Vor egen apartheid

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 19. februar 1974 / 2. årgang

 

Vi har travlt med at blande os i andre landes forhold. Den hellige forargelse lyser ud af de socialistiske Tv-folk, når de omtaler lønproblemer i Sydafrika og for at være med på noderne skynder “gammelpartiernes” politikere sig, at mistænkeliggøre forhold, de ikke har grundlag for at bedømme.

Hvad med vore egne hjemlige forhold, hvor man hos mange befolkningsgrupper gennem direkte og indirekte skatter beslaglægger 90 procent af arbejdsindtægten?

Hvad med de 20 procent af befolkningen, der holdes udenfor pristalsordningen og må betale både dyrtiden og embedsmændenes pristalsforhøjede lønninger?

Hvad med bylandmændene, der skal sættes i “kartotek” og særbeskattes, medens andre, der ikke har den “perverse lyst” til at bo på landet, gerne må bygge villaer til 1 million og trække “underskuddet” fra skatten

Hvem er i øvrigt “bylandmand”? Er det tankvognschaufføren eller slagteriarbejderen, der for at holde hjemmet oppe pukler i 20 af døgnets timer? Eller er det skolelæreren og kontormanden, der søger ud i naturen for at give børneflokken sunde interesser og en sund opvækst

Før vi korrekser andre, bør vi “muge ud” i vort eget gammelpolitiske system, der er gennemsyret af misundelse og diskriminering

A. Th. Riemann

www.frp.dk

Læs også: DR´s journalister – de største danmarksødelæggere: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/05/drs-journalister-de-st%c3%b8rste-danmarks%c3%b8del%c3%a6ggere/

Træk i arbejdstøjet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 18 / 13. oktober 1980 / 8. årgang 

 

Folketingets sommerferie – og dermed befolkningens fredningsperiode – er forbi.

Og nu er vi på vej ud i en overenskomstsituation.

Højden af de næste års lønomkostninger bliver afgørende for, hvordan Danmark klarer arbejdsløshed og valutagæld.

Det er ikke fagforeningernes eller arbejdsgiverforeningens sag at redde Danmarks økonomi. De får deres kontingentindtægter for at varetage deres egne medlemmers interesser. Og det handler de da også så ganske klart efter. Derimod er Folketinget valgt til at sørge for, at Danmarks økonomi kommer i orden.

Enhver, som tænker sig lidt om, vil ud fra de sidste 12 års erfaringer vide, hvad der er galt. Skatten på arbejde – også kaldet indkomstskatten – er kommet alt for højt op. Vore virksomheder er blevet bastet og umyndiggjort af statslige barnepigeordninger. Derfor kan de ikke fuldt ud opfylde deres opgave; under de internationalt gældende konkurrencevilkår at beskæftige landets arbejdskraft og sørge for, at produktionen bliver stor nok til stadig levestandardfremgang.

Hverken Dansk Arbejdsgiverforening, LO eller nogen som helst anden organisation kan imidlertid sænke skatterne eller ophæve de mange restriktionslove.

De økonomiske problemer løses kun eet eneste sted. Nemlig der, hvor de er skabt: Folketinget, Christiansborg, 1218 København K.

Men her er der kun eet parti, som konsekvent lader alle sine enkelthandlinger bestemme af, at de skal indgå i nødvendighedens helhedsmønster.

”38.000 kr. skattefri bundgrænse i 1981 og i 1982 60.000 kr. samt enhedsskat på 50 % af indtægt derudover” er Z-nøglen til løsning af overenskomsterne for perioden forår 1981 – nytår 1982/83.

Det kræver nok så store offentlige besparelser. Hæderligt udmønter Z-gruppen i disse uger ajourføringen af vort finanslovsforslag.

Men Fremskridtspolitik kræver mange andre lovændringer. Som noget nyt er gruppen nu i gang med at opstille et lovkatalog.

Her er arbejde for alle Fremskridtsfolk ud over landet. Få katalogmaterialet tilsendt. Giv et nap med at gøre det en tak bedre på det område, du særligt interesserer dig for.

Masser af andre opgaver venter også på den, der vil være med til at redde Danmark: Flere abonnenter og annoncører til FREMSKRIDT – læserbreve – indlæg på lokale møder – egen dygtiggørelse ved selvstudium af den omfattende Fremskridtslitteratur – deltagelse i de kurser, FPU arrangerer – skaffe penge til vort kirkerottefattige parti.

