Arkiv
Konservativt krav om balance på de offentlige budgetter er et blålys
Konservativt krav om balance på de offentlige budgetter er et blålys
- Hvis et nyt universitet i København til 1,7 milliarder kroner er de Konservatives eneste betingelse for at indgå finanslovsforlig med regeringen (A, B og CD, red.), er partiet mere uansvarligt, end Fremskridtspartiet troede, siger Fremskridtspartiets finanspolitiske ordfører, Kim Behnke:
- Alle konservative krav om balance på de offentlige budgetter falder til jorden, hvis partiet er parat til at påføre staten endnu en milliardudgift samtidig med, at partiet vil afsætte et trecifret millionbeløb til DSB. Ydermere har de konservatives krav om markante lettelser for boligejerne vist sig kun at være tom snak.
- Fremskridtspartiet stiller sig helt uforstående over for, hvis et såkaldt økonomisk ansvarligt parti kan stemme for en finanslov, der betyder et nyt dundrende milliardunderskud. Derfor vil Fremskridtspartiet også i år fremsætte sig eget forslag til finanslov, hvor vi beviser, at det kan lade sig gøre at skabe balance på de offentlige budgetter samtidig med, at der bruges penge på de svageste i samfundet og ikke det ene prestige projekt efter det andet, slutter Kim Behnke.
Kim Behnke
Pressemeddelelse
http://fremskridtdk.wordpress.com/2011/11/14/15-fremskridt-for-okonomien/
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 11 / november 1996 / 24. årgang
Fremskridtspartiet afviser Maastricht-traktaten
Fremskridtspartiet afviser Maastricht - Maastricht-traktaten skal ikke sluses ind ad bagdøren
Som nævnt på forsiden har Fremskridtspartiets folketingsgruppe på en række møder indgående drøftet EF-politikken. På disse møder har gruppen vedtaget en 9-punkts oversigt til imødegåelse af det såkaldte nationale kompromis. De ni punkter er nævnt på forsiden, og herunder gives en nærmere forklaring på disse:
Det danske nej den 2. juni:
Den danske befolkning sagde nej til Maastricht-traktaten den 2. juni 1992 og dermed nej til dansk deltagelse i en europæisk Union. Fremskridtspartiet har advaret mod, at unionstilhængerne i Folketinget søger at tolke det danske nej. En folkeafstemning skal respekteres fuldt ud.
Grundig folkelig debat:
Alle partier har lovet, at der forud for en eventuel ny folkeafstemning om dansk tilknytning til EF skal være en grundig folkelig debat. I forbindelse med det ”nationale kompromis” foregik alle forhandlinger bag lukkede døre gennem en enkelt uge. Det er uacceptabelt. Derfor forlanger Fremskridtspartiet, at spørgsmålet om ændringer i EF-samarbejdet skal have god tid, før en eventuel folkeafstemning igen kommer på tale.
Den sociale dimension:
En del af Maastricht-traktaten er ønsket om, at bl.a. arbejdsmarkedsforhold skal være en del af EF-samarbejdet. Fremskridtspartiet er modstander af, at arbejdsmarkedsforhold – og måske endda visse sociale forhold – skal være EF-anliggende. Lønmodtager og arbejdsgivere skal have frihed til at indgå lokale danske aftaler uden EF-indblanding.
EF-fonde- og bistand:
Allerede i dag har EF oprettet strukturfonde, som flytter penge fra de rige EF-lande til de fattige. Det gør ingen rigere, men alle lige fattige. Forslaget om oprettelse af en ny fond, samhørighedsfonden, vil betyde overførsel af endnu mere velfærd fra Danmark til andre EF-lande. Det er Fremskridtspartiet grundlæggende imod – i øvrigt som det eneste parti i Folketinget.
Nærhed og selvbestemmelse:
Unionstanken betyder, at Danmark skal afgive mere suverænitet (selvbestemmelse). EF´s ministerråd vil kunne afgøre langt flere og nye spørgsmål gennem flertalsbeslutninger. Fremskridtspartiet vil for det første bevare kravet om enstemmighed på alle nye områder, og Fremskridtspartiet vil for det andet have, at beslutninger skal træffes så lokalt som muligt – nærhedsprincip.
Unionsborgerskab:
Konsekvensen af unionsborgerskabet er, at Folketinget ikke længere kan afgøre, hvem der har stemmeret til alle danske valg. Dertil kommer, at unionsborgerskabet på længere sigt også giver sociale rettigheder til herboende EF-borgere.
