Erhvervsoptimisme

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 12 / 17. juni 1976 / 4. årgang

Erhvervsoptimisme

Et sundt erhvervsliv uden lejlighed genskabes ikke ved tilskud, men gennem frihed for utidig offentlig indblanding

Høj levestandard, fuld beskæftigelse og social tryghed kan kun sikres gennem en tilstrækkelig høj produktion i dansk erhvervsliv.

Derfor er det nødvendigt, at forudsætningerne er til stede igennem et konkurrencedygtigt erhvervsliv. Konkurrencedygtigt på hjemmemarkedet mod importerede varer og konkurrencedygtigt på eksportmarkedet. Det er da muligt, at visse politikere tror, at disse forudsætninger skabes gennem tilskudsordninger. De overser blot at tilskuddene i sidste ende også skal betales af det værdiskabende erhvervsliv. En høne kan nu engang ikke leve af de æg, den selv lægger.

Eksempelvis er det inkonsekvent på samme tid at begrænse erhvervenes indtjeningsmuligheder gennem avance begrænsende love og samtidig udbetale arbejdsgivertilskud. Det er også ulogisk at støtte de kapitalkrævende sociale boligselskaber, så der må indføres kreditrationering osv, osv.

Derfor skal erhvervslivet ikke hjælpes gennem støtteordninger til denne eller hin pressionsgruppe, men kvælertaget fra en masse unødvendig administration, avancebegrænsning, indkomstskat, kapitalvindingsskat m.m. skal fjernes.

Alle befolkningsgrupper har en fælles interesse heri.

Redaktionen

www.frp.dk

Læs også: Erhvervszoner:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/22/e-r-h-v-e-r-v-s-z-o-n-e-r/

De spildte år

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 13. januar 1977 / 5. årgang

De spildte år

Industrirådets blad skriver (her i uddrag, red.) i en leder under overskriften ”Vognen i muddergrøften”:

”… Man kan mene, at når selv en meget betydelig vækst i industrieksporten ikke klarer arbejdsløsheden og det store underskud, så må der jo være noget riv-rav-ruskende galt i den danske økonomi. Det er der også.

Vi har ladet konkurrenceevnen underminere af alt for kraftige omkostningsstigninger. Det har ført til, at industrisektoren i Danmark er blevet alt for lille…”

”… Statsminister Anker Jørgensens åbningstale til Folketinget tiltænkte industrien en hovedrolle i løsningen af landets krise problemer. Industriens folk vil gøre deres yderste, men vor høje omkostningsniveau begrænser udfoldelsesmulighederne stærkt. Alt for mange produktioner må opgives som urentable. Alt for mange bliver aldrig sat i gang…”.

Kommentar af Mogens Glistrup:

Det er sørgeligt, at de gyldne kæders mænd i dansk erhvervsliv er så fordomsbefængte, at de nøjes med at erkende problemerne og så kommer med en tom frase om, at få vognen rejst op. Lige for deres næsetipper ligger Z-planen – den eneste, der kan redde Danmark. Den er fremlagt af det forkætrede nyparti. Så den kan man selv i den svære nød ikke bekvemme sig til at omtale. Endsige gøre brug af.

De fine herrer vil blive dømt hårdt af historien. ”De spildte år” vil utvivlsomt blive overskriften over den tid, de sad i deres industrirådsstole. Skal vi fremskridtsfolk give hinanden det nytårsløfte, at vi vil arbejde hårdt for, at der ikke bliver mange flere spildte år i den allerede alt for lange række.

www.frp.dk

Læs også: Erhvervszoner:

http://fremskridtdk.wordpress.com/category/erhvervszoner/

Kommunistiske tilstande på fritidsmarkedet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / Marts 1994 / 23. årgang

 

I lovgivningen om kommunalfuldmagten står at læse: “Kommunen ikke må tage en opgave op, der forrykker grænsen mellem den private og offentlige sektor, eller som væsentlig påvirker konkurrencen i den private sektor”.

