Arkiv

Posts Tagged ‘Det konservative Folkeparti’

Vi har talt for døve øren

16. november 2009 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7 / August 1990 / 18. årgang

Vi har talt for døve øren

 

BT kan fortælle sine læsere, at 12.000 afghanere i disse dage forsøger at komme til Danmark. Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) udtaler, at ”Danmarks flygtningeregler er for åbne og må skærpes”. Justitsministeren (Hans Engell, C, red.) vil have begrænset retten til familiesammenføringer. Den konservative formand for Udenrigsudvalget siger, at ”indvandrernes automatiske retskrav på familiesammenføring skal sløjfes”. Venstres Bjørn Elmquist udtaler, at ”barneægteskaber bør ikke have retskrav i Danmark”. Men de radikales flygtningepolitiske ordfører, Kirsten Lee, mener ikke at der ”umiddelbart er saglige grunde for at ændre flygtningeloven, da EF-flygtningekonventionen ikke giver nogen grund til at Danmark skulle komme til at virke som en flygtningemagnet”.

Godtroende

Man skal være meget godtroende, hvis man som fru Lee tør hævde, at den store ”efterspørgsel” på opholdstilladelse i Danmark ikke hænger sammen med, at de fremmede her i landet er stillet langt bedre end andre steder og at Danmark derfor vil blive det foretrukne land for alle flygtninge, som får foden indenfor i EF.

Fremskridtspartiet har i årevis forsøgt at råbe politikerne fra andre partier op i disse spørgsmål, men vi har talt for ”døve øren” og de øvrige partier har totalt afvist vore ønsker om en folkeafstemning om flygtninge- og indvandrerpolitikken. Først nu er alvoren ved at gå op for de konservative og Venstre. Man må håbe, at de to borgerlige partiers politikere endelig tør stå fast og dermed redde Danmark fra en flygtningeinvasion, som vi i dag kun kan forestille os i mareridt.

Aage Brusgaard, Gruppeformand Fremskridtspartiet

www.frp.dk

Læs også: Flygtningekonventionen bør straks opsiges:

 http://www.thedodo.info/Dronte%203/Dron0307.htm 

AMBI belaster erhvervslivet

13. oktober 2009 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / November 1991 / 19. årgang

AMBI belaster erhvervslivet

Ved et møde med 2-300 erhvervsfolk på Børsen forleden, kom en af deltagerne, P.H. Kjær-Hansen, i debat med statsministeren (Poul Schlüter, C, red.) om arbejdsmarkedsbidraget. Den belaster importhandlen med en kraftig afgift, som skulle foræres til eksporten. At importhandlen herved langsomt kvæles ser ”man” bort fra.

På Kjær-Hansens indlæg svarede Poul Schlüter, at regeringen (V og C, red.) ingen planer har om at afskaffe arbejdsmarkedsbidraget og han tilføjede: ”Jeg kender mange importører, der klarer sig fortræffeligt og jeg har sågar mødt importører, der er glade for arbejdsmarkedsbidraget”.

Da Kjær-Hansen under den efterfølgende frokost bad Schlüter om en liste over disse glade importører, nægtede han sin udtalelse herom. En uge senere blev udtalelsen bekræftet i Handelskammerets officielle referat.

Fremskridtspartiet

www.frp.dk

Læs også: Hækkerup og Jørgensen ligeglade med eksport:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/15/h%c3%a6kkerup-og-j%c3%b8rgensen-ligeglade-med-eksport/

Skatteydernes mareridt

28. august 2009 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 /Januar 1992 / 20. årgang

Skatteydernes mareridt 

Momsforhøjelse til 25 % – det eneste bud på borgerlig politik i Danmark. Det er trist, men sandt – de danske skatteydere har haft flere mareridt end drømme i de mange år med borgerlig ledelse.

Arbejdsmarkedsbidraget er ved at blive trukket igennem EF-domstolen og derfor har regeringen (V og C, red.) travlt med at finde nye skatteprojekter eller at forhøje allerede eksisterende afgifter.

Desværre har vi set, at de borgerlige regeringer ikke har turdet – i stedet for flere skatter – at finde offentlige besparelser eller privatiseringer. Det sker heller ikke denne gang tyder signalerne på. Disse såkaldte borgerlige regeringer har i mange år varslet skattelettelser. Det seneste forsøg var i forbindelse med folketingsvalget i december 1990. Desværre har de kun præsteret det modsatte – nemlig at stramme skatteskruen.

Fremskridtspartiet finder det ildevarslende, at der nu igen skal sendes en skatteregning til borgerne. Såfremt Arbejdsmarkedsbidraget bliver erklæret ulovligt, bør den borgerlige regering gøre et forsøg på, at finde besparelser i stedet.

Det vil være en hån imod borgerlige vælgere, at give yderligere skattebyrder. Prøv blot for denne ene gangs skyld i de 9 år – at lempe lidt på de offentlige myndigheders skatteflåning af borgerne. Find besparelserne og lav en kraftig privatisering.

Momsforhøjelsesforslaget burde give enhver skatteminister mareridt og det ligger milevidt fra, hvad en liberal skatteminister (Anders Fogh Rasmussen, V, red.) bør gøre.

Her hjælper ingen hokuspokus med vort daglige brød. Drop dette tåbelige forslag, der vil medvirke til øget sort arbejde og gøre grænsehandelen endnu mere skæv, for slet ikke at tale om forøgelsen i antallet af arbejdsløse.

Johannes Sørensen, Landsformand

www.frp.dk

Læs også: Kun for de blåøjede:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/13/kun-for-de-bla%c3%b8jede/

Læs også: De gamle partiers bedragerier:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/20/de-gamle-partiers-bedragerier/

Nej til uansvarlig gældsforøgelse

26. august 2009 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 8 / September 1992 / 20. årgang

Nej til uansvarlig gældsforøgelse 

I over 5 år har regeringen (V og C, red.) kujonagtigt skubbet en skatteforhøjelse foran sig i form af årlige milliard-underskud på statsfinanserne. 1993 vil fortsætte kursen ud i gældens kviksand, siger Fremskridtspartiets finansordfører, Kim Behnke, i en kommentar til regeringens forslag til finanslov for 1993.

Regeringen har ikke haft mod til at indløse regningen for det statslige overforbrug. Balance på statsfinanserne vil kræve store skattestigninger eller målrettede realistiske besparelser, hvoraf Fremskridtspartiet foretrækker det sidste.

En finanslov for 1993 må bygge på nytænkning og politisk mod. Det er uansvarligt at fortsætte gældsætningspolitikken og derfor skal et finanslovsforslag indeholde en realistisk aftale om nedbringelse af statens katastrofale underskud og gæld.

Erfaringen fra de seneste mange år viser, at regeringens skøn over det årlige driftsunderskud altid er for lavt. For 1992 har regeringen således indtil nu regnet ca. 10 milliarder kroner forkert eller svarende til over 30 pct!

Fremskridtspartiet er derfor ikke tryg ved regeringens skøn for 1993. Det uacceptable 34 milliarder kroners-underskud vil ende på mindst 45 milliarder kroner, medmindre der seriøst og ansvarsfuldt gribes ind.

Finansminister Henning Dyremose (C) må bide i det sure æble og foretage et valg. Ønsker finansministeren fortsat gæld og uansvarlighed kan han få forlig med socialisterne. Et forlig med Fremskridtspartiet kræver kød på bordet i form af en målrettet realistisk indsats over for statens gældskrise, slutter Kim Behnke.

Pressemeddelelse fra Fremskridtspartiets  finanspolitiske ordfører

Kim Behnke

www.frp.dk

Læs også: Renteudgiften til udlandet er nu 100 mill. kr. om dagen: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/13/renteudgiften-til-udlandet-nu-100-mill-om-dagen/

Læs også: 90 gange så høj udlandsgæld i Danmark som i Bangladesh: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/22/90-gange-sa-h%c3%b8j-udlandsg%c3%a6ld-i-danmark-som-i-bangladesh/

Landsformanden har ordet

24. august 2009 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / November 1991 / 19. årgang

Landsformanden har ordet 

Kære partifæller!

