Wøldike har fået svar fra Mogens Glistrup

Wøldike har fået svar fra Mogens Glistrup

FREMSKRIDT 1979-20 gengiver nogle spørgsmål af 8. november 1979 fra Kai Wøldike til folketingets medlemmer. Jeg sendte ham den 12. november følgende svar:

Kan arbejdsløsheden afskaffes eller nedsættes betydeligt ved at nedsætte samtlige lønninger med for eksempel 20 %?

Svar:

Ja – men af hensyn til de enkelte mennesker i Danmark – og det er jo det vigtigste hensyn for folketinget – kan det ikke nytte noget at foretage en så stor nedskæring af den løn, der udbetales folk. Derfor må nedsættelsen ske på indkomstskattedelen, hvorved der opnås det samfundsøkonomisk afgørende nemlig, at der overføres produktive kræfter fra det offentlige til det private.

——————–

 Er det rigtigt, at det ikke betyder en reallønsnedgang, hvis man sikrer, at priserne nedsættes med samme beløb + normal fortjeneste på lønnen + moms af samme lønnedsættelse?

Svar:

Det er ikke muligt at gennemføre en prisnedsættelse m.v. som i spørgsmålet anført. Hvis man vil forsøge på det, gør man ondt værre, fordi man skal etablere et administrationsapparat og et sådant indebærer, at samfundets kræfter anvendes forkert.

——————–

 Er det rigtigt, at man ved afskaffelse af arbejdsløsheden kan nedsætte skatterne med hele nettobeløbet, der udbetales til de arbejdsløse?

Svar:

Staten har et stadigt stigende underskud (I 1980 således knapt fire gange så  meget som arbejdsløshedsunderstøttelsen). Underskuddet finansieres ved låneoptagelse d.v.s. ved, at fremtidens skatter skal forhøjes med de til rente- og afdragsbetaling nødvendige beløb. Dette er selvsagt uholdbart og umoralsk. Blandt andet derfor må sparede arbejdsløshedsunderstøttelsesbeløb først og fremmest bruges til at nedbringe statsunderskuddet. Herved opnås også, at flere af samfundets kræfter sættes ind på den eksport, som er så nødvendig for at få tilbagebetalt gælden til udlandet.

——————–

 Er det rigtigt, at næsten fuld beskæftigelse, skabt ved konkurrenceevne, hurtigt vil forbedre vort økonomiske forhold til udlandet?

Svar:

Ja – der skal i valutaerhvervene beskæftiges langt flere mennesker end de, der er i øjeblikket og de, der er arbejdsløse. Derfor skal der nedlægges et stort antal stillinger i det offentlige og oprettes flere stillinger i valutavirksomheder.

——————–

 Er det rigtigt, at reallønnen, efter en formindskelse af vor udenlandsgæld, kan forhøjes ved nedsættelse af de ekstraordinære forbrugsafgifter, såsom: Forhøjet moms, afgift på spiritus, benzin, tobak o.s.v.?

Svar:

Reallønnen kan forhøjes ved nedsættelse af forbrugsafgifter, men det er langt lykkeligere, at gøre det ved nedsættelse af indkomstskatten jfr. Vedlagte hæfte ”Indkomstskatten… samfundsts skurk”.

——————–

To af landets førende økonomer besvarede sidste år disse fem spørgsmål med et ja. Hvornår kommer den politiske beslutning, hvor det gennemføres?

Svar:

Den politiske beslutning om at forbedre Danmarks økonomi kommer ikke før Fremskridtspartiet er styrket meget væsentligt eller udlandet giver Danmark kniven på struben ved at nægte, at yde os yderligere lån. Erfaringen viser nemlig, at der hos de partier, der selvroser sig som ansvarlige – hvad enten de kalder sig firkløver, Socialdemokrati eller radikale – er en sådan slaphed og manglende mod og handlekraft, at de pågældende partier kun gør landets økonomi værre og værre.

 

Med venlig hilsen

Mogens Glistrup 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 21 / 3. december 1979 / 7. årgang

 

Trafikskat!

Trafikskat!

IngeMarie Nielsen og Preben kan ikke rigtig blive enige om principperne for en trafikskat. IngeMarie Nielsen vil gøre driften billig af hensyn til konkurrenceevnen. Preben Laugesen vil gøre anskaffelsen dyr for at begrænse import af biler og forbrug af benzin.

