Arkiv

Posts Tagged ‘lokalplan’

Ophæv stormoské-lejeaftalen

23. august 2008 2 kommentarer

Ophæv stormoské-lejeaftalen


I anledning af at planerne om en islamisk stormoské er skrinlagt, har Fremskridtspartiets Kim Behnke i Folketinget spurgt forsvarsminister Knud Enggaard (V), om han vil ophæve lejekontrakten om 15.000 kvm-grunden “faste batteri” på Amager mellem forsvarsministeriet og Komitéen for Det islamiske Kulturcenter.


Ved behandlingen af Fremskridtspartiets forslag fra 1991 om stop for stormoskébyggeriet afviste forsvarsministeren og Folketingets øvrige partier forslaget med henvisning blandt andet til de muslimske landes ønske om at opføre moskébyggeriet, og desuden med henvisning til, at der allerede forelå et konkret byggeprojekt, der afventede vedtagelsen af en lokalplan.


Det har nu vist sig, at planerne om kulturcentret og moské alligevel ikke ønskes gennemført, hvilket også var budskabet i omkring 6.000 skriftlige protester fra lokalbefolkningen.


På denne nye baggrund mener Fremskridtspartiet, at det eneste rigtige vil være, at forsvarsministeren nu opsiger lejekontrakten.


Det kan skabe afklaring i muslimske kredse, og samtidig vil det imødekomme lokalbefolkningens klart udtalte ønsker. Der er ikke noget behov for at trække denne, nu 12 år gamle sag, i yderligere langdrag, slutter Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/10/sidder-vi-i-lommen-pa-de-islamiske-landes-regeringer/


Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr.1 / januar 1993 / 21. årgang

Sidder vi i lommen på de islamiske landes regeringer?

10. august 2008 16 kommentarer

Sidder vi i lommen på de islamiske landes regeringer?

Hvad kan årsagen være til, at 15.000 kvm. jord midt i København skal bortforæres til ”Komiteen for det islamiske kulturcenter” i København?

På finansudvalgets møde den 26. august var forelagt en ansøgning for forsvarsministeren (Poul Søgaard, A, red.) om tilladelse til at udleje et ca. 15.000 kvm. Stort areal af matrikel nr. 1aa Eksercerpladsen ”faste Batteri på Amager” for et symbolsk beløb på 1000 kr. årligt. Udlejningen skal ske for 50 år og lejeren er ”Komiteen for det islamiske kulturcenter” i København.

Ovenpå forelæggelsen af aktstykket melder der sig følgende spørgsmål:

1. Har energiminister Poul Nielson (A) lavet klokkerene oliehandler, hvori der er indføjet betingelser om, at man skal bortforære 15.000 kvm. Jord i København, hvorpå der kan føres moské og islamisk kulturcenter?

2. Kan det tænkes, at vore udenlandske långivere nu har så meget fat i nakken på de forgældede danskere, at økonomiske bagmænd kan stille betingelser om, at der skal stilles 15.000 kvm. store byggegrunde frit til rådighed for de islamiske lande?

3. Hvorfor indstiller udenrigsministeren, at der skal udlejes på betingelser til lande som de muhamedanske på betingelser, som f.eks. gælder, når der er tale om lande som Norge og Sverige?

4. Hvorfor er det ikke nok med, at man lejer ud for en 50 års periode, men yderligere vil indføje, at lejemålet uden Danmarks reelle protest kan videreføres i al evighed?

Vi må slå fast, at Fremskridtspartiet ikke har nogen som helst aversion mod hverken muhammedanske eller islamiske religioner og folk, ej heller mod at disse på normale markedsbetingelser køber sig en byggegrund i Danmark, men vi mener, at olielandene måske har råd til at betale, hvad det koster og, at det forekommer besynderligt, at man uden videre via et finansudvalgsaktstykke skulle tillade etablering af en moskè på de militære arealer.

Hvis Forsvarsministeriet ikke har brug for det pågældende areal, kunne den slunke statskasse tilføres stærk olielands-valuta ved at sælge grunden til fuld markedspris.

Det er nok ikke rigtigt at have hverken Bådsmandsstrædes kaserne  eller lignende områder liggende som militære arealer, men der er noget, der hedder, at arealerne så sælges i fuldt offentlige udbud, så de, der giver mest, bliver køberne. Indtil videre er der fra Fremskridtspartiets side forlangt, at vi får afklaret, hvad de pågældende 15.000 kvm. Er værd i almindelig fri handel, at vi får afklaret, om Poul Nielson har afleveret klokkerene forpligtelser eller om det er økonomiske bagmænd, der står bag, at dette skulle kunne tvinges igennem. Der er forlangt samråd med en række ministre i finansudvalget, og sluttelig kan det blive således at Statsministeren (Anker Jørgensen, red.) må afdække, hvad meningen og årsagen er. Vi kan altså meddele offentligheden, at fremskridtsfolkene i finansudvalget vil bore dybt i denne sag, og at der selvfølgelig må forlanges en normal lokalplansag, så beboerne i området får mulighed for at ytre sig om, hvorvidt man har noget mod etablering af en moskè med islamiske aktiviteter på det pågældende område, og hvis nogen skulle modsætte sig en normal lokalplansag vedr. det forelagte da må vi konkludere, at lokalplankrav kun er gældende, når det passer ind i, hvad visse regeringsmedlemmer eventuelt måtte have givet underhåndsaftaler om.

Det hedder i aktstykket, at Kirkeministeriet også er spurgt, men mon dog Kirkeministeriet har været ude og spørge beboerne på Amager om, hvad man måtte føle i denne sag.

Leder

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 31 / 11. september 1981 / 9. årgang

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

%d bloggers like this: