Landbrugsødelæggelsen

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 23 / 19. juni 1981 / 9. årgang

Landbrugsødelæggelsen

Hvad ABCVQM-partiernes højrentepolitik har forøvet.

Viceborgmesteren i Nr. Snede kommune Otto Krogh Møller beskriver landbrugets ulykkelige situation:

”Ejendomspriserne halveres gennem tvangsauktioner. Som regel med et ødelagt produktionsapparat og en nedslidt maskinpark. De mest initiativrige og de mest produktive landmænd går fallit.”

En af de mange menneskeskæbner fremdrages i Information:

”Søren Nør Christensen erhvervede for fire år siden et 38 tønder land stort brug i Voldby mellem Silkeborg og Århus. I dag har familiens gæld oversteget halvanden million kroner, og selv om kreditorerne har opfordret Søren Nør til at fortsætte, mener han ikke, at der er anden vej tilbage end tvangsauktionen. Jeg kunne godt fortsætte driften, men i så fald skulle jeg låne yderligere – uden udsigt til at få min gæld nedbragt. Den rentebyrde, vi må slås med for tiden, er simpelthen umulig at hamle op med, når man er en forholdsvis ung landmandsfamilie med et nystartet brug”.

I en periode på næsten halvandet år supplerede Søren Nør familiens indtægt som specialarbejder på aften- og nathold i Bjerringbro på pumpefabrikken Grundfos. I dagtimerne passede han gården.

”Jeg kunne naturligvis ikke holde til at have døgnarbejde i det lange løb. Til sidste var jeg ved at gå helt i stykker og måtte sige op på fabrikken”.

Søren Nørs hustru har bortset fra en længere sygdomsperiode haft udearbejde som hjemmehjælper. Det har simpelthen været nødvendigt for at skaffe brød på bordet til ægteparret og de to børn på fem og to år.

I 1976 købte han gården for 1 million kroner. ”Jeg kalkulerede ud fra, at ejendommen ville stige yderligere i værdi, og at jeg så ville få lånemuligheder. Men udviklingen gik den anden vej – ejendomspriserne stagnerede”.

Ægteparret stillede til købet med 70.000 kr. som de selv havde sparret op. Dertil lånte de privat 115.000 kroner og kunne således præstere en udbetaling på knap 200.000 kr.

Driften skulle startes op og finansieres af et tiårigt banklån på 300.000 kr., som blev brugt til bl.a. investeringer i smågrise.

”Budgettet så meget rimeligt ud fra starten”, fortsætter Søren Nør, ”men hvem kunne vide, at diskontoen og renten ville springe, som den gjorde? Jeg har regnet ud, at diskontospringet alene har givet mig en merudgift på 20.000 kr. Ved siden af har vi så oplevet omkostningsstigninger, især på opvarmningssiden.

En 26 kgs gris kostede i september 1977 296 kr. I dag er prisen under 250 kr.

En ny svinestald i 1978 blev vurderet hos realkreditinstituttet DLR, som sagde god for projektet. Det kostede 276.000 kroner og var nødvendigt for overhovedet at få en produktion i gang. DLR var dengang villig til at låne mig 480.000 kr. kontant.”

Fremskridtspartiet

www.frp.dk

Læs også: Landbrugskrisen skærpes: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/28/landbrugskrisen-sk%c3%a6rpes/

Læs også: Landbrugets muligheder: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/28/landbrugets-muligheder/

Læs også: Det betaler sig ikke længere at bestille noget: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/18/det-betaler-sig-ikke-l%c3%a6ngere-at-bestille-noget/

Facts om gæstearbejdere: Kun 5 % bliver danskere

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 34 / 2. oktober 1981 / 9. årgang

 

Facts om gæstearbejdere

 

Kun 5 % bliver danskere

 

Problematikken omkring gæstearbejderne i Danmark blev berørt ved landsmødet. Fremskridtspartiets redaktion bringer her nogle kendsgerninger.