Til trods for dette ser vi hele tiden nye konkurrenceforvridende initiativer fra kommunernes side over for de private tilbud på fritidsmarkedet.

Over hele landet tilbyder man i kommunalt støttede skolefritidsinteressegrupper og ungdomsskoler undervisning i hip hop, jazzballet, showdance og aerobic. Det tilbydes enten helt gratis eller mod en symbolsk betaling.

Mange af landets kommuner driver kommunale styrketræningsaerobic- og solariecentre. Kommunale skatteborgerpenge bruges til, at disse centre med dumpingpriser kan udkonkurrere private forretninger, der – ifølge lovgivningen – ikke må få støtte, hverken fra hjemmekommunen direkte eller fra folkeoplysningsloven.

Ligeledes stiller også mange kommuner gratis lokaler til rådighed for danseklubber under Dansk Sportsdanserforbund og Dansk Idrætsforening. Med tilskud til alle medlemmer under 25 år samt løn til underviseren gives her tilbud om danseundervisning. Denne konkurrenceforvridning fra ca. 40 sådanne støttede danseklubber over det ganske land er naturligvis til stor skade for de private danseskoler, ligesom det kommunalt støttede “Dansens hus” i København og adskillige støttede danseteatergrupper naturligvis tager elever fra de private danseskoler.

Mange kommuner har oprettet en kommunal rideskole og en kommunal musikskole, som næsten helt har fjernet de tidligere eksisterende private initiativer på disse områder. Mange kommuner er efterhånden lokalområdets største restauratør med et væld af kommunalt støttede caféer og cafeterier, til skade for de private restauratører.

Alt tyder på, at det er mange politikeres ønske, at her på det danske fritids- og kulturmarked skal skabes et monopol, så der kun findes offentlige tilbud på dette område. Alle private tilbud bliver bekriget af dumpingpriser fra kommunale tilbud og af en utrolig erhvervsfjendsk folkeoplysningslov.

Arte har efterhånden sørget for, at staten betaler 75 procent, hver gang vi køber en teaterbillet.

Jo flere støttede fritids- og kulturtilbud, der er, jo sværere er det for de få tilbageblevne ustøttede private tilbud at overleve.

Hvornår har vi set monopoler føre til noget godt?

Det eneste, vi med sikkerhed ved er, at monopoler bringer med sig, er faldende kvalitet, stigende omkostninger og voksende sløsethed med de økonomiske ressourcer.

Landets få – endnu overlevende – private danseskoler, aerobic- og styrketræningscentre samt rideskoler er jaget vildt.

Det burde have været mere naturligt for kommunerne at støtte de private forretninger, der med faguddannede og kvalificerede medarbejdere står til rådighed, så man i samarbejde kunne tilbyde borgerne prisbillige tilbud.

Det burde have været naturligt, at folkeoplysningsloven i stedet for at være erhvervsfjendsk, havde givet mulighed for, at den økonomiske støtte kunne gives til de eksisterende private forretninger, som derigennem, under behørig kontrol, skulle nedsætte priserne til gavn for forbrugerne.

I stedet vælger stat, kommune og politikere, at udkonkurrere de private tilbud, for at opnå et monopol på dette område.

At man så sender en masse kvalificerede medborgere ud i arbejdsløshed, er så mindre væsentligt i det spil.

Politikerne taler om, at støtte erhvervslivet men glemmer helt, at det at drive en danseskole også er et erhverv, nemlig et over hundred år gammelt liberalt erhverv.

Skal vi undgå et fuldstændig monopoliseret fritidsmarked med tilbud alene fra det “hellige danske klub- og foreningssystem”, skal der handles meget hurtigt.

Nu står folkeoplysningsloven snart foran en evaluering, og jeg har derfor udformet et væld af ændringsforslag til de politiske partier og det lovgivende folkeoplysningsudval for, at redde de sidste private tilbud på det danske fritidsmarked.

