Arkiv

Posts Tagged ‘gæld’

Pinligt at regeringen manipulerer med statens gældsforpligtigelser

23. oktober 2009 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 12 / December 1993 / 21. årgang

Pinligt at regeringen manipulerer med statens gældsforpligtigelser 

Regeringens (A, B, CD og KrF, red.) forsøg på at manipulerer sig til en lavere statslig gæld går ikke og må afvises totalt, siger Fremskridtspartiets finansordfører, Kim Behnke i en kommentar til regeringens seneste finansredegørelse.

Vi har tidligere oplevet, siger Kim Behnke, at den borgerlige regering pludselig fratrak Den sociale Pensionsfond i opgørelsen af statens gæld, for at pynte på tallene. Men med finansminister Mogens Lykketofts (A) nye manipulationer med statens gæld hører al anstændighed op.

At indregne endnu ikke opkrævede skatter i statens ”formue” er forkasteligt. Særligt uhyrligt er det, når regeringen i forvejen snyder i opgørelsen af statens gældsforpligtigelser, eftersom der overhovedet ikke er hensat midler til de mange tjenestemands- og øvrige pensioner.

Ej heller landets kommuner har sat penge til side for pensionsforpligtelser. Derfor ligger der en tikkende udgiftsbombe under alle de offentlige budgetter.

Fremskridtspartiet afviser talmanipulationen og efterlyser bare eet eneste ærligt initiativ fra regeringen. Den regering, der taler om moral, men som på en helt umoralsk måde jonglerer med statens gæld, siger Kim Behnke, der opfordrer finansministeren til at tage et kursus i elementær regnskabsteknik, så han igen kan komme ind i virkelighedens verden.

Pressemeddelelse fra Fremskridtspartiets finansordfører

Kim Behnke

www.frp.dk

Læs også: Hvordan skal gældsbyrden afvikles?: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/14/hvordan-skal-g%c3%a6ldsbyrden-afvikles/

Nej til uansvarlig gældsforøgelse

26. august 2009 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 8 / September 1992 / 20. årgang

Nej til uansvarlig gældsforøgelse 

I over 5 år har regeringen (V og C, red.) kujonagtigt skubbet en skatteforhøjelse foran sig i form af årlige milliard-underskud på statsfinanserne. 1993 vil fortsætte kursen ud i gældens kviksand, siger Fremskridtspartiets finansordfører, Kim Behnke, i en kommentar til regeringens forslag til finanslov for 1993.

Regeringen har ikke haft mod til at indløse regningen for det statslige overforbrug. Balance på statsfinanserne vil kræve store skattestigninger eller målrettede realistiske besparelser, hvoraf Fremskridtspartiet foretrækker det sidste.

En finanslov for 1993 må bygge på nytænkning og politisk mod. Det er uansvarligt at fortsætte gældsætningspolitikken og derfor skal et finanslovsforslag indeholde en realistisk aftale om nedbringelse af statens katastrofale underskud og gæld.

Erfaringen fra de seneste mange år viser, at regeringens skøn over det årlige driftsunderskud altid er for lavt. For 1992 har regeringen således indtil nu regnet ca. 10 milliarder kroner forkert eller svarende til over 30 pct!

Fremskridtspartiet er derfor ikke tryg ved regeringens skøn for 1993. Det uacceptable 34 milliarder kroners-underskud vil ende på mindst 45 milliarder kroner, medmindre der seriøst og ansvarsfuldt gribes ind.

Finansminister Henning Dyremose (C) må bide i det sure æble og foretage et valg. Ønsker finansministeren fortsat gæld og uansvarlighed kan han få forlig med socialisterne. Et forlig med Fremskridtspartiet kræver kød på bordet i form af en målrettet realistisk indsats over for statens gældskrise, slutter Kim Behnke.

Pressemeddelelse fra Fremskridtspartiets  finanspolitiske ordfører

Kim Behnke

www.frp.dk

Læs også: Renteudgiften til udlandet er nu 100 mill. kr. om dagen: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/13/renteudgiften-til-udlandet-nu-100-mill-om-dagen/

Læs også: 90 gange så høj udlandsgæld i Danmark som i Bangladesh: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/22/90-gange-sa-h%c3%b8j-udlandsg%c3%a6ld-i-danmark-som-i-bangladesh/

Politik ødelægger landbruget

22. august 2009 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / Maj 1991 / 19. årgang

Politik ødelægger landbruget 

I forbindelse med Folketingets debat om et ”bæredygtigt landbrug”, sagde Fremskridtspartiets miljø- og landbrugspolitiske ordfører, Aage Brusgaard, bl.a.:

Vi har ikke et bæredygtigt landbrug i dag, fordi det er gældsat med over 110 milliarder kroner. Det er ikke udygtigt landmandskab, der har gældsat landbruget, men årevis med ufornuftige og udygtige politiske beslutninger. Når der i det hele taget fortsat findes landmænd i Danmark, som endnu ikke er gået fallit, er årsagen stor dygtighed fra landmændenes side.

