Arkiv

Posts Tagged ‘Mogens Glistrup’

De spildte år

2. december 2009 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 13. januar 1977 / 5. årgang

De spildte år

Industrirådets blad skriver (her i uddrag, red.) i en leder under overskriften ”Vognen i muddergrøften”:

”… Man kan mene, at når selv en meget betydelig vækst i industrieksporten ikke klarer arbejdsløsheden og det store underskud, så må der jo være noget riv-rav-ruskende galt i den danske økonomi. Det er der også.

Vi har ladet konkurrenceevnen underminere af alt for kraftige omkostningsstigninger. Det har ført til, at industrisektoren i Danmark er blevet alt for lille…”

”… Statsminister Anker Jørgensens åbningstale til Folketinget tiltænkte industrien en hovedrolle i løsningen af landets krise problemer. Industriens folk vil gøre deres yderste, men vor høje omkostningsniveau begrænser udfoldelsesmulighederne stærkt. Alt for mange produktioner må opgives som urentable. Alt for mange bliver aldrig sat i gang…”.

Kommentar af Mogens Glistrup:

Det er sørgeligt, at de gyldne kæders mænd i dansk erhvervsliv er så fordomsbefængte, at de nøjes med at erkende problemerne og så kommer med en tom frase om, at få vognen rejst op. Lige for deres næsetipper ligger Z-planen – den eneste, der kan redde Danmark. Den er fremlagt af det forkætrede nyparti. Så den kan man selv i den svære nød ikke bekvemme sig til at omtale. Endsige gøre brug af.

De fine herrer vil blive dømt hårdt af historien. ”De spildte år” vil utvivlsomt blive overskriften over den tid, de sad i deres industrirådsstole. Skal vi fremskridtsfolk give hinanden det nytårsløfte, at vi vil arbejde hårdt for, at der ikke bliver mange flere spildte år i den allerede alt for lange række.

www.frp.dk

Læs også: Erhvervszoner:

http://fremskridtdk.wordpress.com/category/erhvervszoner/

Socialudgifter

30. november 2009 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 8 / Maj 1977 / 5. årgang

Socialudgifter

En særlig skatteform består i, at arbejdsmarkedet af loven tvinges til at indbetale beløb til de offentlige kasser. Ofte sker det med en vis procentdel af den enkelte virksomheds lønsum. Eksemplet herpå er de 36,4 millioner kroner, som i 1977/78 bliver indbetalt til invalidepension og de 93 millioner til sygedagpenge. Større arbejdsmarkedsbidrag må erlægges i henhold til loven om arbejdsløshedsunderstøttelse. Således går arbejdernes medlemsbidrag til arbejdsløshedskasserne med 465.900.000 kr. i statskassen og i henhold til samme lov skal arbejdsgiverne betale 150 millioner kroner. Alt i alt viser talkortlægningen af det danske skattesystem i FREMSKRITDT 6-1977 side 8-9, at de sociale kontingenter og arbejdsgiverbidrag dækker 1,6 % af den samlede skatteudskrivning.

På dette punkt adskiller Danmark sig meget markant fra vore konkurrentlande. En OECD-tabel fra 1974 fortæller, at de tilsvarende procenter var:

Land Procent
Norge 28,7
Holland 39,8
Sverige 19,8
Belgien 31,0
Vesttyskland 31,8
Frankrig 39,3
England 17,2
Finland 14,4
Canada   9,6
Italien 42,6
Svejts 39,4
USA (1973) 24,9
Japan 18,6

Den rækkefølge landene er stillet op i, svarer til tyngden af deres samlede skattetryk. Norge, Holland og Sverige var næsten lige så højt beskattet som Danmark. De seks næste lande til og med Canada ligger 20-25 % under Italien, Svejts og USA ca. 35 % lavere og Japan på omkring halvdelen af det danske skattetrykniveau.