Og måske allermest påtrængende: 17. november 1981 er der kommunalvalg. Det er ikke én dag for tidligt, at du i din kommune finder den størst mulige kreds af velanskrevne mennesker, som er villige til Z-opstilling – folk fra alle erhvervsgrupper, alle dele af kommunen, alle aldre og begge køn. Gode folk tryller man ikke op af jorden lige den dag, opstillingsmødet finder sted. Det er et stort slid, som må klares gennem lang tid forinden.

Kommunalvalgskampsforberedelse kræver også, at alle Fremskridtsfolk sætter sig grundigt ind i sin kommunes problemer og på basis heraf sender læserbreve og deltager i møder.

Men lad være at deltage i den navlebeskuende selvoptagethed med at ændre om på Fremskridtspartiets vedtægter.

De kræfter, som spildes herpå, skaber erfaringsmæssigt blot splid og utilfredshed.

Når Danmark stander i våde, er det næsten helt blasfemi at hengive sig til interne Fremskridtskævlerier.

Mogens Glistrup

www.frp.dk

Læs også: Konkurrenceevnen skal genskabes: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/12/konkurrenceevnen-skal-genskabes/

Arbejdsløsheden en skamplet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7 / August 1991 / 19. årgang

Arbejdsløsheden en skamplet

Flere og flere kommer i den ulykkelige situation at miste sit arbejde.

At blive arbejdsløs er aldrig sjovt og specielt i en tid, hvor muligheden for nyt arbejde er meget svær.

Det sørgelige er, at de såkaldte ansvarlige partier har travlt med at bruge arbejdsløsheden i kampen om regeringsmagten.

Man kan heller ikke påstå, at de forskellige afgifter/skatter, erhvervslivet pålægges, ligefrem er beskæftigelsesfremmende – tværtimod.

Socialdemokratiet forsøger at bruge arbejdsløsheden som et middel til at vælte regeringen (V og C, red.). dog husker vi vel alle, at det ikke ligefrem var fuld beskæftigelse, som var kendetegnende, da vi før 1982 havde den tvivlsomme fornøjelse af socialdemokrater og regeringstaburetterne.

Det er måske efterhånden naivt at anbefale skattelettelser – da det let kan lyde hult efter snart 9 års tomme (borgerlige) løfter.

Det skal gøres attraktivt at yde en indsats og folketinget skal holde sig fra at pålægge virksomhederne nye byrder (skatter).

Forhøj den skattefrie bundgrænse til gavn for arbejderen og stop alle bruttolønstigninger til gavn for virksomhedernes omkostninger og lad så erhvervslivet få fred til at sætte gang i hjulene.

Johannes Sørensen, Landsformand for Fremskridtspartiet

www.frp.dk

Læs også: Konkurrenceevnen skal genskabes: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/12/konkurrenceevnen-skal-genskabes/

Læs også: Plyndringstogtet:

 http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/15/plyndringstogtet/

Indkomstskatten er ubrugelig

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19 / 4. november 1976 / 4. årgang

Indkomstskatten er ubrugelig

Den er samfundsskadelig og uretfærdig.

Det er en grundtanke i fremskridtspolitikken, at de samlede offentlige udgifter skal nedsættes kraftigt, så borgerne skal af med mindre i samlede skatter og afgifter.

De samlede skatter og afgifter består af så forskelligartede ydelser som f.eks. indkomstskat, moms, ejendomsskat, told, A/S skat, afgift på øl, spiritus og tobak o.s.v., o.s.v.

En beskæring af de offentlige udgifter ville derfor kunne udmøntes i lempelser af mange slags skatter og afgifter.

Skat på arbejdsindsats

Fremskridtspartiet mener imidlertid, at det frem for alt er indkomstskatten, der skal lettes eller fjernes, fordi den i bund og grund er en skat på arbejde og på den indsats, hvorved arbejdspladser skabes. Da indfrielse af udlandsgælden og fortsat velfærdsfremgang først og fremmest kræver arbejdsindsats, er det særdeles uforstandigt, at bevare denne skatteform.

En 1903-model

Dertil kommer, at indkomstskatten hører til i tidligere tiders stillestående, let overskuelige samfund. Det er aldeles umuligt, at udforme den på hæderlig vis i det samfund, der nu er under udvikling. Dels udspecialiserer indtægtsdannelsen sig på mange forskellige arbejdsområder, så det ikke lader sig gøre for et embedsmandsapparat at foretage en rimelig og ligelig bedømmelse. Dels bevirker den stigende internationalisering, at kontrolarbejdet umuliggøres mere og mere for flere og flere skatteydere.

Indkomstbegrebet kunne bruges i det prisstabile, enkle samfund, vi havde ved indkomstskattens indførelse i 1903. Manglerne trådte ikke så skarpt frem, fordi satserne var så små – toppen lå på 2½ pct. og skavankerne var derfor ikke til at få øje på.