At gøre fri bonde i Danmark er en saga blot. Der er udstedt forordninger, der på næsten alle områder regulerer, hvad landmanden må og ikke må. Tænk blot på forordningen om, at halvdelen af markerne skal ligge grønne, hvad enten det er rentabelt eller ikke. Eller forordninger om mælkekvote, antal dyreenheder pr. ha. Og så videre. Landmandens frie dispositionsret er i dag styret af skrivebordsteknikere og politikere, som for de flestes vedkommende aldrig har haft en møggreb i hånden. Allerværst er det, at landbrugets egen top nærmest er blevet tandløs og miljøskadet.

Aage Brusgaard slutter:

Hele landbruget er blevet lagt for had, men Fremskridtspartiet mener, at bønderne og Danmark bedst kan overleve med et så frit landbrug som muligt. Der er ingen landmænd, der bevidst sviner mere, end det er nødvendigt. Vi får kun et bæredygtigt landbrug, hvis det får frihed til at udvikle sig mere frit, med lavere skatter, mindre kontrol og færre skemaer end for landbrug fra de lande, vi konkurrerer med. Ingen andre lande har så restriktive krav til landbruget, som Danmark og situationen må ikke yderligere forværres…

Pressemeddelelse fra Fremskridtspartiets miljø- og landbrugspolitiske ordfører

Aage Brusgaard

www.frp.dk  

Læs også: Svageste minister sat til at lede det farligste ministerium: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/02/16/svageste-minister-sat-til-at-lede-det-farligste-ministerium/

Læs også: Bondeoprøret:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/06/04/bondeopr%c3%b8ret/

Befolkningen straffes på grund af det offentlige overforbrug

9. juni 2009 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / Maj 1997 / 25. årgang

Befolkningen straffes på grund af det offentlige overforbrug 

Regeringens (A og B, red.) nyeste razzia ned i skatteydernes lommer for at pålægge dem nye afgifter, er det klokkeklare bevis på, at Nyrup & Co. ikke kender ordet besparelser. De nye afgifter skal efter planen give to mia. kr., hvilket svarer til en halv pct. af statens udgifter. Det beløb evner regeringen desværre ikke at finde på budgetterne. Alene i finansloven for i år, er der ellers nok at tage fat på.

De offentlige udgifter til udlændinge er på 11,6 mia. kr. Men hertil bortødsles yderligere milliarder til udgifter som ikke umiddelbart lader sig opgøre.

Regeringen hæver miljøafgifterne, fordi vi skal værne om miljøet. Når danskerne så ændrer adfærd og gør det, regeringen siger, kvitterer den med at hæve miljøafgifterne. Derfor handler det reelt for regeringen om at skaffe flere penge.

Regeringen har ikke format til at gennemføre de nødvendige massive besparelser, der skal danne grundlag for skattelettelser og afdrag på gælden. Regeringen er uduelig og er kørt fast. Derfor er det for Fremskridtspartiet en hovedopgave, at befri Danmark for den nuværende regering.

Fremskridtspartiet arbejder for en ikke-socialistisk regering, der har evnen og viljen til at rette op på samfundet. Derfor er et folketingsvalg nødvendigt hurtigst muligt.

Resolution vedtaget på amtsrepræsentantmødet

www.frp.dk

Læs også: Støt Fremskridtspartiet:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/30/st%c3%b8t-fremskridtspartiet/

Læs også: Antallet af offentligt ansatte vokser hvert fjerde minut: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/07/17/antallet-af-offentlige-ansatte-vokser-hvert-fjerde-minut/

A eller Z?

15. maj 2009 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 17 / 7. oktober 1976 / 4. årgang

A eller Z?

Tror man, Danmarks problemer kan løses ved at nedsætte statens underskud fra 63 millioner om dagen til 56?

Anker Jørgensen (A) har i det sidste års tid styret Danmarks økonomi yderst letsindigt.