Det mest groteske ved hele sagen er, at hvis det lykkes helt at udrydde de private forretninger, vil det koste mange skatteborgerkroner, thi i øjeblikket betaler de private forretninger skat af et evt. overskud. Lukkes vi, vil vore kunder søge over i det offentligt støttede system og forlange gratis lokaler, medlemstilskud til alle under 25 år, løn til underviseren og tilskud fra tipsmidlerne og derigennem forøge de offentlige udgifter.

Hele sagen drejer sig altså kun om en politisk ideologi om, at private forretninger på fritidsmarkedet skal fjernes og hele markedet monopoliseres i statsstøttede klubber, foreninger og oplysningsforbund.

Man indfører kommunistiske tilstande på fritidsmarkedet og kvalitetstilbudene og de frie markedskræfter sættes ud af spil.

Fire politiske partier har gennem deres partiledere skriftligt over for mig givet udtryk for, at de støtter mig i mine synspunkter. Nu er tiden inde til, at de også i handling skal leve op til deres løfter.

Sagen behandles i øjeblikket i Folketinget på baggrund af det materiale, jeg har udarbejdet.

Tommy Havdrup

Formand for danselærernes konkurrenceudvalg og leder af en privatdrevet danseskole i Albertslund

www.frp.dk

Læs også: Statslig konkurrence lukker firma:

 http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/24/statslig-konkurrence-lukker-firma/

AMBI belaster erhvervslivet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / November 1991 / 19. årgang

AMBI belaster erhvervslivet

Ved et møde med 2-300 erhvervsfolk på Børsen forleden, kom en af deltagerne, P.H. Kjær-Hansen, i debat med statsministeren (Poul Schlüter, C, red.) om arbejdsmarkedsbidraget. Den belaster importhandlen med en kraftig afgift, som skulle foræres til eksporten. At importhandlen herved langsomt kvæles ser ”man” bort fra.

På Kjær-Hansens indlæg svarede Poul Schlüter, at regeringen (V og C, red.) ingen planer har om at afskaffe arbejdsmarkedsbidraget og han tilføjede: ”Jeg kender mange importører, der klarer sig fortræffeligt og jeg har sågar mødt importører, der er glade for arbejdsmarkedsbidraget”.

Da Kjær-Hansen under den efterfølgende frokost bad Schlüter om en liste over disse glade importører, nægtede han sin udtalelse herom. En uge senere blev udtalelsen bekræftet i Handelskammerets officielle referat.

Fremskridtspartiet

www.frp.dk

Læs også: Hækkerup og Jørgensen ligeglade med eksport:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/15/h%c3%a6kkerup-og-j%c3%b8rgensen-ligeglade-med-eksport/

Vi skal producere os ud af krisen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 17 / 29. november 1980 / 8. årgang

Vi skal producere os ud af krisen

Den katastrofesituation, landet befinder sig i med stigende gældsætning og høj arbejdsløshed, skyldes, at forbruget i mange år har været større end produktionen.

Derfor er løsningen på problemerne naturligvis at gøre produktionen så meget større end forbruget, at der også bliver råd til, at tilbagebetale gælden.

En produktionsforøgelse kræver arbejdskraft og produktionsanlæg at arbejde i. Arbejdskraften har vi. Der er 150.000 arbejdsløse og der står masser af tomme eller halvtomme produktionsanlæg både i industrien og landbruget, f.eks. de mange nye kostalde, hvor køerne er slagtet med EF-tilskud.

Når nu vi har det hele klart til stor produktionsforøgelse, hvorfor er denne simple løsning så ikke for længst gennemført? Er det, fordi danskerne er dovne, eller er det, fordi danskerne ikke kan finde ud af, hvad de skal gå i gang med at producere?

Nej, årsagen er et udueligt Folketing, der igennem mange års forkert lovgivning har fået samfundet indrettet således, at initiativ og virkelyst ikke belønnes men tværtimod straffes og det animerer naturligvis ikke til, hverken, at udnytte bestående eller oprette nye produktionsanlæg.

