Her er tallene Hartling ikke fik i TV

Her er tallene Hartling ikke fik i TV 

Fremskridt afslører statsministerens fuskargumentation og bringer besparelsesposterne for skolesektoren.

I mange måneder interesserede Fremskridtspartiets spareforslag og fuldt udarbejdet budget, “Hvad koster 60.000 kr. skattefrit?” ikke venstrehøvdingen Poul Hartling. Først minuttet før valgklokken faldt i slag – på et tidspunkt, hvor Fremskridtspartiet takket være TVs´ minutdemokrati var afskåret fra at give udtømmende svar, og de hartlingske insinuationer således kunne hænge fritsvævende i æteren – kom interessen. 

Her kan man høre radiointerviews med Mogens Glistrup

Ved samme lejlighed afslørede Poul Hartling sin totale uvidenhed om summen af de milliarder kroner, indførelsen af “60.000 kr. skattefrit” kan spare landets hårdt plagede skatteydere for og sammen med den “friske” bemærkning: “Jeg har lige rekvireret budgettet,” fortæller det en hel del om saligheden i argumentationen og den politiske orientering hos rigets nuværende førstemand.

Fremskridt har gjort sig den ulejlighed, Poul Hartling ikke fandt nødvendig. Vi har set på budgettet og begrundelserne for de foreslåede nedskæringer på skolesektoren.

Her er resultatet:

2,7 milliarder skal spares

Hvis skattetrykket holdes uændret, vil en fortsættelse af de sidste års politiske linje i de offentlige udgifter medføre, at skolerne i finansåret 1975/76 bruger 11 milliarder kroner. Får Fremskridtspartiet lov til at råde, bliver beløbet 8,3 milliarder.

Af de 11 milliarder bruges ca. 2 centralt samt til skolebyggeri. Dette tal vil Fremskridtspartiet nedsætte til 500 millioner kroner.

De 9 milliarder, der anvendes lokalt, fordeler sig på ca. 830.000 elever, eller pr. elev ca. 10.800 kr.

Ved at nedsætte undervisningspligten fra 9 til 7 år fra august 1974 og gennem det øvrige felttog mod akademikersnobberiet, forventer Fremskridtspartiet at opnå, at elevtallet i 1975/76 bliver gennemsnitligt ca. 790.000. De 7,8 milliarder kroner repræsenterer altså en gennemsnitsudgift pr. elev på ca. 9.900 kr.

De 7,8 milliarder kroner vil blive fordelt til de enkelte skoler – private som offentlige – til ret fri anvendelse, således at det beløb, som hver enkelt skole får, vil afhænge af skolens elevtal, elevernes aldersfordeling, og hvor tyndt befolket skoledistriktet er.

Forældrene skal bestemme

Herefter vil det være op til forældrekredsen ved hver skole for sig at finde ud af, hvordan den mene at kunne få størst udbytte af det modtagne beløb. De væsentligste restriktioner forældrene bliver underkastet vil være, at den offentlige skole skal lægge hovedvægten på at lære eleverne at regne, at læse og at udtrykke sig skriftligt, samt at lære eleverne fremmede sprog grundigt, og at den offentlige skole ikke må give sig af med at indoktrinere eleverne.

I de forældreskoler, hvor Fremskridtsfolk kommer til at præge budgetterne, vil besparelsen på gennemsnitlig 900 kroner pr. elev (godt 8 pct.) nok ofte forekomme med stor vægt lagt på nogle af følgende poster:

Tolv områder

1. Administrationsarbejdet nedskæres drastisk. F.eks. ved bortskæring af refusionsordninger, forenkling af lønberegninger og bortryddelse af statistikopgaver.

2. Alle penge bliver mere værd, når indkomstskatteafviklingen bremser inflationen.

3. Lønningerne falder med gennemsnitligt 11.000 kr. pr. ansat samtidig med, at indkomstskatten lettes med godt 25.000 kr. for de fleste i gruppen.