Han har fråset med statsudgifter langt ud over de skatter, han har fået ind i kassen og hans regering (Socialdemokratiet, red.) har givet løfter til alle sider om yderligere støtte og hjælp. Før augustforliget var han på vej til næste år at lade seddelpressen hver eneste dag udspy 63 millioner kroner i falsk købekraft – altså penge, der ikke var produktion bag ved og som derfor stort set måtte omsætte sig i indkøb af udenlandske varer. Med andre ord i forøgelse af vor valutagæld.

September og august

Augustforligets kæmpebyrder på befolkningen har mindsket disse 63 millioner kroner til 56 millioner. Men hver eneste dag går det altså stadig hurtigt ned ad skråplanet med den danske økonomi.

Det var septemberforliget i 1975, som gav Anker Jørgensen lov til at iværksætte dette enorme statsunderskud og den deraf følgende milliardgældsætning af Danmark til Tyskland. Aldrig skal vi glemme, at dette septemberforlig blev sikret flertal i Folketinget gennem Venstres stemmer.

Venstre vendte sig imidlertid i august 1976 bort fra uansvarligheden – forhåbentlig for bestandig. Men så ilede radikale, Kristeligt Folkeparti, centrum-demokrater og konservative til og sørgede for et knebent flertal til fortsættelse af Anker Jørgensens samfundsødelæggende politik.

De sagde, at så undgik landet, at Anker Jørgensen skulle foretage en anden landsskadelig handling – udskrivning af folketingsvalg. Men Anker Jørgensens finger sidder stadig på valgaftrækkeren og landets situation forværres for hver dag. Den undskyldning er altså meget tynd.

At socialdemokraterne vil store offentlige udgifter, der uundgåeligt fører til endnu hårdere skattetryk, kan dårligt bebrejdes dem. Det er nu engang socialdemokraternes grundholdning, at det offentliges virkefelt skal vokse mest muligt.

En bedre løsning

Er der da slet ikke noget fyrtårnslys, som kan lede os ud af dette mørke?

Jo – syvpunkts-Z-planen blev lagt på Folketingets bord i august.

Z-planen rydder op i de offentlige udgifter, så de ikke bliver større end at vi får balance – ikke mere falsk købekraft – med skattefrit bundfradrag på 25.000 kroner med det samme, (60.000 kr. fra 1978). Sømandsskatten afskaffes straks. Kapitalvindingsskatten – der er et dundrende underskudsforetagende for staten – fjernes også øjeblikkelig.

Det sker vel at mærke uden at der spares på de sociale udgifter til dem, der virkelig er i nød – de åndssvage, andre handicappede, de syge og ældre. Tværtimod, her bliver råd til en ekstra indsats, fordi der luges ud i de mange mindre nødvendige statsudgifter.

Ud over de store reallønsforbedringer, der ligger i skattelettelserne, tilskynder der også på anden måde til at sætte arbejde i gang. Den stive offentlige arbejdsformidling nedlægges, arbejdsløshedsdagpengereglerne reformeres og sygelønsbestemmelserne omlægges, så den afskrækkende 5 ugers-regel ophæves. Det skal ikke mere være arbejdsgivernes opgave at udbetale sygeløn. Dertil har vi fundet plads på statens budget.

16. almindelige ejendomsvurdering aflyses og folkepension gøres – en kort, men nødvendig overgangsperiode – ens for alle. Landmanden, smeden og fiskeren får samme pensionsbeløb (26.000 kroner for enlige, 52.000 kroner for ægtepar) som ministeren, dommeren og ministerialkontorchefen.

Såvel fjernsyn, radio som aviser fortier Z-planen for befolkningen. Vil man være ordentligt underrettet må man derfor abonnere på Folketingstidende eller på ”FREMSKRIDT”.

Forskellen

Z-planen hviler på samme erkendelse som den augustpartierne udtrykker: Danmark er nu kommet så langt ud i økonomisk uføre, at kaos truer. Dette har forledt venstrepressen til at meddele, at Glistrup på landsmødet opfordrede Anker Jørgensen til et samarbejde.

Imidlertid blev Socialdemokratiet udfordret for at vælgerne gennem debatten kan få solidt grundlag, når de en dag skal træffe valget mellem augustpolitikken og Z-planen – to programmer, der er i skrigende uoverensstemmelse med hinanden.