Konsekvenserne af denne forkerte lovgivning viser sig bl.a. ved det helt horrible forhold, at forretningen ved passiv investering i f.eks. statsobligationer er mere end dobbelt så høj som ved aktiv investering i erhvervsvirksomheder, hvor der både er besvær med at drive virksomheden og risiko for at miste hele den investerede kapital i tilfælde, hvor virksomheden ikke kan klare sig.

Udviklingen indenfor landbruget er også et godt eksempel på, at det ikke kan betale sig, at yde en indsats i dagens Danmark. De landmænd, der i lange arbejdsdage har knoklet løs med en stor animalsk produktion og dermed har skabt mange nye arbejdspladser i landbrugets følgeindustrier og forbedret valutaindtjeningen med mange milliarder kroner, har i dag meget store økonomiske vanskeligheder end de landmænd, der har holdt sig til den meget mindre arbejdskrævende planteproduktion.

Hele Fremskridtspartiets politiske program går ud på at ændre disse samfundsskadelige forhold og vi vil i den kommende folketingssamling med konkret udarbejdede lovforslag, vise, hvordan det er muligt at indrette lovgivningen på en sådan måde, at det igen kan betale sig at bestille noget og yde en ekstra indsats.

Ove Jensen, MF Fremskridtspartiets Folketingsgruppe

www.frp.dk

Læs også: Erhvervszoner:

http://fremskridtdk.wordpress.com/category/erhvervszoner/

Løsning kan være et Dansk Internationalt Transportregister

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 8 / September 1991 / 19. årgang

Løsning kan være et Dansk Internationalt Transportregister 

Løsningen for den danske transportbranche kan være et Dansk Internationalt Transportregister (DIT), som på samme tid kan forhindre udflagning af danske lastbiler og skabe en god konkurrencesituation for erhvervet. Det vil gavne hele det danske samfund i form af indtjening og flere arbejdspladser, mener Fremskridtspartiets Kim Behnke, der i denne kronik lover, at han nok skal fremsætte lovforslag om DIT i dette efterår, hvis regeringen (V og C, red.) ikke gør det. 

I årerne 1985 til 88 var landets aviser fyldt med beregninger om, hvor mange rederier, der valgte at lade deres skibe udflage. Resultatet var både tab af arbejdspladser og indsejlet valuta. Problemet for rederierne var nok en række afgifter og andre konkurrenceforvridende forhold i Danmark, som konkurrenterne i udlandet ikke skulle beregne, men den afgørende forskel var spørgsmålet om lønudgifter til søfolkene.

Rederierne opnåede en meget betydelig omkostningsnedgang ved at udflage, idet søfolkene derved kunne indhyres til udenlandske overenskomster, der er afstemt efter udenlandske personskatteniveauer.

Folketinget gik på banen i 1988 og vedtog to væsentlige love. Den ene var indførelsen af DIS (Dansk Internationalt Skibsregister). Den anden var afskaffelsen af sømandsskatten.

DIS blev succes

I dag er alle enige om, at indførelsen af DIS har haft en meget væsentlig andel af den positive udvikling inden for søfarten. I perioden 1985-88 faldt den danske handelsflåde fra ca. 5 til under 4 mio. bruttoregisterton. I antal skibe var der et fald på over 100 skibe! Prognoser fra Danmarks Rederiforening viser, at i 1995 vil vi være oppe på 1985-niveauet med hensyn til antal skibe, nemlig ca. 600. Derimod vil disse skibe repræsentere over 6 mio. bruttoregisterton.

Rederiforeningen kunne i april i år oplyse, at de begynder at få problemer med at skaffe et tilstrækkeligt antal danske søfolk! DIS kan med andre ord uden forbehold udnævnes til at være en succes.

Nok har staten mistet nogle skatteindtægter, men de opvejes til fulde – og meget mere af den vækst, rederibranchen oplever.

