Arkiv
Ny sejr for fagforeningsdiktaturet
Ny sejr for fagforeningsdiktaturet
Beskæmmende, siger Z-gruppeformanden om regeringens afværgeværk.
“Folketinget udtaler, at ingen mod sin vilje kan tvinges til at bidrage økonomisk til partier, de ikke sympatiserer med”.
Så enkelt og indlysende var ordene i det dagsordensforslag Fremskridtsgruppen fremsatte ved Folketingets afslutningsdebat i forrige uge.
Men selv det var for meget for tøsedrengene i firkløverregeringen og dens partier (V, C, CD og KrF, red.). Der måtte en afværgedagsorden til. Så sølle var det.
- Det har været beskæmmende og deprimerende at opleve først HT-konflikten og nu senest uroen på hospitaler, siger gruppeformand Helge Dohrmann. Vi danskere har altid med henvisning til Grundloven påstået, at vi har foreningsfrihed i landet. Den sidste tids begivenheder, hvor der nærmest er sket en legalisering af organisationernes tyveri af medlemmernes penge, vidner om noget andet.
Ny sejr
- Desværre kom vores dagsorden ikke til afstemning i Folketinget. Regeringens ynkelige afværgeværk blev, med hjælp af en grønlænder, en færing og en løsgænger, vedtaget. Dermed har fagforeningsdiktaturet i realiteten vundet en ny sejr, slutter Helge Dohrmann.
T. Zinglersen
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/23/det-konservative-bidrag/
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 22 / 8. juni 1984 / 12. årgang
De gamle partiers berøringsangst
De gamle partiers berøringsangst
Finansminister Henning Dyremose (C) udtaler til BT: “I 1979 fik vi efterlønsordningen, i 1984 lavede vi en reform, der betød, at mange flere blev førtidspensionister, i 1987 lavede vi en kontanthjælps-reform, der afviklede den skønsmæssige udmåling af kontanthjælpen.
I forbindelse med finansloven for 1988 lavede vi en éngangsforhøjelse af dagpenge, efterløn o.s.v., og samme år fik vi en SU-reform.
Det virkelige indhold af de seneste års politik er, at der er sket et voldsomt løft i det sociale system. I dag må vi betvivle, om vi har haft råd til dette løft”.
Kommentar:
Som næsten altid, når de gamle politiske partier angrer deres fejl, må vi konstatere, at Fremskridtspartiet i rette tid gjorde opmærksom på, hvilke ulykker de pågældende forslag ville forvolde, og stemte imod.
Naturgasvildskab, flygtningelovmisere, skatteforhøjelser, offentlig sektor-vækst, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, universitetsudvidelser, skoleforsimpling, tvangsopsparinger, Kongelige Teatre-udbygninger, ulandsbistand, A-kasselove, skattereform, kartoffelkur, børnepasningssocialisering, ytringsfrihedsknægtelse og voldsforbryder-begunstigelser er nogle af de mange andre eksempler, hvor der (stort set) har været samfundsskadelig altnedtromlende enighed mellem de gamle partier. At der ikke var flere Z-nejstemmer, lider Danmark og den danske befolkning meget hårdt under i dag.
Men man kan ikke lave fortiden om med tilbagevirkende kraft. Derimod vil hver eneste stemme på Fremskridtspartiet, ved kommende valg, give fornuften bedre chancer på ufornuftens bekostning.
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/2012/05/01/tiden-arbejder-for-fremskridtspartiet/
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 9 / oktober 1990 / 18. årgang
Z kræver nu debat i Folketinget om organisationsfrihed
Z kræver nu debat i Folketinget om organisationsfrihed
Forespørgsel til arbejdsministeren skal afsløre regeringens (V,C, CD og Krf, red.) holdning til frit valg af faglig organisation.
Fremskridtspartiets folketingsgruppe kræver nu en debat i Folketinget om begrebet organisationsfrihed. Det sker på baggrund af den seneste tids sager, hvor ansatte efter aktioner er blevet fjernet fra deres job, fordi de har valgt at være medlem af en fri fagforening – fri for LO-tyranniet og tvangsbetalingen til Socialdemokratiet. Debatten får form af en forespørgsel til arbejdsminister Grethe Fenger Møller (C): “Hvad agter ministeren at foretage sig for at sikre retten til fuld fagforeningsfrihed?”.
Initiativtager er Pia Kjærsgaard:- På papiret har vi organisationsfrihed i Danmark, men den ret er efterhånden ikke det papir værd, loven er trykt på. Eksempler med uroligheder og arbejdsnedlæggelser i forbindelse med fagforeningernes mere eller mindre heldige forsøg på at tvinge folk ind i LO-tyranniet og et bestemt fagforbund, til trods for at de pågældende ikke har ønsket det, men har været godt tilfreds med deres medlemskab af en fri fagforening.