Redaktionen

www.frp.dk

Læs også: Nu går våren gennen Danmark:http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/24/nu-gar-varen-gennem-danmark/ 

Læs også: Den tabte tråd: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/03/23/den-tabte-trad/

Økonomisk istid

30. marts 2009 1 comment

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 11 / 20. juni 1977 / 5. årgang

Økonomisk istid

Det er en kold tid vi lever i – herom er vist ingen mere i tvivl. Det er forvarslet for den økonomiske istid, der inden længe vil lægge sin tunge kappe over Danmark, hvis ikke regeringen (Socialdemokratiet, red.) meget snart ser virkeligheden i øjnene.

Betalingsbalanceunderskud – gældsætning – rekordarbejdsløshed – rekordrente. Vi har hørt det så tit og vi ved det så godt. Selv regeringen kan ikke fornægte disse kendsgerninger. Alligevel bagatelliserer den problemerne – omtaler den seneste vismandsrapport, som stærkere i ord end indhold – sidder dommedagsbasunernes fra udenlandske eksperter overhørig og tror, at bare den får ”et fast flertal” bag sig, så kan den løse problemerne. Men vi kender desværre regeringens ”løsninger”. I bedste fald har de ingen virkning, i værste fald gør de ondt værre.

Det socialdemokrati, der bragte landet gennem 30ernes krise, er nu så degenereret og blodfattigt, at det end ikke formår, at se 70ernes krise i øjnene – og før man erkender problemernes oprindelse og omfang, kan man i hvert fald ikke løse dem.

Den dag står for os som et rædslernes fata morgana, hvor Danmark betingelsesløst må kapitulere overfor de tyske banker for at opnå nye lån. Vi vil da blive påbudt indgreb, der vil få Fremskridtspartiets 800 ændringsforslag til finansloven til at fremstå som den rene overbudspolitik. Den dag er det for sent at angre, at man ikke tog os og alle rapporterne alvorligt.

Socialdemokraterne må derfor tvinges – af ”et fast liberalt flertal” – til at se virkeligheden i øjnene nu. I tredsserne tog de æren for de gode tider. I halvfjerdserne kan de ikke bare flygte fra virkeligheden, fordi den er ubehagelig, for virkeligheden er vores allesammens levevilkår og de er i øjeblikket stærkt på vej ind i den økonomiske istid.

Redaktionen

WWW.FRP.DK

 

Læs også: Har “det nytter alligevel ikke noget”- holdningen grebet Danmark? http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/02/23/har-det-nytter-alligevel-ikke-noget-holdningen-grebet-danmark/

 Læs også: Erhvervszoner: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/22/e-r-h-v-e-r-v-s-z-o-n-e-r/

 Læs også: De kunne jo ikke: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/03/24/de-kunne-jo-ikke/

Radikal konkurrence

25. marts 2009 2 kommentarer

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 20 / 18. november 1976 / 4. årgang

Radikal konkurrence

På en rejse over Sjælland sad der i kupeen en ung mand, tydeligvis en nyudsprunget konfirmand. Han var lidt uheldig og kom til at slippe en vind og blodrød i hovedet skyndte han sig at knirke med de nye sko. Da vi havde kørt lidt var der en ældre mand, der sagde: ”Ja, unge mand, det klarede du jo meget godt, men hvordan bortforklarer du lugten?”.

Det parti, der står på de svageste fødder i dag, er vel nok de radikale med den splittelse, der er inden for partiet og ikke mindst efter erklæringen om, at de ønsker at være slyngveninde med Socialdemokratiet og at de lover, at være bydreng for dette parti før, under og efter et kommende valg. Det kan måske tydes som fremgang, at de radikales vælgere for fremtiden ved, hvad deres stemmer vil blive brugt til, hvad tilfældet jo ikke har været tidligere.

Da angreb altid er det bedste forsvar, har den radikale folketingskandidat på Bornholm i et læserbrev opfordret til en konkurrence om, hvem, der kan skrive mest ufordelagtigt (for at sige det mildt) om Fremskridtspartiet. Flere fra andre partier har da også naivt ladet sig spænde for vognen og sat fantasien i sving. Hvad de stikker fremskridtsfolkene i skoene er dog ret stereotypt: Nazisme og egoisme er gennemgående udtryk. Mærkeligt at de endnu ikke er kommet til hvid slavehandel og narkotikasmugling. Men en ting må man lade dem: De forstår skam, at ”knirke med skoene”.