Den kommunale budgetlægning er nu overstået for året 1992 og resultatet blev til trods for nedskæringer og omlægninger en skattestigning på 0,19 % som landsgennemsnit. Bag tallet skjuler sig forskelle fra mindre skattelettelser til forholdsvis store skattestigninger. Alt i alt en udvikling i den forkerte retning og med øget arbejdsløshed til følge. Det er bydende nødvendigt, at alle gode Fremskridtsfolk på alle niveauer lokalt – i amts- og byråd og Folketing, går til fornyet kamp mod den udvikling. Skatterne skal ned og ikke op!

Dobbeltmoralen trives i bedste velgående og specielt blandt regeringspartiernes (V og C, red.) repræsentanter. Sidst er det i skrivende stund kommet til udtryk ved statsministerens (Poul Schlüter, C, red.) udtalelser op K´s landsråd. Statsministeren advarer mod fremmedhad og taler ren fremskridtstale angående straffede flygtninge og indvandrere, hvor han nu pludselig er enig med Fremskridtspartiet i vor modstand mod at give statsborgerskab til før nævnte. Såvel Venstres ledende politikere som Konservative regeringsmedlemmer bakker i pressen disse holdninger op. Sågar ledende Socialdemokrater mener nu, at flygtningeloven skal strammes.

Men hvor var de med deres holdninger, da de forleden nedstemte Fremskridtspartiets forslag om nægtelse af dansk statsborgerskab til straffede personer? En helt ny undersøgelse viser, at 87 % af flygtninge og indvandrere ikke kommer i arbejde efter endt uddannelse, så kommunerne får ikke de ventede skatteindtægter. Ifølge regeringens nye lovudkast til fordeling af udgifterne til flygtninge, skal statens andel af kontanthjælpsudgifterne nedsættes allerede efter 1½ år, hvor der nu ydes 100 % statsrefusion i 6½ år.

Fremskridtspartiet må derfor på dette livsvigtige område markere sig særdeles kraftigt, pågående, utrætteligt og uden angst og bæven.

Venstre og Konservative scorer alt for mange billige point på at omtale Fremskridtspartiets forslag og politik på flygtninge- og indvandrerområdet som om det var deres egne forslag og meninger. Når der så senere i Folketinget skal tages stilling til sådanne forslag fra os – ja, så stemmer de imod. Det er dobbeltmoral af værste slags.

Blandt andet derfor er det så vigtigt, at Fremskridtsfolk på alle niveauer deltager i den daglige debat.

Lad os vise, at vi både kan, vil og tør´.

Johannes Sørensen, Landsformand

www.frp.dk

Læs også: Schlüter løj for åben Tv-skærm:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/28/schluter-l%c3%b8j-for-aben-tv-sk%c3%a6rm-2/

Læs også: Skjoldslagene klinger hult:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/17/skjoldslagene-klinger-hult/  

Erhvervszonerne – hvad blev der af dem?

14. august 2009 2 kommentarer

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 8 /August 1993 / 21. årgang

Erhvervszonerne – hvad blev der af dem? 

Fremskridtspartiet havde den 8. Maj 1992 held til at indgå et politisk forlig, hvor vi for alvor fik et fremskridtspunkt gennemført. Konservative, Venstre, CD, radikale Venstre og Kristelig Folkeparti gik med til at lave et forsøg med indførelse af 10 erhvervszoner. 1. juni 1992 blev forliget omsat til 6 vedtagne love. Næste stop var en EF-godkendelse af lovene. I efteråret 1992 giver EF-kommissionen den tilbagemelding, at de kun vil godkende ordningen, hvis der blev lagt et loft over, hvor meget eksisterende virksomheders fordel kan blive i en erhvervszone. Industriministeriet foranlediger derfor, at der udarbejdes to supplerende lovforslag, der skal indføre en beløbsgrænse på 380.000 kr. for støtteværdien af forbedrede afskrivningsregler! Det lyder indviklet og er det også.

I mellemtiden havde vi seks forligspartier fordelt de 10 erhvervszoner ud fra 16 brugbare ansøgninger, men kommunerne fik ikke besked, da vi ville afvende den endelige EF-godkendelse.

