Det forringede personfradrag

Det forringede personfradrag

Vælgerne bør huske, hvem der har ansvaret.

De selvangivelser der nørkles med i denne vinter vil for hundredtusindvis af husstande føre til stærkt øget indkomstskat. For første gang skal vi nemlig bruge den nye lovbestemmelse om, at personfradrag skal ske i skatten og ikke i indkomsten.

Det er nok værd at erindre sig, hvem der stemte imod i Folketinget. Der var jo tale om at tage forskud på det umoralske princip, som Socialdemokratiet nu har foreslået mere almindeligt. Ikke desto mindre gik det som så ofte, når der skal stemmes i folketingssalen. Fremskridtspartiet og Retsforbundet var alene om i afstemningshandling at følge en saglig linje frem for blot at bakke op bag statens grådighed (Folketingstidende 1973/74, spalte 8350).

For forslaget stemte bl.a. Venstre, Konservative, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti. Og naturligvis Det radikale Venstre.

Sørgeligt var det, at Fremskridtspartiet som sædvanlig ikke fik massemedieopbakning i de 4½ måned, sagen var til behandling i Folketinget.

Mogens Glistrup

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/03/s-k-a-t-t-e-p-o-l-i-t-i-k/

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7 / 8. april 1976 / 4. årgang

Hvad koster 60.000 kr. skattefrit?

Hvad koster 60.000 kr. skattefrit?

Indkomstskatternes ulemper vokser. Allerede nu er de væsentligt større end fordele. Som samfundet udvikler sig, bliver misforholdet større og større hvert år.

Kapitalvindingsskatten

Den særlige indkomstskat (kapitalvindingsskatten) kan uden videre fjernes fra den ene dag til den anden. Herved frigøres nemlig så store økonomiske, at de offentlige får større indtægter i form af andre skatter og afgifter end de ca. 600 millioner kroner, som skatten nu indbringer årligt. Også sømandsskatten bør væk med det samme (370 millioner).

Indkomstskatten

Derimod kan den almindelige indkomstskat ikke afskaffes uden forøgelse af andre skatter og afgifter og/eller offentlige besparelser.

Fremskridtspartiet tør ikke i væsentligt omfang gå ind for nye skatteformer eller forhøjelser af satserne for moms eller andre eksisterende skatter og afgifter. Følgelig må indkomstskattens afvikling finansieres ved, at det offentlige bruger færre penge.

Skattefri bundgrænse

De offentlige udgifter kan ikke med nogenlunde øjeblikkelig virkning nedsættes med stort mere end en halv snes procent. Dette giver plads for forhøjelse af den skattefri bundgrænse (personfradraget) i 1977 fra 12.600 til 25.000 kr. denne bundgrænseforhøjelse vil indebære, at ca. 700.000 personer kommer ud af skattesystemet, og at de resterende 2½ million skatteydere får skattelempelser, der kommer til at ligge på knapt 450 kr. om måneden. Altså svarende til en lønforhøjelse på ca. 1.000 kr. månedlig.

Yderligere offentlige besparelser kræver længere forberedelsestid og vil først fuldt ud kunne slå igennem i 1978.

Allerede i løbet af 1977 vil adskillige offentlige udgifter imidlertid kunne nedsættes. Fremskridtsmodellen herfor er de 790 ændringsforslag (”overgangsbesparelser”), som Fremskridtspartiet fremsatte ved finanslovsbehandlingen i marts 1976. Tilsvarende forbedringer vil blive udarbejdet til finanslovsforslaget for 1977/78.

60.000 kr.

Gennemføres denne sparelinje vil det være muligt i 1978 at få en skattefri bundgrænse på 60.000 kr. (med bevarelse af de nuværende fradrag, såsom rentefradrag, børneopsparing o.s.v.) og en samlet indkomstskat på 50 % af, hvad den enkelte tjener skattepligtigt ud over dette beløb. Disse 50 % dækker såvel statsindkomstskatten som indkomstskatterne til amter og kommuner. Der skal ikke være forskel på byrden eller på de offentlige ydelser, om man bor i en rig eller fattig kommune. Kommunernes nuværende indkomstskatteudskrivning erstattes derfor af statstilskud. Herved styrkes det lokale selvstyre.