Praktiske aftaler om fælles ambassader og lignende kan Fremskridtspartiet støtte, men uden det unionsborgerskab, som Maastricht-traktaten vil betyde. Modstanden mod stemmeretten til EF-borgere ved danske lokalvalg, er Fremskridtspartiet ene om at have.
EF´s monetære union:
Når Fremskridtspartiet afviser Den Økonomiske Monetære Union (ØMU´en), så skyldes det modstand mod en EF-centralbank, EF-fælles mønt (ECU) og ikke mindst modstand mod EF-indblanding i dansk finanspolitik.
EF-forsvar:
Det danske forsvarssamarbejde foregår bedst i NATO. Fremskridtspartiet er derfor modstander af, at Danmark direkte eller indirekte skal deltage i en EF-hær eller, at Vestunionen (WEU) bliver EF´s forsvarselement. Herved vil USA´s forsvarsposition i forhold til Europa svækkes, hvilket Fremskridtspartiet ikke kan støtte.
EF´s indre marked:
EF skal bruge sine kræfter på at få EF´s indre marked, som først begynder den 1. januar 1993 til at fungere. Der ligger fortsat enorme problemer med forskellige afgifter, skatter og andre hindringer mod den frie handel. Dertil kommer et enormt behov for at få EF afbureaukratiseret. De nuværende opgaver er langt vigtigere end at arbejde mod en centralistisk union. EF skal derfor ikke tilføres nye opgaver, men løse de gamle tilfredsstillende.
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/02/nej-til-amsterdam-traktaten/
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 10 / november 1992 /20. årgang
Handling nu – ellers ser det skidt ud for dansk økonomi
Handling nu – ellers ser det skidt ud for dansk økonomi
- Den nuværende regering (A, B og CD, red.) er ved at gøre tidligere regeringers kunststykke efter, hvad angår dansk økonomi. Den økonomiske tendens er kraftigt for nedadgående, og hvis ikke regeringen sadler om og begynder at føre en stram og fornuftig økonomisk politik, så går det galt.
Det siger Fremskridtspartiets finansordfører, Kim Behnke, som reaktion på udtalelser fra finansminister Mogens Lykketoft (A) om, at regeringen ikke har tænkt sig at stramme det finanspolitiske greb, hvis den økonomiske vækstpause trækker ud.
- At finansministeren har tænkt sig at føre en lempet finanspolitik betyder reelt, at den alt for store offentlige administration må reduceres markant, og så må der for alvor gøres noget ved statens gæld, der alene i år vil vokse med omkring 30 milliarder kroner.
Det nytter ikke, at regeringen bare sidder med hænderne i skødet uden at gøre noget. Vi har i forbindelse med finansloven for 1996 fremlagt en række forslag, der vil gavne det private erhvervsliv betragteligt og sætte en stopper for ekspansionen i den offentlige sektor.
Problemet er, at regeringen slet ikke har formået at sætte ægte gang i de økonomiske hjul. I stedet har man pålagt erhvervslivet den ene grønne afgift efter den anden og øget de offentlige udgifter til skade for dansk eksport. Når finansministeren ikke har tænkt sig at gennemføre nogen finanspolitiske stramning i år, hvis den nuværende vækstpause fortsætter, så viser det blot, at regeringen helt har mistet grebet om dansk økonomi.
Regeringen udviser med andre ord en bekymrende mangel på mod til at foretage de nødvendige ændringer, der skal til for at forbedre Danmarks økonomi.
Regeringen er nødt til at lempe vilkårene for det private erhvervsliv og stoppe de huller, hvorfra statens penge fosser ud.
Hvis det ikke sker, så vil underskuddet igen stige voldsomt, når arbejdsløshed og mismod breder sig i kølvandet på vækstpausen, slutter Kim Behnke.
Kim Behnke
Pressemeddelelse
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 2 / februar 1996 / 24. årgang
Slapt udspil fra Venstre og Konservative er uden visioner
Slapt udspil fra Venstre og Konservative er uden visioner
Venstre og Konservative formår ikke at skabe tillid til, at de for alvor vil gøre op med den socialdemokratiske finanslovspolitik, siger Fremskridtspartiets finansordfører, Kim Behnke i en kommentar til Venstre og Konservatives finanslovsudspil ”På ret kurs igen”.
Det er slapt, siger Kim Behnke, at de partier, som nu har brugt næsten et helt år på at skælde regeringen (A, B, CD og KrF, red.) ud for at føre en uansvarlig finanspolitik, ikke har mere at byde på end lidt småjusteringer i krogene.
