Socialdemokratiet bange for at VKZ får flertal

Socialdemokratiet bange for at VKZ får flertal 

Når hovedparten af landets erhvervsledere og andre med tilknytning til den private sektor holder ferie, er der grund til, at den bliver brugt til grundigt at overveje, hvorledes udviklingen skal være efter efterårets folketingsvalg. Som alt står i øjeblikket, vil Socialdemokratiet kun kunne fortsætte, hvis de danner regering med støtte fra SF. Er det ønskeligt for dansk erhvervsliv? Eller vil man hellere prøve den mulighed, som meningsmålingerne har vist i mere end et år – et VKZ-flertal?

At VKZ ikke længere blot er teoretiske drømme, vidner Socialdemokratiets adfærd om. De er bange, meget bange, for at miste regeringsmagten. De ved, at hvis Nyrup må forlade statsministerposten og blive formand for et mindre folketingsudvalg, da vil Socialdemokratiet ikke komme i regering mere i dette årtusind.

Derfor er de bange, og derfor har de allerede givet smagsprøver på, hvorledes de vil søge at skabe et ekstremt skræmmebillede af, hvad et VKZ-flertal vil betyde. Det er der ingen grund til at blive skræmt over.

Fakta er, at den væsentligste opgave for et VKZ-flertal bliver at flytte centrum for den økonomiske udvikling i samfundet tilbage til den private sektor. Mens den nuværende regering (A, B, CD og KrF) har brugt alle midler for at flytte vækstcentrum ind i staten, så skal et VKZ-flertal bruge ændrede skattelove, erhvervslove, arbejdsmarkedslove, finanslove m.v. til at flytte væksten over, hvor den er samfundsgavnlig, nemlig i den private sektor.

Den nuværende regering har mødt ethvert problem i samfundet med nye love, flere regler, flere embedsmænd og mere planøkonomi. Den nuværende regering tror på, at det er politikere og kommissærer, som skal styre udviklingen. Konsekvensen er blevet stigende skatter, afgifter og gebyrer for erhvervslivet til skade for erhvervsfriheden, konkurrenceevnen og beskæftigelsen. Det er på trods af, at den nuværende regering lovede, at den ikke ville forringe konkurrenceevnen. Hvordan tror man så, det vil blive, hvis CD og KrF bliver skiftet ud med SF?

Mange (alt for mange) ledere i erhvervslivet har valgt den typiske danske “lad-os-nu-se” holdning over for regeringens politik. De meget betydelige flytninger af ideologiske hegnspæle, som regeringen har gennemført – specielt inden for erhvervsområdet, har ikke alle vist deres sande ansigt endnu. Kommuners adgang til privat erhvervsdrift, ødelæggelse af udligningscirkulæret, statslige fonde til erhvervsinvesteringer m.v. er initiativer, som først om nogle år vil vise, hvor planøkonomiske og socialistiske de er. I mellemtiden rinder sandet ud af den private sektors timeglas. Erhvervsledere må derfor tænke lidt længere end til næste termin. De må bruge sommerferien til grundigt at tænke over hvilket politisk klima, de ønsker i Danmark.

Vil man have den planøkonomiske “tredje vej” med den snigende socialdemokratisme, der efter værste salamimetode skærer sig ind på erhvervslivets frihed? Eller vil man have et politisk flertal, hvis hovedmålsætning er at skabe fornyet vækst i den private sektor? VKZ vil møde problemer i samfundet ved at fjerne love, afbureaukratisere og deregulere til fordel for friheden og mangfoldigheden.

Den nuværende regering har gennemført hovedparten af sine initiativer for lånte midler. Væksten i den offentlige sektor har vi slet ikke haft råd til. Alene statens gæld vil i år runde 700 milliarder kroner. Hvor tror man, disse penge skal komme fra? Er det ved at ansætte flere embedsmænd i ToldSkat? Ved at lave nogle kulturprojekter? Ved at systemeksportere vores børnehaver til Østeuropa? Nej, midlerne kan kun komme fra den private sektor. Det bliver den private sektor, som gennem de næste mange år skal afdrage den store gæld. Skal det gøres muligt, må erhvervslivet have vækstfrihed og forbedret konkurrenceevne. Det hjælper jo ikke, at der bliver færre om at løfte byrden!