Nu er spørgsmålet, hvad er det Danmark lever af? Vi sælger en hel masse produkter, som for en mindre dels vedkommende består af importerede, af os bearbejdede råvarer, mens resten er arbejdsløn, energi, skatter, omkostninger og avancer. Råvarerne og energien importerer vi, resten har vi jo selv.

Jo flere råvarer og jo mere energi vi importerer, des mere kan vi eksportere og des mere kan vi få solgt af vor arbejdskraft, vore omkostninger, skatter og avance.

Det er altså en helt misforståelse, at der skal spares på energi. En landmand ville aldrig finde på at spare på foderet. Og det er også energi.

Vor konkurrenceevne er ikke berørt af de høje råoliepriser til leverandørlandene. Vore konkurrenter må betale samme priser. Men vor konkurrenceevne forringes, når vi selv belægger vor trafik med afgifter, som overvæltes på eksportpriserne og gør dem unødigt høje. Enhver skat, som indgår i varens pris, forsøges nemlig betalt af køberen, ved eksport altså af udlandet. Men udlandet vil ikke betale vore skatter, hvis varen ligesågodt kan købes i et land med lavere overvæltelige skatter.

Det er rigtigt, som Laugesen påpeger, at en del mennesker vil anskaffe store benzinslugende biler. Men gamle udslidte biler er heller ikke benzinbesparende. Men efter IngeMarie Nielsens forslag vil det være meget få, som har råd til den spøg. Det vil også være ganske få, som udskifter de gamle biler, de har med nye registreringsafgiftsfri. Det har de nemlig heller ikke råd til. Men når nye biler kun koster ca. 15.000 kroner fremover, bliver det lettere at etablere sig, afskrivningerne bliver små, presset på bankernes finansiering bliver ca. 3½ milliard kroner mindre pr. år, hvorfor vi kan forvente en lavere rente, så bliver eksporterhvervenes omkostninger sandsynligvis så meget lavere, at de bliver konkurrencedygtige.

Er man konkurrencedygtig, er der ingen ende på, hvor stor eksporten kan blive. Og derfor heller ingen grænse for, hvor mange mennesker vi kan beskæftige. Det er det, IngeMarie Nielsen har blik for. Alene det kvalificerer hende til finansministerposten.

F. Beyer

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 23. januar 1978 / 6. årgang

Skattelettelser skal skabe konkurrenceevne

Skattelettelser skal skabe konkurrenceevne

I en kommentar til regeringens (A, B og CD, red.) økonomiske oversigt siger Fremskridtspartiets finansordfører, Kim Behnke, at den eneste måde at øge den danske konkurrenceevne på er at give skattelettelser.

- Hvis regeringen lover arbejdsmarkedets parter at hæve bundfradraget til gengæld for en opløsning ved overenskomstforhandlingerne, vil dansk erhvervsliv få nedbragt omkostningerne og derved få styrket konkurrenceevnen. Det er samtidig den eneste vej frem, hvis vi skal skabe reelle arbejdspladser, siger Kim Behnke og fortsætter:

- Regeringen forventer en stigning i inflationen. Også derfor skal der styr på de offentlige budgetter. Inflation er som en tyv om natten. Ingen har gavn af mere i lønningsposen, når priserne også stiger. Derfor skal der gøres alt for at holde inflationen nede.

- Når regeringen siger, at den forventer 10.000 flere i arbejde til næse år, er der tale om et skønmaleri. Kun fordi regeringen har opfundet alle mulige orlovsordninger, kan den få det til at se ud som om, at ledigheden er faldet. Kendsgerningerne viser desværre noget helt andet, siger Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / november 1996 / 24. årgang

15 fremskridt – for landbrug og fiskeri

15 fremskridt - for landbrug og fiskeri 

1. Liberaliseringer af både landbrug og fiskeri.
2. Jordskatter afvikles.
3. Skemabureaukratier forenkles og reduceres.
4. Generationsskiftet lettes.
5. Danske særregler på miljøområdet for dansk landbrug ophæves.
6. Opkrævning af produktions afgifter stoppes.
7. Dyrkning af energiafgrøder tillades.
8. Landbrugsordningerne tilpasses GATT-aftalen.
9. Braklægning med EU-tilskud standses.
10. Fiskerikontrollen reduceres til EU-gennemsnittet.
11. Fiskekvotesystemet i EU afskaffes til fordel for mindstemål, maskestørrelser og evt. fredning i gydeperioden.
12. Forsøg med satellitovervågning stoppes.
13. Nedsættelse af bøder og konfiskationer.
14. Danmark skal ikke fortsat gå foran med nye love og regler i EU.
15. Bedre konsoliderings muligheder for erhvervene.