 

I de sidste 5 folketingsår er der bevilget dansk statsborgerskab til 1.837 personer fra lande i Sydeuropa, Nordafrika, Pakistan og Mellemøsten. Der er i alt fra disse lande bosat 37.592 indbyggere pr 1. januar 1981. Det vil med andre ord sige, at kun ca. 5 % af indvandrerne er blevet danske statsborgere i den nævnte periode.

 

Her følger listen over lande, hvis borgere i de sidste 5 folketingsår har opnået dansk statsborgerskab, i parentes anfører vi antallet af indvandrere ved nytår:

 

Jugoslavien     320  (7.317)

Tyrkiet               52 (15.832)

Pakistan          348   (6.598)

Italien              129   (1.695)

Spanien          113   (1.002)

Marokko          106   (2.117)

Portugal            30      (250)

Tunesien          17      (162)

Algeriet             56      (282)

Libyen                7         (

Ægypten         262      (491)

Saudi Arabien..   0        (13)

Jordan               49     (673)

Syrien                57      (105)

Irak                    41        (98)

Iran                    43      (232)

Libanon               96      (133)

Israel                128      (576)

 

Udlændinge, som er gift med en dansker, kan opnå dansk indfødsret efter 3 år. Dog kan udenlandske kvinder, der er gift med danske mænd nøjes med at opholde sig i Danmark i 1 1/2 år, men denne regel udløber i 1983.

 

Nordiske statsborgere, og dansk sydslesvigere får statsborgerskab efter 2 år.

 

Politiske flygtninge skal vente i 6 år, mens øvrige må vente i 7 år.

 

I november 1973 indførte Danmark et såkaldt indvandrerstop. Det vil efter gældende 7-års regel betyde, at stort set alle gæstearbejdere i Danmark, såfremt de ønsker det, vil kunne opnå dansk statsborgerskab. Fremskridtspartiet har i hele den periode vi har været repræsenteret i Folketinget stemt for, at udlændinge efter 7 års ophold i Danmark kan få statsborgerskab. Det, der har vakt opsigt, har været, at gæstearbejderne, der har begået kriminelle handlinger, efter Fremskridtspartiets opfattelse ikke burde kunne blive danske statsborgere.

 

H. C. Hansen

www.frp.dk

Læs også: Assimilation eller permission – fremmedarbejderproblemet igen:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/03/assimilation-eller-permission/

Dansk er ikke altid godt

Må citeres med fuld kildeangivelse:

 Fremskridt nr. 11 / 20. marts 1981 / 9. årgang

 

 

”Flere danske udsendelser i fjernsynet, TVs egenproduktion skal øges”. Sådan lyder slagordene i denne tid. Der må jo findes på et eller andet for at få den kraftige licens, der lurer lige om hjørnet, til at glide ned. Og at produktionen i Tv-byen ikke er noget at skrive hjem om, er en kendsgerning, men det har noget med produktivitet at gøre, og er en helt anden sag.

 

Ved en første overfladisk betragtning lyder det som en god idé med flere danske programmer på flimmerskærmen. Fedt mand! Flere Matador og TV i Teltet, et nyt ”Bytinget” hver måned, Sportslørdag året rundt og ”Dus med dyrene” lørdag efter lørdag.

 

Jo, godmorgen!

 

For det første er Matador ikke en DR-”egenproduktion”, men en entrepriseopgave lagt ud til løsning hos det frie velfungerende erhvervsliv. For det andet stammer TV i Teltet, Bytinget og Sports-lørdag fra Provinsafdelingen, to DR-departementer, der afgjort ikke er udset til at få del i evt. økonomiske -, mandskabs- og facilitetsmæssige forbedringer.

 

Nej, det er helt anderledes seerfjendske planer, formynderne i monopolet og deres socialistisk politiske bagland omgås med. Det er de løftede pegefingres, de indoktrinerende, de samfundsnedbrydende og B&U`s familiefjendske programmer, der skal styrkes. Og da planerne ikke samtidig omfatter nogen udvidelse af sendetiden betyder det ud med Dallas, færre af de fremragende engelske serier og nedskæring af god, uforpligtende underholdning fra Amerika.