Uanvendelig

På baggrund af sit lektorat i skatteret ved Københavns Universitet og sin erfaring fra praktisk skattearbejde er Mogens Glistrup nået til den entydige konklusion, at indkomstskattebegrebet er aldeles uanvendeligt som beskatningsgrundlag under nutidens forhold.

Forslagene om at rydde op i fradragsjunglen hører kun hjemme hos ukyndige romantikere og hos kynikere, der ønsker et øget skattetryk.

Indkomstskatten er direkte samfundsskadelig, idet den beskatter arbejdsindsats og til trods for mange års ihærdigt arbejde på at gøre den millimeterretfærdig, er resultatet kun blevet en uoverskuelig jungle af regulativer, som til trods for et enormt administrationsapparat ikke giver retfærdighed.

Redaktionen

www.frp.dk

Læs også: Venstres skattehistorie – eller hvorfor Fremskridtspartiet er nødvendigt: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/25/2044/

Offentlige besparelser vil kunne afskaffe skatteåget og arbejdsløsheden

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 21. januar 1983 / 11. årgang

Offentlige besparelser vil kunne afskaffe skatteåget og arbejdsløsheden 

Der er ingen grund til at glorificere besparelser på de offentlige budgetter. Der er heller ingen grund til at anføre moralske betragtninger, for de vil meget hurtigt blive vendt imod dem, der fremkommer med disse opstød, og det vil vise sig, at det er rent hykleri.

Når der skal gennemføres offentlige besparelser skyldes det i den nuværende situation, at der ikke er penge i kassen, og at det offentlige overforbrug ikke har dækning i nogen produktion. Og det vil tage lang tid, før vi blot når til, at der er produktionsdækning for udgifterne, og vi igen har penge i kassen. Når vi når frem til det tidspunkt, at der er skabt balance, så ønsker Fremskridtspartiet at gå videre, fordi vi mener, at et frit demokratisk samfund ikke kan leve med en statslig styring af det omfang, socialisterne har skabt her i landet.

Af elementære logiske grunde ønsker vi at afvikle indkomstskatten for at give befolkningen en chance for at skabe deres egen tilværelse, frem for at være afhængig af formynderstaten.

På nuværende tidspunkt er der tale om en oprydningsopgave, der kan få samfundet til at overleve den økonomiske krise, så vi vedblivende kan fastholde demokratiet som den ønskede styreform.

Når der, gennemføres besparelser uden at hæve den skattefri bundgrænse tilstrækkeligt, vil det ramme en række mennesker. Mere eller mindre velbegrundet vil disse grupper gøre ophævelser. Det er menneskeligt forståeligt, at når man mister en fordel, andre skatteydere har betalt, så gør man vrøvl.

Men hvis man kan se det indlysende i, at der skal spares på de offentlige udgifter, bør man bruge sine kræfter på at komme med andre besparelsesforslag, i stedet for at gøre vrøvl over de gennemførte offentlige besparelser. Kommer der pres bagved flere offentlige besparelser, f.eks. at offentlige ansatte skal gå 10 % ned i bruttoløn, så vil vi hurtigere nå en balance imellem indtægter og udgifter, og vi vil kunne afskaffe arbejdsløsheden og skatteåget.

Leder

www.frp.dk

Læs også: Hvordan får vi de offentlige udgifter ned:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/20/hvordan-far-vi-de-offentlige-udgifter-ned/

Læs også: De uundgåelige offentlige besparelser:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/11/de-uundgaelige-offentlige-besparelser/

Socialdemokratiet støtter de uproduktive

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 4 / 26. februar 1976 / 4. årgang

Socialdemokratiet støtter de uproduktive

Efter 100 år har Socialdemokratiet svigtet sin herkomst og støtter den beherskende klasse

En hovedbaggrund for Socialdemokratiets stiftelse og for fremskridtsbevægelsens opkomst 100 år senere var i begge tilfælde utilfredshed med det bestående.

I vore dage forudsætter sociale fremskridt, at det bliver gjort mere tillokkende at producere noget nyttigt. Kun derved fremkommer de fornødne midler til øgede sociale udgifter. Pengene hertil kan ikke på længere sigt fremskaffes på den nuværende Hækkerupske (A) facon med bare at lade Nationalbankens seddeltrykkemaskine køre for fuld fart og derefter gældsætte staten indenlands og udenlands. En gennemførelse af fremskridtsprogrammet med afvikling af indkomstskatten, nedtrapning af lovjunglen og decimering af papirvældet er derfor en forudsætning for, at yderligere sociale landvindinger kan finde sted på holdbar vis.