Venstre og Konservatives løfte om at gå til frontalt angreb mod skattereformen løber ud i sandet og bliver ikke til andet end meget beskedne – men velbegrundende – ændringer i erhvervsbeskatningen.
Det er dybt skuffende, at Venstre og Konservative ikke formår mere overbevisende, at byde på en ny ikke-socialistisk politik. Fremskridtspartiet håber nu, at regeringens totale afvisning af Venstre og Konservatives udspil vil få disse partier til at afvise den uansvarlige finanslov med tryk på Nej-knappen, siger Kim Behnke.
Kim Behnke
Pressemeddelelse
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/21/et-opgivende-kn%C3%A6fald-for-tidligere-fiaskoer/
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 12 / december 1993 / 21. årgang
Der er stadig brug for Fremskridtspartiet
Der er stadig brug for Fremskridtspartiet
Pressens halv- og helsocialistiske kommentatorer har haft travlt med at udråbe finanslovsforliget mellem regeringen (A, B og CD, red.) og Det konservative Folkeparti til at være en glædelig og markant politisk begivenhed. Det skyldes primært, at de alle var nok så bekymrede ved tanken om, at VKZ kunne danne en fælles troværdig opposition til regeringen før og efter næste folketingsvalg.
De mange socialister håber nu på, at bruddet mellem V og K kan få virkning langt ud over finanslovsforliget. Desværre er de Konservative ikke selv bange for deres nye rolle – de forstår slet ikke, at de har solgt det ikke-socialistiske Danmarks håb om at få en ny regering hurtigt.
Havde regeringen fået sin finanslov nedstemt, ville det have givet folketingsvalg allerede i december og dermed mulighed for at få en ny regering. Nu ved alle, at der ikke bliver valg før i foråret 1998. Det betyder, at Nyrup (A) og hans socialister får lov til at fortsætte deres politik og ødelæggelse af det danske velfærdssamfund i mindst to år endnu. Det betyder også, at muligheden for, at Nyrup kan indhøste nogle succeser bliver større, hvorved hans genvalgsmulighed bliver forøget i 1998.
De konservative har gjort meget for at fortælle deres tillidsfolk og vælgere, at det er en god finanslovsaftale. Imidlertid har de ikke formået at øve indflydelse på mere end 1 pct. af den samlede finanslov – vi kan altså konstatere, at Hans Engell (C) og hans konservative parti er 99 pct. enig med den socialistiske regering!
De få ændringer, der kom igennem og som bevirkede, at underskuddet på statens driftsbudget, blev sminket ned under 30 milliarder kr. er dybt bekymrende. Man anvender engangsindtægter fra salg af aktier (f.eks. GiroBank), man anvender engangsindtægter fra forskudte betalingsterminer og man anvender engangsindtægter ved at “hugge” penge fra kommunerne.
Hvad vil man gøre næste år for at få underskuddet holdt på samme niveau? Aktierne mv. kan jo kun sælges en gang! Der er i øjeblikket tegn på, at samfundsøkonomien vil blive svækket i 1996, hvilket gør, at underskuddet igen vil stige. Den samlede gæld i staten har ved indgangen til 1996 nået at runde 750 milliarder kr.
I stedet for at smide 1 milliard kr. ud på Kulturby 1996 burde der bruges lidt penge på at opsætte et kæmpe display på Christiansborg, som tæller statens gæld. Den vil da blive talt op med 1,7 million kr. (1.700.000 kr.) i minuttet – svarende til, hvad gælden vokser med, samt forrentningen af gælden!
Ændringsforslag
Note:
Fremskridtspartiets folketingsgruppe havde også denne gang det mest omfattende katalog over ændringsforslag af alle oppositionens partier. Vi valgte at kalde kataloget for “100 gode grunde til at stemme for finansloven 1996″ idet budskabet skal forstås således, at såfremt vores 100 ændringsforslag blev vedtaget, så ville finansloven være markant forbedret. Hvis der er interesse for at få et eksemplar af kataloget, så ring til sekretariatet på telefon: xx xx xx xx
Kim Behnke
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/03/det-sku´-være-sa-godt/
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 1 / januar 1996 / 24. årgang
Pinligt at regeringen manipulerer med statens gældsforpligtigelser
Pinligt at regeringen manipulerer med statens gældsforpligtigelser
Regeringens (A, B, CD og KrF, red.) forsøg på at manipulerer sig til en lavere statslig gæld går ikke og må afvises totalt, siger Fremskridtspartiets finansordfører Kim Behnke i en kommentar til regeringens seneste finansredegørelse.
