Momsen må ned

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / Februar 1993 / 21. årgang

Momsen må ned 

I anledning af den stærkt stigende grænsehandel på grund af mere frihandel over grænserne i forbindelse med det indre marked og den høje danske moms slår Fremskridtspartiets gruppeformand, Aage Brusgaard, nu til lyd for en momsnedsættelse hurtigst muligt.

Det var en fejl, at momsen for nylig blev sat op fra 22 til 25 pct. (af daværende skatteminister, Anders Fogh Rasmussen, V, red.) og det var en endnu større fejl, at de danske politikere ikke for lang tid siden har indset, at momssatserne måtte harmoneres inden det frie indre marked påbegyndtes, siger Aage Brusgaard.

Aage Brusgaard forudser, at den kommende afstemning om EF-Unionen nemt kan ende med et nej igen, idet folk blandt andet vil tænke: ”Ville det ikke være bedre, om vi gjorde os helt færdig med det, vi stemte om i 1986, før vi går videre?” – blandt andet med henvisning til de ulige momssatser i EF.

Hvis momsen bliver sat ned nu, vil det være en stor gevinst for det danske erhvervsliv og de danske forbrugere, der i mange år har måttet trækkes med én af verdens højeste momssatser og skattetryk.

Fremskridtspartiet har ved talrige lejligheder – sidst i forbindelse med finansloven for 1993 – anvist rigelige offentlige besparelser til finansiering af skattelettelser.

Selv om Fremskridtspartiet helst havde set indkomstskatten ned først, er det et godt skridt i den rigtige retning, hvis det indre marked nu kan ”tvinge” de øvrige partier til at være med til en momsnedsættelse, der jo reelt er en skattelettelse, siger Aage Brusgaard.

Pressemeddelelse fra Fremskridtspartiets gruppeformand, Aage Brusgaard

www.frp.dk

Læs også: Enorm grænsehandel:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/25/enorm-gr%c3%a6nsehandel/

Læs også: En højt skattet medborger – Carsten Skattenkoch:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/20/en-h%c3%b8jt-skattet-medborger-carsten-skattenkock/

Arbejdsløsheden en skamplet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7 / August 1991 / 19. årgang

Arbejdsløsheden en skamplet

Flere og flere kommer i den ulykkelige situation at miste sit arbejde.

At blive arbejdsløs er aldrig sjovt og specielt i en tid, hvor muligheden for nyt arbejde er meget svær.

Det sørgelige er, at de såkaldte ansvarlige partier har travlt med at bruge arbejdsløsheden i kampen om regeringsmagten.

Man kan heller ikke påstå, at de forskellige afgifter/skatter, erhvervslivet pålægges, ligefrem er beskæftigelsesfremmende – tværtimod.

Socialdemokratiet forsøger at bruge arbejdsløsheden som et middel til at vælte regeringen (V og C, red.). dog husker vi vel alle, at det ikke ligefrem var fuld beskæftigelse, som var kendetegnende, da vi før 1982 havde den tvivlsomme fornøjelse af socialdemokrater og regeringstaburetterne.

Det er måske efterhånden naivt at anbefale skattelettelser – da det let kan lyde hult efter snart 9 års tomme (borgerlige) løfter.

Det skal gøres attraktivt at yde en indsats og folketinget skal holde sig fra at pålægge virksomhederne nye byrder (skatter).

Forhøj den skattefrie bundgrænse til gavn for arbejderen og stop alle bruttolønstigninger til gavn for virksomhedernes omkostninger og lad så erhvervslivet få fred til at sætte gang i hjulene.

Johannes Sørensen, Landsformand for Fremskridtspartiet

www.frp.dk

Læs også: Konkurrenceevnen skal genskabes: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/12/konkurrenceevnen-skal-genskabes/

Læs også: Plyndringstogtet:

 http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/15/plyndringstogtet/

Landsformanden har ordet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6-7 / Juni-juli 1993 / 21. årgang

I uddrag bringes:

Landsformanden har ordet 

Folkeafstemningen den 18. Maj 1993 medførte et ja til Unionen. Stemmeprocenten var høj selvom befolkningen var ved at være træt af mediernes Unions-fokusering. Nu må vi så håbe på og arbejde for en demokratisk udvikling af Unions-samarbejdet, så vore demokratiske traditioner kan overleve. Den positive udvikling med rentefald kan forhåbentlig give erhvervslivet ny optimisme til gavn for eksport og beskæftigelse.