Mogens Glistrup

www.frp.dk

Læs også: Varens pris:

http://fremskridtdk.wordpress.com/?s=varens+pris

Socialdemokratiske profetier og virkeligheden

25. november 2009 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 10. marts 1977 / 5. årgang

Socialdemokratiske profetier og virkeligheden

Det er ikke landets ve og vel Anker Jørgensen tænker på – i så fald ville han erkende problemernes rette sammenhæng og udforme lovgivningen derefter

I februar 1975 kastede Hartling (V) vrag på Fremskridtspartiet som samarbejdspartner. Her begik han sin frygtelige historiske fejltagelse. Han banede dermed vejen for en Anker Jørgensen-regering, som i sin tiltrædelseserklæring gav udtryk for følgende:

”regering og folketing skal nu gøre en ende på den politiske og økonomiske usikkerhed, som i den senere tid har præget Danmark.

Det er så meget mere vigtigt som vi står overfor store og påtrængende problemer. Vi skal sikre det sociale indhold i demokratiet og det vil i dag først og fremmest sige, at vi skal sikre arbejde som det væsentligste grundlag for tryghed. Det er det, vi skal sætte højest på listen over de opgaver, som skal løses. Det er vor regerings opfattelse, at vi nu må skabe arbejde, at vi nu må beskytte vore borgere i et aktivt forsvar for det velfærdssamfund, vi har opbygget.

Vi har nu 150.000 arbejdsløse. En ledighed af dette omfang er en social og en menneskelig ulykke. Det er den pris, vi ikke vil betale for at opnå en forbedring af betalingsbalancen. Derfor er det uomgængeligt nødvendigt, at der gennemføres foranstaltninger, som hurtigt og effektivt kan forøge beskæftigelsen.

Regeringen ser ikke bort fra, at en simulering af beskæftigelsen i et vist omfang vil trække en forøgelse af importen med sig. Det øger behovet for at styrke de erhverv, der skal konkurrere med udlandet.

Det afgørende i en beskæftigelsesfremmende politik er imidlertid at genskabe initiativet i erhvervslivet, at genskabe tilliden i erhvervslivet”.

Efter to års forløb viser de tørre tal: Større arbejdsløshed, større valutagæld, større statsunderskud, større renteomkostning, større skattetryk og større statstvang.

Desuagtet har de konservative, Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og de radikale nu sikret, at Danmark fortsat skal dalre videre under nøjagtig de samme socialdemokratiske metoder, som til fulde har vist deres landsskadelighed i 1975 og 1976.

Alle ved jo udmærket, hvad der er galt i Danmark: Det offentlige apparat har fået lov til at svulme op til et sådant kæmpeomfang, at det aldeles pressen luften ud af det erhvervsliv, hvis sprudlende foretagsomhed alene kan redde os ud af de seks katastrofer.

Fremskridtspartiet – nu det største oppositionsparti – har præcist i enkeltheder påvist, hvordan vi kan komme op af uføret uden en eneste asocial eller arbejderfjendsk foranstaltning.

Men de andre tør ikke. De er bange for de højtråbende egoistorganisationer og pressionsgrupper.

Men Fremskridtspartiet vil endnu i denne måned stille lovforslag om:

  1. Lønfremgang gives gennem 25.000 kr. skattefrit bundfradrag.
  2. 16. almindelige ejendomsvurdering aflyses.
  3. Et væld af restriktioner afvikles.
  4. Staten sætter tæring efter næring ved en række besparelser. Den første går ud på, at gennemsnitslønnen for et folketingsmedlem over det næste år falder fra de nuværende 190 kr. pr. time til 94 kr.

Med udover disse områder vil Fremskridtspartiet også på alle andre felter vise sig den øgede vælgertillid værdig. Der skal fremlægges et i alle detaljer udarbejdet modstykke overalt, hvor vi mener, at tingene kan gøres bedre.

Mogens Glistrup, MF

www.frp.dk

Læs også: Erhvervszonerne – hvad blev der af dem?:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/08/14/erhvervszonerne-%e2%80%93-hvad-blev-der-af-dem/

Træk i arbejdstøjet

28. oktober 2009 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 18 / 13. oktober 1980 / 8. årgang 

Træk i arbejdstøjet

 

Folketingets sommerferie – og dermed befolkningens fredningsperiode – er forbi.