I 60erne overtog gammelpolitikerne er gældfrit Danmark, uden arbejdsløshed. I dag har vi i udlandet lånt 72 milliarder kroner i kortfristede højtforrentede lån. Vi har 40 milliarder kroner til gode, hovedsagelig hos Ulande og disse tilgodehavender er rente- og afdragsfri. Vi har et handelsunderskud på 14 milliarder kroner og regeringen (Socialdemokratiet, red.) har sat sit forbrug til 20 milliarder kroner mere, end de får ind i skatter og afgifter. Vi har 125.000 arbejdsløse.  (Disse tal er et par dage gamle og vil, når du læser dette, allerede være højere).

Som den gamle mand sagde: ”Hvordan bortforklares lugten?”.

A.    Sørensen

www.frp.dk 

 

Læs også: Fremskridtsfolk afslørede Ekstra Bladets nazi-løgn om Glistrup:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/07/15/fremskridtsfolk-afsl%c3%b8rede-ekstra-bladets-l%c3%b8gn-og-misbrug-af-simon-wiesenthals-navn/

 Læs også: Radikal muslimsk dødsstraf og håndsafhugning:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/29/radikal-muslimsk-d%c3%b8dsstraf-og-handsafhugning/

Læs også: Tomme radikale fraser:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/29/tomme-radikale-fraser/

Fremskridtspartiet vil afprøve nye holdninger fra Venstre

26. februar 2009 3 kommentarer

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / Maj 1995 / 23. årgang

 

Fremskridtspartiet vil afprøve nye holdninger fra Venstre

 

Fremskridtspartiets gruppeformand og finansordfører, Kim Behnke, vil ved førstkommende lejlighed i Folketinget foretage en afprøvning af en række nye holdninger i Venstres politik.

 

Venstres Landsorganisation har udsendt et oplæg til nyt principprogram, der på en del områder er ren afskrift af Fremskridtspartiets program og derfor vil vi naturligvis efterprøve, om der er hold i de nye toner, eller om det hele er spil for galleriet, siger Kim Behnke og fortsætter:

 

F.eks. skriver Venstre, at “der bør være balance på det offentlige budget”.

 

Det må betyde, at Venstre ikke længere vil acceptere de drønende finanslovsunderskud.

 

Venstre skriver også, at “vi kan ikke i længden opretholde en høj levestandard og et udbygget socialt system ved at stifte ny gæld”.

 

Det må betyde, at Venstre for fremtiden vil modsætte sig yderligere statslig låntagen.

 

Begge disse ting vil Fremskridtspartiet efterprøve under efterårets finanslovsforhandlinger.

 

Når det drejer sig om EU-politikken ønsker Venstre, at de nationale beføjelser skal være hovedreglen og at unionens beføjelser skal være undtagelsen.

 

Det er helt nye toner og dem vil Fremskridtspartiet snarest muligt efterprøve i Folketingets Europa-Udvalg.

 

I forbindelse med den aktuelle debat om amternes nedlæggelse, brillerer Venstre ved ikke at nævne dette med et eneste ord. På det punkt ved man altså ikke, hvor man har Venstre.

 

Om man ved det på andre områder, skal Fremskridtspartiet snarest få opklaret, siger Kim Behnke.

 

Pressemeddelelse fra Fremskridtspartiets gruppeformand og finansordfører

Kim Behnke

 

www.frp.dk

 

Læs også: Venstretroværdighed:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/06/venstretrov%c3%a6rdighed/ 

Erhard Jakobsen tager fejl

17. februar 2009 1 comment

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 40 / 27. november 1987 / 15. årgang

 

Erhard Jakobsen tager fejl

 

På Centrumdemokraternes landsmøde gik partiets leder, Erhard Jakobsen, i stærke vendinger imod de mennesker, som forlanger lavere skatter. Det var et af hovedpunkterne i hans tale, og han gav en sælsom begrundelse ved at påpege, at langt de fleste danskere får meget mere af det offentlige end de nogen sinde betaler i skat!

 

Påstanden kan der ikke rokkes ved, for sand er den jo, men den vigtigste side af sagen gik Erhard Jakobsen let henover; at dette faktum just er skyld i Danmarks´ enorme gæld og helt igennem elendige økonomiske situation.

 

Og at vores udlandsgæld ikke kan betales med højere skat – kun med produktion, der kan eksporteres. Høje skatter giver øgede lønkrav og øget arbejdsløshed.

 

Lige så umoralsk det er at forbruge mere end man tjener, er det også at forbruge samfundets ressourcer – så at sige, at “spise såsæden”, hvilket vi bogstavelig talt har gjort i mangfoldige år og da den ikke slog til, så lånte vi.