Så kraftige nedsættelser af indkomstskatten medfører, at det igen kan betale sig at være flittig og initiativrig. Den økonomiske aktivitet vil derfor utvivlsomt blive forøget meget kraftigt. Dette medfører, at forbruget stiger. Uændret moms på 15 % og uændrede afgiftssatser i øvrigt vil derfor give et væsentligt større milliardprovenu.

Afvikling af indkomstskatten

Denne udvikling vil yderligere accelerere i de følgende år. Uden væsentligt større offentlig sparsommelighed vil den resterende indkomstskat så kunne afvikles ved, at den skattefri bundgrænse bliver 75.000 kr. i 1979, 100.000 kr. i 1980 og 125.000 kr. i 1981. Indkomstskatten kan derefter helt forsvinde fra 1. januar 1982.

Samtidig med at den almindelige indkomstskat således ophæves, forsvinder formueskatten, der jo blot er et appendiks til indkomstskatten, mens selskabsindkomstskatterne planlægges ophævet i begyndelsen af 1980´erne.

1978

Det store spring fremad i retning af offentlige besparelser skal altså tages i 1978. Som følge af finansårsomlægningen til kalenderåret vil der i 1978 alene være tale om et 9 måneders regnskabsår for staten, dækkende perioden 1. april til 31. december 1978.

Fremturer Folketinget med den nuværende beskatningspolitik, bliver det offentliges indtægter (altså såvel statens som kommunernes og amternes) i disse 9 måneder ca. 104.000 millioner kroner fordelt som anført i Kolonne A.

Kolonne Z viser, at beløbet bliver ca. 91.000 millioner kroner, hvis Fremskridtspartiet kommer til at bestemme (heri inkluderet merindgang på tidligere skatte- og afgiftsrestancer). Tallene er derhos omregnet til årsudgift for en gennemsnitshusstand på 4 personer

Offentlige udgifter ved 60.000 kr. skattefrit

1. april – 31. december 1978

	Mia. kr. (A)	Hele kr. pr. familie (A)	Mia. kr.  (Z)	Hele kr. pr. familie (Z)
Personlig indkomst	1.254	1.256.208	28	1.229.141
Andre skatter og afgifter	1.250	1.252.043	55	1.257.248
Salg og udleje af aktiviteter, der ikke mere behøves til offentligt brug, herunder også salg af obligationer fra Den sociale Pensionsfond og ATP-fonden	120	120	8	128.331
I alt	12.104	12108251	91	1.294.720

Udgifterne

I samme 0 måneders periode vil det offentliges udgifter formentlig komme til at fordele sig som ovenstående anført i kolonne A, hvis den nuværende politik fortsætter, mens en indarbejdelse af Fremskridtspartiets spareforslag vil føre til den i kolonne Z anførte udgiftsspecifikation (i A og Z kolonnerne er der i venstre række regnet med millioner kroner for det offentlige – også her er højrerækkerne årsbeløbene i hele kroner for en fire personers gennemsnitsfamilie).

Offentlige udgifter ved 60.000 kr. skattefrit

1. april – 31. december 1978:

		Mia. kr. (A)	Hele kr. pr. familie (A)	Mia. kr. (Z)	Hele kr. pr. familie (Z)
1	Sociale udgifter	1240.000	41.637	1233.000	1234.453
2	Sundhedsvæsenet	1213.000	13.531	1214.000	1214.576
3	Uddannelse og forskning	1220.000	20.816	1213.300	1213.845
4	Trafik og off.anlægsarbejder	128.300	8.640	125.400	125.621
5	Forureningsbekæ¦mpelse	121.600	1.554	122.200	122.288
6	Militæret	124.900	5.099	124.100	124.267
7	Det offentliges gæld	128.200	8.533	128.200	128.533
8	Sociale pensionsfond og ATP	123.000	3.125	120	120
9	Andre udgifter	1225.000	26.021	1210.700	1211.136
I alt		12124.000	129.066	1291.000	1294.719
Underskud		1220.000	20.816	120	120
Ovenstående offentlige indtægter		12104.000	108.250	1291.000	1294.719

Nogle specifikationer til disse hovedudgiftstal:

1.