Vi har tidligere oplevet, siger Kim Behnke, at den borgerlige regering pludselig fratrak Den sociale Pensionsfond i opgørelsen af statens gæld, for at pynte på tallene. Men med finansminister Mogens Lykketofts (A) nye manipulationer med statens gæld, hører al anstændighed op.
At indregne endnu ikke opkrævede skatter i statens ”formue” er forkasteligt. Særligt uhyrligt er det, når regeringen i forvejen snyder i opgørelsen af statens gældsforpligtigelser, eftersom der overhovedet ikke er hensat midler til de mange tjenestemands- og øvrige pensioner.
Ej heller landets kommuner har sat penge til side for pensionsforpligtelser. Derfor ligger der en tikkende udgiftsbombe under alle de offentlige budgetter.
Fremskridtspartiet afviser talmanipulationen og efterlyser bare ét eneste ærligt initiativ fra regeringen. Den regering der taler om moral, men som på en helt umoralsk måde jonglerer med statens gæld, siger Kim Behnke, der opfordrer finansministeren til at tage et kursus i elementær regnskabsteknik, så han igen kan komme ind i virkelighedens verden.
Kim Behnke
Pressemeddelelse
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 12 / december 1993 / 21. årgang
Den ræverøde finanslov er selvmord
Den ræverøde finanslov er selvmord
Nu skal den danske befolkning igen belemres med en finanslov sammensat af det røde rædselskabinet. Det er sket førtilbage i 1981, hvor Anker Jørgensen – ligesom den nuværende regering (A og B, red.) – forsøgte at pådutte danskerne rendyrket socialisme. Det vil den danske befolkning heldigvis ikke finde sig i. Dengang gik det røde kabinet ned med et brag, og det vil ske igen.
Danskerne kan nemlig sagtens gennemskue Lykketoft (Finansminister Mogens Lykketoft, A, red.) og hans talmagi. Folk undrer sig, når Lykketoft konstant maler skønmalerier over rigets stilling, for det stemmer overhovedet ikke overens med den virkelighed, som danskerne lever i.
På trods af højkonjunktur er ventelisterne stadig lige så lange, som da regeringen trådte til.
Regeringen har afsat sølle 250 millioner kr. til at reducere ventelister, men det er langt fra nok. På Fremskridtspartiets finanslov er der afsat 1 milliard kr. ekstra i 1997, hvilket er et tigerspring i ventelistespørgsmålet.
På trods af højkonjunktur er antallet af danskere på offentlig forsørgelse ikke faldet. D.v.s. ledigheden er bare skjult i alverdens offentlige kasser. Der er stadig ca. 1 million mennesker på passiv offentlig forsørgelse. Regeringen vil ikke tage det skridt, som alle nationale og internationale eksperter anbefaler nemlig skattelettelser. Det vil Fremskridtspartiet, og det er det eneste, som virkelig hjælper.
På trods af højkonjunktur er statsgælden på over 800 milliarder kr. Regeringen forsøger dog at camouflere underskuddet ved at indregne Den Sociale Pensionsfond i opgørelsen, hvorved man når “ned” på 620 milliarder kr. Fordeler man det ud på alle danske borgere, giver det over 140.000 kr. pr. person. Men da spædbørn jo ikke har betalingsevne, er det mere relevant at udregne beløbet pr. skatteyder, og så bliver det til ca. 200.000 kr. Hvor mange danskere har plads til denne gældspost i privatøkonomien?
Alene renteudgifterne af gælden er på 60 milliarder kr. om året er en møllesten for dansk økonomi. Til sammenligning kan nævnes, at de samlede hospitalsudgifter udgør 33 milliarder kr. om året. På grund af sin økonomiske uansvarlighed ekspederer regeringen derfor de kolossale gældsproblemer videre til de kommende generationer.
Derfor er der i dag lagt en enorm skattebyrde på endnu ufødte danskere for vi – der lever i Danmark i dag – har jo siden 1973 haft et overforbrug på 800 milliarder kr. Det skal betales tilbage, og siden vi blot bliver ved med at stifte gæld – gælden bliver ved med at stige også i 1997 -, er der ikke andre til at betale end de kommende generationer. Det mener Fremskridtspartiet ikke, vi kan være bekendt.