 

Melodi Grand Prix

Hvordan Danmarks Radio, når det gælder egenproducerede underholdningsprogrammer, misbruger licenspengene er det nu overståede Melodi Grand Prix et afskrækkende eksempel på. Hvad der tidligere var noget nær en folkelig næsten landssamlende kultur- og mediebegivenhed var kogt ned til en ligegyldig dårligt planlagt og uanstændigt afviklet happening, hvor det udelukkende var ”vennerne”, der var indbudt til at dyste, -(heller) ingen fri konkurrence her.

 

Og det byder man os i Volmer Sørensens, Victor Cornelius`, Grethe Søncks. Rachel Rastennis og Gustav Wincklers fædreland!

 

Torben Zinglersen medlem af Radiorådet

WWW.FRP.DK  

 

Læs også: Hvem bestemmer, hvad der skal undgå vores opmærksomhed?:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/12/hvem-bestemmer-hvad-der-skal-undga-vores-opm%c3%a6rksomhed/ 

Det andet Danmark

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 23  / 19. juni 1981 / 9. årgang

 

 

Sommeren er begyndt. Ferien på Christiansborg er startet. Folketingssalen ligger øde hen. Korridorerne på Christiansborg står tomme.

 

I Finansministeriet arbejder embedsmændene påhøjtryk, og her dukker i ny og næ politikere fra Socialdemokratiet – op, for at gennemgå det Statsministeren kalder ”frynser”. Sommeren over vil der blive arbejdet med at udfærdige den Finanslov, som vil udvise det største driftsunderskud nogensinde i danmarkshistorien under fredsforhold.

 

Finanslovsforslaget vil, når det fremsættes, give udtryk for det majforlig, der er indgået mellem Socialdemokratiet og de tre små forligspartier. Som en klar konsekvens heraf vil Fremskridtspartiet naturligvis stemme NEJ til Finansloven. Venstre og Konservative vil sandsynligvis som de plejer, stemme JA. Til trods for, at disse to partier kraftigt har advaret mod majforliget, vil de sikkert slutte året af med endnu engang at støtte Socialdemokratiet, sådan som de gjorde i 1980 og alle tidligere år.

 

Det er nyt for Venstre og Konservative overhovedet at være i opposition. Det Danmark, som man med rette kan kalde Socialdemokratiets Danmark er ikke blevet skabt af Socialdemokratiet alene. Venstre og Konservative har arbejdet med her på. Forlig er indgået efter forlig. September-forlig har fulgt august-forlig. Hvis det ene af partierne ikke har villet, har det andet stillet sine mandater til rådighed. Venstre har endda bøjet sig så dybt, at det har trådt ind i en socialdemokratisk regering, som først blev opløst for mindre end to år siden.

 

Venstres og Konservatives ledende politikere befinder sig særdeles vel i Socialdemokratiets Danmark. Venstre og Det Konservative Folkeparti er i opposition dels af angst for betalingsbalancen, – dels fordi Socialdemokratiet ikke har brug for dem i øjeblikket.

 

Fremskridtspartiet er i opposition, fordi vi ønsker ET ANDET DANMARK.

-        Et andet Danmark, end det Socialdemokratiet har skabt

-        Et Danmark befriet for statens og politikernes formynderi.

-        Et Danmark, der vil forsvare det enkelte menneskes ret overfor staten.

-        Et Danmark, der ikke stiller den enkelte overfor valget mellem solidaritet eller udstødelse.

-        Et andet Danmark, hvor der som der står i Oskar Hansens dejlige sang: Danmark for folket er:

 

”plads for alle, der vil”

 

uanset om partibogen er i orden.

 

Leder

WWW.FRP.DK

 

Læs også: Den tabte tråd:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/03/23/den-tabte-trad/

————-

Læs også: Glistrups ønskedanmark:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/22/glistrups-%c3%b8nskedanmark/

————-

Læs også: Støt Fremskridtspartiet:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/30/st%c3%b8t-fremskridtspartiet/

Skatteplyndring

Må citeres med fuld kildeangivelse:

 Fremskridt nr. 2 / 16. januar 1981 / 9. årgang

 

Skatteplyndring 

 

Intet er så umoralsk som skat, og ingen røver eller bandit kan gøre det så groft som staten. De indirekte skatter er de mest lumske, dem betaler man i bevidstløs tilstand. Hver gang du køber for 5 kr., hugger staten den ene, og hvis det drejer sig om spiritus eller tobak, eller hvis du køber en bil, snupper den grådige stat 7 kr., hver gang du betaler 10.