Regeringen passiv
Senest har vi oplevet, hvorledes hjemmehjælpere i Odense lod patienter være uden hjælp, fordi man ved en sådan aktion ville tvinge en kollega ind i Husligt Arbejderforbund. Og fra København huskes sagerne om en leder af en børneinstitution og brandmanden Max Blicher-Hansen, der begge blev chikaneret – og derefter fjernet fra deres arbejdsplads. Ene og alene på grund af deres valg af faglig organisation.
Den slags beviser jo, at loven om organisationsfrihed tilsidesættes på det groveste.
Og arbejdsministeren, og med hende hele regeringen (V, C, CD og KrF, red.), har været utrolig passiv, når den slags hændelser har fundet sted. Derfor er det efter vor opfattelse på høje tid at høre, hvad ministeren i Folketinget kan fortælle om firkløverregeringens holdning til organisationsfriheden, slutter Pia Kjærsgaard.
T. Zinglersen
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 17 / 3. maj 1985 / 13. årgang
Schlüters sandhedsflugt
Schlüters sandhedsflugt
Sætter man sig ind i de sidste to års udvikling, får man myrekryb over Poul Schlüters (C) selvforherligende tomme fraser om, hvor meget lettere det er blevet at være dansker på grund af firkløverregeringen (V, C, CD og KrF, red.). Hvad den sådan rent konkret har foretaget sig omtales ikke.
Men vi får da at vide, at “engang i 90´erne” afdrager vi den sidste krone på milliardgælden. Det var det, som Per Hækkerup (A) for 18 år siden daterede med fuld sikkerhed til “engang i 70´erne”. Dengang var gælden 6 milliarder og årsunderskuddet 1. Nu er gælden 201 milliard kroner og underskuddet 15.
Hvornår tør Danmarks Radio?
Om fortiden siger Schlüter:
Det er jo næsten forbryderisk, at man de sidste ti år har uddannet et tusindtal akademikere og andre med nærmest statsgaranti for arbejdsløshed.
Det var faktisk et hovedpunkt på Z-gruppens sommergruppemøde i 1974, hvor vi påpegede, hvad der skulle ske. Og det blev vi ved med år efter år. Men alle de andre – også daværende folketingsmand, Poul Schlüter, – stemte imod vore mange forslag.
Hvornår tør Danmarks Radio lade Matador- og Poul Hammerich-serierne afløse af konkret vælgeroplysning om hvad, hvilke partier har stemt for igennem de 24½ år, hvor Folketinget ødelagde Danmark?
Så vil det blive afsløret, at firkløveret og socialdemokraterne hele tiden har været og stadig er to alen af præcis det samme usmagelige stykke.
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/2011/11/14/15-fremskridt-for-okonomien/
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 9 / 1. marts 1985 / 13. årgang
Fagforenings-terror
Fagforenings-terror
Politiet bør gribe ind, ballademagere skal ikke kunne ødelægge tilværelsen for uskyldige, mener Helge Dohrmann.
- Fynske blokader eller andre ulovligheder, der har til formål at forhindre nogen i at udføre deres arbejde bør effektivt stoppes af politiet.
Sådan sagde Fremskridtspartiets landsformand Helge Dohrmann i en udtalelse, da urolighederne på arbejdsmarkedet omkring påske var på sit højeste.
Og Helge Dohrmann fortsatte: – Uanset hvor uretfærdig og asocial regeringens (V, C, CD og KrF, red.) indgreb end måtte forekomme, kan det ikke accepteres, at yderliggående ballademagere ødelægger tilværelsen for fuldstændig uskyldige mennesker. Måden, man i et demokrati demonstrerer på er ved på valgdagen at sætte sit kryds ved det rigtige parti.
Selvtægt, blokader og ulovlig tvang har kun til hensigt at skabe anarkistiske forhold og bør derfor ikke tolereres, sluttede Helge Dohrmann.
Fagforenings-terror
I Jyllands-Posten berettede flere om, hvorledes de gennem verbal fagforenings-terror fra arbejds”kammerater” var blevet tvunget til at nedlægge arbejdet. Det fik avisen til under overskriften “Enighed gennem pression”, at skrive blandt andet:
“Else Roed arbejder i sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn, og de konkrete eksempler hun selv havde oplevet var mildest talt rystende. To andre personer havde lignende historier at berette.