 —————————————————————————————————————————————————-

Landbruget og fiskeriet er blevet viklet godt og grundigt ind i planøkonomiens ulyksaligheder. Det er ikke landmændene og fiskerne, der har bragt kaos til erhvervene, men den politiske bedrevidenhed og indblanding.

For at sikre at landbruget og fiskeriet igen kan fungere som frie og effektive erhverv, skal unødigt bureaukrati og regelstyring afskaffes. Spillereglerne i erhvervene skal være få, enkle og retfærdige. Det omfattende kontrol- og skematyranni skal begrænses mest muligt. Den politiske indblanding i erhvervene må stoppes.

Miljøkrav af hensyn til miljøet og konkurrencevilkårene i EU håndhæves ens i alle lande. Danske særregler på miljøområdet ødelægger dansk konkurrenceevne.

Dansk landbrug og fiskeri skal bringes tilbage til tidligere tiders niveau, hvor landmandsskab og frie fiskere med virkelyst var de bærende elementer.

Kilde: Fremskridt valg ´94 – september 1994

15 Fremskridt – for trafikpolitik

15 Fremskridt - for trafikpolitik 

1. Nyinvesteringer skal primært gavne privatbilismen.
2. Registreringsafgiften på biler skal nedsættes.
3. Hastigheden på motorvejene sættes op til 120 km/t.
4. Rutebilsdrift skal gøres til et frit erhverv uden offentlig regulering.
5. Tilskud til kollektiv trafik skal afvikles samtidig med, at de offentlige busselskaber privatiseres.
6. DSB skal deles op i flere private firmaer gennem privatisering.
7. Alle færgeforbindelser skal overgå til privat drift, ligesom rederier frit skal kunne besejle havnene.
8. Danair/SAS´ monopol på indenrigsflyvning skal ophæves.
9. Statens beholdning af aktier i SAS (DDL) skal afhændes.
10. Stop bygningen af forbindelsen over Øresund.
11. Vejafgifter skal kunne forekomme, hvis andre bilskatter reduceres med mindst tilsvarende beløb.
12. Stop for favorisering af godstransport med tog på bekostning af lastvogne.
13. Lastvognsbranchen skal lempes for regler og skatter således, at erhvervet får forbedret konkurrenceevnen.
14. Transport af handicappede og ældre skal ske med taxa-bon ordningen frem for kostbare offentlige busordninger.
15. Afgifterne på benzin og diesel skal ikke sættes op, med mindre der samtidig sker nedsættelser af  vægtafgiften med samme beløb.

 —————————————————————————————————————————————————-

Det moderne samfund kan kun fungere med en billig og effektiv transport af mennesker og gods. Private er bedst til at forestå denne transport, derfor må alle områder inden for transport og trafiksektoren i videst muligt omfang privatiseres.

De offentlige transportmidler koster store skatteydertilskud. Alene DSB bliver årligt tilført 3.800 millioner kroner i tilskud. Kollektiv transport må konkurrere på lige fod med private biler.

Investeringer i vejnettet må hvert år afpasses efter de økonomiske forhold. Investeringer i vejnettet skal primært gavne privatbilismen. Der er ikke offentlige midler til at bygge fast forbindelse over Øresund eller Fehmern.

FREMSKRIDTSPARTIET ser det som sin vigtigste opgave at få trafiksektoren privatiseret mest muligt. Det offentlige skal derfor afvikle sit engagement i trafik og transport.

FREMSKRIDTSPARTIET vil have reduceret beskatningen af bilfolket.

Kilde: Fremskridt valg ´94 – september 1994

Z-forslag kan give 30.000 nye arbejdspladser

Z-forslag kan give 30.000 nye arbejdspladser 

Løsningen på problemerne hedder lønfremgang gennem skattelettelser.