De to supplerende lovforslag nåede ikke at blive vedtaget før jul 1992 på grund af finanslov m.v. Men allerede den 13. januar 1993 var industriministeren (Anne Birgitte Lundholt, C, red.) klar med forslagene – nu manglede de bare at blive fremsat. Men…

Igen kom der grus i maskineriet – regeringen gik af og en ny kom til. Ikke desto mindre skrev den nye industriminister (Jan Trøjborg, A, red.) den 11. februar, at de to lovforslag var klar til fremsættelse. Inden de nåede at komme på bordet sker der imidlertid det meget besynderlige, at skatteministeren (Ole Stavad, A, red.) griber ind og forlanger eksisterende virksomheder og investeringer taget helt ud af erhvervsordningen. Det var en så markant ændring af forliget fra maj 1992, at vi anmodede om et møde. Det fandt sted den 24. marts 1993.

På mødet repræsenterede skatteministeren nu pludselig tre af de seks forligspartier – nemlig CD, radikale Venstre og Kristelig Folkeparti, der jo i mellemtiden havde dannet regering med socialdemokraterne.

Socialdemokraterne havde fra forligets indgåelse anlagt den holdning, at erhvervszonerne skulle bekæmpes med alle midler og stoppes. Los formand skrev i LO-bladet, at socialdemokratiet og fagbevægelsen måtte forhindre ”… at sultens slavehær kom til at gå ind gennem pigtrådshegnet til disse erhvervszoner…” – så der var ingen tvivl om socialisternes modstand mod disse friheds-zoner.

Skatteministeren meddelte kort og klart på mødet i marts 1993, at de eksisterende virksomheder og investeringer måtte udgå af ordningen. De to lovforslag om indførelse af en økonomisk grænse på 380.000 kr. for støtteværdien kunne pludselig ikke bruges længere. Da vi var enige om, at de to lovforslag ikke var særligt heldige rent administrativt foreslog vi derfor, at man accepterede en afvigelse af forliget på dette punkt – men at forligets ordlyd om at forsøgsordningen skal køre ”… toårig…” til gengæld skal holdes. Da der allerede var gået et halvt år med tovtrækkeri og regeringsdannelse ville vi derfor have udløbsdatoen for forsøgets etableringsfase forskudt til 1995 i stedet for 1994.

Dette fornuftige kompromis ville skatteministeren ikke høre tale om – og mødet blev afsluttet. Nu var situationen jo den, at forliget ikke var indgået med skatteministeren eller socialisterne. Derfor var det mest interessante jo at få de seks forligspartier indkaldt. Men lige siden er det ikke lykkedes at få de tre små partier i tale. Venstre og konservative har for længst tilsluttet sig vores forslag, men vi mangler de tre små.

I slutningen af juli lykkedes det så at få gjort radioavisen og Børsen interesseret i sagen og gennem et kraftigt pres gennem pressen er foreløbigt CD og Kristelig Folkeparti kommet på vores side og er enig med os.

Seneste initiativ er derfor en skriftlig henvendelse til skatteministeren af 29. juli, hvor vi forlanger alle forligspartierne indkaldt og sagen sat på skinner igen.

Der er jo en politisk forpligtigelse til at nå en afklaring. 10 kommuner venter spændt på, at komme i gang og mange virksomheder venter på, at kunne sætte skub i udvidelser og ansættelser.

Med den nuværende arbejdsløshed er det ganske enkelt uforskammet, men ikke overraskende – at socialisterne i den grad – udnytter situationen til at forhindre etablering af disse erhvervszoner, der kan blive 10 vækst lokomotiver. I Storbritannien blev der i perioden 1981 til 1986 etableret de første 23 zoner. På bare 5 år blev der skabt 63.000 nye jobs i disse vækstzoner! Det var jo ikke dårligt, om vi kunne opnå tilsvarende succes i Danmark.

Vi arbejder fortsat videre og håber på en afklaring allerede inden denne artikel kommer på gaden.

Kim Behnke MF, Fremskridtspartiets finansordfører

www.frp.dk

Læs også: Erhvervszoner:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/22/e-r-h-v-e-r-v-s-z-o-n-e-r/

VKR-vinterangrebet på folkepensionisterne

9. august 2009 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / April 1990 / 18. årgang

VKR-vinterangrebet på folkepensionisterne 

Forliget om finansloven for 1990 blev indgået den 1. december 1989.