 

Socialisterne er mest opfindsomme og snu, når det drejer sig om at stjæle fra folk, og for nogle år siden lokkede de de borgerlige partier til at indføre kildeskat (det var dengang Poul Møller, C, fik hjertekvababbelse), således at også den direkte skat nu betales i delvis bevidstløs tilstand, medens den negles op af lønningsposerne.

 

Langt over halvdelen af arbejdsindtægten beslaglægges – direkte eller indirekte – af det offentlige, som derefter ”sviner” med vore penge.

 

Jovist er regeringen (Socialdemokratiet, red.) snedig. Først tager den alt fra folket og givet det bagefter en lille smule af rovet tilbage. Så får den ord for at være folkets velgører!

 

A. Th. Riemann

www.frp.dk

 

Læs også: Venstres skattehistorie: 

 http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/25/2044/

Landbrugets muligheder

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 19 / 22. maj 1981 / 9. årgang

 

Landbrugets muligheder

 

Landbruget er i klemme økonomisk og organisatorisk. Tvangsauktionerne breder sig i annoncespalterne, – i dag er det 38 i Jyllands-Posten.

 

Landbrugets arbejdere på slagterier og mejerier kræver lønforhøjelse på lige fod med andre lønmodtagere, og det er ikke at fortænke dem i, – landbruget har blot ikke råd til at betale.

 

Hvad gør man?

 

Regeringen (Socialdemokratiet, red.) har gennemført en række lapperier med ”støtteordninger”, der intet er værd. Det viser sig igen, at hver gang man støtter med en million, plyndrer man landbruget med nye skatter og afgifter på 2 millioner.

 

Landbruget forbløder langsomt og sikkert, ødelagt af jordskatter, særskat, formueskat, kapitalvindingsskat og urimelige renter.

 

Bønderne arbejder gratis og forærer samfundet 30.000 millioner kroner årligt, samtidig med at de beskæftiger 300.000 mennesker. Til gengæld bliver de hånet og trådt på. Man diskuterer hidsigt ”jobordninger” for unge arbejdsløse og samtidig uddannes årligt 2.400 unge landmænd for lidt. Om få år står man med en lang række ødelagte gårde og et lavproducerende landbrugserhverv.

 

Hvornår går landbruget i aktion?

 

Landbrugets ledere er rådvilde og desværre fastlåst i gammel partipolitisk og ortodoks tankegang.

 

Se dog til andre erhverv og lær af dem; Udviklingen skal jo vendes, og så er det åbenbart nødvendigt med hårde midler.

 

Landbrugsforhandlingerne må have en anden form og ikke godkendes, før de har været til urafstemning. Så vil lederne vågne op og blive virkelig aktive.

 

Modforholdsreglerne

 

Dersom der ikke kan opnås rimelige vilkår, må landbruget tage til modforholdsregler. Det kan landbrugerne ikke blive enige om, siges der. Jamen så brug dog nogle midler, der ikke kræver 100 % enighed, og som ikke slår noget i stykker for den enkelte landmand.

 

Nedsæt produktionen med 10 % og dersom det ikke er nok så med 20 % eller 30 %. Det vil koste samfundet 3.000 – 10.000 millioner kroner årligt og koster ikke landbruget noget, når de alligevel ikke tjener på produktionen.

 

Midlertidigt vil en produktionsnedsættelse tilmed øge likviditeten og afskaffe de dyreste lån.

 

Afsætning gennem fælles terminaler

 

Terminalerne bør nu etableres. De vil blive et meget effektivt våben i kampen for retfærdighed. Disse terminaler behøver ikke at koste noget, når de etableres som fem kontorer, – et på Sjælland og Fyn, og tre i Jylland. Gennem disse terminalkontorer distribueres alle landbrugsvarer og landmændene kan lukke et eller flere, til målet er nået.