Nu gælder det lastbilerne

Efterårets store problem bliver ikke søfarten, men derimod den landbaserede transport. Vognmændene udflager i øjeblikket i foruroligende omfang.

De seneste folketingsinitiativer med reduceret dieselafgiftsrefusion, CO2-afgift og andre konkurrenceforringelser har naturligvis sat yderligere skub i virksomhedernes overvejelser. Efter min mening er vognmandserhvervet i det moderne samfund særdeles vitalt, hvorfor vi ikke passivt skal acceptere, at danske chauffører bliver arbejdsløse og at bilerne kommer på udenlandske nummerplader.

Skatteministeren (Anders Fogh Rasmussen, V, red.) skrev i Transport nr. 12, at ændringerne på dieselafgiften er nødvendig EF-harmonisering og at der derfor ikke er tale om konkurrenceforvridning.

Det er nok meget muligt, at dieselafgiften isoleret set harmoniseres, men ministeren glemmer, at danske vognmænds bruttolønudgift er langt højere end i den andre EF-lande. Det samlede resultat – og det er det eneste, der tæller, når man sidder om aftenen med regnemaskinen og skal gøre sine overvejelser – er at danske vognmænd har fået konkurrencesituationen ødelagt.

Må sikres

For ikke at skabe yderligere usikkerhed i erhvervet om, hvad regeringen og EF kan finde på af ”ubetydelige” harmoniseringer, så må vi én gang for alle sikre, at vognmændene kan overleve.

Mit forslag er derfor, at man indfører Dansk Internationalt Transportregister (DIT) efter samme model som DIS. Altså at personskatten reduceres for chaufførerne mod, at overenskomsterne ændres. Således at chaufføren får den same samme nettoløn mens vognmændenes bruttolønudgift reduceres betydeligt. Det vil give en helt ny og langt mere konkurrencefornuftig situation for det danske vognmandserhverv.

Fremsætter lovforslag

Hvis ikke andre vil fremsætte et sådant lovforslag (læs regeringen), så vil jeg gøre det til efteråret.

Jeg håber, at man fra vognmandsside vil være behjælpelig med idéer og inspiration. Sådan, at vi om få år kan fejre DIT som en succes på linje med DIS.

Kim Behnke

www.frp.dk

Læs også: Erhvervszoner:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/22/e-r-h-v-e-r-v-s-z-o-n-e-r/

Nye anpartsregler skal hjælpe danske værfter

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7 / August 1992 / 20. årgang

Nye anpartsregler skal hjælpe danske værfter 

De danske skibsværfters fremtid skal sikres ved en gennemførelse af fordelagtige anpartsordninger, siger Fremskridtspartiets finanspolitiske ordfører, Kim Behnke, i en kommentar til den nye situation, hvor gamle østtyske værfter får milliardstøtte med EFs velsignelse.

Det er drøn vigtigt, at vi allerede nu fra politisk side melder ud til de danske skibsværfter med et bindende løfte om, at vi vil genindføre gunstige anpartsordninger. Disse ordninger skal være en håndsrækning til de danske værfter, således, at den del af konkurrence-truslen fra de tilskudsdopede østtyske værfter afværges og de vigtige arbejdspladser bliver opretholdt.

Danske værfter hører til blandt verdens mest effektive og har gennem årerne opbygget en solid ballast af knowhow. Derfor vil det være at spille hasard med værfterne og deres ansattes fremtid, hvis regeringen (V og C, red.) blot lader som om, at ingenting er sket.

Derfor kan regeringen gøre skaden fra EF-godkendelsen af de østtyske værfter god igen ved hurtigt at melde ud. Udmeldingen skal ikke dreje sig om nye danske tilskudsregler, men derimod om en genindførelse af de gode anpartsordninger, vi havde for få år siden, siger Kim Behnke.