Den udmøntede selvsagt en del foranstaltninger, som parterne lovede, at gennemføre. Men for at regnskabet kunne gå op, var der også en uspecificeret post. Den gik ud på, at man indenfor det offentliges 1990-udgifter på ca. 580.000 millioner skulle udmønte 650 millioner i yderligere besparelser.

Da der ingen adresse var herpå, har Fremskridtspartiet i finanslovsaftalen optaget en fredning af syge, handicappede og personer over 67 år. Dem måtte de 650 millioner ikke gå ud over.

I den følgende tid kom regeringen med en del forslag om udmøntningsmuligheder for de manglende udgifter. Nogle blev godkendt. Andre blev forkastet af det ene eller det andet forligsparti.

Den 21. februar 1990 meddelte Brusgaard (Z) på et gruppemøde, at regeringen nu var kommet med et notat om yderligere en del af de 650 millioner kroner.

Notatet var skrevet på kaudervælsk, men det fremgik ganske klart, at der var tale om noget helt nyt, der overhovedet ikke tidligere havde været fremme. For at forstå indholdet måtte dog bruge ganske lang tid på studier af de lovtekster, hvori de nye regler skulle indpasses.

Det viste sig så, at der reelt var tale om et første stort skridt i en folkepensionsnedsættelse. Ikke så meget for 1990, som finanslovsforliget drejede sig om, men ganske meget for 1991 og 150 kroner månedligt fra 1. januar 1992 for de 250.000 dårligst stillede pensionister. Blev en sådan helt ny regel indført i dansk lov, ville den let forudseelige følge blive, at når staten fattedes penge engang i fremtiden, ville de 150 kroner blive forhøjet – måske på papiret ”midlertidigt” – og når de dårligst stillede folkepensionister skulle af med måske 200 kroner eller 350 kroner om måneden, ville der nok komme en geskæftig (person, der blander sig i stort som småt, red.) finansminister med krav om, at nu skulle de resterende 450.000 bedrestillede folkepensionister af med meget mere.

Efter gruppens anmodning ved de to foreløbige drøftelser den 21. februar skrev jeg på et udførligt notat om, hvordan man med respekt for finanslovsaftalen kunne finde besparelser på andre grupper. En eller anden omdelte en kladde til dette notat på morgengruppemødet den 22. februar, hvor det imidlertid blev mange andre presserende sager, der slugte det meste af mødetiden.

Brusgaard fortalte, at regeringen havde forlangt svar til 22. februar om formiddagen. Jeg kender kun hans svar for mit eget vedkommende. Det var klart og utvetydigt, at jeg ikke kunne gå med til dette frontalangreb mod folkepensionisterne.

Når regeringen havde kissejav (travlt, red.), skyldtes det, at den til sin sædvanlige partner – Socialdemokratiet – ville fortælle, at den havde et flertal med Fremskridtspartiet for at ødelægge pensionisternes kår. Og så satsede Schlüter (C) på en aftale med Socialdemokratiet om, at regeringen frafaldt folkepensionistforhøjelsen i denne omgang, så Svend Auken (A) og Lykketoft (A) overfor offentligheden kunne prale af, at det var dem, der havde forhindret Fremskridtspartiets angreb på folkepensionisterne. Til gengæld skulle socialdemokraterne så ifølge Schlüters plan indskibe sig i aftaler, så socialdemokraterne dårligt kunne vælte regeringen i det lange stykke tid fremover, som ville medgå med gennemførelser af det nye Schlüter/Auken-forlig.

Hele denne lumske plan blev lykkeligvis forpurret. Regeringen måtte kapitulere den 14. marts. Men derfor skal vi ikke falde i søvn. Schlüter og Ellemann (V) kommer med garanti med nye anslag for at forringe de ældres levevilkår.