 

Ingen landmand behøver at holde svin, kreaturer eller mælk tilbage under aktionen.

 

Et landbrugsproletariat bør ikke tolereres

 

Landbruget skal naturligvis have samme indtægter og levevilkår, som andre befolkningsgrupper.

 

Den eneste vej til at gennemtvinge dette er, at reducere de offentlige udgifter, stoppe for offentlig låntagning og heraf følgende renteplyndring, nedsætte almindelige skatter og afskaffe særskatter. Dette vil tilmed skabe nye arbejdspladser og afskaffe arbejdsløsheden.

 

Landbruget har midlerne; Ja, men hvorfor bruger man dem så ikke?

 

A. Th. Riemann

www.frp.dk

 

Læs også: Hvornår siver det ind?: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/16/hvornar-siver-det-ind/

 

Læs også: Uffe Ellemanns millionoverforbrug må få følger: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/30/uffe-ellemanns-millionoverforbrug-ma-fa-f%c3%b8lger/

 

Læs også: De gamle partiers bedragerier: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/20/de-gamle-partiers-bedragerier/

Landbrugskrisen skærpes

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 3 / 23. januar 1981 / 9. årgang

 

Landbrugskrisen skærpes

 

 

300 tvangsauktioner i januar kvartal

 

Kontorchef Ib Skovbæk, De danske Landboforeninger, kan ikke udelukke, at mellem 1.000 og 2.000 landbrug kommer på tvangsauktion i år – det er brug, som ikke kan reddes via de eksisterende støtteordninger.

 

Eksperter har beregnet, at indkomsten for de 10.000 dårligst stillede landbrug i året 1979/1980 ligger på et minus på kr. 100.000. Og så er det endda før privatforbrug. Mange af disse brug vil få overordentligt svært ved at undgå en økonomisk katastrofe.

 

Yderligere 10.000 har et overskud, som er så beskedent, at også de har behov for betydelige indkomstforbedringer for at kunne overleve. Gennemsnittet for disse 10.000 sidste ligger på en indkomst på kr.9.700. En sådan indtægt kan naturligvis ingen eksistere af i det lange løb. Dansk Landbrugs Realkreditfond venter, at ca. 300 landbrug vil komme på tvangsauktion i løbet af januar kvartal.

 

Gårdene som kommer på tvangsauktion, er meget vanskelige at sælge, og priserne ligger ofte 25 % under 16. Alm. Vurdering.

 

I december udgjorde restancerne for kvartalet 19 %, oplyser DLR. Et halvt år tidligere var samme procent 12. Tallene fortæller om den fortvivlede situation, landbruget befinder sig i.

 

Redaktionen

WWW.FRP.DK

 

 

Læs også: Vor tids paria – den selvstændige erhvervsdrivende:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/09/vor-tids-paria-den-selvst%c3%a6ndige-erhvervsdrivende/

Læs også: Det betaler sig ikke længere at bestille noget:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/18/det-betaler-sig-ikke-l%c3%a6ngere-at-bestille-noget/

Grundloven og de politiske hædersmænd

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 21 / 5. juni 1981 / 9. årgang

 

Grundloven og de politiske hædersmænd

 

Grundloven er tænkt som Folketingets lov at fungere efter.

Hvordan kan vi da på grundlovsdagen i 1981 i Folketinget hævde, at Grundloven overholdes?

 

Noget af det uskrevne i Grundloven er, at folketingsmedlemmer og partier nogenlunde skulle arbejde efter det, de er valgte på. CD har en gruppeformand, der har talt en del om ”de politiske hædersmænd”. Ved førstebehandlingen af lovforslaget om statsstøtte til Det Danske Stålvalseværk udtalte René Brusvang på vegne af Centrumdemokraterne, at den politiske overvejelse tilsagde CD at støtte dette regeringsforslag. CD vurderer altså ikke sagligt, hvorvidt man vil støtte et lovforslag, men udelukkende hvorvidt man støtter socialdemokraternes mishandling af det danske samfund.