Og nu er vi på vej ud i en overenskomstsituation.

Højden af de næste års lønomkostninger bliver afgørende for, hvordan Danmark klarer arbejdsløshed og valutagæld.

Det er ikke fagforeningernes eller arbejdsgiverforeningens sag at redde Danmarks økonomi. De får deres kontingentindtægter for at varetage deres egne medlemmers interesser. Og det handler de da også så ganske klart efter. Derimod er Folketinget valgt til at sørge for, at Danmarks økonomi kommer i orden.

Enhver, som tænker sig lidt om, vil ud fra de sidste 12 års erfaringer vide, hvad der er galt. Skatten på arbejde – også kaldet indkomstskatten – er kommet alt for højt op. Vore virksomheder er blevet bastet og umyndiggjort af statslige barnepigeordninger. Derfor kan de ikke fuldt ud opfylde deres opgave; under de internationalt gældende konkurrencevilkår at beskæftige landets arbejdskraft og sørge for, at produktionen bliver stor nok til stadig levestandardfremgang.

Hverken Dansk Arbejdsgiverforening, LO eller nogen som helst anden organisation kan imidlertid sænke skatterne eller ophæve de mange restriktionslove.

De økonomiske problemer løses kun eet eneste sted. Nemlig der, hvor de er skabt: Folketinget, Christiansborg, 1218 København K.

Men her er der kun eet parti, som konsekvent lader alle sine enkelthandlinger bestemme af, at de skal indgå i nødvendighedens helhedsmønster.

”38.000 kr. skattefri bundgrænse i 1981 og i 1982 60.000 kr. samt enhedsskat på 50 % af indtægt derudover” er Z-nøglen til løsning af overenskomsterne for perioden forår 1981 – nytår 1982/83.

Det kræver nok så store offentlige besparelser. Hæderligt udmønter Z-gruppen i disse uger ajourføringen af vort finanslovsforslag.

Men Fremskridtspolitik kræver mange andre lovændringer. Som noget nyt er gruppen nu i gang med at opstille et lovkatalog.

Her er arbejde for alle Fremskridtsfolk ud over landet. Få katalogmaterialet tilsendt. Giv et nap med at gøre det en tak bedre på det område, du særligt interesserer dig for.

Masser af andre opgaver venter også på den, der vil være med til at redde Danmark: Flere abonnenter og annoncører til FREMSKRIDT – læserbreve – indlæg på lokale møder – egen dygtiggørelse ved selvstudium af den omfattende Fremskridtslitteratur – deltagelse i de kurser, FPU arrangerer – skaffe penge til vort kirkerottefattige parti.

Og måske allermest påtrængende: 17. november 1981 er der kommunalvalg. Det er ikke én dag for tidligt, at du i din kommune finder den størst mulige kreds af velanskrevne mennesker, som er villige til Z-opstilling – folk fra alle erhvervsgrupper, alle dele af kommunen, alle aldre og begge køn. Gode folk tryller man ikke op af jorden lige den dag, opstillingsmødet finder sted. Det er et stort slid, som må klares gennem lang tid forinden.

Kommunalvalgskampsforberedelse kræver også, at alle Fremskridtsfolk sætter sig grundigt ind i sin kommunes problemer og på basis heraf sender læserbreve og deltager i møder.

Men lad være at deltage i den navlebeskuende selvoptagethed med at ændre om på Fremskridtspartiets vedtægter.

De kræfter, som spildes herpå, skaber erfaringsmæssigt blot splid og utilfredshed.

Når Danmark stander i våde, er det næsten helt blasfemi at hengive sig til interne Fremskridtskævlerier.