I kort begreb gik presset på de nævnte ud på, at såkaldte fagforenings-kammerater havde mere end antydet, at man aldeles ikke kunne garantere deres sikkerhed, dersom de ikke fulgte parolerne i fagforeningerne og nedlagde arbejdet.
Det er bemærkelsesværdigt, at den slags beslutninger altid træffes ved håndsoprækning. De hårde bananer i de faglige forsamlinger kan altså nøje se, hvem der er for, og hvem der er imod. Skriftlige afstemninger kendes ikke. Her gælder det altså, at hvis du ikke holder kæft, trit og retning, kan det komme til at ramme både dig og din familie.
Sådan er åbenbart tonen, og den turde dybest set være i skærende modstrid med det, vi normalt forstår ved dansk demokratisk mentalitet”.
Helge Dohrmann og
Morgenavisen Jyllands-Posten
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/23/det-konservative-bidrag/
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 14 og 15 / 19. april 1985 / 13. årgang
Schlüter og Co: Nej til skattelettelser
Schlüter og Co: Nej til skattelettelser
Z-forslag om forhøjelse af bundgrænsen stemt ned af firkløveret og Maisted.
Det er fantastisk, at firkløverregeringen (V, C, cd og KrF, red.) der kom til magten ved at love skattelettelser, nu i Folketinget har stemt imod et forslag, der ville have betydet, at den enkelte skatteyder til næste år kunne have set frem til at slippe nogle hundrede kroner billigere i skat.
Hvad mon regeringenspartiernes vælgere mener om et sådant løftebrud?
Det er Fremskridtspartiets skattepolitiske ordfører Ove Jensen, der spørger.
Kort før Folketingets sommerferie var han ved at skaffe flertal for et ændringsforslag til udskrivningsloven, der ville have betydet en samlet skattelettelse i omegnen af 1 milliard kroner.
Ved et dygtigt og gennemført forarbejde i Folketingets skatte- og afgiftsudvalg, havde Ove Jensen sikret sig støtte til milliardbesparelsen hos både Socialdemokratiet, SF og VS, og kun fordi den konservative juntaledelse på Christiansborg brød en clearingsaftale med Socialdemokratiet, og fordi vælgerbedrageren Ole Maisted undlod at stemme(!), gik forslaget i brokkassen.
Ude i tovene
Det skete ved tredje behandling af udskrivningsloven, fortæller Ove Jensen. Regeringen foreslog loven for 1985 vedtaget, så det ville medfører en betydelig skatteforhøjelse. Mit, og dermed Fremskridtspartiets ændringsforslag gik på en forhøjelse af den skattefri bundgrænse og skalatrinet med 4 procent, hvilket svarer til en skattelettelse på samlet ca. 1 milliard kroner.
Regeringen var så langt ude i tovene, at den måtte bede Folketingets formand om at afbryde 3. behandlingen indtil der var kommet styr på tropperne. Der blev simpelthen sendt bud efter medlemmer, der var til møder andre steder.
Så vigtigt var det for Schlüter (C) og hans makkerskab, at gå imod egne valgløfter!
VKR-tragedien
Det må siges, at firkløverregeringen er godt på vej til at blive en tro kopi af VKR-regeringen, der blev berygtet for at gennemføre de største skatteforhøjelser i landets historie.
Det kan ikke hævdes, at Fremskridtspartiets skattelettelsesforslag ville have betyder ruin for regeringens politik, og beløbsstørrelsen var da heller ikke højere, end at såvel Socialdemokratiet som VS og SF stemte for.
Ikke tilfreds
Jeg vil gerne understrege, tilføjer Ove Jensen, at den omstændighed, at vi kun foreslog denne beskedne skattelettelse på 1 milliard kroner naturligvis ikke skal tages som udtryk for, at vi er tilfredse med dette beløb. Vi står naturligvis fast på vort krav om helt anderledes store skattelettelser, men den ene milliard var, hvad vi i øjeblikket havde mulighed for at komme igennem med.
At det så alligevel ikke gik, ja det må firkløverfolkene og deres lejesvend Ole Maisted stå til regnskab for overfor vælgerne.
T. Zinglersen
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 22 / 8. juni 1984 / 12. årgang
Ny afgift skal finansiere flygtninge-invasionen
Ny afgift skal finansiere flygtninge-invasionen
Ninn-Hansen (C) mangler penge: Forhøjer nummerpladeafgiften med 600 kr. på fjorten måneder
“Vil ministeren fremover afholde sig fra den erhvervs- og forbrugerfjendske politik, der blev udøvet i forbindelse med forhøjelsen af gebyret for nye nummerplader, hvor fordoblingen af priserne uden forudgående varsel blev iværksat fra den ene dag til den anden, således at hverken køber eller sælger havde mulighed for at tage højde for afgiftsforhøjelsen“:
Sådan spørger Fremskridtspartiets landsformand Helge Dohrmann nu justitsminister Erik Ninn-Hansen. Baggrunden er naturligvis, at ministeren med dags varsel forhøjede afgiften for et sæt nummerplader, der koster omkring 50 kroner i indkøb, fra 400 kroner til 800 kroner.