Her må Fremskridtspartiet selvsagt gå på barrikaderne. At være Fremskridtsmenneske er jo med hud og hår, uopholdeligt at slås for, at den samlede Z-løsning på Danmarks problemer gennemføres mest muligt, hurtigst muligt. Herunder som et af de vigtigste punkter, at folkepensionisternes kår forbedres og i al fald under ingen omstændigheder forringes, så vidt det står til os.

Derimod må vi aldrig blive Christiansborgmiljøskadede, så vi i stedet for at slås for at redde Danmark spilder tid og kræfter med at henfalde til interne intriger om pamperpolitik som gummielastikkede ”gruppedisciplin-regulativer” og andet internt til at slå partifæller i hovedet med. Det kan kun danne basis for fremtidige kæmpeslagsmål indenfor Fremskridtspartiets egne rækker.

Sager af den art kan nemlig altid ses fra mange sider. Skulle det ske, at et Z-folketingsmedlem siger, nu går jeg mod gruppedisciplinen, fordi dette eller hint forslag strider mod min overbevisning, vil vedkommende selvsagt være en sølle usling, hvis han forlader sin overbevisning, om for eksempel at redde 700.000 folkepensionister – fordi der ellers ville være ubehageligheder for ham personligt. Sådanne ømskindede opportunister har vi i al fald ikke brug for i Fremskridtsgruppen.

Derimod har vi hårdt brug for anti-nikkedukker med faste, personlige standpunkter. Næsten altid bliver det udslagsgivende i den enkeltes beslutningsproces, at hensynet til holdsammenspillet i folketingsgruppen tæller højst. Men hvis en person i en sag, der for ham er et samvittighedsanliggende, tager eget standpunkt, er det al ære og respekt værd og skal selvsagt ikke hindre ham i at arbejde i Z-folketingsgruppen fremover med de 14.747 andre sager, som der i folketingsarbejdet indenfor kort fremtid også skal tages stilling til.

Z-folks eksistensberettigelse i dansk politik er at slås for det danske folk, ikke at prisgive de svage ved at forfalde til de tosserier, som de gamle partier elsker så meget, at de har ødelagt Danmark. For i stedet at svælge i alskens folketingstaktikfinurligheder.

Z-folk skal tage stilling til at udelukke selvstændigt tænkende, vil ofte ligge under for nogle løgnehistorier, de har læst i Jyllands-Posten eller andre modstanderblade eller fra andre udtalelser, der er fremsat af folk, der i virkeligheden blot attrår, at fremme egne personlige fordomme og forfængeligheder.

Mogens Glistrup

www.frp.dk

Læs også: Sæt de gamle i fængsel:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/13/s%c3%a6t-de-gamle-i-f%c3%a6ngsel/

Læs også: Socialdemokratisk MF´er: 350 kr. til folkepensionister er politisk overbud: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/05/socialdemokratisk-mf%c2%b4er-350-kr-til-folkepensionister-er-politisk-overbud/

Arbejdsløsheden en skamplet

15. juli 2009 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7 / August 1991 / 19. årgang

Arbejdsløsheden en skamplet

Flere og flere kommer i den ulykkelige situation at miste sit arbejde.

At blive arbejdsløs er aldrig sjovt og specielt i en tid, hvor muligheden for nyt arbejde er meget svær.

Det sørgelige er, at de såkaldte ansvarlige partier har travlt med at bruge arbejdsløsheden i kampen om regeringsmagten.

Man kan heller ikke påstå, at de forskellige afgifter/skatter, erhvervslivet pålægges, ligefrem er beskæftigelsesfremmende – tværtimod.

Socialdemokratiet forsøger at bruge arbejdsløsheden som et middel til at vælte regeringen (V og C, red.). dog husker vi vel alle, at det ikke ligefrem var fuld beskæftigelse, som var kendetegnende, da vi før 1982 havde den tvivlsomme fornøjelse af socialdemokrater og regeringstaburetterne.

Det er måske efterhånden naivt at anbefale skattelettelser – da det let kan lyde hult efter snart 9 års tomme (borgerlige) løfter.

Det skal gøres attraktivt at yde en indsats og folketinget skal holde sig fra at pålægge virksomhederne nye byrder (skatter).