Pressemeddelelse fra Fremskridtspartiets finanspolitiske ordfører

Kim Behnke

www.frp.dk

Læs også: Erhvervszoner – et frit marked:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/22/e-r-h-v-e-r-v-s-z-o-n-e-r/

Læs også: Dansk dynamik:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/22/dansk-dynamik/

Erhvervszonerne – hvad blev der af dem?

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 8 /August 1993 / 21. årgang

Erhvervszonerne – hvad blev der af dem? 

Fremskridtspartiet havde den 8. Maj 1992 held til at indgå et politisk forlig, hvor vi for alvor fik et fremskridtspunkt gennemført. Konservative, Venstre, CD, radikale Venstre og Kristelig Folkeparti gik med til at lave et forsøg med indførelse af 10 erhvervszoner. 1. juni 1992 blev forliget omsat til 6 vedtagne love. Næste stop var en EF-godkendelse af lovene. I efteråret 1992 giver EF-kommissionen den tilbagemelding, at de kun vil godkende ordningen, hvis der blev lagt et loft over, hvor meget eksisterende virksomheders fordel kan blive i en erhvervszone. Industriministeriet foranlediger derfor, at der udarbejdes to supplerende lovforslag, der skal indføre en beløbsgrænse på 380.000 kr. for støtteværdien af forbedrede afskrivningsregler! Det lyder indviklet og er det også.

I mellemtiden havde vi seks forligspartier fordelt de 10 erhvervszoner ud fra 16 brugbare ansøgninger, men kommunerne fik ikke besked, da vi ville afvende den endelige EF-godkendelse.

De to supplerende lovforslag nåede ikke at blive vedtaget før jul 1992 på grund af finanslov m.v. Men allerede den 13. januar 1993 var industriministeren (Anne Birgitte Lundholt, C, red.) klar med forslagene – nu manglede de bare at blive fremsat. Men…

Igen kom der grus i maskineriet – regeringen gik af og en ny kom til. Ikke desto mindre skrev den nye industriminister (Jan Trøjborg, A, red.) den 11. februar, at de to lovforslag var klar til fremsættelse. Inden de nåede at komme på bordet sker der imidlertid det meget besynderlige, at skatteministeren (Ole Stavad, A, red.) griber ind og forlanger eksisterende virksomheder og investeringer taget helt ud af erhvervsordningen. Det var en så markant ændring af forliget fra maj 1992, at vi anmodede om et møde. Det fandt sted den 24. marts 1993.

På mødet repræsenterede skatteministeren nu pludselig tre af de seks forligspartier – nemlig CD, radikale Venstre og Kristelig Folkeparti, der jo i mellemtiden havde dannet regering med socialdemokraterne.

Socialdemokraterne havde fra forligets indgåelse anlagt den holdning, at erhvervszonerne skulle bekæmpes med alle midler og stoppes. Los formand skrev i LO-bladet, at socialdemokratiet og fagbevægelsen måtte forhindre ”… at sultens slavehær kom til at gå ind gennem pigtrådshegnet til disse erhvervszoner…” – så der var ingen tvivl om socialisternes modstand mod disse friheds-zoner.

Skatteministeren meddelte kort og klart på mødet i marts 1993, at de eksisterende virksomheder og investeringer måtte udgå af ordningen. De to lovforslag om indførelse af en økonomisk grænse på 380.000 kr. for støtteværdien kunne pludselig ikke bruges længere. Da vi var enige om, at de to lovforslag ikke var særligt heldige rent administrativt foreslog vi derfor, at man accepterede en afvigelse af forliget på dette punkt – men at forligets ordlyd om at forsøgsordningen skal køre ”… toårig…” til gengæld skal holdes. Da der allerede var gået et halvt år med tovtrækkeri og regeringsdannelse ville vi derfor have udløbsdatoen for forsøgets etableringsfase forskudt til 1995 i stedet for 1994.