Socialområdet	Den sociale sikringsvagt mio. kr.:	Mio. kr. (A)	Hele kr. pr. familie (A)	Mio. kr. (Z)	Hele kr. pr. familie (Z)
Folkepension		11.600	12.075	13.200	13.744
Invalidepension		4.400	4.581	3.845	4.005
Enkepension	350
Husmoderafløsning og hjemmehjælp	970
Boligsikring for pensionister	180
Boligstøtte i øvrigt	2.600
Daginstitutioner	2.000
Børnetilskud	2.700
Ungdomsydelser	200
Off. Forsorg i øvrigt	4.000	13.000	13.531	9.840	10.240

2.

Sundhedsvæsenet	Mio. kr. (A)	Hele kr. pr. familie (A)	Mio. kr. (Z)	Hele kr. pr. familie (Z)
Arbejdsløshedsbekæmpelse	4.900	5.099	500	517
Plejehjem og anden ældreforsorg	3.700	3.851	3.700	3.851
Beskyttede værksteder og lignende	700	731	450	469
Åndssvageforsorgen	900	933	1.000	1.040
Børne- og ungdomshjem	685	720	450	469
I alt tabel 1 og 2	40.000	41.638	33.100	34.452

3.

Uddannelse og forskning	Mio. kr. (A)	Hele kr. pr. familie (A)	Mio. kr. (Z)	Hele kr. pr. familie (Z)
Folkeskolerne	10.000	10.400	7.900	8.224
Gymnasier	1.600	1.664	1.000	1.040
Videregående uddannelse og forskning	7.700	8.021	4.400	4.581
Fritidsundervisning	700	731	0	120
I alt	20.000	20.816	13.300	13.845

4.

Trafik- og anlægsarbejde	Mio. kr. (A)	Hele kr. pr. familie (A)	Mio. kr. (Z)	Hele kr. pr. familie (Z)
Luftfart (nettounderskud)	170	176	90	96
Havne og søfart (do)	260	272	90	96
Jernbaner, busser og postvæsenet (do)	1.100	1.147	350	363
Veje, gader og broer	5.300	5.515	4.140	4.320
Retsvæsen og politi (trafik)	520	544	520	544
Offentlig jord og ejendomme (netto)	950	987	200	208
I alt	8.300	8.641	5.400	5.627

6.

Militæret	Mio. kr. (A)	Hele kr. pr. familie (A)	Mio. kr. (Z)	Hele kr. pr. familie (Z)
Hær, marine, luftvåben og hjemmeværn	4.650	4.843	3.900	4.059
Civilforsvaret	210	213	200	208
Militærnægtere	40	43	0	0
I alt	4.900	5.099	4.100	4.267

7.

Offentlig gæld (nettotal)	Mio. kr. (A)	Hele kr. pr. familie (A)	Mio. kr. (Z)	Hele kr. pr. familie (Z)
Afdrag	3.000	3.120	3.000	3.120
Renter	5.200	5.413	5.200	5.413
I alt	8.200	8.533	8.200	8.533

9.

Andre udgifter	Mio. kr. (A)	Hele kr. pr. familie (A)	Mio. kr. (Z)	Hele kr. pr. familie (Z)
Skattevæsenet	1.000	1.040	170	176
Anden administration	6.600	6.869	2.200	2.288
Omskoling af papirnussere	120	120	200	208
Pension til tidligere tjenestemænd	1.960	2.037	750	779
Kommunale værkers underskud	500	523	0	120
Erhvervstilskud	3.450	3.589	1.470	1.531
Rets- og politivæsen, bortset fra trafik	2.250	2.341	1.700	1.771
Folkekirken	970	1.008	45	48
Biblioteker	840	875	480	501
Museer	370	389	90	96
Teatrene	225	240	0	120
Film	47	48	0	120
Andre kulturaktiviteter	165	160	11	12
Indextillæg	60	64	30	32
Færøerne	260	272	8	10
Grønland	1.170	1.216	530	549
Ulandene	1.195	1.253	19	21
Fællesmarkedet	1.600	1.664	1.600	1.664
Nordisk Investeringsbank	150	155	0	0
Udenrigstjenesten i øvrigt	330	341	40	43
Kongehuset	18	21	15	16
Folketinget	75	80	52	53
Radio og fjernsyn	525	544	380	389
Diverse (1 % af udgifterne)	1.240	1.291	910	949
I alt	25.000	26.020	10.700	11.13

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 20 / 18. november 1976 / 4. årgang

Regeringen bryder forlig om skattelettelse på 485 millioner kroner

Regeringen bryder forlig om skattelettelse på 485 millioner kroner

Schlüter og kompagni på vej til aftalebrud om skattelettelsen for børnefamilier der var en forudsætning for Rio Bravo-forliget fra oktober 1983.