Derfor er det helt logisk, at Fremskridtspartiet som en del af sit program opretholder forslaget om folkepensionsforbedring, mens Socialdemokratiet må trække sit tilsvarende folketingsforslag tilbage. Den forskel på de to partier vil blive mere og mere markant, jo længere vælgerne tillader Anker Jørgensen (A) at favorisere de uproduktive akademikere og skrivebordsfolk og dermed føre landet ud i større og større økonomisk uføre.

Mogens Glistrup

www.frp.dk

Læs også: Virksomheden “Andre menneskers Penge”: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/02/01/virksomheden-andre-menneskers-penge/

Læs også: Nu går våren gennem Danmark: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/24/nu-gar-varen-gennem-danmark/

Læs også: Hvorfor stemmer de stadig på  A?: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/04/hvorfor-stemmer-de-stadig-pa-a/

Nu går våren gennem Danmark

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 1 / Maj 1973  / 1. årgang

 

Nu går våren gennem Danmark

 

Dygtige danskere har i årtier haft ulyst til at arbejde med partipolitik og offentlig administration. Udfordringerne fra den faglig-erhvervsmæssige udvikling har været så kæmpemæssige, at alle gode kræfter er ofret på arbejdspladsen. Derfor var de tider forbi, hvor det offentlige liv kunne tælle skikkelser som I. C. Christensen og K. K. Steincke.. Derfor har de på Slotsholmen beskæftigede i mange år gjort deres arbejde for dårligt. I Folketinget såvel som i “den røde bygning”.

 

Med selvforstærkende virkning har dette afskrækket endnu flere egnede fra at gå ind i statsstyrelsen. Leden ved ordskvalderet med kunstig grøftegravning og forældede talemåder har holdt mangen en velegnet kvinde og mand væk fra Christiansborg-klubben.

 

Pæredansk

Men nu går våren gennem Danmark. For første gang i en generation ser det ud til, at det nytter noget at slutte op omkring et tidssvarende politisk parti, som har kastet de gamle partiers vraggods af forældet tankemateriale og hellige køer over bord.

 

Forstår tilstrækkeligt mange, at det er nu et aktivt arbejde må gøres, så kan Fremskridtspartiet blive den skelsættende fornyelse i forhold til de mere end hundrede år gamle ideologier og tankesæt, der ligger til grund for vore fem gammelpartier.

 

Det ny parti er pæredansk og gennemdemokratisk. De første mål, vi har sat os er, at rydde op i det af centraladministrationsembedsmændene skabte og af de nuværende politikere bekræftede hængedynd af blanketpapir, indkomstskat og lovuforståelighed. Naturligvis skal det ikke gå ud over de syge, de gamle og de andre socialt svagt stillede.

 

Spareprogrammer

Man har sagt, at aldrig har et politisk parti med så få mandater (nul) haft så stor indflydelse i dansk politik. Man henviser til, hvordan alle politiske partier var ved at falde over hinanden i iver efter at gennemføre spareprogrammer, den første dag Folketinget samledes, efter at Gallup havde forkyndt, at Fremskridtspartiet repræsenterede 5,8 pct. af vælgerne.

 

Af disse i hast opstablede projekter blev det Socialdemokratiets 44 punkts program, som fik finanspolitisk realitet. Det er imidlertid et typisk eksempel på gammelpolitikernes visionsløshed. Mere eller mindre tilfældigt samler man i hast nogle brokker fra de forskellige ministeriers ukrudtsbede. I øvrigt kører man så i traditionelle baner med at kalde forøgelsen af skatteplyndringen for besparelser. Hvis vi i oppositionen havde brugt sådanne falske varebetegnelser, så havde man pudset politiet på os. Men det gør man jo ikke over for magthaverne.

 

Anker Jørgensen (A) og følge turnerer nu land og rige rundt og proklamerer, at denne spareplan virkelig er udtryk for en fundamental ny økonomisk politik. I de sidste 20 år er befolkningen imidlertid blevet stopfodret med bragesnak om, at denne eller hin skatteforhøjelsesbuket skulle repræsentere en virkelig konstruktiv løsning på landets problemer. Lige så mange gange er man blevet skuffet. Derfor er de fleste nu immune overfor nye taler af den slags.

 

Også denne gang vil det gå sådan, at skatteforhøjelserne nok vil blive varige, hvis der ikke sker et skifte i folketingsarbejdet. På ny må ofrene bæres aldeles forgæves og mellem påske og pinse eller til oktober får vi nye skatteforhøjelser. Fordi marts-spareprojektet var perspektivløst.