Alt tyder desværre på, at de igangværende overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked mellem LO og Dansk Arbejdsgiverforening ender med et sammenbrud eller en traditionel løsning, hvor lønniveauet bliver højere og hvor priserne, afgifterne og skatterne så efterfølgende stiger. Altså den velkendte spiral hvor alle, undtagen skatteministeren ( Isi Foighel, C, red.), lider store tab og bliver fattigere.

Derfor er langt det bedste for alle parter den løsning, som Fremskridtspartiet har foreslået, nemlig at der gives lønfremgang gennem skattelettelser. Det som vort i Folketinget fremlagte forslag tager sigte på. Og resultatet af en sådan løsning vil sandsynligvis være, at 30.000 flere vil komme i arbejde, fordi de danske virksomheder vil blive mere konkurrencedygtige i forhold til deres udenlandske konkurrenter.

Helge Dohrmann

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7 / 15. februar 1985 / 13. årgang

De fremmede i landet

De fremmede i landet 

Mere end 3,5 milliarder mennesker lever under vilkår, hvor de vil anse det for et mægtigt spring fremad for dem selv og deres efterkommere, om de kunne opnå bopæl i et samfund, der tillader sig et sådant overflodsforbrug som det, der præger det nuværende danske.

Derfor er det pinende nødvendigt, at vi holder de danske grænser lukkede for invasioner udefra. Giver vi først los,– som det blandt andet skete ved Ninn-Hansens (C) lov fra juni 1983, kan udviklingen på ganske kort tid blive så kraftig, at vi derefter ikke kan styre den. Følgelig må vi sætte ind i tide. Den, som ikke vil dige, må vige.

Men den enkelte dansker skal selvsagt – for egen bekostning – være velkommen til at invitere så at sige hvem som helst til at bo hos sig. I det hele taget skal man ikke angribe folks adgang til selv at råde over deres egne penge. Heller ikke til Ulandshjælp. Hvad enten denne så tager sigte på at hjælpe de fremmede under ophold inden for Danmarks grænser. Derimod må alt dette stort set afvises som opgaver for den offentlige sektor. Folketinget skal ikke tvinge en masse skatteborgere til – mod deres vilje – at yde ufrivillige bidrag via skattekronerne til formål, som de er mere eller mindre dybt uenige i.

Dertil kommer, at den vigtigste opgave i Dagens Danmark er at halvere de offentlige udgifter. Kun derigennem kan skatterne sænkes tilstrækkeligt til, at gældsætningen kan stoppes, og den opståede gæld kan tilbagebetales. Det kan nemlig kun ske gennem produktion i de udenlandskonkurrerende erhverv. Derfor må denne produktions muligheder og størrelse forøges enormt ved, at de ikke strengt nødvendige ansatte, der nu er i den offentlige sektor, overflyttes til eksport m.v.

Mogens Glistrup

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 24 / 7. august 1987  / 15. årgang

Skatteskruen er uden ende

Skatteskruen er uden ende 

Med miljøminister Per Stig Møllers (C) plan om miljøafgifter er regeringen (V og C, red.) nu i fuld sving med at pålægge befolkningen yderligere skatter til trods for skatteministerens (Anders Fogh Rasmussen, V, red.) forsikringer om, at der nu skal ske skattelettelser, siger formanden for Folketingets miljø- og planlægningsudvalg, Fremskridtspartiets gruppeformand, Aage Brusgaard, der samtidig konstaterer, at der åbenbart i regeringen er vild uenighed på skatteområdet, idet miljøministeren vil øge skattetrykket, mens skatteministeren ustandseligt forsikrer, at han vil det modsatte.

At indføre miljøafgifter er simpelthen et dårligt skalkeskjul for at påføre befolkningen yderligere skattebyrder. Kun fantasien vil kunne sætte grænser for disse afgifter, der naturligvis vil kunne forhøjes ustandseligt. Vi har set det samme med vægtafgiften og tobaksafgiften, hvis hensigt oprindeligt var, at afholde folk fra at ryge, men som nu er en ren skat.

Afgifterne vil svare til, at udlægge gift for danske virksomheders konkurrenceevne og konsekvensen bliver med garanti øget ledighed, hvor tusinder af familiers økonomi vil komme til at ligge i ruiner.