Forhøj den skattefrie bundgrænse til gavn for arbejderen og stop alle bruttolønstigninger til gavn for virksomhedernes omkostninger og lad så erhvervslivet få fred til at sætte gang i hjulene.

Johannes Sørensen, Landsformand for Fremskridtspartiet

www.frp.dk

Læs også: Konkurrenceevnen skal genskabes: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/12/konkurrenceevnen-skal-genskabes/

Læs også: Plyndringstogtet:

 http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/15/plyndringstogtet/

Borgerlig soldetur med socialisterne

18. juni 2009 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / Januar 1990 / 18. årgang

Borgerlig soldetur med socialisterne 

Som kommentar til regeringens (V, C og B, red.) aftale med Socialdemokratiet om DSB siger Fremskridtspartiets finanspolitiske ordfører, Kim Behnke:

Regeringens aftale med Socialdemokratiet om at anvende en hel milliard ekstra til DSB er en komplet uforståelig og skatteyderfjendsk handling.

DSB modtager i forvejen over 3 milliarder kroner årligt i skatteydertilskud og på den baggrund må regeringens tale om offentlige besparelser virke som en ”nøgen skal”. Regeringen har endnu engang kapituleret totalt over for socialisterne og dens advarsler mod befolkningens ”private overforbrug” er både hyklerisk og ude af proportioner.

Dette DSB-forlig viser endnu en gang klart og tydeligt, at det er regeringen og den offentlige sektor, som bærer hovedansvaret for landets dårlige økonomi. Det er meget utilfredsstillende, at regeringen kun bruger Fremskridtspartiet til at finde offentlige besparelser for så kun 42 dage efter at ”køre et parløb med DSB og Svend Auken (A) ud at male byen rød”.

Den seneste budgetoversigt viste, at allerede nu mangler 7 milliarder kroner på statsbudgettet for 1990. Med DSB-forliget stiger dette beløb yderligere ¼ milliard kroner. Fremskridtspartiet medvirker gerne til at skabe balance i statsbudgettet, men det fordrer, at finansminister Dyremose (C) holder op med at dele skatteydernes penge ud til højre og venstre i den offentlige sektor. ”Pengene ligger bedst i borgernes egne lommer”, men det har den borgerlige regering jo tydeligvis ”glemt”.

Fremskridtspartiets finanspolitiske ordfører, Kim Behnke

www.frp.dk

Læs også: Finansloven understreger behovet for et seriøst ikke-socialistisk samarbejde: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/03/02/finansloven-understreger-behovet-for-et-seri%c3%b8st-ikke-socialistisk-samarbejde/

Læs også: Vi kunne alle have det så godt:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/28/vi-kunne-alle-have-det-sa-godt-2/

”Flygtningetilhængere” skader bevidst det danske samfund

12. juni 2009 1 comment

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7 / August 1992 / 20. årgang

”Flygtningetilhængere” skader bevidst det danske samfund 

Der sker i øjeblikket en positiv særbehandling af flygtninge og udlændinge her i landet, hvis omfang de færreste har kendskab til. Nævner man den forskelsbehandling, der f.eks. sker på boligområdet, det sociale område eller skatteområdet, bliver man ofte mødt med påstande om, at man enten er racist, eller der jo kun er tale om ubetydelig forskelsbehandling.

Tilhængerne af den førte udlændingepolitik er utroligt hurtige til at tilbagevise synspunkter om forskelsbehandling, at man bare ønsker at hetze mod de fremmede. Gør man sig imidlertid den ulejlighed at betragte udlændingenes samlede virke, opdager man, at summen af de forhold, vi byder dem, udgør en helt utrolig grovhed over for det danske folk – hvis tårnhøje skatter betaler hele gildet.

Hvor dygtige udlændingene er til at udnytte og malke det danske samfund, har vi fået flere chokerende eksempler på inden for de seneste måneder. Sagerne omkring rengøringsfirmaer, styret af udlændinge, der helt bevidst overtrådte momsloven, skatteloven, arbejdsmiljøloven, arbejdsløshedsloven, bistandsloven o.s.v., vidner om, hvor indgående kendskab udlændingene har til dansk velfærdslovgivning. Ligeledes vidner det om, hvor målrettet og systematisk de malker os.