 

Ingen lapperier

Fremskridtspartiet ønsker ikke, at man skal kaste sig ud i den slags lapperier. I stedet skal der arbejdes langsigtet ud fra en sammenhængende nytænkning. Fremskridtspartiet kan derfor først love lettelser fra 1. januar 1975, men allerede nu vil vi gennemføre den lovgivning, som indeholder disse lettelser.

 

En lov i sommeren 1973 om et skattefrit bundfradrag på 60.000 kr. fra 1. januar 1975 og derpå følgende total-afvikling af indkomstskatten over fem år ville få enorme psykologiske og dermed økonomiske virkninger.

 

Hermed være naturligvis ikke sagt, at Socialdemokratiets 44 spareprogrampunkter ikke også rummede noget godt. Eksempelvis var det da strålende, at Anker Jørgensen (A) vandrede til Canossa og udskød det ny menneskefjendske bureaukrati, som han så ivrigt havde søgt at sælge til befolkningen under en anden falsk varebetegnelse, nemlig “Økonomisk Demokrati”.

 

Parcelhusejerforfølgelse

Omvendt var de værste tidsler i 44 punktsprogrammet parcelhusejerforfølgelsen. Man burde have skabt den jordforbindelse hos politikerne, at man for et par måneder siden havde tvangsindlagt dem til at udfylde en snes selvangivelser for de mennesker, der indenfor de seneste år har købt parcelhus. De ville da have lært, at det at være parcelhusejer ikke er, hvad vor finansminister (Henry Grünbaum, A, red.) forestiller sig – efter at han for nogle år siden solgte sit hus nord for København og flyttede ind i en stor, billig lejelejlighed.

 

Ej heller er det, hvad mange af gammelpartiernes medlemmer oplever, at sidde velkonsoliderede med gamle nedbragte lån.

 

For titusindvis af familier i dette land er parcelhusanskaffelsen en anstrengelse af økonomien helt ud til den yderste bristegrænse. Noget som familien alligevel gennemfører for, at give børnene de lykkeligste opvækstvilkår. Enhver forværring af parcelhusejernes stilling medfører, at tusindvis kommer ud over bristegrænsen med unødig menneskelig ulykke til følge. Stavnsbåndsreglerne i kapitalvindingsskatteforslaget fører til en uhensigtsmæssig fordeling af landets boligmasse og katastrofer i flyttesituationer. Statsministerens forsøg på at bagatellisere dette, viser blot, hvordan den megen omgang med cand. polit’er har fået Anker Jørgensen til at miste folkeroden.

 

Af interesse er ikke en blodløs gennemsnitsborgers forhold på lang sigt, men rækkehusprioritetsbestyrer Peter Hansens chance for at klare de førstkommende terminer.

 

Uberettiget hetz

Da mine øjne første gang løb ned over Socialdemokratiets 44 spareprogrampunkter, tittede jeg naturligt nok med særlig interesse efter, om staten ville opgive at bortøde den snes millioner kroner af skatteyderpengene, som ifølge beslutning af ministre og topembedsmænd skal bruges på, gennem politiapparat og andre myndighedsmisbrug, at genere mig og helst få mig knaldet. Enhver i dette land ved jo, at disse millionudgifter alene er iværksat, fordi jeg tillod mig åbent at oplyse, at de velbjærgede i dette land ikke reelt er underkastet noget indkomstskattetryk.

 

At det forholder sig på den måde, har alle politikere og topembedsmænd jo vidst i masser af år. At røbe det for åben Tv-skærm udløste, at jeg ene af alle skal bære en uberettiget hetz, som vist ingen anden har været udsat for i mands minde. Dette er blot et eksempel på, at modenhedsgraden er for lav hos vore nuværende politikere og papirembedsmænd i administrationen og domstolene.

 

Saglige argumenter

Kunne vi dog blot komme dertil i Danmark, at man i den offentlige debat ikke altid forsøgte at ramme modstanderpersonen, men i stedet med saglige argumenter imødegik hans synspunkter. En sådan sanering ville utvivlsomt bevirke, at adskillige dygtigheder, der nu ser på landets styre med afsky, ville være rede til at gå ind og gøre en aktiv politisk gerning.

 

Sandheden er jo imidlertid den, at blandt de mange dårlige traditioner, gammelpartierne har opbygget, er også den, at man bestemt ikke modtager nye politiske bevægelser med åbne arme. Den behandling, Fremskridtspartiet har været ude for, er nok ikke principielt så meget anderledes, end hvad der f.eks. blev Aksel Larsen og Niels Westerbyes partier til del. Et kendetegn for kampagnen mod Fremskridtspartiet er imidlertid, at de forskellige faser er kommet så hurtigt efter hinanden, at menigmand ikke har kunnet nå at glemme den ene, før man var ude i den anden.