Rødkløveregeringens (A, B, CD og KrF, red.) skattereform bliver tilsyneladende til et kludetæppeforlig og desværre tegner de 23 lovforslag til en skattereform ikke til at være meget andet end blålys og skatteomlægning. Beregninger i dag viser, at den danske industri og det øvrige danske erhvervsliv får en ekstraregning på over 3 milliarder kroner årligt efter 1998. Yderligere kan erhvervslivet forvente ekstra miljøafgifter m.v. Konklusionen for erhvervslivet er derfor, at skattereformen stik imod, hvad der er brug for, vil bremse erhvervslivets udvikling og belaste konkurrenceevnen. I øvrigt mangler forslagene til skattereformen et kraftigt islæt af Z-skatteidéer. En virkelig skattereform skal først og fremmest medføre skattelettelser ved hævelse af den skattefri bundgrænse, samt give en ganske betydelig forenkling af hele vort tåbelige skattesystem.

Det er simpelthen på tide, at Fremskridtspartiet tages alvorligt med i omlægningen og forenklingen af hele vort skattesystem. Kun et forenklet skattesystem efter Fremskridtspartiets idéer og tanker giver den fornyelse og lettelse, der er afgørende nødvendig, hvis det danske erhvervsliv skal have muligheder for at skabe produktionsfremgang, eksportfremgang og mere beskæftigelse. Før eller senere må fornuften da vel sejre!

Johannes Sørensen, Landsformand

www.frp.dk

Læs også: Konkurrenceevnen skal genskabes: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/12/konkurrenceevnen-skal-genskabes/

Læs også: Lær af Delaware:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/07/l%c3%a6r-af-delaware/

Indkomstskatten er ubrugelig

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19 / 4. november 1976 / 4. årgang

Indkomstskatten er ubrugelig

Den er samfundsskadelig og uretfærdig.

Det er en grundtanke i fremskridtspolitikken, at de samlede offentlige udgifter skal nedsættes kraftigt, så borgerne skal af med mindre i samlede skatter og afgifter.

De samlede skatter og afgifter består af så forskelligartede ydelser som f.eks. indkomstskat, moms, ejendomsskat, told, A/S skat, afgift på øl, spiritus og tobak o.s.v., o.s.v.

En beskæring af de offentlige udgifter ville derfor kunne udmøntes i lempelser af mange slags skatter og afgifter.

Skat på arbejdsindsats

Fremskridtspartiet mener imidlertid, at det frem for alt er indkomstskatten, der skal lettes eller fjernes, fordi den i bund og grund er en skat på arbejde og på den indsats, hvorved arbejdspladser skabes. Da indfrielse af udlandsgælden og fortsat velfærdsfremgang først og fremmest kræver arbejdsindsats, er det særdeles uforstandigt, at bevare denne skatteform.

En 1903-model

Dertil kommer, at indkomstskatten hører til i tidligere tiders stillestående, let overskuelige samfund. Det er aldeles umuligt, at udforme den på hæderlig vis i det samfund, der nu er under udvikling. Dels udspecialiserer indtægtsdannelsen sig på mange forskellige arbejdsområder, så det ikke lader sig gøre for et embedsmandsapparat at foretage en rimelig og ligelig bedømmelse. Dels bevirker den stigende internationalisering, at kontrolarbejdet umuliggøres mere og mere for flere og flere skatteydere.

Indkomstbegrebet kunne bruges i det prisstabile, enkle samfund, vi havde ved indkomstskattens indførelse i 1903. Manglerne trådte ikke så skarpt frem, fordi satserne var så små – toppen lå på 2½ pct. og skavankerne var derfor ikke til at få øje på.

Uanvendelig

På baggrund af sit lektorat i skatteret ved Københavns Universitet og sin erfaring fra praktisk skattearbejde er Mogens Glistrup nået til den entydige konklusion, at indkomstskattebegrebet er aldeles uanvendeligt som beskatningsgrundlag under nutidens forhold.