Afsløringerne af, hvordan flygtningene modtager hjælp i op til tre forskellige lande og i øvrigt overhovedet ikke er på flugt, er et andet hårrejsende eksempel.

Dertil kommer alle de små dagligdags-situationer, hvor de fremmedes virksomheder og butikker drives under forhold, som vil få staten til at lukke virksomheden, hvis den var drevet af danskere. Ofte mødes myndigheder fra skatte- og toldvæsen, levnedsmiddelmyndigheder, arbejdsgiverkontrol o.s.v. med en dårligt dansk talende udlænding, der ”ikke forstår” danske regler og derfor ikke kan finde ud af at føre momsregnskab eller holde sin butik ren.

En sådan kiggen gennem fingrene over for de fremmede er ganske utilstedelig, når man tænker på, hvilket øksehug statskontrollanterne giver danske virksomheder, der ikke har orden i tingene.

Direkte svindel med dagpenge, udbetalinger og bistandshjælp, fordi myndighederne ikke kan holde rede på de udenlandske navne og i øvrigt ikke orker alle de problemer, en jobanvisning medfører, er med til at ”frede” de fremmede, så de ikke stilles over for de samme krav som danskerne. De kan herefter arbejde i hinandens virksomheder samtidig med, at offentlig støtte flyder i strid strøm.

Systematisk udnyttelse af iværksætterordninger kombineret med handel af virksomheder imellem familiemedlemmer og andre kreativiteter, som systematiske familiesammenføringer og fusk med forsørgelseskontrakter er desværre også blevet dagens Danmark.

Hvad gør politikerne så ved det? De kan ikke påstå, at de ikke ved noget. Udskrifter fra dommervagten om, hvem, der begår kriminaliteten, hundreder af breve fra fortvivlede danskere, opringninger fra offentlige ansatte, der har fået nok og åbne øjne og ører er alt sammen rigeligt til at få et forfærdeligt øjebliksbillede af vort land. Ingen politikere kan sige, at de ikke kender noget til det.

Trods mange løfter i pressen har hverken skiftende justitsministre eller Venstre og Konservative gjort noget som helst ved problemerne. Kun Fremskridtspartiet tør åbent tale om disse ting. Resultatet er som oftest afstumpede råb om racisme fra ”flygtningevennerne”. Bliver udlændingetilhængerne for alvor trængt, hvæser de ad os, at vi har et ”afstumpet menneskesyn”. Men, hvem er det egentlig, der er afstumpet?

Er det os, der tør sige sandheden, eller er det de politikere, som lukker øjne og ører af hensyn til deres egen selvtilstrækkelighed. Vedtagelsen af særloven for palæstinenserne viser, hvor langt vi er kommet ud i det grove misbrug af danskernes land. På trods af, at Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre udmærket ved, at disse palæstinensere overhovedet ikke er flygtninge, men bare velfærdsemigranter, så vedtager man loven – hvorfor? Fordi det ligger i flertallet, at man ønsker at gøre Danmark om til et samfund, hvor alle skal være velkommen ved velfærds-tag-selv-bordet.

I betragtning af, hvor entydige beviserne er for, hvordan de mange udlændinge systematisk udnytter det danske samfund gennem organiseret svindel og humbug, så er det faktisk strafbart, at det politiske flertal ikke vil reagere. Jeg anklager derfor helt åbent ”flygtningetilhængerne” for bevidst, at skade det danske samfund.

Nok har justitsministeren (Hans Engell, C, red.) lovet at komme med et lovudkast, men bliver det bare et valgoplæg? Et folketingsvalg kunne jo løse mange andre problemer for regeringen (V og C, red.)! jeg kan kun håbe, at den afgrundsdybe kløft, der er mellem befolkningens holdning og flertalspolitikernes bedreviden, vil afspejle sig i et jordskredsvalg – vi får nemlig ikke en folkeafstemning om sagen – det tør flertallet ikke.

Kim Behnke MF, Fremskridtspartiet

www.frp.dk

Læs også: Skibet der gik ned:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/02/skibet-der-gik-ned/

Læs også: Mig er politisk flygtning:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/15/mig-er-politisk-flygtning/