Man fastslog

Fremskridtspartiets barnevuggetale i Grøften i Tivoli den 22. august 1972 blev fulgt op med, at man søgte at latterliggøre os. Man fastslog, at vi aldrig kunne samle de af valgloven krævede 16.480 underskrifter. Derefter prøvede man længst muligt at fortie den ny folkebevægelse, der skød op i efteråret 1972. Da underskriftsindsamlingen havde rundet de første 10.000 underskrifter, begyndte man at fastslå, at ét var, at folk skrev under. Men der ville nok ikke være mere end en enkelt vælger, som ville sætte sit kryds ved partiet, hvis det opstillede ved det kommende valg.

Senere blev den almindelige stemmespildskampagne den fremherskende. Partiet ville aldrig komme over de 58.000 stemmer som gammelpartiernes gennem – udemokratiske valglov kræver for repræsentation i Folketinget. Derfor var det stemmespild, at tænke på partiet på valgdagen.

Mistænkeliggøre

Herefter søgte man at mistænkeliggøre de mennesker, der ville være kandidater eller stillere for partiet. De ville tabe enhver agtelse hos deres medborgere. Da der desuagtet var en hel del modige mennesker, som indfandt sig til den folkelige møderække, som tåler sammenligning med højskolens barndomsår og Jakob Knudsens rundrejser i vore bedste- og oldeforældres tid, kom beskyldningerne om, at det der skete ved disse møder, var hel- eller halvfascisme. Gammelpolitikerne tænker nu en gang i tankebanerne fra det årti, hvor de dannede sig deres politiske opfattelse, nemlig 1930´erne.

Denne facistgrammofonplade faldt snart hjælpeløs til jorden, fordi den absolut intet havde på sig. Så begyndte landets folkekårne mænd at forvrænge Fremskridtspartiets programpunkter.

Den politiske situation i Danmark foråret 1973, kan lettest udtrykkes med en omskrivning af Piet Heins lille digt. Sådan:

 

I partipolitisk polemik

er dette nu det brugte trick

at dutte Fremskridtsfolk en mening på

hvis vanvid alle kan forstå

Mogens Glistrup

WWW.FRP.DK

 

Læs også: Glistrup´s ønskedanmark: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/22/glistrups-%c3%b8nskedanmark/

Læs også: Udnyt chancen – kast åget bort: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/23/udnyt-chancen-kast-aget-bort/

Læs også: Glistrup om Glistrup-sagen: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/02/de-fortiede-skandalers-sag/

Det forringede personfradrag

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 7 / 8. april 1976 / 4. årgang

Det forringede personfradrag

Vælgerne bør huske, hvem der har ansvaret

De selvangivelser, der nørkles med i denne vinter, vil for hundredtusindvis af husstande føre til stærkt øget indkomstskat. For første gang skal vi nemlig bruge den nye lovbestemmelse om, at personfradrag skal ske i skatten og ikke i indkomsten.

Det er nok værd at erindre sig, hvem der stemte imod i Folketinget. Der var jo tale om at tage forskud på det umoralske princip, som Socialdemokratiet nu har foreslået mere almindeligt. Ikke desto mindre gik det som så ofte, når der skal stemmes i folketingssalen. Fremskridtspartiet og Retsforbundet var alene om i afstemningshandling at følge en saglig linje frem for blot at bakke op bag statens grådighed (Folketingstidende 1973/74, spalte 8350).

For forslaget stemte bl.a. Venstre, Konservative, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti. Og naturligvis Det radikale Venstre.

Sørgeligt var det, at Fremskridtspartiet som sædvanlig ikke fik massemedieopbakning i de 4½ måned, sagen var til behandling i Folketinget.

Mogens Glistrup

WWW.FRP.DK

Læs også: Fremskridtspartiet vil give skattelettelser til alle:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/20/fremskridtspartiet-vil-give-skattelettelser-til-alle/

Læs også: sy(g)stemet fører over 40 år gamle skattesager mod Glistrup:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/20/sygstemet-f%c3%b8rer-over-40-ar-gamle-skattesager-mod-glistrup/

Læs også: Fremskridtspartiet´s  s k a t t e p o l i t i k:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/03/s-k-a-t-t-e-p-o-l-i-t-i-k/

Det offentlige skal ikke blande sig i folks privatliv

 Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 5 / August 1973 / 1. årgang

 

Det offentlige skal ikke blande sig i folks privatliv

 

Formålet med at føre politik er at gøre tilværelsen lykkeligere for befolkningen.

 

Dem, der i forvejen har god økonomi eller gode evner, har lettere ved at klare sig selv end den, som er handicappet økonomisk, helbredsmæssigt eller evnemæssigt. Derfor er det de svage, politikeren først og fremmest skal interessere sig for.

