b8jede/

Socialdemokratiet støtter de uproduktive

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 4 / 26. februar 1976 / 4. årgang

Socialdemokratiet støtter de uproduktive

Efter 100 år har Socialdemokratiet svigtet sin herkomst og støtter den beherskende klasse

En hovedbaggrund for Socialdemokratiets stiftelse og for fremskridtsbevægelsens opkomst 100 år senere var i begge tilfælde utilfredshed med det bestående.

I vore dage forudsætter sociale fremskridt, at det bliver gjort mere tillokkende at producere noget nyttigt. Kun derved fremkommer de fornødne midler til øgede sociale udgifter. Pengene hertil kan ikke på længere sigt fremskaffes på den nuværende Hækkerupske (A) facon med bare at lade Nationalbankens seddeltrykkemaskine køre for fuld fart og derefter gældsætte staten indenlands og udenlands. En gennemførelse af fremskridtsprogrammet med afvikling af indkomstskatten, nedtrapning af lovjunglen og decimering af papirvældet er derfor en forudsætning for, at yderligere sociale landvindinger kan finde sted på holdbar vis.

Derfor er det helt logisk, at Fremskridtspartiet som en del af sit program opretholder forslaget om folkepensionsforbedring, mens Socialdemokratiet må trække sit tilsvarende folketingsforslag tilbage. Den forskel på de to partier vil blive mere og mere markant, jo længere vælgerne tillader Anker Jørgensen (A) at favorisere de uproduktive akademikere og skrivebordsfolk og dermed føre landet ud i større og større økonomisk uføre.

Mogens Glistrup

www.frp.dk

Læs også: Virksomheden “Andre menneskers Penge”: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/02/01/virksomheden-andre-menneskers-penge/

Læs også: Nu går våren gennem Danmark: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/24/nu-gar-varen-gennem-danmark/

Læs også: Hvorfor stemmer de stadig på  A?: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/04/hvorfor-stemmer-de-stadig-pa-a/

Folkeskolen

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 20 / 21. november 1977 / 5. årgang

Folkeskolen

I april 1978 skal der være valg til skolenævn for en ny fireårig periode og netop nu vælges ved forældremøder landet over forældrerepræsentanter for de enkelte klasser.

Skolenævnene vælges af og blandt alle forældre, der har børn i den pågældende skole. Forældrerepræsentanterne for de enkelte klasser vælges af og som regel blandt de fremmødte til forældremøderne.

Det må tilrådes fremskridtsfolk at møde frem til disse forældremøder og forsøge at blive valgt til forældrerepræsentanter, idet disse har større mulighed for at føle kandidaterne til folkeskolenævnsvalget ”på tænderne” og for siden hen at bedømme deres arbejde. Det vil naturligvis være endnu bedre, om fremskridtsfolk kunne blive indvalgt i selve skolenævnene, der blandt andet har til opgave at medvirke ved læreransættelser og at godkende undervisningsmateriale og læseplaner i de pågældende skoler – en opgave, der bør tages mere end alvorligt efter Ritt Bjerregårds krystalklare udtalelser om, at socialiseringen skal gennemføres blandt andet gennem folkeskolen og efter, at andre ruster sig til et maccarthyistisk felttog mod samme skole.

Som demokrater – der selv har mærket af svøben – må vi tage afstand fra den hetz, der er under optræk mod lærerne i den danske folkeskole. Vore grundlovssikrede rettigheder gælder også for folkeskolelærere, hvorfor ethvert retsbevidst menneske må bekæmpe de tendenser til ”Berufsverbot”, der lurer under overfladen. Fremskridtsfolk i skolenævn må sikre, at den personlige frihed ikke krænkes – at ingen ”dømmes” på deres sindelag. Sindelagskontrol hører ikke hjemme i et demokratisk samfund.

Den samfundsgavnlige undervisning – som Fremskridtspartiet ønsker – står ikke blot i indlæring af nyttige kundskaber, men også i saglig og bred orientering om alle livets og samfundslivets forhold i både historisk og nutidigt, nationalt og globalt perspektiv. En sådan undervisning vil give vore børn de nødvendige ”redskaber” til siden hen at kunne deltage – med alsidig kritisk sans – i et demokratisk samfundsliv. Vore medlemmer i skolenævn bør derfor påse, at undervisningsmaterialet danner basis for en sådan saglig og bred orientering – at alsidighed levner plads til både Maos lille røde og Det ny Testamente. Først der, hvor oplysning afløses af ren propaganda, bør vi sige stop, hvad enten det kommer fra venstreekstremister, socialdemokrater eller fremskridtsfolk, ellers vil viden blive afløst af fordummelse.

Fremskridtspartiet mener, at demokratiets bedste forsvar er demokratiet selv. Derfor vil vi bekæmpe såvel en ”rød skole” som en ”sort skole” men kæmpe for en skole med lys og luft for ånd og viden, med ”frihed for Loke, såvel som for Thor” og med samtidig indlæring af nyttige kundskaber. En sådan skole kan vi, men først og fremmest vore børn, være tjent med.

Redaktionen

www.frp.dk

Læs også: Studerende tvinges til at læse Karl Marx:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/05/studerende-tvinges-til-at-l%c3%a6se-karl-marx/

Læs også: Tiltrængt, at der nu sker noget positivt:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/05/tiltr%c3%a6ngt-at-der-nu-sker-noget-positivt/