Firkløverregeringen (V, C, CD og KrF, red.) er nu – i uskøn samdrægtighed med de radikale – ved at begå groft aftalebrud. Og samtidig tyvstjæle en samlet skattelettelse på omkring 485 millioner kroner op af lommen på landets børnefamilier.

Det fremgår ikke alene sort på hvidt af forslaget til finanslov for 1985, som nu behandles i Folketinget, men bekræftes også af udtalelser af firkløverregeringens skatte- og afgiftsminister Isi Foighel (C).

Fremskridtspartiets gruppesekretær, Pia Kjærsgaard, fastslår om situationen:

Efter de udtalelser skatteminister Isi Foighel nu fremkommer med, er det nu helt sikkert, at regeringen og de radikale ikke alene agter at bryde Rio Bravo-forliget, men også vil snyde de familier med børn, der i henhold til aftale med Fremskridtspartiet skulle have en mærkbar skattelettelse fra 1984 og fremover.

Forhøjelse af personfradraget

Blandt forudsætningerne for at Fremskridtspartiets folketingsgruppe i oktober 1983 indgik det såkaldte Rio Bravo-forlig var en klar aftale om, at personfradraget for familier med børn skulle forhøjes med 4.000 kr. pr. barn under 10 år. Fordi forskudsregistreringen var så langt fremme, at man af rent administrative årsager ikke kunne nå at indarbejde forhøjelsen af bundfradraget allerede i 1984, blev det i år i stedet til den så omtalte og velkendte 800 kroners “charmecheck fra onkel Schlüter”. Men, at skattelettelsen i form af det forhøjede personfradrag skulle gælde med fuld virkning for 1985 og fremover fremgår sort på hvidt af selve forligsaftalen.

Pia Kjærsgaard: - Skatteminister Isi Foighels nu fremsatte påstande om at det hele skulle drøftes i forbindelse med en skattereform, er det rene opspind. Aftalen om at personfradraget for børnefamilier skal forhøjes med 4.000 kr. pr. barn under 10 år fremgår ganske klart af de skriftlige løfter, der blev givet Fremskridtspartiet i forbindelse med indgåelsen af Rio Bravo-forliget. Så enkelt er det.

Gammelgaards løgne

Ikke alene skatte- og afgiftsminister Isi Foighel har forsøgt at bortforklare og lægge røgslør over regeringen Schlüters nyeste fupnummer. Også Lars P. Gammelgaard – politisk ordfører for Det konservative Folkeparti – har forsøgt sig. Med lige så håbløst og latterligt et resultat.

I udsendelsen Radiotinget fremsatte Lars P. Gammelgaard – hårdt presset af Pia Kjærsgaard – gentagende gange den påstand, at skattelettelsen til børnefamilierne er indregnet for 1985. Det skulle fremgå af Udskrivningsloven.

Det er løgn!

Det fremgik tydeligt af “økonomisk Oversigt”, der er udarbejdet og publiceret i oktober måned i år af regeringens eget organ “Det økonomiske Sekretariat”. Et værk som Lars P. Gammelgaard som politisk ordfører for det ledende regeringsparti naturligvis ikke alene er bekendt med, men endog er yderst velbevandret i. Heri står det ordret at læse: “Det må nævnes, at der med en nu vedtagen udskrivningslov for 1985 ikke regnes med et særligt nedslag i statsindkomsten for børnefamilier til afløsning af de såkaldte “børnechecks”, som blev udbetalt i år”.

Hvabehar, hr. Gammelgaard!

Også af forslaget til finanslov for 1985 fremgår Schlüters og hans firkløversammenrands fup- og aftalebrudsnummer.

På side 45 i “Anmærkninger 2 til § 1.01″ står under “Indbetalinger af indkomst- og formueskat af personer” anført: “Særlig udbetaling til børnefamilier: 1984 skøn – 485 mil. kr., 1985 skøn -”.

Altså intet at tage fejl af: Ingen skattelettelse i 1985 for familier med børn. Trods løftet og aftalen med Fremskridtspartiet.