Dette fornuftige kompromis ville skatteministeren ikke høre tale om – og mødet blev afsluttet. Nu var situationen jo den, at forliget ikke var indgået med skatteministeren eller socialisterne. Derfor var det mest interessante jo at få de seks forligspartier indkaldt. Men lige siden er det ikke lykkedes at få de tre små partier i tale. Venstre og konservative har for længst tilsluttet sig vores forslag, men vi mangler de tre små.

I slutningen af juli lykkedes det så at få gjort radioavisen og Børsen interesseret i sagen og gennem et kraftigt pres gennem pressen er foreløbigt CD og Kristelig Folkeparti kommet på vores side og er enig med os.

Seneste initiativ er derfor en skriftlig henvendelse til skatteministeren af 29. juli, hvor vi forlanger alle forligspartierne indkaldt og sagen sat på skinner igen.

Der er jo en politisk forpligtigelse til at nå en afklaring. 10 kommuner venter spændt på, at komme i gang og mange virksomheder venter på, at kunne sætte skub i udvidelser og ansættelser.

Med den nuværende arbejdsløshed er det ganske enkelt uforskammet, men ikke overraskende – at socialisterne i den grad – udnytter situationen til at forhindre etablering af disse erhvervszoner, der kan blive 10 vækst lokomotiver. I Storbritannien blev der i perioden 1981 til 1986 etableret de første 23 zoner. På bare 5 år blev der skabt 63.000 nye jobs i disse vækstzoner! Det var jo ikke dårligt, om vi kunne opnå tilsvarende succes i Danmark.

Vi arbejder fortsat videre og håber på en afklaring allerede inden denne artikel kommer på gaden.

Kim Behnke MF, Fremskridtspartiets finansordfører

www.frp.dk

Læs også: Erhvervszoner:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/22/e-r-h-v-e-r-v-s-z-o-n-e-r/

Landsformanden har ordet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / April 1993 / 21. årgang

Landsformanden har ordet 

Kære partifæller!

Hatten af for Pia Gjellerup (A), fordi hun så hurtigt tog konsekvensen af sin belastende rolle som bestyrelsesformand i ”Solhavegårdssagen”. Der er derimod ingen grund til at tage hatten af for regeringens (A, B, CD og KrF, red.) indsats i dens to første måneder. Arbejdsløsheden er i rødkløverregeringens korte tid allerede steget med 18.000. en dårlig start for en regering, der prioriterer arbejdsløshedsbekæmpelse så højt.

Samtidig med at Indenrigsministeren (Birte Weiss, A, red.) fremfører den nye holdning, at nogle af de jugoslaviske flygtninge kan få lov til at blive her i Danmark, stiger tilstrømningen af jugoslaviske flygtninge så stærkt, at det nærmer sig 1.500 pr. måned. Det er derfor vigtigt at fastholde den særlige ”jugoslaverlov”, der fastslår, at de jugoslaviske flygtninge kun er her på midlertidigt ophold og skal hjem så hurtigt forholdene tillader det.

I øvrigt er der grund til at frygte, at den tåbelige flygtninge-, asyl- og indvandrerpolitik, vi har her i landet, lægger grunden til helt uoverskuelige etniske og racistiske problemer. I øjeblikket hjælper vi faktisk serberne med deres etniske udrensninger og de kommende barakbyer til flygtninge kan meget hurtigt blive regulære ghettoer med den dårligst tænkelige mulighed for positiv udvikling af beboerne.

I skrivende stund blokerer de danske fiskere for fisketilførelser og landmændene er sammen med fiskerne begyndt på forskellige aktioner med det ene formål, at gøre opmærksom på de store problemer mange i disse vigtige erhverv kæmper med. Desværre har EF mere og mere udviklet sig til at blive et bureaukratisk, socialistisk kontrolsystem frem for det frihandelsområde som så mange erhvervsfolk, fiskere og landmænd forventede, skulle give dygtige, driftige erhvervsfolk stor udvikling og fremtidsmuligheder.