Mogens Glistrup

www.frp.dk

Læs også: Konkurrenceevnen skal genskabes: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/12/konkurrenceevnen-skal-genskabes/

Kun et prisspørgsmål

3. oktober 2009 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 13. januar 1977 / 5. årgang

Kun et prisspørgsmål 

Der er masser af plads til danske varer i udlandet. Derfor kan den danske arbejdsløshed afskaffes på trods af verdenskonjunkturerne.

Naturligvis må vi indrette os efter, hvad der sker i udlandet. Derfor må man imidlertid ikke forfalde til sløvt at godtage den danske arbejdsløshed.

Alene i den vestlige kulturkreds er der over en halv milliard mennesker, som hver dag skal have dækket hundredvis af behov. Mad, drikke, beklædning, varme, husly, underholdning, transport, uddannelse o.s.v., o.s.v. Danmark har kun godt 300.000 i gang med at dække de mange behov ved isolerede danske foranstaltninger, hvis vi vil.

Der kræves blot, at vi kan fremstille gode produkter til en tilstrækkelig billig pris.

Fremskridtspartiet har i enkeltheder vist, hvordan dette kan lade sig gøre. Først og fremmest ved at lette den altdominerende danske omkostning, som hedder kildeskatten. Sker det, kan de danske priser konkurrere. Men kildeskatten kan vi kun formindske, hvis vi får orden på det offentliges udgifter. Stat og kommune må sætte tæring efter næring.

Derfor er Fremskridtspartiets næsten tusind spareforslag til finansloven nøglen til i løbet af få måneder totalt at afskaffe den danske arbejdsløshed. Det kan gøres uanset udlandets arbejdsløshedsproblemer.

Mogens Glistrup, MF

www.frp.dk

Læs også: Erhvervszoner:

http://fremskridtdk.wordpress.com/category/erhvervszoner/

Oldromersk fremskridtsmand

23. september 2009 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse: 

Fremskridt nr. 15 / 2. september 1976 / 4. årgang

                                                                                                                                                                                                            

Oldromersk fremskridtsmand

Når vi fremskridtsfolk praler af, at vor ideologi er opstået i og tilpasset 1970´ernes Danmark, er det den samlede helhed, vi tænker på.

Mange af enkeltbestanddelene er selvsagt af langt ældre dato. Den romerske samfundsskribent Tacitus, der levede for 1900 år siden, udmøntede således et af fremskridtshovedpunkterne med ordene: Pessima res publica – plurimae leges, hvilket betyder: Jo ringere stat – des flere love.

Mogens Glistrup, MF

www.frp.dk

Læs også: En Z-forfader:

http://fremskridtdk.wordpress.com/category/en-z-forfader-til-%c3%a6re-for-glistrup/

Læs også: Uffe, Bertel og Anders socialiserede Danmark:

 http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/07/uffe-bertel-og-anders-socialiserede-danmark/

Formår ikke at løse opgaverne

2. september 2009 Skriv en kommentar
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 9 / 2. november 1973 / 1. årgang

Formår ikke at løse opgaverne 

Folketinget har endnu ikke løst den mest presserende opgave: At få folk til at arbejde. Vi vil ikke arbejde over og være til grin, siger mange arbejdere. – Trækprocenten bevirker, at staten tager de 34 minutter af hver overarbejdstime og restskatten senere fire-fem minutter.

Den udvikling skyldes simpelthen, at politikerne på “Slotsholmen” har mistet taget. Det er næppe sket på grund af ond vilje, men fordi de ikke har kunnet overskue konsekvenserne af, hvad de lavede.

Man må konstatere, at de nuværende partier simpelthen ikke formår at løse opgaverne i nutidens samfund. De offentlige udgifter er kommet op på et alt for højt plan.

Skatteprocenterne stiger næste år igen, men politikerne trøster os. Der kommer skattelettelser om et par år. Det har vi imidlertid hørt på i flere år og vi tror ikke mere på det. Fremskridtspartiet kan derimod starte med en ren, ubelastet tavle, hvilket er en stor fordel.