Forslagene om at rydde op i fradragsjunglen hører kun hjemme hos ukyndige romantikere og hos kynikere, der ønsker et øget skattetryk.

Indkomstskatten er direkte samfundsskadelig, idet den beskatter arbejdsindsats og til trods for mange års ihærdigt arbejde på at gøre den millimeterretfærdig, er resultatet kun blevet en uoverskuelig jungle af regulativer, som til trods for et enormt administrationsapparat ikke giver retfærdighed.

Redaktionen

www.frp.dk

Læs også: Venstres skattehistorie – eller hvorfor Fremskridtspartiet er nødvendigt: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/25/2044/

Befolkningen straffes på grund af det offentlige overforbrug

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / Maj 1997 / 25. årgang

Befolkningen straffes på grund af det offentlige overforbrug 

Regeringens (A og B, red.) nyeste razzia ned i skatteydernes lommer for at pålægge dem nye afgifter, er det klokkeklare bevis på, at Nyrup & Co. ikke kender ordet besparelser. De nye afgifter skal efter planen give to mia. kr., hvilket svarer til en halv pct. af statens udgifter. Det beløb evner regeringen desværre ikke at finde på budgetterne. Alene i finansloven for i år, er der ellers nok at tage fat på.

De offentlige udgifter til udlændinge er på 11,6 mia. kr. Men hertil bortødsles yderligere milliarder til udgifter som ikke umiddelbart lader sig opgøre.

Regeringen hæver miljøafgifterne, fordi vi skal værne om miljøet. Når danskerne så ændrer adfærd og gør det, regeringen siger, kvitterer den med at hæve miljøafgifterne. Derfor handler det reelt for regeringen om at skaffe flere penge.

Regeringen har ikke format til at gennemføre de nødvendige massive besparelser, der skal danne grundlag for skattelettelser og afdrag på gælden. Regeringen er uduelig og er kørt fast. Derfor er det for Fremskridtspartiet en hovedopgave, at befri Danmark for den nuværende regering.

Fremskridtspartiet arbejder for en ikke-socialistisk regering, der har evnen og viljen til at rette op på samfundet. Derfor er et folketingsvalg nødvendigt hurtigst muligt.

Resolution vedtaget på amtsrepræsentantmødet

www.frp.dk

Læs også: Støt Fremskridtspartiet:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/30/st%c3%b8t-fremskridtspartiet/

Læs også: Antallet af offentligt ansatte vokser hvert fjerde minut: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/07/17/antallet-af-offentlige-ansatte-vokser-hvert-fjerde-minut/

Socialdemokratiets skattetryk

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 17 / 7. oktober 1976 / 4. årgang

Socialdemokratiets skattetryk

For 20 år siden arbejdede danskerne 14 minutter pr. time for det offentlige og resten for sig selv.

Nu beslaglægger skatter og afgifter 32 minutter pr. time og udgifterne svarer til 37 minutter pr. time.

Finansminister Knud Heinesen (A) har i en debat i Aarhus Stiftetidende blandt andet skrevet: ”Under debatten i Folketinget i august om gennemførelsen af regeringens (Socialdemokratiet, red.) forslag om den økonomiske politik kom Fremskridtspartiets ordfører med nogle løse påstande om, at de afgiftsforhøjelser, der indgik i forslaget, ville betyde et kraftigt voksende skattetryk”.

Som sædvanlig håber Anker Jørgensens (A) folk at kunne bluffe befolkningen til at tro, at fremskridtsfolkene er nogle skrækkelige stratenrøvere, der ingen indsigt eller ansvarlighed har i de økonomiske sammenhænge, som socialdemokrater og andre etablerede partier skulle være de rutinerede eksperter i.