Svindel og bedrageri

At gloserne “svindel og bedrageri” hører til dem Z-gruppens medlemmer anvender, når situationen i disse dage skal beskrives, er der vist intet at indvende imod.

For at få sagen belyst og “flyttet” ned i selve folketingssalen har Pia Kjærsgaard stillet skatteminister Isi Foighel følgende spørgsmål: Ministeren bedes oplyse, hvor meget den skattefri bundgrænse i 1985 er større for familier med børn under 10 år sammenlignet med for familier med børn over 10 år?

Den har hr. Foighel endnu ikke givet svar på.

Forliget brudt

Hvor alvorligt Z-gruppen ser på sagen fremgår af følgende udtalelse af gruppe- og landsformand, Helge Dohrmann, der som forhandler og underskriver var tættest på Rio Bravo-forliget, da det i sin tid blev indgået:

Regeringen er meget tæt på at bryde indgåede aftaler. Ved Rio Bravo-forliget blev det aftalt, at der skulle indføres et særligt statsligt personfradrag på 4.000 kr. pr. barn til forældre med børn under 10 år. Af praktiske grunde blev der i 1984 udsendt en check på 800 kroner, fordi forskudsregistreringen var så fremskreden, at man af administrative grunde ikke kunne indarbejde forhøjelsen af bundfradraget for 1984.

Men det er helt klart aftalt, at for 1985 og fremover skal der gives skattelettelser svarende til 800 kr. pr. barn under 10 år. Hvis regeringen og de radikale ikke medvirker til at gennemføre dette eller efter aftale med Fremskridtspartiet indrømmer andre skattelettelser, er forliget brudt.

En konsekvens heraf kan blive, at andre dele af Rio Bravo-forliget – for eksempel den såkaldte sodavandsafgift – vil blive foreslået ophævet”.

T. Zinglersen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 42 / 30. november 1984 / 12. årgang

Følgerne af Hartlings skattereform

Mogens Glistrup vurderer: Følgerne af Hartlings skattereform

Regeringen Hartling har fremsat forslag til en skattereform (lovforslag nr. 165 og 166). Hvilken betydning vil det få for den enkelte skatteyder og for landets vaklende økonomiske situation som helhed, såfremt Folketinget skulle vedtage regeringens (Venstre, red) forslag?

Fremskridt kan her offentliggøre Mogens Glistrups foreløbige politiske vurdering af forslagene og disses virkning på hele det skatteøkonomiske område.

For overskuelighedens skyld er der foretaget en opdeling i 11 hovedpunkter:

1

Forslag om at fjerne 2.000 kr. af de fleste lønmodtageres fradrag og påføre selvstændigt erhvervsdrivende fiktive indkomster op til 2.000 kr.

De skattepligtige indkomster vil herved i 1975 blive forøget fra ca. 150 mia. kroner til ca. 154,5 mia.

Denne omrokering, hvorved man fratager folk, hvad de har vænnet sig til som deres velerhvervede rettigheder, må formodes at give anledning til megen gold bitterhed og misforståelser. Nyadministration bliver nødvendig til at klare de fortolkningsvanskeligheder, de nye regler vil frembyde i praksis. Forslaget ligger således på linje med snesevis af andre patentændringer, som indkomstskattelovgivningen har været underkastet i efterkrigsårene: Ved at flytte lidt om på brikkerne bidrager man ikke til at løse det egentlige spørgsmål, nemlig at indkomstskatten som sådan er ude af trit med tidens forhold.

2

Forslag om at beskære bruttorentefradraget med de første 4.000 kr.

Herved forhøjes de skattepligtige indkomster i 1975 med ca. 4,8 milliarder kroner.

Da væsentlige sider af renteudgiftsfradragsproblematikken ifølge boligforlig af 11. juni 1974 nu skal tages op til nyvurdering, findes det ikke rigtigt, at ændre den grundfæstede ordning i indeværende folketingssamling (og i øvrigt næppe heller senere).

Holdbart instrument

3

Personfradraget forhøjes fra 7.000 til 10.000 kr.

Beskatningsgrundlaget formindskes herved med ca. 8 milliarder kroner og antallet af skatteydere formindskes fra ca. 2,9 millioner til ca. 2.750.000.