4. Skolebøger fornyes ikke så ofte. Sparsommelighedsdyrkere står for uddeling af stilehæfter, ringbind og lignende.

5. Skolepsykologerne henvises til at blive selvstændige næringsdrivende.

6. Skolebiblioteker, lydbilledsamlinger etc. fornyes næsten ikke i nogen år. Regionscentraler mindsker ulemperne herved.

7. Særfag med små hold opgives (tilvalgsskolen har meget store løn- og materialeudgifter).

8. Eleverne rengør i vidt omfang selv skolen.

9. Skolelægeordningen (herunder også sundhedsplejersker) og skoletandplejen begrænses.

10. Stipendiestøtte bliver unødvendig i mange tilfælde, når forældrene bliver indkomstskattefrie. Skolebespisningsordninger kan også spares.

11. Skolerejser begrænses.

12. Skolekørslen bliver mindre omfattende, når man standser nedlæggelsen af småskoler og opførelsen af centralskolepaladser.

Mogens Glistrup og

Torben Zinglersen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 2. årgang / 8. januar 1974 

Nyttige færdigheder

Nyttige færdigheder

I skolen skal børnene lære noget. Først og fremmest skrivning, læsning og regning.

Dernæst fremmedsprog og andre nyttige færdigheder.

Derimod er det synd og skam at påtvinge dem alskens såkaldte moderne holdninger.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / 1. årgang / 23. november 1973

Folkeskolen

Folkeskolen

I april 1978 skal der være valg til skolenævn for en ny fireårig periode og netop nu vælges ved forældremøder landet over forældrerepræsentanter for de enkelte klasser.

Skolenævnene vælges af og blandt alle forældre, der har børn i den pågældende skole. Forældrerepræsentanterne for de enkelte klasser vælges af og som regel blandt de fremmødte til forældremøderne.

Det må tilrådes fremskridtsfolk at møde frem til disse forældremøder og forsøge at blive valgt til forældrerepræsentanter, idet disse har større mulighed for at føle kandidaterne til folkeskolenævnsvalget ”på tænderne” og for siden hen at bedømme deres arbejde. Det vil naturligvis være endnu bedre, om fremskridtsfolk kunne blive indvalgt i selve skolenævnene, der blandt andet har til opgave at medvirke ved læreransættelser og at godkende undervisningsmateriale og læseplaner i de pågældende skoler – en opgave, der bør tages mere end alvorligt efter Ritt Bjerregårds (A) krystalklare udtalelser om, at socialiseringen skal gennemføres blandt andet gennem folkeskolen og efter, at andre ruster sig til et maccarthyistisk felttog mod samme skole.

Som demokrater – der selv har mærket af svøben – må vi tage afstand fra den hetz, der er under optræk mod lærerne i den danske folkeskole. Vore grundlovssikrede rettigheder gælder også for folkeskolelærere, hvorfor ethvert retsbevidst menneske må bekæmpe de tendenser til ”Berufsverbot”, der lurer under overfladen. Fremskridtsfolk i skolenævn må sikre, at den personlige frihed ikke krænkes – at ingen ”dømmes” på deres sindelag. Sindelagskontrol hører ikke hjemme i et demokratisk samfund.

Den samfundsgavnlige undervisning – som Fremskridtspartiet ønsker – står ikke blot i indlæring af nyttige kundskaber, men også i saglig og bred orientering om alle livets og samfundslivets forhold i både historisk og nutidigt, nationalt og globalt perspektiv. En sådan undervisning vil give vore børn de nødvendige ”redskaber” til siden hen at kunne deltage – med alsidig kritisk sans – i et demokratisk samfundsliv. Vore medlemmer i skolenævn bør derfor påse, at undervisningsmaterialet danner basis for en sådan saglig og bred orientering – at alsidighed levner plads til både Maos lille røde og Det ny Testamente. Først der, hvor oplysning afløses af ren propaganda, bør vi sige stop, hvad enten det kommer fra venstreekstremister, socialdemokrater eller fremskridtsfolk, ellers vil viden blive afløst af fordummelse.

Fremskridtspartiet mener, at demokratiets bedste forsvar er demokratiet selv. Derfor vil vi bekæmpe såvel en ”rød skole” som en ”sort skole” men kæmpe for en skole med lys og luft for ånd og viden, med ”frihed for Loke, såvel som for Thor” og med samtidig indlæring af nyttige kundskaber. En sådan skole kan vi, men først og fremmest vore børn, være tjent med.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 20 / 5. årgang / 21. november 1977