Enhver, der gider læse sætningen med lidt eftertanke, vil imidlertid indse, at den er det rene nonsens. Selvfølgelig vil afgiftsforhøjelser på hen ved 6 milliarder kroner betyde et kraftigt voksende skattetryk. Når der her gøres så meget ud af denne enkelte sætning, beror det på, at der er tale om et fænomen, som dækker mere end 90 pct. af de kritiske avisartikler man finder mod Fremskridtspartiets program. Der udslynges bare nogle overfladiske angrebspåstande mod os i den sikre forvisning, at næsten ingen af læserne evner eller orker at trænge til bunds i sandheden, der vistnok undtagelsesfrit er, at de økonomiske synspunkter og talsammenhænge, som Fremskridtspartiet har fremført, altid har været pinligt korrekte og aldrig overdrevne.

Resten af Heinesens lange udredning angår ved nærmere eftersyn noget helt andet end skattetryk, nemlig et nationaløkonombegreb, som han kalder ”kollektivt konsum i pct. af rådighedsbeløb”. Disse fine ord dækker imidlertid ikke over noget, der knyttes særlig interesse til i virkelighedens verden. Her er den hårde realitet, at for hver gang, der arbejdes en gennemsnitsarbejdstime i Danmark, skal de godt 32 minutter afleveres til det offentlige i form af alskens skatter og afgifter. Når det offentlige skal skaffe dækning for sine enorme udgifter, skal vi endda op på 37 minutter. Foreløbig lader Heinesen imidlertid blot falsk købekraft rende ud i omsætningen ved at frihjulskøre med et ud fra alle synsvinkler aldeles uanstændigt statsunderskud.

For en snes år siden var det ikke 32 minutter, men 14 minutter. Da Danmark fik sin VKR-regering i 1968, var tallet steget til 20 minutter og dette gennemsnit – en tredjedel af produktionen til skatteformål – er det, Fremskridtspartiet vil vende tilbage med sit program om 60.000 kroners skattefrit bundfradrag.

Velstanden er jo vokset enormt takket være danskernes flid, den lange fredsperiode, teknikkens udvikling og de internationale handelsskrankers lettelse. En lettelse af indkomstskatteåget vil yderligere føre til velstandseksplosion, som vi så det i det skattefrie jubelår i 1968.

Derfor er den tredjedel, som Fremskridtspartiet vil overlade til det offentliges virkeområde, tilstrækkeligt til, at det offentlige kan løse alle sine opgaver og til, at vi kan sørge bedre for dem, der virkeligt trænger – de syge, de handicappede og de ældre.

Hvis Heinesen og konsorter imidlertid får lov til at fortsætte med at ødelægge den danske økonomi, bliver den oprydningsopgave, der så yderligere skydes ud, stedse mere omfattende og ubehagelig. Det skal man imidlertid ikke bebrejde Fremskridtspartiet, som fra første færd har advaret, men derimod de partier, der sikrer den socialdemokratiske ødelæggelsespolitik. Altså Kristeligt Folkeparti, radikale og centrum-demokrater samt – på skift – Venstre og konservative.

Mogens Glistrup

www.frp.dk

Læs også: Antallet af offentligt ansatte vokser hvert fjerde minut: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/07/17/antallet-af-offentlige-ansatte-vokser-hvert-fjerde-minut/

Læs også: Velfærd frem for vanvid: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/13/velf%c3%a6rd-frem-for-vanvid/

Læs også: Det sku´ være så godt: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/03/det-sku%c2%b4-v%c3%a6re-sa-godt/

Arveafgift

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 8 / 22. april 1976 / 4. årgang

Arveafgift

I februarudgaven af ”Det vil vi i Fremskridtspartiet” lyder et af de nye punkter: ”45. Arveafgift svares ikke, hvis arvingen er en fysisk person og han enten er ældre end arvelader eller dog mindre end 10 år yngre end han”.

Begrundelsen herfor er, at de gældende arveafgiftsregler forskelsbehandler landets familier. Der opstår nemlig større samlet afgiftsbelastning på slægtsformuen, når der kommer hyppige arvefald som følge af, at der ikke består den sædvanlige generationsforskel mellem arvelader og arving. Dertil kommer, at det ofte vil føles unaturligt med et indbrud fra skattevæsenets side i økonomien, hvis midlerne stort set forbliver i samme generation eller måske endda går op i en ældre generation.