De samfundsmæssige virkninger af personfradragsforhøjelser findes, at være gunstige. Jo flere personer, der føres ud af indkomstskattesystemet, jo mindre administration. Jo højere skattefrit minimum, jo flere kommer ud på og fastholdes på arbejdsmarkedet af dem, der ønsker, at være beskæftiget. Derudover er personfradragsforhøjelser formentlig det politisk set mest holdbare instrument som led i en langsigtet udvikling frem mod indkomstskattens afvikling.

4

Personfradraget omformes fra at være et fradrag i indkomstskatten til at blive et nedslag i skatten på 3.660 kr. i en middelkommune.

Denne ændring betyder ikke i sig selv, at progressionen bliver stærkere, end hvis man bevarede det hidtidige system. Progressionsgraden regulerer man jo mere gennemskueligt ved fastlæggelsen af skatteskalaen.

Der ses ikke påberåbt andre væsentlige argumenter for ændringen, der vil være behæftet med en del ulemper.

5

Uudnyttet personfradrag hos en ægtefælle skal fortsat kunne overføres til den anden ægtefælle.

Reglen er en reminiscens (genkaldelse af erindringer, red) af de sambeskatningsordninger, som tidens kvindefrigørelsesudvikling arbejder så stærkt imod. Når den ikke har kunnet ophæves, skyldes det især, at det vil give uheldige skatteforøgelser i de familier, hvor hustruen er hjemmearbejdende. Når personfradraget forøges, er muligheden imidlertid for hånden til at nedtrappe overførselsretten, for eksempel således, at den begrænses til tre femtedele. Herved ville en ægtemands personfradrag i et traditionsægteskab ikke stige fra 14.000 kr. til 20.000 kr., men fra 14.000 kr. til 16.000 kr.

Et fremskridt

6

Gifte pensionister bliver skattemæssigt sidestillet med andre medborgere.

Forslaget må hilses som et fremskridt.

7

Enlige pensionisters skatteforhold omlægges, således at de alle får personfradragsforhøjelser på 70 %.

Hidtil har der kun været særskilte regler for pensionister med mere beskedne indtægter. Da der er bred enighed om, at pensionistproblemer bør løses i sociallovgivning og ikke i skattelovgivning, findes det at være et tilbageskridt, at også velstillede enlige pensionister nu skal have særskattefordele.

8

Hustrufradragene omlægges fra at være fradrag i indkomsten til at være fradrag i skatten.

Nyordningen betyder en teknisk besværliggørelse af skattesystemet, uden at man gennem reformen opnår særlig betydelige omflytninger af skattebyrderne mellem skatteyderne eller andre nævneværdige fordele.

9

Samvirkende ægtefæller i butikshandel, håndværkerbedrifter, landbrug og andets sted får deres skattemæssige stilling tilnærmet den bedre ordning, der gælder for ægtefæller, som er erhvervsdrivende hver for sig eller som lønmodtagere.

Igennem en lang årrække har indkomstskattesystemet mishandlet samvirkende ægtefæller mere end andre. Det vil derfor ikke være afgørende urimeligt om nyordningen af denne befolkningsgruppes skatteforhold bliver væsentlig mere favorable for de pågældende end regeringsforslaget.

Dette bør derfor ændres derhen, at halvdelen af indkomsten henføres til mandens selvangivelse og halvdelen til hustruens.

Stigning på 200 mil. kr.

10

Fradragsretten for præmier til syge- og ulykkesforsikringer ophæves for så vidt fradraget ikke kan rummes indenfor de 3.000 kr., der gælder for kapitalforsikringer m.v.

Herved skulle de skattepligtige indkomster stige med ca. 200 millioner kroner eller een promille. Indgreb i forsikringsvilkår, som man har indrettet sig efter, bør nok undgås.

11

De omkring10 milliarder kroner, som indkomstskatten skal nedsættes med i 1975 i henhold til fempartierklæringen i tillægsbetænkning af 15. maj 1974, ønskes først og fremmest anvendt til nedsættelse af marginalbeskatningsprocenten for mellemindtægterne.

Det vil nok være bedre at forhøje personfradraget yderligere og så have en enkeltbeskatningsprocent på 50 for al indkomst udover den skattefri bundgrænse.

Mogens Glistrup

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/13/nu-kommer-skattereform-skaderne/

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr.13 / 13. august 1974 / 2. årgang