Mogens Glistrup

www.frp.dk

Læs også: Måneskinsarbejde:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/01/maneskinsarbejde/ 

VKR-vinterangrebet på folkepensionisterne

9. august 2009 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / April 1990 / 18. årgang

VKR-vinterangrebet på folkepensionisterne 

Forliget om finansloven for 1990 blev indgået den 1. december 1989.

Den udmøntede selvsagt en del foranstaltninger, som parterne lovede, at gennemføre. Men for at regnskabet kunne gå op, var der også en uspecificeret post. Den gik ud på, at man indenfor det offentliges 1990-udgifter på ca. 580.000 millioner skulle udmønte 650 millioner i yderligere besparelser.

Da der ingen adresse var herpå, har Fremskridtspartiet i finanslovsaftalen optaget en fredning af syge, handicappede og personer over 67 år. Dem måtte de 650 millioner ikke gå ud over.

I den følgende tid kom regeringen med en del forslag om udmøntningsmuligheder for de manglende udgifter. Nogle blev godkendt. Andre blev forkastet af det ene eller det andet forligsparti.

Den 21. februar 1990 meddelte Brusgaard (Z) på et gruppemøde, at regeringen nu var kommet med et notat om yderligere en del af de 650 millioner kroner.

Notatet var skrevet på kaudervælsk, men det fremgik ganske klart, at der var tale om noget helt nyt, der overhovedet ikke tidligere havde været fremme. For at forstå indholdet måtte dog bruge ganske lang tid på studier af de lovtekster, hvori de nye regler skulle indpasses.

Det viste sig så, at der reelt var tale om et første stort skridt i en folkepensionsnedsættelse. Ikke så meget for 1990, som finanslovsforliget drejede sig om, men ganske meget for 1991 og 150 kroner månedligt fra 1. januar 1992 for de 250.000 dårligst stillede pensionister. Blev en sådan helt ny regel indført i dansk lov, ville den let forudseelige følge blive, at når staten fattedes penge engang i fremtiden, ville de 150 kroner blive forhøjet – måske på papiret ”midlertidigt” – og når de dårligst stillede folkepensionister skulle af med måske 200 kroner eller 350 kroner om måneden, ville der nok komme en geskæftig (person, der blander sig i stort som småt, red.) finansminister med krav om, at nu skulle de resterende 450.000 bedrestillede folkepensionister af med meget mere.

Efter gruppens anmodning ved de to foreløbige drøftelser den 21. februar skrev jeg på et udførligt notat om, hvordan man med respekt for finanslovsaftalen kunne finde besparelser på andre grupper. En eller anden omdelte en kladde til dette notat på morgengruppemødet den 22. februar, hvor det imidlertid blev mange andre presserende sager, der slugte det meste af mødetiden.

Brusgaard fortalte, at regeringen havde forlangt svar til 22. februar om formiddagen. Jeg kender kun hans svar for mit eget vedkommende. Det var klart og utvetydigt, at jeg ikke kunne gå med til dette frontalangreb mod folkepensionisterne.

Når regeringen havde kissejav (travlt, red.), skyldtes det, at den til sin sædvanlige partner – Socialdemokratiet – ville fortælle, at den havde et flertal med Fremskridtspartiet for at ødelægge pensionisternes kår. Og så satsede Schlüter (C) på en aftale med Socialdemokratiet om, at regeringen frafaldt folkepensionistforhøjelsen i denne omgang, så Svend Auken (A) og Lykketoft (A) overfor offentligheden kunne prale af, at det var dem, der havde forhindret Fremskridtspartiets angreb på folkepensionisterne. Til gengæld skulle socialdemokraterne så ifølge Schlüters plan indskibe sig i aftaler, så socialdemokraterne dårligt kunne vælte regeringen i det lange stykke tid fremover, som ville medgå med gennemførelser af det nye Schlüter/Auken-forlig.

Hele denne lumske plan blev lykkeligvis forpurret. Regeringen måtte kapitulere den 14. marts. Men derfor skal vi ikke falde i søvn. Schlüter og Ellemann (V) kommer med garanti med nye anslag for at forringe de ældres levevilkår.