Fremskridtspartiet ønsker naturligvis ikke miljøet svinet til, men befolkningen kan godt selv klare at gøre rent efter sig uden at skulle vikles ind i en ny skattetyngende og bureaukratisk lovgivning, hvis eneste formål er at bidrage med penge til den alt for forslugne statskasse, siger Aage Brusgaard.

Aage Brusgaard

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / februar 1992 / 20. årgang

Demokratiet i opbrud

Demokratiet i opbrud

Græsrodsbevægelserne består af små aggressive grupper i samfundet. De har aversion mod så forskelligartede ting som: Elmaster i naturen, løn- og arbejdsforhold, kønsroller, bilisme, EF, kernekraft og meget andet. Det eneste de har tilfælles er, at de virker samfundsnedbrydende, idet de ikke vil acceptere det parlamentariske samfunds spilleregler og uden hensyn til andre grupper i samfundet, tiltager de sig magt. De gør det gennem vold, fysiske blokader og med overenskomststridige strejker og arbejdsnedlæggelser. Nogle af dem har på det seneste fremkaldt borgerkrigslignende tilstande i de større byer. Deres overblik over samfundsproblemerne svarer præcis til det niveau, græsrødder befinder sig på!

Selv i de bedste samfund – hvortil Danmark endnu en stakket stund hører –, er der splittelsestendenser og evigt utilfredse medborgere. Det er godt, for de holder politikerne oppe på mærkerne og medvirker til en stadig forbedring af samfundsforholdene. Til gengæld er det katastrofalt, hvis man ikke holder dem under kontrol, og at de bliver de dominerende kræfter. De har nemlig hverken evne eller lyst til samarbejde og koordination, vægtning og vurdering af de mange hånde og modstridende interesser i et kompliceret samfund. De har kun én ting i hovedet: Trivsel for deres egne ideer!

Samfundet er meget sårbart overfor minoriteters anslag. En håndfuld edb-operatører kan lamme bank- og handelsverdenen, nogle få postarbejdere, der bliver vrede over ikke at få deres vilje kan med et par stykker madpapir sabotere det elektroniske apparatur, så teknikere i timevis må søge efter fejlen. Typografer og journalister har tit standset nyhedsformidlingen i både radio, tv og pressen. Havnearbejdere og rengøringsfolk kan i lunefulde sindsstemninger bringe vort samfund tilbage til forholdene omkring århundredeskiftet til skade for den majoritet af befolkningen, som overhovedet intet har med problemstillingerne at gøre.

Det er tragikomisk, at først dannede det arbejdende folk – og med god grund – faglige organisationer til at varetage sine interesser. Sidenhen blev almindelige mennesker slaver af dette system, som de tidligere havde været det af benhårde arbejdsgivere og ridefogeder.

Og nu underkender medlemmerne de forhandlingsresultater, deres repræsentanter har forhandlet sig frem til. Det synes åbenbart, at folkeskolen har forsømt en af sine vigtigste opgaver: At forklare børnene og de unge om samfundets kontinuitet, at det ikke er højere løn, som sikrer materiel velstand, men produktion, at lønposens tal og købekraften ikke hænger sammen. Vi kan med lethed bevilge hinanden svimlende lønninger, men resultatet er kun svimlende priser! Vi kan nedsætte arbejdstiden til 20 timer om ugen og give hinanden længere ferier. Så bliver produktionen så dyr, at vi ikke kan konkurrere med udlandet og afsætte vore varer, vi bliver fattigere!

Desværre er Fremskridtspartiet det eneste parti i Folketinget, som med rette kan kalde sig folkets parti, idet det ikke hytter en enkelt samfundsklasse på de andres bekostning, men ser på nationens interesser og søger at træffe de bedst mulige afgørelser for Danmark som et hele –, en politik der ulykkeligvis ikke tiltaler de kortsynede masser, og som det er et hestearbejde at komme igennem med.

Vi lever i et såkaldt ”repræsentativt demokrati”, som indebærer, at vi vælger vore ledere og bør kunne have tillid til, at de sørger for Danmarks vel – og dermed for os alle.