Ledere og beskæftigede i alle private erhverv fra fiskere, landmænd, industri, transport og håndværk, for slet ikke at tale om handel og service, må derfor bruge sommerferien til – meget grundigt – at overveje, hvad de vil satse på til efteråret. Det er en vigtig beslutning, måske den vigtigste. Det er langsigtede investeringer, der foretages, når Folketinget sammensættes ved efterårets valg.

Kim Behnke 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 8 / august 1994 / 22. årgang

Sperlingkassen

Sperlingkassen

Nu da der skal være valg, bliver SV-ministrene pludselig så interesserede i sagen om sperlingkassen. I mange år har Fremskridtspartiet fredag efter fredag i folketingets markedsudvalg forlangt, at Danmark skulle indklage England for EF-domstolen. Var det sket, var sagen for længst afgjort og Danmark havde som direkte procespart haft rådighed over sagen.

Regeringen (A og V) var imidlertid mere interesseret i ikke, at bringe sin engelske socialdemokratkollegaminister i vanskeligheder. Derfor blev dansk fiskeris interesser solgt dengang, da dansk valgkamp lå langt ude i fremtiden.

Og regeringen blev støttet af alle andre partier i markedsudvalget. De er nemlig alt for svage til at forme og fastholde egne synspunkter, så snart de sidder i de egentlige forhandlinger på Christiansborg.

Det er en sørgelig historie, at det er lykkedes hetzmagerne at holde Danmarks Fremskridtsparti nede. Tag nu at få vækket de snorkende gammelpartier med et bragende Z.

Mogens Glistrup

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 18 / 15. oktober 1979 / 7. årgang

To måder at se tingene på:

To måder at se tingene på:

Det er besynderligt at se, hvorledes Socialdemokratiet og Fremskridtspartiet ud fra samme målsætning: At gøre det bedre for befolkningen kan komme til de stik modsatte synspunkter om, hvad der skal gøres.

Takket være EF kunne mange danskere dette nytår få champagne og anden mousserende vin til en rimelig pris. Danske socialdemokrater havde været nødt til at fjerne de to ekstra afgifter vi tidligere havde. Dels fordi vinen er mousserende, dels fordi den er aftappet i udlandet.

Lige før EF forsøgte de danske vinhandlere at få regeringen (Socialdemokratiet, red.) til at fjerne den særlige luksus-afgift på mousserende vine, men socialdemokraterne sagde: Nej, er i vanvittige? Vi har lige måttet sætte skatterne op igen og hvad tror i kommunisterne og SF vil sige til, at vi nedsætter prisen på denne overklassedrik?

Det lød jo virkelig socialt: Først lægger man store afgifter på den harmløse og behagelige tilsætning af kulsyre til vin og så kalder man det asocialt at ville nedsætte afgifterne. Fremskridtspartiets synspunkt er naturligvis dette: Hvorfor i alverden skal fisker Hansen ved Thorup Strand eller landmand Petersen på Lolland ikke kunne servere en flaske mousserende vin nytårsaften uden at ruinere sig, når de året rundt i billedbladene kan se de socialdemokratiske spidser drikke champagne?

Socialdemokratiet: Japan må eksportere mindre.

Fremskridtspartiet: Japan må eksportere mere!

Både K. B. Andersen og Anker Jørgensen har truende løftet pegefingrene: Japan må standse med at sende så mange udmærkede produkter til Danmark, eller flader fars hammer.

Det er udtryk for den fantasiløse opfattelse af økonomien som er Socialdemokratiets og som også giver sig udslag i, at man vil erstatte traktorer med håndskovle for at afhjælpe arbejdsløsheden. Fremskridtspartiets påstand om, at japanerne skal eksportere mere lyder paradoksalt, men hvorfor skulle vi ikke have gavn af det nye Japans mange idéer og store viden, ligesom Japan tidligere har hentet knowhow hos os?  Vist skal Japan eksportere mere og ikke mindre, men den eneste måde de kan komme til at gøre det er ved at importere mere af også danske varer – ellers har vi jo ikke noget at betale deres eksport med!

Japanernes fejl er IKKE, at de vil eksportere deres mange fine produkter til os men, at de laver kunstige told og andre skranker for dansk eksport til Japan.

GATT – Den internationale Told- og Handelsaftale og den konservative Poul Møller er enige med Fremskridtspartiet og uenige med Socialdemokratiet. For nylig udtalte GATT’s  generaldirektør:

Får de protektionistiske kræfter egentlig gennemslagskraft, vil det ramme alle lande hårdt.