Den 18. Maj 1993 skal vi danskere igen stemme JA eller NEJ til en politisk udvikling af det europæiske EF-samarbejde, som i dag med kvoter, restriktioner, direktiver, strafafgifter, braklægningsordninger, strukturfonde, lovharmoniseringer, miljøpolitik, kulturpolitik og meget, meget mere, absolut ikke har givet dansk erhvervsliv og det danske samfund de muligheder, som flertallet forventede.

I Fremskridtspartiet har vi altid været og er stadig tilhængere af EF med dets oprindelige idealer for frihandel, samarbejde, varer og arbejdskraftens frie bevægelighed.

Vi ønsker fortsat udvikling af EF-samarbejdet ud fra Fremskridtspartiets politiske synspunkter:

1. Personlig frihed.
2. Mindre bureaukrati.
3. Forenklet lovgivning.
4. Lavere beskatning.

Derfor respekterer vi også din personlige holdning i dette vigtige spørgsmål om JA eller NEJ den 18. Maj 1993.

Det danske folketing har afsat 25 millioner kroner til EF-kampagnen forud for folkeafstemningen. Fremskridtspartiet fik, som en række andre partier, ikke andel i disse penge, men Junibevægelsen fik kr. 1.110.000, partiet SF fik kr. 760.000 og Venstres Ungdom fik kr. 220.500 til en kondom-JA kampagne. For fremskridtsfolk ville det være let at finde bedre anvendelsesmuligheder for disse millioner.

Johannes Sørensen, Landsformand

www.frp.dk

Læs også: Fremskridtspartiet forlanger fast procedure for hjemsendelse af flygtninge:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/01/fremskridtspartiet-forlanger-fast-procedure-for-hjemsendelse-af-flygtninge/

Læs også: Eurostat-bedragerierne må koste hoveder:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/18/eurostat-bedragerierne-ma-koste-hoveder/

Momsen må ned

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / Februar 1993 / 21. årgang

Momsen må ned 

I anledning af den stærkt stigende grænsehandel på grund af mere frihandel over grænserne i forbindelse med det indre marked og den høje danske moms slår Fremskridtspartiets gruppeformand, Aage Brusgaard, nu til lyd for en momsnedsættelse hurtigst muligt.

Det var en fejl, at momsen for nylig blev sat op fra 22 til 25 pct. (af daværende skatteminister, Anders Fogh Rasmussen, V, red.) og det var en endnu større fejl, at de danske politikere ikke for lang tid siden har indset, at momssatserne måtte harmoneres inden det frie indre marked påbegyndtes, siger Aage Brusgaard.

Aage Brusgaard forudser, at den kommende afstemning om EF-Unionen nemt kan ende med et nej igen, idet folk blandt andet vil tænke: ”Ville det ikke være bedre, om vi gjorde os helt færdig med det, vi stemte om i 1986, før vi går videre?” – blandt andet med henvisning til de ulige momssatser i EF.

Hvis momsen bliver sat ned nu, vil det være en stor gevinst for det danske erhvervsliv og de danske forbrugere, der i mange år har måttet trækkes med én af verdens højeste momssatser og skattetryk.

Fremskridtspartiet har ved talrige lejligheder – sidst i forbindelse med finansloven for 1993 – anvist rigelige offentlige besparelser til finansiering af skattelettelser.

Selv om Fremskridtspartiet helst havde set indkomstskatten ned først, er det et godt skridt i den rigtige retning, hvis det indre marked nu kan ”tvinge” de øvrige partier til at være med til en momsnedsættelse, der jo reelt er en skattelettelse, siger Aage Brusgaard.

Pressemeddelelse fra Fremskridtspartiets gruppeformand, Aage Brusgaard

www.frp.dk

Læs også: Enorm grænsehandel:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/25/enorm-gr%c3%a6nsehandel/

Læs også: En højt skattet medborger – Carsten Skattenkoch:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/20/en-h%c3%b8jt-skattet-medborger-carsten-skattenkock/