Her må Fremskridtspartiet selvsagt gå på barrikaderne. At være Fremskridtsmenneske er jo med hud og hår, uopholdeligt at slås for, at den samlede Z-løsning på Danmarks problemer gennemføres mest muligt, hurtigst muligt. Herunder som et af de vigtigste punkter, at folkepensionisternes kår forbedres og i al fald under ingen omstændigheder forringes, så vidt det står til os.

Derimod må vi aldrig blive Christiansborgmiljøskadede, så vi i stedet for at slås for at redde Danmark spilder tid og kræfter med at henfalde til interne intriger om pamperpolitik som gummielastikkede ”gruppedisciplin-regulativer” og andet internt til at slå partifæller i hovedet med. Det kan kun danne basis for fremtidige kæmpeslagsmål indenfor Fremskridtspartiets egne rækker.

Sager af den art kan nemlig altid ses fra mange sider. Skulle det ske, at et Z-folketingsmedlem siger, nu går jeg mod gruppedisciplinen, fordi dette eller hint forslag strider mod min overbevisning, vil vedkommende selvsagt være en sølle usling, hvis han forlader sin overbevisning, om for eksempel at redde 700.000 folkepensionister – fordi der ellers ville være ubehageligheder for ham personligt. Sådanne ømskindede opportunister har vi i al fald ikke brug for i Fremskridtsgruppen.

Derimod har vi hårdt brug for anti-nikkedukker med faste, personlige standpunkter. Næsten altid bliver det udslagsgivende i den enkeltes beslutningsproces, at hensynet til holdsammenspillet i folketingsgruppen tæller højst. Men hvis en person i en sag, der for ham er et samvittighedsanliggende, tager eget standpunkt, er det al ære og respekt værd og skal selvsagt ikke hindre ham i at arbejde i Z-folketingsgruppen fremover med de 14.747 andre sager, som der i folketingsarbejdet indenfor kort fremtid også skal tages stilling til.

Z-folks eksistensberettigelse i dansk politik er at slås for det danske folk, ikke at prisgive de svage ved at forfalde til de tosserier, som de gamle partier elsker så meget, at de har ødelagt Danmark. For i stedet at svælge i alskens folketingstaktikfinurligheder.

Z-folk skal tage stilling til at udelukke selvstændigt tænkende, vil ofte ligge under for nogle løgnehistorier, de har læst i Jyllands-Posten eller andre modstanderblade eller fra andre udtalelser, der er fremsat af folk, der i virkeligheden blot attrår, at fremme egne personlige fordomme og forfængeligheder.

Mogens Glistrup

www.frp.dk

Læs også: Sæt de gamle i fængsel:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/13/s%c3%a6t-de-gamle-i-f%c3%a6ngsel/

Læs også: Socialdemokratisk MF´er: 350 kr. til folkepensionister er politisk overbud: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/05/socialdemokratisk-mf%c2%b4er-350-kr-til-folkepensionister-er-politisk-overbud/

Indkomstskatten er ubrugelig

1. juli 2009 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19 / 4. november 1976 / 4. årgang

Indkomstskatten er ubrugelig

Den er samfundsskadelig og uretfærdig.

Det er en grundtanke i fremskridtspolitikken, at de samlede offentlige udgifter skal nedsættes kraftigt, så borgerne skal af med mindre i samlede skatter og afgifter.

De samlede skatter og afgifter består af så forskelligartede ydelser som f.eks. indkomstskat, moms, ejendomsskat, told, A/S skat, afgift på øl, spiritus og tobak o.s.v., o.s.v.

En beskæring af de offentlige udgifter ville derfor kunne udmøntes i lempelser af mange slags skatter og afgifter.

Skat på arbejdsindsats

Fremskridtspartiet mener imidlertid, at det frem for alt er indkomstskatten, der skal lettes eller fjernes, fordi den i bund og grund er en skat på arbejde og på den indsats, hvorved arbejdspladser skabes. Da indfrielse af udlandsgælden og fortsat velfærdsfremgang først og fremmest kræver arbejdsindsats, er det særdeles uforstandigt, at bevare denne skatteform.