Redaktionen

http://fremskridtdk.wordpress.com/2011/11/24/15-fremskridt-for-lavere-skatter/ 

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 13. februar 1978 / 6. årgang

Tiden arbejder for Fremskridtspartiet

Tiden arbejder for Fremskridtspartiet

Uretten kan ikke bære et nederlag! Og det er uretten, der præger det danske folketing.

Vi må kende vores besøgelsestid, for tiden er med os. Og kun hvis vi svigter ideologien og de sunde tanker, Fremskridtspartiet er bygget op på, vil vælgerne svigte os. Og derfor skal vi stå fast.

Kompromis – mellemting er ”noget bras” – for at benytte et statsministerudtryk (Poul Schlüter, C, red.). Vi skal ikke være kompromissøgende – tværtimod –, for det vil være farligt ikke mindst på det økonomiske område. Vi vil – ved for en hver pris at søge kompromis – kompromittere os, og denne kompromispolitik vil igen ende i alles kamp mod alle – netop den situation Danmark befinder sig i.

Samfundsøkonomisk skal fanen holdes højt. Vi har alt for længe hørt på Keynes og Gallbraiths letsindige principper. Følgen er blevet gældsætning og økonomisk morads for både de enkelte og fællesskabet.

Den økonomiske frihed – liberalismen – må frigøre sig, fra det socialistiske vildnis vi er langt inde i.

Rundt omkring os præger nye principper – fremført af den internationale finansekspert Lafall – udviklingen og fremgangen. Se blot på Japan, USA og England! Dem må vi lære af.

Principperne er:

• Skatterne fjernes eller holdes på et lavt niveau. Virksomhederne og de enkelte mennesker får lov til at beholde indtjening og overskud.

• Pengene vil efter god forretningsskik blive investeret i nye arbejdspladser, der sætter yderligere gang i erhvervslivet, produktudviklingen og eksporten.

• Det vil overalt tjenes sunde penge, – penge der ligger en produktion og værdiskabelse bagved. Og der vil blive et sundt forbrug på baggrund af velstand i stedet for et forbrug, der modsvarers af oppustede, fiktive værdier og gældsættelse af befolkningen og samfundet.

Hvis ikke vi finder ud af det, forarmes landet, og vi ender i økonomisk trældom og politisk forvirring.

A. Th. Riemann

PS. Læs Guy Sormans nye bog ”Den liberale løsning”.

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 16. januar 1987 / 15. årgang

Skattelettelser skal skabe konkurrenceevne

Skattelettelser skal skabe konkurrenceevne

I en kommentar til regeringens (A, B og CD, red.) økonomiske oversigt siger Fremskridtspartiets finansordfører, Kim Behnke, at den eneste måde at øge den danske konkurrenceevne på er at give skattelettelser.

- Hvis regeringen lover arbejdsmarkedets parter at hæve bundfradraget til gengæld for en opløsning ved overenskomstforhandlingerne, vil dansk erhvervsliv få nedbragt omkostningerne og derved få styrket konkurrenceevnen. Det er samtidig den eneste vej frem, hvis vi skal skabe reelle arbejdspladser, siger Kim Behnke og fortsætter:

- Regeringen forventer en stigning i inflationen. Også derfor skal der styr på de offentlige budgetter. Inflation er som en tyv om natten. Ingen har gavn af mere i lønningsposen, når priserne også stiger. Derfor skal der gøres alt for at holde inflationen nede.

- Når regeringen siger, at den forventer 10.000 flere i arbejde til næse år, er der tale om et skønmaleri. Kun fordi regeringen har opfundet alle mulige orlovsordninger, kan den få det til at se ud som om, at ledigheden er faldet. Kendsgerningerne viser desværre noget helt andet, siger Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / november 1996 / 24. årgang

Om SAS og Kjeld Olesen

Om SAS og Kjeld Olesen

Leif Glensgård, der slider og slæber i de bagerste kulisser i Fremskridtspartiets folketingsgruppe har vundet en stor personlig politisk sejr. Igennem flere år har han hamret løs på de forskellige trafikministre for at få dem til at holde op med særfavoriseringen af SAS.

Sidste sommer – under et besøg i England – fik han kontakt med direktøren for et stort engelsk charterselskab. Kontakten bevirkede, at der kom et tilbud til Danmark om en billigrute fra Billund til England. SAS spærrede vejen sammen med Socialdemokratiet, og forbrugerne må stadigvæk betale 4 gange så meget for turen, fordi SAS ene og alene har rettighederne.