Som sine begrundelser for spørgsmålet anfører Helge Dohrmann:
“Ved enhver bilhandel er den normale fremgangsmåde den, at indregistreringen og leveringen finder sted på et senere, nærmere aftalt tidspunkt. Enhver må derfor kunne sige sig selv, at fuldstændig uforudsigelige ekstraudgifter, som f.eks. forhøjelse af gebyret for nummerplader skaber store problemer, idet prisen jo er aftalt, og der ikke findes undtagelsesbestemmelser for indgåede aftaler.
Ministerens fremgangsmåde med at bekendtgøre gebyrforhøjelserne i Lovtidende dagen før, de træder i kraft, kan således ikke accepteres og bør ændres således, at alle får mulighed for på forhånd at kende betingelserne”.
Ikke til gavn for politiet
Også Pia Kjærsgaard er vred over den nye afgift. I en pressemeddelelse siger hun blandt andet:
“Når danske bilister nu er pålagt nye afgifter på nummerplader på 200 millioner kroner, hænger det sammen med justitsministerens budget til flygtninge og bliver ikke til gavn for politiet. I finanslovsforslaget for 1986 er sket en væsentlig forøgelse af justitsministerens konto til underhold og indlogering af asylsøgere.
Fremskridtspartiet er imod enhver form for afgiftsforhøjelse, og vi kan naturligvis heller ikke acceptere, at der opkræves ekstra skatter, fordi regeringen har lavet en urimelig udlændingelov.
Så længe justitsministeren har frie hænder til at indføre afgifter, vil der ske nye afgiftsforhøjelser. Det er derfor noget, vi må se på, om vi kan få ændret”, slutter Pia Kjærsgaard.
Danaidernes kar
Under overskriften Danaidernes kar skriver Jyllands-Posten i en leder om den ny afgift blandt andet:
” Det er på grund af de tårnhøje bilafgifter, at EF-kommissionen vil have den danske overbeskatning af bilerne indbragt for EF-domstolen. Kommissionens synspunkt er, at de høje afgifter her i landet er et brud på Rom-traktaten, fordi de lægger økonomiske hindringer i vejen for det frie handelssamkvem, der turde være selve pointen i EF-samarbejdet.
Men EF-kommissionens forestillinger har gjort mindre end ringe indtryk i regeringen, for justitsminister Erik Ninn-Hansen har besluttet, at det fra og med i dag skal koste 800 kroner at få et sæt nummerplader. For fjorten måneder siden kostede de 200 kroner. Så røg det op til 400 kroner. Og nu altså én gang til.Plus moms, naturligvis”.
Fremskridtspartiet
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 29 / 30. august 1985 / 13. årgang
Skatteskorpionerne
Skatteskorpionerne
Sagesløse skatteydere har gentagne gange gjort den erfaring, at hver eneste gang regeringspartierne (V, C, CD og KrF, red.) indgår en aftale med Socialdemokratiet, er dette ensbetydende med, at skatteskruen bliver strammet en ekstra omgang.
Det vakte berettiget opsigt, da disse grådige partier for kort tid siden – under stor pressemæssig dækning – meddelte, at der nu var enighed om at lempe realrentebeskatningen, så den højst kunne udgøre 56 %.
Glæden i Fremskridtspartiet varede dog kun, til forslaget lå på tryk i folketingssalen, og vi således fik mulighed for at læse, hvad det egentlig var Isi Foighel (C) og Mogens Lykketoft (A) – med opbakning fra deres fem respektive partier – havde brygget sammen og formentlig ”glemt” at orientere offentligheden rigtigt om.
Det viser sig nemlig, at det der ved første blik ser ud som en skattelettelse på ca. 3 milliarder kroner i 1988 – for dem, der har sparet op – allerede i 1989 udarter sig til en skattestigning på ca. 5 milliarder kroner, ligesom årene fremover med en forventet stigende inflation også vil være ensbetydende med, at sparerne vil blive flået i skat.
Førstebehandlingen i Folketinget var nærmest pinlig. Ordførerne fra regeringspartierne takkede hjerteligt skatteministeren (Isi Foighel, C, red.) uden, at det egentlig kom frem, hvad det var, man mente Isi Foighel fortjente tak for.