 

En række af de seneste love, eksempelvis om at ejendomsskatter ikke kan fratrækkes, når boligomkostningerne gøres op til selvangivelsen, er eksempler på, at CD giver sikkerhedsstillelse til en regering, der går stik modsat af Erhard Jacobsens løfter om at ville beskytte den jævne borgers mulighed for at have sit eget hus. De faldende registreringsafgifter viser også, at den jævne borgers privatbil har det elendigt i det samfund, hvor CD holder en socialistisk regering ved magten.

 

De radikale, der historisk set skulle varetage husmændene, kan gå ud og tælle op blandt de konkurstruede husmænd og så glæde sig over deres virke som ”hædersmænd” i dagens Danmark. De vælgere, der har spildt deres stemmer på de politiske ”hædersmænd” i Kristeligt Folkeparti, er nok de vælgere, der er blevet mest bedragede. Kristeligt Folkeparti bidrager direkte til at holde et styre ved magten, der i hvert fald ikke trækker i retning af et samfund, hvor vor kristne kulturarv respekteres.

 

Det er trist, men på grundlovsdagen 1981 kan vi ikke tale om, at de tre små partier, der støtter den socialistiske regering, lever op til betegnelsen ”politiske hædersmænd” i hvert fald ikke, hvis de 3 partiers folketingsgrupper skal arbejde for den politik, der er annonceret som partiernes grundlag.

 

Det er synd for Danmark, at de forenede forligspartier ikke fuldt ud respekterer Danmarks Riges Grundlov.

 

Hvornår får vi dog et valg, så vælgerne kan få lov til at fælde dommen?

 

Leder

WWW.FRP.DK

 

 

 

Læs også: Arbejdsplads Christiansborg – langt værre end dens omdømme:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/03/03/arbejdsplads-christiansborg-langt-v%c3%a6rre-end-dens-omd%c3%b8mme/

Læs også: Frem i lyset med politikernes fradrag:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/21/frem-i-lyset-med-politikernes-fradrag/

Livsvarige ydelser til kunstnere

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 3 / 23. januar 1981 / 9. årgang

 

Livsvarige ydelser til kunstnere

 

I foråret 1978 gennemførtes en ændring af de såkaldte hædersgaver til livsvarige ydelser til kunstnere, som efter Statens Kunstfonds mening har gjort sig fortjent hertil.

 

De ledige ydelser omdannes til faste årlige statsydelser med et grundbeløb, der per 1. april 1978 er fastsat til kr. 31.400, hvortil kommer dyrtidstillæg, for tiden 48 %, i alt for tiden årligt kr. 46.472,04.

 

Antallet af livsvarige ydelser til kunstnere er fastsat til i alt 207, fordelt med 73 til blivende kunstnere, 73 til skønlitterære forfattere, 12 til forfattere med forfatterskab af almen kulturel betydning, 4 til oversættere, 25 til komponister og 20 til kunsthåndværkere, kunstneriske formgivere, arkitekter med flere.

 

Efter at der per 1. januar 1979 er uddelt 30 og per 1. januar 1980 yderligere 20 faste årlige indtægtsregulerede ydelser på finansloven, har ministeriet anmodet repræsentantskabet for Statens Kunstfond om at fremkomme med indstilling om tildeling af 23 ydelser.

 

Repræsentantskabet har herefter bl.a. indstillet følgende:

 

·        Billedkunstnere: Ib Braase, Erik Lynge, Agnete Madsen, Jørgen Rømer og Arne Haugen Sørensen.

·        Skønlitterære forfattere: Carl Bang, Eva Hemmer Hansen, Henning Ipsen, Vagn Lundbye, Henrik Nordbrandt, Jakob Bech Nygaard, Grete Povlsen, Michael Tejn og Dorrit Willumsen.

·        Forfattere med forfatterskab af almen kulturel betydning: Bjørn Poulsen.

·        Komponister: Henning Christiansen og Erik Jørgensen.