Tjæreborgpræsten (Ejlif Krogager, red.) kom omsider ud af sin hule, da Sterling Airways ikke fik retten til at forhandle toldfrie varer fra kiosken i Kastrup – til trods for, at det var langt det bedste tilbud. SAS var 60 millioner kroner under. Hr. Krogager fik så lejlighed til, at fordømme dette i TV. Inden dette havde Leif Glensgård dog arbejdet i kulisserne og fået støbt de kugler, der skulle blive særdeles virkningsfulde. Igennem udvalget for offentlige arbejder bombarderede han trafikminister Kjeld Olesen (A) med spørgsmål. På den årlige nordiske session i Oslo tvang han ministeren på talerstolen, uden dog at få svar på sine relevante spørgsmål. Men han gav ikke op. Straks ved hjemkomsten fra festhalløjet i Oslo indkaldte han repræsentanter fra de øvrige ikke-socialistiske partier for at se, om der ikke kunne blive et fælles fodslag i denne korrupte sag. Hvad ingen i gruppen troede muligt lykkedes. Glensgård fik skabt et flertal, der enigt sagde til Kjeld Olesen, at han skulle trække det andet licitationstilbud tilbage og lade det stå ved magt, hvilket vil betyde, at SAS er ude af billedet i kampen om handelsrettighederne fra den takstfrie shop i Karup Lufthavn.

Når dette læses, ved man om Kjeld Olesen trækker sig tilbage fra den post, som han har bestridt så uendeligt dårligt. Trækker han sig ikke, er det fordi hans taburetkløe og ambitioner er så stærke, at han tilsidesætter værdigheden for, hvad en minister kan tillade sig.

Men, under alle omstændigheder står der tilbage, at Glensgård fik retfærdigheden bragt i første række.

Det er godt at være fremskridtsmand.

Z-mand

http://fremskridtdk.wordpress.com/2011/11/15/15-fremskridt-for-erhvervslivet/ 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 6. marts 1978 / 6. årgang

Industriens forhold forringes

Industriens forhold forringes

- Regeringen (A, B og CD, red.) skal ikke regne med Fremskridtspartiets støtte i bestræbelserne på at få lagt afgifter på industriens spildevand. Lovforslaget – som regeringen vil fremsætte inden sommerferien – er endnu en byrde for erhvervslivet, og det er ganske uacceptabelt, siger Fremskridtspartiets miljøpolitiske ordfører, Aage Brusgaard.

- Regeringen og erhvervsministeren (Mimi Jakobsen, CD, red.) har gang på gang lovet at forbedre forholdene for erhvervslivet. Men den gør det stik modsatte ved gang på gang at opfinde nye afgifter og skatter.

Nu skal virksomhederne – oveni det kolossale papirarbejde staten i forvejen pålægger dem – også til at udfylde skemaer og lave statistiker for hvor meget spildevand, der bliver ledt ud. Efterhånden bruger erhvervslivet mere tid på at udfylde skemaer end at drive virksomhed, og det er mildest talt en katastrofe.

Det kan efterhånden ikke undre at færre og færre vælger at slå sig ned som selvstændig. Med alt det administrative arbejde der bliver pålagt dem, mister man modet, inden man overhovedet er kommet i gang.

Hvornår indser regeringen, at des bedre forhold der skabes for erhvervslivet, des bedre går det dem? I sidste ende er det de danske virksomheder, der skal tjene penge til den danske statskasse. Derfor er det gangske uforståeligt, at regeringen gang på gang prøver at gøre livet for dem så surt som muligt, slutter Aage Brusgaard.

Aage Brusgaard

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / april 1996 / 24. årgang

Skattelettelser skal skabe konkurrenceevne

Skattelettelser skal skabe konkurrenceevne 

I en kommentar til regeringens (A, B og CD, red.) økonomiske oversigt siger Fremskridtspartiets finansordfører, Kim Behnke, at den eneste måde at øge den danske konkurrenceevne på er at give skattelettelser.

- Hvis regeringen lover arbejdsmarkedets parter at hæve bundfradraget til gengæld for en opløsning ved overenskomstforhandlingerne, vil dansk erhvervsliv få nedbragt omkostningerne og derved få styrket konkurrenceevnen. Det er samtidig den eneste vej frem, hvis vi skal skabe reelle arbejdspladser, siger Kim Behnke og fortsætter:

- Regeringen forventer en stigning i inflationen. Også derfor skal der styr på de offentlige budgetter. Inflation er som en tyv om natten. Ingen har gavn af mere i lønningsposen, når priserne også stiger. Derfor skal der gøres alt for at holde inflationen nede.