 

At være lykkelig vil efter gængs dansk opfattelse sige, at man kan gå og hygge sig nogenlunde uforstyrret i tryghed i lillefamiliens kreds.

 

Herefter bliver det politikerens vigtigste mål at sørge for, at de som bor i Danmark – og navnlig de svagtstillede – kan opnå en tryg hyggetilværelse.

 

Hver gang det offentlige griber ind i borgernes forhold, går der en flis – stor eller lille – af denne livsførelse. Derfor bør det offentlige ikke blande sig i folks privatliv, fordi teknokratprofeter docerer, at de meget bedre end menigmand vide, hvordan livet skal leves.

 

Ikke Vorherre

Folketingspolitikken må til enhver tid gå ud på, at korrigere den kurs, man befinder sig på. Man drejer lidt til vest, hvis man er kommet for langt øst på og omvendt. I de senere år har udviklingstendensen klart været, at de regerende på Slotsholmen har grebet alt for meget ind i den enkeltes tilværelse. Derfor bliver opgaven nu, at justere kursen ved at ophæve en del af de foretagne indgreb. Det er som om de regerende har savnet den fornødne ydmyghed til at forstå, at fordi et menneske er blevet ansat i et ministerium eller indvalgt i Folketinget, er han ikke blevet udrustet med evner som en Vorherre.

 

Det er i det hele taget så lidt, man ved almindelig lovgivning for fem millioner mennesker kan gøre for umiddelbart at skabe trivsel. Denne begrænsning i handlemulighederne er det alfa og omega for politikerne og embedsmændene at forstå. Tilbage for statsstyret bliver herefter tilrettelæggelse af økonomien, så den enkelte får mulighed for, med færrest nødvendige pligtanstrengelser, at opnå de bedste forudsætninger for, at økonomiske hæmninger ikke spærrer for den menneskelige trivsel. Dette vil igen sige, at det er politikernes opgave – uden at ødelægge miljøet ved forureningsforanstaltninger etc. – at skabe de bedste rammer om effektiv produktion, idet en af forudsætningerne for, at vi alle og især de svagtstillede kan have det godt, er, at der er en rigelig og stadig stigende produktiv indsats.

 

Den, som så ønsker at bestille mere end det mindst mulige og som altså derved bidrager til højnelse af produktionen, bør også have sin belønning derfor til sin egen rådighed.

 

De tre samfundsplager

Indkomstskatten er ikke blot samfundsøkonomisk ødelæggende og teknisk uigennemførlig. Den er også i vidt omfang en umoralsk foranstaltning. Det golde papirbjergarbejde med skemaer, blanketter, indberetninger og statistikker stjæler arbejdstid, der kunne bruges til noget nyttigt og forvrænger idealnormerne. Uforståelige og uigennemarbejdede lovgivningsarbejder avler utryghed i mennesketilværelsen.

 

At bekæmpe disse tre samfundsplager er derfor Fremskridtspartiets hovedmål i 1970´ernes Danmark.

 

Mogens Glistrup

WWW.FRP.DK

 

 

Læs også: Jeg vil leve mit eget liv:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/19/jeg-vil-leve-mit-eget-liv/

Læs også: De skyldige: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/12/de-skyldige/

Læs også: Glistrups ønskedanmark:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/22/glistrups-%c3%b8nskedanmark/ 

Ulykkestoften

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr.25 / 28. juni 1985 / 13. årgang

 

Ulykkestoften

 

For et par måneder siden gik en prås op for Hans Excellence Statsministeren (Poul Schlüter, C, red.): “Vort indkomstskattesystem er pilråddent”.

 

Denne mageløse opdagelse har efterplapperne siden gentaget igen og igen.

 

Men Schlüter har nu præsteret det hartad umulige: At gøre et pilråddent skattesystem endnu mere pilråddent.

 

Bevares, også på skatteområdet har Optimist-Poul det som den noksombekendte Admiral: Andres tanker er ham mere end nok.

 

Og hans faste tænketank i skattespørgsmål hedder Kong Mogens (Mogens Lykketoft, A, red.). Ulykkeligvis med Lykketoft som efternavn. Han fulgte Schlüter blindt, da det gjaldt at plyndre selvpensionisterne med realrenteskatten. Selskabsskatteforhøjelsen og den lede tvangsopsparing groede også i Lykketofts ukrudts-urtegård. Og nu gjorde Schlüter så alle dårlige gange tre ved mindre end tre måneder efter den seneste kæmpefadæse råt at sluge den daværende socialdemokratiske regerings skattereformoplæg fra maj 1982.