De hyppigst forekommende tilfælde er barnløse ægtefæller eller ægtefæller, der ikke kan sidde i uskiftet bo, for eksempel fordi der har været særejemidler. Imidlertid forekommer der jo på den ene side ægteskab mellem personer, som der er stor aldersforskel på og på den anden side tilfælde, hvor arvingen ikke har vielsesattest med afdøde – for eksempel tilfælde, hvor ugifte søskende igennem et langt liv har haft fælleshusholdning.

Fremskridtsforslaget er i paragrafform forelagt Folketingets skatte- og afgiftsudvalg og forventes at komme til afstemning i folketingssalen i foråret 1976.

Mogens Glistrup

www.frp.dk

Læs også: En højt skattet medborger – Carsten Skattenkoch:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/20/en-h%c3%b8jt-skattet-medborger-carsten-skattenkock/

Læs også: Protest mod ØD og arveafgiften: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/02/protest-mod-%c3%b8d-og-arveafgiften/

Sådan bruger Danmark pengene

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 17 / 7. oktober 1976 / 4. årgang

Sådan bruger Danmark pengene

Selv om vi får flere og flere kroner mellem hænderne, behøver det ikke at betyde, at vi disponerer over større og større købekraft

Som bekendt er det forbundet med uoverstigelige vanskeligheder både principielt og praktisk at opgøre et nationalprodukt i et entydigt tal. Den måde, som man bruger i Danmarks Statistik, indebærer bl.a., at når man tager en mand ud af erhvervslivet, hvor han hidtil har tjent 80.000 kroner og i stedet for lønner ham med 220.000 kroner for at sidde og nørkle på Danmarks Statistiks eget kontor, stiger nationalproduktet med 140.000 kroner, selv om vi vitterligt er blevet fattigere i den anledning. Sådan er der utalligt stort og småt.

Rådighedsbeløbet

Ikke desto mindre ofres der et væld af skatteyderpenge på hvert år at opgøre et nationalprodukt. Hertil lægger man så årets importoverskud – altså det, som vi har brugt i Danmark af udlandets opsparing – og kommer derigennem frem til, hvor meget, der har stået til rådighed for den danske befolkning i det pågældende år.

Neden for i kolonne 1 (skemaet er desværre ikke vist her, red.) disse rådighedsbeløb angivet i milliardkroner. Da man stort set benytter det samme beregningsgrundlag år for år, fortæller det naturligvis noget om udviklingen.

Når der over perioden er sket en femdobling, er en hovedforklaring, at kronen er blevet mindre og mindre værd. I kolonne 2 har vi søgt at vise, hvordan den reelle velstandsudvikling ville have været, hvis 1960-møntværdien havde ligget fast. Ved beregningen er der benyttet forbrugerprisindekset, der udtrykker det fulde forbrugerprisniveau. Med andre ord er de stigende afgifter også indregnet, mens de som bekendt ikke mere indgår i det lønregulerende pristal. Tilbagegangen fra 1973 til 1974 skyldes oliekrisen og stagnationen fra 1974 til 1975 må tilskrives arbejdsløsheden.

”FREMSKRIDT” har tidligere – (1973-5, side 4 og 1973-9, side 3) – bragt nogle lignende opstillinger. Dengang blev de brugt til at illustrere det stigende skattetryk. I denne omgang vil vi benytte tallene til at anskue nogle andre synsvinkler.

Fordelingen

I kolonne 3 har vi således opført, hvor mange procent, der hvert år er benyttet til bruttoinvesteringer. Desværre giver Danmarks Statistik ikke tal for, hvor stor en del af disse bruttoinvesteringer, der foretages af det offentlige og hvor stor en del, der bliver privat ejendomsret undergivet.

Derimod udsender Danmarks Statistik oplysning om, hvordan det resterende forbrugsbeløb fordeler sig mellem offentligt forbrug og privat forbrug. Procenttallene herfor findes i kolonne 4 og 5.

For hvert år giver tallene i kolonne 3, 4 og 5 tilsammen 100 pct.