- Når regeringen siger, at den forventer 10.000 flere i arbejde til næse år, er der tale om et skønmaleri. Kun fordi regeringen har opfundet alle mulige orlovsordninger, kan den få det til at se ud som om, at ledigheden er faldet. Kendsgerningerne viser desværre noget helt andet, siger Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

http://fremskridtdk.wordpress.com/2011/11/14/15-fremskridt-for-okonomien/

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / november 1996 / 24. årgang

Dansk erhvervsliv må på barrikaderne mod nye miljøskatter

Dansk erhvervsliv må på barrikaderne mod nye miljøskatter 

- Udsigten til nye miljøskatter i milliardklassen må få alle dele af dansk erhvervsliv til at rejse sig i et brøl af en afvisning, siger formanden for Folketingets Energiudvalg, Fremskridtspartiets energiordfører, Kim Behnke.

- Folketingets debat om nye miljøskatter viste med al tydelighed, at regeringens (A, B og CD, red.) såkaldte Dithmer-rapport ikke bare er en science-fiction roman med indbyggede skrækeffekter. Regeringen agter at lade rapportens mange nye miljøskatter gennemføre. Finansministeren (Mogens Lykketoft, A, red.) er gået så langt som til at erklære, at det er en del af regeringsgrundlaget. På den baggrund er der ikke udsigt til, at CD kan stoppe de nye skatter.

- Dansk erhvervsliv må vise sin afvisning og sin modstand ved meget kraftigt at afvise enhver tanke om disse nye miljøskatter. Afvisningen skal være så markant, at ingen politiker efterlades uvidende om, hvilke skader de nye miljøskatter vil gøre på beskæftigelsen og konkurrenceevnen, udtaler Kim Behnke.

De nye miljøskatter vil sprede konkurs og forretningsdød i dansk erhvervsliv i et hidtil uset omfang. Det er derfor også meget betegnende, at det fortrinsvis er SF og Enhedslisten, der skal lægge mandater til disse erhvervsskadelige miljøskatter.

- Tiden er inde nu, hvorfor jeg opfordrer de ansvarlige ledere i dansk erhvervsliv til at tage denne opgave meget alvorligt, siger Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / marts 1995 / 23. årgang

15 fremskridt – for erhvervslivet

15 fremskridt - for erhvervslivet 

1. Markedsføringsloven liberaliseres markant.
2. Lukkeloven afskaffes.
3. 100 % fradrag for forskningsudgifter.
4. Erhvervszoner erstatter tilskudsordninger.
5. Hjemmeserviceordningen afskaffes.
6. Anpartsordninger for småskibe indføres.
7. Styrkelse af dansk søfart gennem internationale aftaler.
8. Genindførsel af ret til nedskrivning af varelager.
9. Reduktion af kapitalkrav ved oprettelse af nye virksomheder.
10. Afskaffelse af etableringsydelse.
11. Indslusningsløn for unge.
12. Afskaffelse af unødigt offentligt formularbureaukrati.
13. Fri og hurtig etableringsret for alle erhverv.
14. Reduktion af alle konkurrencehæmmende skatter og afgifter.
15. Realisering af EU’s indre marked.

 —————————————————————————————————————————————————-

Dansk erhvervsliv er krumtappen i det danske velfærdssamfund. Det er i det private erhvervsliv, samfundets værdier skabes. Derfor skal der gives frihed og stimuleres til fornyet vækst i den private sektor.

Dansk erhvervsliv har evnen og muligheden for at forøge sin produktion og eksport. Det kræver imidlertid, at den offentlige sektor letter skattebyrden og den administrative byrde, der tynger erhvervslivet unødigt.

FREMSKRIDTSPARTIET er tilhænger af vækst og udvikling i erhvervslivet. Det giver bedre samfundsøkonomi og nye arbejdspladser. Derfor skal centrum for samfundets vækst flyttes fra den offentlige sektor til den private sektor.

FREMSKRIDTSPARTIET vil ikke føre såkaldt ”aktiv erhvervspolitik” gennem tilskud og reguleringer. Erhvervslivet skal derimod have vækstfrihed og lavere skatter, hvorved den frie konkurrence afgør, hvem der overlever. 

Kilde: Fremskridt valg ´94 – september 1994

Må citeres med fuld kildeangivelse