En 1903-model

Dertil kommer, at indkomstskatten hører til i tidligere tiders stillestående, let overskuelige samfund. Det er aldeles umuligt, at udforme den på hæderlig vis i det samfund, der nu er under udvikling. Dels udspecialiserer indtægtsdannelsen sig på mange forskellige arbejdsområder, så det ikke lader sig gøre for et embedsmandsapparat at foretage en rimelig og ligelig bedømmelse. Dels bevirker den stigende internationalisering, at kontrolarbejdet umuliggøres mere og mere for flere og flere skatteydere.

Indkomstbegrebet kunne bruges i det prisstabile, enkle samfund, vi havde ved indkomstskattens indførelse i 1903. Manglerne trådte ikke så skarpt frem, fordi satserne var så små – toppen lå på 2½ pct. og skavankerne var derfor ikke til at få øje på.

Uanvendelig

På baggrund af sit lektorat i skatteret ved Københavns Universitet og sin erfaring fra praktisk skattearbejde er Mogens Glistrup nået til den entydige konklusion, at indkomstskattebegrebet er aldeles uanvendeligt som beskatningsgrundlag under nutidens forhold.

Forslagene om at rydde op i fradragsjunglen hører kun hjemme hos ukyndige romantikere og hos kynikere, der ønsker et øget skattetryk.

Indkomstskatten er direkte samfundsskadelig, idet den beskatter arbejdsindsats og til trods for mange års ihærdigt arbejde på at gøre den millimeterretfærdig, er resultatet kun blevet en uoverskuelig jungle af regulativer, som til trods for et enormt administrationsapparat ikke giver retfærdighed.

Redaktionen

www.frp.dk

Læs også: Venstres skattehistorie – eller hvorfor Fremskridtspartiet er nødvendigt: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/25/2044/

En dejlig bog

22. juni 2009 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 22 / 8. december 1980 / 8. årgang

En dejlig bog

Årets julegave nummer eet er selvsagt et abonnement på FREMSKRIDT.

Nummer to kan udmærket være Poul Hartlings (V) erindringsbog 1914-64. Hvor behersker den mand dog skriftlig dansk. Ikke blot overtrumfer sprogbehandlingen Henrik Pontoppidan; også indholdet er præcist og vedkommende og holdningen særdeles sympativækkende.

Nøglesætningerne hentes fra en nekrolog om Hartlings elskede konfirmationspræst, Olfert Ricard: ”Hans kendingsord var pligt og flid, vi er her for at virke”.

Det eneste forstyrrende ved nydelsen af bogen er, at man bestandig pines af tanken: Hvorfor skulle den mand dog gå så fejl af Fremskridtspartiet, der jo i vidt omfang bygger på hans egne dyder og livsgrundlag?

Svaret er nok, at da hans livsvej mødte det fremstormende Z-parti, var hans pligttroskab bortforpagtet til partiet Venstre og at han følte dårlig samvittighed over, at hans parti bestandig var gået tilbage i de 16 år, han havde tjent det i første række.

Derfor blændedes hans uafhængige dømmekraft af manisk tilbøjelighed til at bekæmpe det nye parti, som – set fra hans skrivebord – så ubehersket stjal de mandater, som han mente tilkom liste V.

Det vil til evig tid være et ubesvaret spørgsmål, hvor meget bedre Danmarkshistorien var blevet, hvis Hartling havde evnet at møde det nye med åben fordomsfrihed.

Men alt dette vedrører næste erindringsbind. Hvilke ærgelser det end vil bringe er 128 kroner + 3 læsetimer en god investering for den foreliggende ”Bladet i bogen”.

Mogens Glistrup

www.frp.dk

Læs også: Brændte børn skyr ilden:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/06/hilsen-til-venstrefolk-br%c3%a6ndte-b%c3%b8rn-skyr-ilden/

Læs også: Venstres skattehistorie:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/25/2044/