Kører hver samfundsgruppe sit eget race, ender samfundet som en jungle, hvor kun den stærkeste overlever –, den der kan true med og gennemføre de værste skurkestreger. En tilstand vi er på vej imod. Vore folkevalgte har svigtet vor tillid, de har nedbrudt landets økonomi, ødelagt udlandets respekt for Danmark på så at sige alle områder: Moralsk, forsvarspolitisk og kulturelt. Og nu – for at sætte kronen på værket – smuldrer de Danmark ud til mågerne ved at åbne grænserne for alverdens ulykkelige, som hellere skulle blive i deres egne lande og kæmpe for bedre levevilkår. Sådan som danskerne har gjort det i århundreder!

Danmarks velfærd blev jo ikke opbygget på udnyttelse af kolonier eller ved social bistand fra omverdenen, men gennem hårdt og målbevidst arbejde af flittige mennesker, der samarbejdede i stedet for at slå hinanden ihjel.

Frost-Hansen

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/02/dig-dejlige-danmark%E2%80%A6/

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 20 / 5. juni 1987 / 15. årgang

200.000 for mange offentligt ansatte = overforbrug og gældskrise

200.000 for mange offentligt ansatte = overforbrug og gældskrise 

De nye overenskomster giver allerede, – før de er trådt i kraft – økonomiske tømmermænd til både amter og kommuner. Alene her i 1987 vil arbejdstidsnedsættelsen sammen med lønstigninger betyde flere milliarder i ekstra udgifter for de kommunale kasser. Sammen med de nye store miljøkrav giver de nye overenskomster et voldsomt pres på de kommunale kasser.

Den seneste opgørelse over kommunernes kassebeholdninger viser, at 70 kommuner har så ringe en kassebeholdning, at den kun dækker 3 ugers betalinger eller mindre.

Kommunal lånoptagning

Mange kommuner – der hidtil har haft en høj grad af selvfinansiering – presses nu til at lånefinansiere anlægsopgaver, som man tidligere klarede uden lånoptagning.

Fra såvel amter som kommuner tales der allerede nu om meget store skattestigninger i 1988.

Lønfremgang sluges af skattestigninger

De kommende skattestigninger fra amter og kommuner vil mange steder sammen med prisstigninger blive betydeligt større end de lønstigninger, der er opnået ved de sidste overenskomstforhandlinger.

Ud over skattestigningerne må befolkningen også regne med stigninger i varepriser og tjenesteydelser som en direkte følge af arbejdstidsnedsættelsen og lønstigningerne.

Katastrofekurs

Kommunernes stigende lånoptagning vil – som statens lånoptagning – på længere sigt medføre, at økonomien i kommuner og amter totalt ødelægges.

Som Fremskridtspartiet gang på gang har påpeget, må vi lære at ”sætte tæring efter næring”.

I stat – amter og kommuner er der i dag mindst 200.000 for mange offentligt ansatte i forhold til den valutaindtjening, de produktive erhverv hjembringer.

Vekselrytteri

Dagens Danmark befinder sig i den groteske situation, at vor økonomi er ringere end Brasiliens. Brasilien standsede som bekendt forleden betaling af renterne på sin udlandsgæld. I modsætning til Danmark havde Brasilien indtil oktober 1986 overskud på handelsbalancen. Danmark kom ud af 1986 med et underskud på handelsbalancen samt Danmarkshistoriens største underskud på betalingsbalancen, og vi måtte samtidig optage nye lån i udlandet til betaling af den store rentebyrde, vor udlandsgæld bebyrder os med.

Det er slet og ret vekselrytteri af værste art.

Z har løsningen

Det er katastrofalt, hvis regeringen (V, C, CD og KrF, red.) fortsætter med sine syge forklaringer af den økonomiske status.

Reaktionen på de nye overenskomster har endnu engang tydeliggjort, at vi blot forringer erhvervenes konkurrenceevne og påføre befolkningen nye tyngende skatter med den løn- og skattepolitik, der føres i dagens Danmark.

Der findes kun en vej ud af uføret: Det er den vej Fremskridtspartiet viser.

Styrk derfor fremtidens parti ved at tage aktivt del i den politiske debat og den personlige agitation.

Danmark har nu – mere end nogensinde – brug for den politik, vi står for.

Johs. Sørensen

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 20. marts 1987 / 15. årgang