I det offentlige forbrug indgår ikke indkomstoverførsler som folkepension, arbejdsløshedsunderstøttelse, børnetilskud, boligsikring o.s.v., hvor midlerne vel er med til at øge skattetrykket derved, at pengene går ind over de offentlige kasser, men hvor udbetalingen sker til privat forbrug hos en bestemt person, der ikke direkte yder modvederlag for udbetalingen. Det offentlige forbrug er altså sådan noget som administration, Ulandshjælp, biblioteker, undervisning, hospitaler, teaterstøtte, DSB-underskud, politi og domstole, forsvaret o.s.v. Skattepolitisk Oversigt, hvorfra en del af tallene er hentet, uddrager som nøgletal, at det offentlige forbrug i de første fem år (1960-65) voksede med 108 pct., mens det private samtidig med kun steg med 62 pct. I den efterfølgende femårsperiode (1965-70) var stigningen henholdsvis 120 og 62 pct., mens den i de sidste fem år (1970-75) er henholdsvis 117 og 68 pct.

Udviklingen

Væksten i den egentlige offentlige sektor – hovedskurken i dansk økonomis tragedie – er altså stadig betragtelig. Også efter at vi er kommet VKR-regeringen og de øvrige sørgelige 1960er på afstand. Baggrunden herfor er, at når man først går i gang med alle de mange nye offentlige anlæg, som blev besluttet, da Folketinget særligt skejede ud, følger der nye anlægsudgifter og driftsudgifter i kølvandet. Tænk bare på oprettelsen af de nye universiteter, daginstitutioner, social bistandslov o.s.v., hvortil fundamentet blev lagt i 1960erne. Der må derfor en meget hård opbremsning til, for at tallene kan komme ind i ret gænge. Med det enorme ensidighedsforspring i den offentlige sektors favør, der har fundet sted, burde vi naturligvis nu komme frem til, at stigningen var væsentligt større i det private forbrug end i det offentlige.

Selve den omstændighed, at tallene for vækst i offentligt og privat forbrug nu nærmer sig hinanden (i 1973-75 var de henholdsvis 37 og 27 pct.) viser dog, at fremskridtsbevægelsen har haft sin enorme indflydelse. Som nævnt ville inertiens lov have ført til, at forskellen blev større og større i privatforbrugets disfavør, hvis gammelpartierne ikke var blevet indjaget den enorme fremskridtsforskrækkelse.

Redaktionen

www.frp.dk

Læs også: Det sku´ være så godt: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/03/det-sku%c2%b4-v%c3%a6re-sa-godt/

Læs også: Danmarks Statistik har fanden skabt: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/09/danmarks-statistik-har-fanden-skabt/

Læs også: Lønpolitik: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/12/l%c3%b8npolitik/

Meningsløse ofre

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 17 / 10. oktober 1977 / 5. årgang

Meningsløse ofre

Deltagerne i dette års augustforlig bør allerede nu afsende postkort til venner og bekendte med ønsket om en glædelig jul, såfremt de da ikke er i besiddelse af en mere end almindeligt veludviklet sans for galgenhumor.

Thi fra augustforlig2 til december d.å. vil reallønnen nemlig – efter alle eksperters bedømmelse – falde omkring 6 procent, så den søde juletid vil få en kraftig smag af bittermandel i den nationale risengrød og vil således – ud fra materielle betragtninger – blive alt andet end sød og glædelig.

Tilsyneladende regner den socialdemokratiske julemand Jørgensen og hans tre veltjente vatnisser – Hartling (V), Helveg (B) og Schlüter (C) – dog med, at den almindelige offervilje omkring denne højtid kan få befolkningen til at sluge bittermandler uden at kny. I så fald vil de, når julefreden toner bort, brat blive revet ud af denne vildfarelse. Folk og vælgere i almindelighed er ikke dumme, så når det til fulde går op for dem, at deres penge slet ikke er gået til et godt formål, men at arbejdsløsheden, underskuddet og gælden tværtimod er steget – ja, så vil de gøre oprør og kræve lønforhøjelser som kompensation for deres meningsløse ofre.

Til den tid – om ikke før – vil augustforliget revne med et brag og alle vil klandre hinanden – men aldrig sig selv – for det dårlige resultat og ende med i skøn samdrægtighed at skyde skylden på de udefra kommende vanskeligheder.

Men det er ikke verdenskonjunkturerne, der er skyld i vort høje omkostningsniveau med deraf følgende forringet konkurrenceevne, betalingsbalanceunderskud, arbejdsløshed og reallønsnedgang og de bærer heller ikke skylden for vor store udenlandsgæld.