Derfor skal der spares på de offentlige budgetter. Det nytter ikke noget, at det røde rædselskabinet bliver ved med at poste penge ud i socialismens hellige navn. Besparelser er nødvendige, når der ikke er orden i økonomien som følge af flere års overforbrug. Vreden over besparelser skal ikke rettes mod Fremskridtspartiet, fordi vi foreslår dem, men derimod mod de partier, som har ansvaret for, at underskuddet er opstået. I juni 1989 udtalte Niels Helveg Petersen (B), at hvis Folketinget i 70´erne havde lyttet til Fremskridtspartiet, så havde statens gæld været 300 milliarder kr. mindre! Dette blev sagt i 1989, og i mellemtiden har de “ansvarlige” partier gældsat danskerne op over begge ører.
Fremskridtspartiet tør godt påvise besparelser og privatiseringer af statslige udgifter, hvorved vi skaber budgetforbedringer til nedbringelse af underskuddet og finansiering af skattelettelser. Det røde rædselskabinet er derimod på vej til at begå selvmord. Kabinettet har nu vedtaget en finanslov med skattestigninger, yderligere gældsætning og et stort milliardunderskud på statens budget. Regeringen ved godt, at det er uansvarligt. Den mangler blot mod til at informere vælgerne om hvilke økonomiske besparelser, der rent faktisk er nødvendige og efterfølgende gennemføre dem. Det vil vælgerne straffe, og det vil ske, når selv ikke Carlssons Klister kan holde regeringen på taburetterne.
Kim Behnke
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 1 / januar 1997 / 25. årgang
Ingen forskel
Ingen forskel
Der lød ikke megen firkløverros til Venstres politiske ordfører Svend Heiselberg, da han i forrige uge tog bladet fra munden og kritiserede regeringens økonomiske politik, som han blandt andet betegnede som en kræftknude.
Heiselbergs egen gruppeformand Ivar Hansen, havde ifølge Ekstra Bladet denne kommentar:
Jamen, vi er sgu da ikke begejstrede for at bruge skatter og afgifter alene som finanspolitisk instrument, og vist er det da også en traver fra Anker Jørgensens storhedstid. Men der var en så hurtig olieprisudvikling i gang, at vi var nødt til at gribe til hurtigtvirkende midler, og da vi jo ikke kan røre indkomstpolitik eller statslige udgifter, var der kun skatter og afgifter at ty til.
Bemærk sætningen”… og da vi jo ikke kan røre indkomstpolitik eller statslige udgifter…”! Det er firkløverpolitik i en nøddeskal og en mindst lige så velkendt og fortærsket “traver fra Anker Jørgensens storhedstid”, som forhøjelse af skatter og afgifter.
Det er ikke til at få øje på nogen forskel.
T. Zinglersen
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/26/hvorfor-griner-schluter/
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 14 / 18. april 1986 / 14. årgang
Regeringens luftkasteller brudt sammen
Regeringens luftkasteller brudt sammen
- Regeringens (A, B og CD, red.) megen tale om balance på de offentlige budgetter til næste år har ikke været andet end luftkasteller og skønmalerier.
Det siger Fremskridtspartiets finanspolitiske ordfører, Kim Behnke p.b.a. de seneste tal fra Finansministeriet, hvis budgetoversigt nu viser en stigning i underskuddet på statens finanser på 2,4 mia. kr. i forhold til det beregnede.
- Underskuddet er nu vurderet til 31,1 mia. kr. årligt, hvilket svarer til 3,5 mio. kr. i timen døgnet rundt. Men dertil skal lægges hele den øvrige på 700 mia. kr. og renterne heraf, siger Kim Behnke og fortsætter:
- Med sin nuværende politik kan regeringen (A, B, CD) derfor godt stoppe al tale om at få balance på de offentlige budgetter til næste år. Underskuddene bliver ikke mindre – de øges – og det kan Mogens Lykketoft (A) med sin taldemagogi ikke snakke sig fra.
Det er ganske enkelt for dårligt af regeringen, at den i opgangstider ikke evner at holde de offentlige udgifter i ro – endsige få dem nedbragt. Det bekræfter kun, at socialdemokratiske regeringer ikke kan komme i nærheden af en pengekasse uden først at tømme den og derefter optage lån. Problemerne overlader man højt og flot til den næste generation, der ud over en dåbsattest fødes med et gældsbevis i bleen, siger Kim Behnke.
Kim Behnke
Pressemeddelelse
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/03/det-sku´-være-sa-godt/
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 6 / juni 1996 / 24. årgang