·        Kunsthåndværkere, kunstneriske formgivere og arkitekter: Vibeke Klint, Myre Vasegaard, Erik Herløw, Grethe Meyer, Mogens Koch og Jørn Utzon.

 

Finansudvalget har nu bevilget pengene.

 

Knud Leif Thomsen undlod i sin tid som Fremskridtspartiets repræsentant i Statens Kunstfond at stemme, når afgørelserne skulle træffes om den ene kunstner var bedre end den anden. Øvrige medlemmer af Statens Kunstfond havde ikke problemer i retning af at vælge mellem deres kunstkolleger.

 

Chr.

WWW.FRP.DK

 

 

Læs også: Den jyske Opera klarer sig flot:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/09/den-jyske-opera-klarer-sig-flot-i-konkurrencen-med-sin-kongelige-kollega/

Læs også: Sparsommelige svenskere:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/06/sparsommelige-svenskere/

Læs også: Det er ikke til at se det:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/08/det-er-ikke-til-at-se-det-hvis-man-ikke-lige-ved-det/

Fremskridtssejr i P & T – sagen

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 31 / 11. september 1981 / 9. årgang

 

Fremskridtssejr i P & T – sagen

 

Efter finansudvalgets møde 4. september udsendt Fremskridtspartiet følgende pressemeddelelse:

 

 

“Fremskridtspartiets medlemmer af Finansudvalget Leif Glensgaard og Askjær Jørgensen meddelte på Finansudvalgets møde fredag at:

 

”Fremskridtspartiet med tilfredshed noterer, at regeringen nu agter at nedsætte en kommissionsdomstol for at placere ansvaret for postskandalen.

 

Gennem mere end 3 år har Fremskridtspartiet ved flere lejligheder søgt at afdække ansvaret for budgetoverskridelser, manglende brevudbringning, dårlig ledelse m.v. i P&T. På foranledning af Fremskridtspartiet fik Finansudvalget et komplet Edb-udskrift over løn- og overarbejdsbetalingen for Postterminalen. Dette rystende dokument åbnede øjnene hos de andre partier, siger Glensgaard og Askjær-Jørgensen i en fællesudtalelse.

 

Vi er ikke et øjeblik i tvivl om, at der kan placeres ansvar for dårlig ledelse på såvel top- som mellemlederniveau. Arbejdsmoralen hos en del af postfolkene vil ligeledes ved en undersøgelse vise sig at være den dårligst tænkelige, ligesom det ganske givet vil vise sig, at der er foregået åbenbare kriminelle handlinger”, slutter Fremskridtspartiets 2 finansudvalgsmedlemmer.

 

Askjær-Jørgensen tilføjer, at nedsættelsen af kommissionsdomstolen nok vil afdække, at det ikke er postvæsenets folk ud over landet, f.eks. i Bramminge, Thyborøn eller Herning, der er noget galt med, da de allerfleste lokale posthuse jo fungerer godt og præcist, men at en tjenestemand ved navn Strunge måske har dårlig samvittighed, når han taler så meget om at undersøgelser og ansvarsplacering vil medføre uro. Hvis det er tidligere minister for offentlige arbejder Ivar Hansen fra Venstre, der er den mest skyldige, så skal postbude naturligvis ikke have hængende frit i luften, at ansvarsplacering ikke er gennemført.

 

I Fremskridtspartiet tror vi på, at der er mange gode og loyale medarbejdere ved postvæsenet de allerfleste steder i landet, og disse skal renses v.h.a. den kommissionsdomstol, der skal nedsættes til ansvarsplacering.

 

Fremskridtspartiet

WWW.FRP.DK

 

Læs også: Den uskyldsrene Auken med den dårlige hukommelse:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/25/den-uskyldsrene-auken-med-den-darlige-hukommelse/

Læs også: Udenrigsministeren skal stå skoleret i finansudvalget:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/26/udenrigsministeren-skal-sta-skoleret-i-finansudvalget/

Læs også: Energiministeren og Poul Nielson har begået endnu en klokkeren fejltagelse:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/26/energiministeren-og-poul-nielson-har-begaet-endnu-en-klokkeren-fejltagelse/