 

Hovedstrategien er den gammelkendte: Folketinget jævner befolkningens fradragschancer med jorden. Når skatteborgeren først en gang for alle har mistet sit forsvarsværk, vil presset på de offentlige udgifter med uomgængelig sikkerhed hurtigt udløse, at skattedoseringen igen når op i de alt for velkendte galskabshøjder. Men nu udskrives de høje procenter vel at mærke på en større indkomstsum, så slutresultatet bliver langt større skatteplyndring.

 

Når de gammelparti-ræve taler for de gæs, fortier de, at dette er deres hovedformål.

 

Kuponklippere skal slippe billigere end dem, der går på arbejde. Fremtidig beskattes arbejdsindkomst med 48,5% op til 106.000, så 50% til 130.000, 56% til 200.000 og 68% derudover, mens kapitalafkastprocenten indtil videre “kun” bliver 50. Fordi man siger, at det skal betale sig at spare op. Men opsparing – udskudt forbrug – er ikke livets lyst. Den økonomiske side af tilværelsen trives ved øget produktion. Og det kræver et lavere skattetryk.

 

Derfor måles en skattereforms fortræffelighed først og fremmest i, hvor meget den nedsætter skatten. Lykketoft er just ikke skattenedsætter. Og derfor er firkløverregeringen (V, C, CD og KrF, red.) det heller ikke.

 

“Argumentet” mod skattenedsættelser er det puritanske: Det vil da være forfærdeligt at øge folks forbrug. Nej og atter nej. Det er da kun pragtfuldt, hvis det sker. Orden i økonomien – den ønskede forbrugsbegrænsning – skal opnås ved, at det offentlige nedsætter sit overforbrugs-vanvid. Men det behager ikke socialdemokratteknokrat-herskerklassen. Og derfor behager det heller ikke den firkløverregering, som har vist sig ikke at være noget skift fra socialdemokratstyret – blot et socialdemokratisk alternativ.

 

Efter den sorte 19. juni-forligsdag kan man med endnu større styrke end tilforn fastslå, at Danmark har brug for et stærkt Fremskridtsparti. Måske kommer vi et spadestik dybere end at tale om en Lykketoftsreform ved at kalde det en V. A. Jakobsen/Uffe Thorndahl-reform. Havde de ikke ved deres partisplitning gjort Fremskridtspartiet midlertidigt svagt, var katastrofen aldrig indtruffet. Da Fremskridtspartiet var rigtig stærkt – 1974 og følgende år – faldt indkomstskattetrykket. Da vi svækkedes kunne vi holde skattetrykket uændret. Da Schlüteristispesten hærgede os, begyndte skattetrykket at stige. Og nu da vi for en tid ligger på sottesengen, kommer så denne ulykkelige skattereform.

 

Men 19. juni-udspillet er ikke endnu blevet lov i Danmark. En hurtig vækst af Z-partiet vil forskrække de andre – som vi forskrækkede dem uden at have flertal for 10-12 år siden. Dengang fik vi bragt dem over mod dydens smalle vej. Det kan vi nå igen.

 

Der er i al fald ikke nogensomhelst anden redningsmulighed end at aktionere stærkt for at genskabe ånden fra 1973. Der er alt at tabe og intet at vinde ved at støtte et af forligspartierne. Der er alt at vinde og intet at tabe ved at storme over til Holger Danskes Fremskridts Parti.

 

Men tro ikke enfoldigt, at dette befolkningens eneste selvforsvar kommer af sig selv. Hvert eneste Z-menneske må gøre en målbevist, arbejdsom, selvopofrende og disciplineret indsats.

 

Den sædvanlige underlødige gammelparti-snedighed udfolder sig bl.a. i, at 19. juni-papiret bevirker, at staten fra 01. januar 1987 vil pumpe kæmpemilliardbeløb ud i dagligdagsomsætningen. Under etiketten børnetilskud. Den øjeblikkelige virkning heraf bliver, at folk tror, at nu har gammelpartierne gjort det godt for dem, mens de ikke tilstrækkeligt erkender, at de selv kommer til senere mangefold at betale regningen.

 

Efteråret 1987 er af stemmekøbsfidusmageren Poul Schlüter gentagne gange udpeget som næste valgtermin.

 

Mogens Glistrup

WWW.FRP.DK

 

Læs også: Fremskridtspartiet´s   s k a t t e p o l i t i k: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/03/s-k-a-t-t-e-p-o-l-i-t-i-k/

 

Læs også: Nu kommer skattereform-skaderne: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/13/nu-kommer-skattereform-skaderne/

 

Læs også: Hvorfor griner Schlüter?:  http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/26/hvorfor-griner-schluter/