Eneste afveksling var, da SFs ordfører – Jens Toft – i lighed med sit indlæg i Jyllands-Posten den 18. maj nærmest knugede såvel Venstre som Konservative til sit bryst i begejstring over, at dem der har sparet lidt op nu igen får et spark og bliver straffet, fordi de har fulgt skiftende regeringers opfordringer om at sætte lidt til side, og dermed har givet afkald på at bruge rub og stub af deres disponible indtægter.
Skattealliancen mellem regeringen og Socialdemokratiet er nu så langt ude, at SF begejstret roser de forlig, der indgås. Dermed er bunden formentlig nået i retning af politisk uvederhæftighed fra regeringspartiernes side.
Helge Dohrmann
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 19 / 29. maj 1987 / 15. årgang
Objektivitet?
Objektivitet?
En opinionsundersøgelse foretaget af Observa blev i flere radioaviser den 15. maj frydefuldt omtalt derhen, at nu kunne ”firkløveret” (V, C, CD og KrF, red.) og de radikale fortsætte uden hensyn til Fremskridtspartiet, men der var ingen grund til den megen jubel, for man havde glemt at tage kuglerammen til hjælp ved sammentælling af procenterne. Det er forståeligt, at det passede den socialistiske Danmarks Radio helt fint, idet et stærkt Fremskridtsparti uden skånsel vil forsøge at beskære deres mange privilegier og besynderlige tillæg.
Men det er ikke blot DR, som med god grund er skræmt for Fremskridtspartiet. De radikales leder Niels Helveg Petersen ønsker ikke at støtte en borgerlig regering, hvis også Fremskridtspartiet skal have indflydelse, og ifølge Jyllands-Posten den 15. maj fantaserer den gode Helveg om selv at danne regering, men det er vel dog en betingelse, at han selv bliver genvalgt, og jeg tror ikke, at vælgerne igen vil svigte Fremskridtspartiet til fordel for de radikale.
Under interviewet undslog hr. Helveg sig ikke for at tilsværte Fremskridtspartiet med den sædvanlige politikerløgn om, at Fremskridtspartiet allierede sig med venstrefløjen og nedstemte Schlüters finanslovsforslag i december 1983, selv om sandheden er, at de to parter nedstemte forslaget ud fra diametralt modsatte synspunkter om mere contra mindre solderi i den offentlige sektor.
Hr. Helveg skulle ellers være varsom med postulater om at alliere sig med socialisterne, idet de radikale alene i denne valgperiode har allieret sig med venstrefløjen og bragt regeringen i mindretal i over tyve tilfælde af forskellig art.
En partileder der omgår sandheden så lemfældigt har mistet sin troværdighed, og gennem årerne har de radikale i øvrigt vist, at de ikke alene kan være støtteparti for en borgerlig regering, hvis den skal være handlekraftig. Vi mindes med ubehag den radikalledede VKR-regering (1968-71, red.).
Sigurd Høy
http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/24/nu-gar-varen-gennem-danmark/
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 21 / 12. juni 1987 / 15. årgang
Radikal særbehandling
Radikal særbehandling
I sit partiblad – Berlingske Tidende – udtaler finansminister Palle Simonsen (C) om forliget vedrørende finansloven 1987:
I drøftelserne med de radikale er sket nøjagtigt det samme, som er sket i de foregående tre år, nemlig at for at nå til enighed, må de radikale naturligvis have nogle af deres ønsker opfyldt.
Det glemmes undertiden i den offentlige debat, at når man skal indgå en politisk aftale, må man naturligvis betale noget på nogle områder.
Sådan set er dette ikke andet end banaliteter. Men det tør jo nok siges, at i forhold til Fremskridtspartiet følger firkløverne (V, C, CD og KrF, red.) til stadighed en helt anden kurs.
Det skyldes måske, at man tror, at Fremskridtspartiet under alle omstændigheder vil stemme imod et hvilket som helst finanslovsforslag. Det er imidlertid ikke korrekt. Vi vil blot have en rimelig indflydelse på, at de offentlige udgifter falder betragteligt. Selvfølgelig ser vi helst et finanslovsforslag, som fører til formindskelse af statens gæld. Men der er ikke nogen principiel barriere hos Fremskridtspartiet, som hindrer os i – i givet fald – at stemme for et underskudsforslag eller for den sags skyld imod et finanslovsforslag, som udviser overskud.
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/2011/11/14/15-fremskridt-for-okonomien/
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 1 / 16. januar 1987 / 15. årgang