Skylden bæres af de tre vatnisser, der sammen og hver for sig gennem tyve år har tilladt Socialdemokratiet at lægge sin klamme hånd på en stigende del – nu over halvdelen – af nationalindkomsten.

Derfor er det egentligt rystende ligegyldigt, hvad de finder på i den netop påbegyndte folketingssamling – et nyt kriseforlig eller et rask lille valg – så længe de ikke forstår, at der kun er én – gentager én – løsning på samtlige problemer, nemlig OFFENTLIG SPARSOMMELIGHED med deraf følgende skattelettelser, med deraf følgende reallønsfremgang uden omkostningsforøgelser etc. etc.

Det er en såre enkel løsning, men ingen papløsning af den grund. Sandheden er som bekendt altid enkel og altid ilde hørt.

Redaktionen

WWW.FRP.DK

 

Læs også: De kunne jo ikke: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/03/24/de-kunne-jo-ikke/

Læs også: Renteudgiften til udlandet nu 100 mil. om dagen: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/13/renteudgiften-til-udlandet-nu-100-mill-om-dagen/

Radikal konkurrence

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 20 / 18. november 1976 / 4. årgang

Radikal konkurrence

På en rejse over Sjælland sad der i kupeen en ung mand, tydeligvis en nyudsprunget konfirmand. Han var lidt uheldig og kom til at slippe en vind og blodrød i hovedet skyndte han sig at knirke med de nye sko. Da vi havde kørt lidt var der en ældre mand, der sagde: ”Ja, unge mand, det klarede du jo meget godt, men hvordan bortforklarer du lugten?”.

Det parti, der står på de svageste fødder i dag, er vel nok de radikale med den splittelse, der er inden for partiet og ikke mindst efter erklæringen om, at de ønsker at være slyngveninde med Socialdemokratiet og at de lover, at være bydreng for dette parti før, under og efter et kommende valg. Det kan måske tydes som fremgang, at de radikales vælgere for fremtiden ved, hvad deres stemmer vil blive brugt til, hvad tilfældet jo ikke har været tidligere.

Da angreb altid er det bedste forsvar, har den radikale folketingskandidat på Bornholm i et læserbrev opfordret til en konkurrence om, hvem, der kan skrive mest ufordelagtigt (for at sige det mildt) om Fremskridtspartiet. Flere fra andre partier har da også naivt ladet sig spænde for vognen og sat fantasien i sving. Hvad de stikker fremskridtsfolkene i skoene er dog ret stereotypt: Nazisme og egoisme er gennemgående udtryk. Mærkeligt at de endnu ikke er kommet til hvid slavehandel og narkotikasmugling. Men en ting må man lade dem: De forstår skam, at ”knirke med skoene”.

I 60erne overtog gammelpolitikerne er gældfrit Danmark, uden arbejdsløshed. I dag har vi i udlandet lånt 72 milliarder kroner i kortfristede højtforrentede lån. Vi har 40 milliarder kroner til gode, hovedsagelig hos Ulande og disse tilgodehavender er rente- og afdragsfri. Vi har et handelsunderskud på 14 milliarder kroner og regeringen (Socialdemokratiet, red.) har sat sit forbrug til 20 milliarder kroner mere, end de får ind i skatter og afgifter. Vi har 125.000 arbejdsløse.  (Disse tal er et par dage gamle og vil, når du læser dette, allerede være højere).

Som den gamle mand sagde: ”Hvordan bortforklares lugten?”.

A.    Sørensen

www.frp.dk 

 

Læs også: Fremskridtsfolk afslørede Ekstra Bladets nazi-løgn om Glistrup:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/07/15/fremskridtsfolk-afsl%c3%b8rede-ekstra-bladets-l%c3%b8gn-og-misbrug-af-simon-wiesenthals-navn/

 Læs også: Radikal muslimsk dødsstraf og håndsafhugning:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/29/radikal-muslimsk-d%c3%b8dsstraf-og-handsafhugning/

Læs også: Tomme radikale fraser:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/29/tomme-radikale-fraser/