 

Den danske levestandard er kunstig oppustet – og det er det rene vrøvl at påstå, at det kun er et fåtal, som har levet over evne – for det har befolkningen som helhed. Også den enlige mor med 2 børn, som altid trækkes frem fra kulissen, når den sociale nød skal beskrives.

 

Det bedst dokumenterede bevis på denne påstand er eksemplet med en enlig mor, som længe havde været på bistand og var så uheldig at få et heldagsjob. Hun kunne notere sig en nedgang i købekraft på 1.100 kr. om måneden!

 

Vi har det uheldige princip, at “behov for” anses som ligestillet med “ret til”. Intet samfund kan trives på de betingelser. Simpelthen fordi andre kommer til at betale for de behov man ikke selv er i stand til at opfylde! Det hænger sammen med den almindelige, men forkerte påstand, at vi alle er lige meget værd – underforstået samfundet.

 

Men sådan er det ikke! Et menneskes “værd” er ikke entydig. For vore venner, for vor familie og øvrige nærtstående er vor arbejdsevne, intelligens og foretagsomhed ikke noget som berører vor værdighed – her er det ganske andre normer, som gælder: Kærlighed, medmenneskelighed, godhed, varme oprigtighed og troskab.

 

Samfundets vurdering af os er en ganske anden og køligere. Her er det andre normer, som tæller: Intelligens, initiativ, vovemod, arbejdsomhed og generel dygtighed.

 

Vi bør ikke blande disse normer sammen, for de har intet med hinanden at gøre!

 

Nylig bragte en avis et interview med danskere, som boede syd for grænsen og var mægtig godt tilfredse. Lave skatter, stort udbud af billige forbrugsgoder o.s.v. Men – spurgte intervieweren – var der intet, de ikke var utilfredse med? Joda, det var der sandelig. Mentaliteten – den synes man ikke om.

 

Man havde åbenbart helt overset det faktum, at den var årsagen til velstanden.

 

Claus Frost-Hansen

 

www.frp.dk

 

 

Læs også: Renteudgiften til udlandet nu 100 millioner kroner om dagen: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/13/renteudgiften-til-udlandet-nu-100-mill-om-dagen/

 

Læs også: Enorm grænsehandel: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/25/enorm-gr%c3%a6nsehandel/

 

Læs også: Penge lugter ikke http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/03/penge-lugter-ikke/

Skattevanviddet

3. februar 2009 1 comment

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 22 / 16. juni 1989 / 17. årgang

Skattevanviddet

At lette skatterne er Fremskridtspartiets hjertesag.

Den mest urimelige skat af alle, er skatten på arbejde

Den straffer folk i at gøre nytte. Alle bliver flået mere end nogensinde. Det blev der åbnet op for ved Foighels (C) skattereform, der stjal folks fradrag.

Fremskridtspartiet vil gavne alle danskere med lavere indkomstskat.

Den såkaldte erhvervsvenlige regering (V, C, CD og KrF, red.) satte i 1985 selskabsskatten op med 10 %. Fra 40 % til 50 %. Det ødelægger dansk produktion med arbejdsløshed, udlandsgæld og lavere levestandard til følge.

Men Fremskridtspartiet er også utilfreds med, at de andre skatter er alt for store. I øjeblikket er vi oppe på at betale over 200 % afgift for at få nummerplader til vor bil.

Også olieafgifter er løbet løbsk. Når vi køber olie til fyret, så betaler vi for 4.000 liter, men får kun 1.000 leveret. Resten er afgift til staten.

Fremskridtspartiet vil ikke have alle afgifter fjernet, men vi vil have dem ned på et rimeligt niveau igen.

Der er kun èn eneste mulighed for at få skatterne ned – at styrke stemmesedlens eneste lavskatteparti.

Liste Z skal derfor huskes på valgdagen.

Mogens Glistrup

www.frp.dk

 

 

Læs også: Sy(g)stemet fører over 40 år gamle skattesager mod Glistrup: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/20/sygstemet-f%c3%b8rer-over-40-ar-gamle-skattesager-mod-glistrup/

Læs også: En højt skattet medborger – Carsten Skattenkoch: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/20/en-h%c3%b8jt-skattet-medborger-carsten-skattenkock/

Læs også: Nødvendigt med skatteomlægning: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/22/n%c3%b8dvendigt-med-skatteoml%c3%a6gning-2/