Arkiv

Posts Tagged ‘1974’

Ingen statstilskud til ølbrygning, men gerne til studie af gæring!

28. december 2008 Skriv en kommentar

Ingen statstilskud til ølbrygning, men gerne til studie af gæring!


Der kan stadig opnås statstilskud til studiekredse i øl- og vinbrygning.


Betingelserne er blot, at undervisningen betegnes som et studie i gæringsprocesser og at kurset ikke strækker sig over mere end 20 timer.


Det fremgår af et brev fra undervisningsministeriet (Undervisningsminister: Tove Nielsen, V, red.) til Århus amtsråd. Amtsrådet havde nægtet at give tilskud til elever på Marselisborg Gymnasium med henvisning til, at vin- og ølbrygning måtte henregnes til de mere hobbyprægede områder. Det mener undervisningsministeriet også, men har så omgående opfundet gæringsproces-studiet. For af med fritidsundervisningspengene det vil man!

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 20 / 3. december 1974 / 2. årgang


Den jyske Opera klarer sig flot i konkurrencen med sin kongelige kollega

9. december 2008 17 kommentarer

Den jyske Opera klarer sig flot i konkurrencen med sin kongelige kollega


Men kun når det gælder tilgramsning af tilskud fra offentlige midler.


Den jyske Opera i Århus ligger i en skarp og vedvarende hård kappestrid med Den kongelige Opera på Kgs. Nytorv. Kappestriden gælder ikke kunstneriske udfoldelser eller deraf mere eller mindre seværdige resultater. Nej, konkurrencen står om, hvilke af de to operaforetagender, der kan forbruge det største skatteyderbetalte tilskud pr. “solgt” billet.


Den jyske Opera klarer sig flot i denne noget ejendommelige form for sangerdyst. Mens man ved et besøg til opera i Det kongelige Teater “kun” får et skatteyderbetalt tilskud på 243 kroner pr. billet, jongleres der med helt andre tal i den jyske hovedstad. Her er man nu oppe på et beløb, der stærkt nærmer sig 325 kroner i tilskud til hver billet.


Som det fremgår af vedstående statistiske oversigt, er Den jyske Opera nu nede på et årligt opførselsantal på 22, fordelt på seks produktioner. Men ikke engang til disse få forestillinger kan der præsteres en antagelig belægningsprocent. Til gengæld er der ingen smalle steder, når det gælder om at tilgramse sig offentlige midler.

1965-66 1966-67 1967-68 1968-69 1969-70 1970-71 1971-72 1972-73
Antal operaer og balletter 2 2 2 3 5 7 10 6
Antal forestillinger 20 20 20 28 48 66 84 22
Antal besøgende 9.503 11.252 13.907 6.592 11.499 20.542 10.329 4.050
Indtægt v/ billetsalg (ekskl. billetafgift)I 1.000 kr. 130 168 197 98 169 218 223 59

Tabel 183: Den Jyske Opera 1965/66-1972/73

2-3 millioner i tilskud

Ifølge oplysninger, der er kommet Fremskridt i hænde, fremgår det, at det helt overflødige sangeriforetagende i indeværende sæson modtager mellem to og tre millioner kroner af tvangsudskrevne skatteydermidler. Heraf må alene de århusianske skatteborgere bløde 400.000 kroner (næste år bliver det 450.000 kr.), staten bidrager med små to millioner, mens resten hentes i lommerne hos skatteyderne i Nordjyllands, Sønderjyllands og Århus amter. Operaen selv formår kun at indspille 59.000 kroner i billetindtægt. Større er interessen hos publikum altså ikke for dette håbløse prestigeforetagende.


At det ud af de mange tilskudspenge kun kan blive til sølle 22 opførelser, forstår man måske bedre når det oplyses, at foruden et større kontorhold og teknisk personale, skal der også være midler til ikke mindre end to betragtelige direktørgager. Foruden den kunstneriske leder, den italienske dirigent Franscesco Cristofoli, har operaen nemlig også – for at få de seks forestillinger klar til scenen – en administrerende direktør, den tidligere regissør og teatersekretær Otto Hallstrøm.


Go´ daw do!


H-gal

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 20  / 2. årgang / 3. december 1974

Vi yder u-lande store rentefrie lån, men stifter selv milliard-gæld

17. november 2008 33 kommentarer

Vi yder ulandene store rentefrie lån, men stifter selv milliardgæld

Den seneste redegørelse fra Danida - udenrigsministeriets afdeling for samarbejde med ulandene – viser, at Danmark samtidig med at optage nye milliardlån til normal forrentning i udlandet yder ulandene rentefrie lån, der først skal tilbagebetales om 18-35 år efter at have været afdragsfrie i de første 7-10 år.


Ifølge Danida-oversigten er der i løbet af marts indgået fem nye aftaler om danske lån af ovennævnte slags til et samlet beløb på 125 millioner danske kroner.


Et statslån på 25 millioner kroner går til Sudan, det er landets andet store lån i Danmark. Bangladesh er sikret 35 millioner kroner, den afrikanske stat Niger (der netop har været skueplads for et blodigt statskup) skal have 15 millioner danske skattekroner og Dahomey 20 millioner kroner. Det største beløb, 30 millioner kroner, går til Filippinerne.


Også store beløb til UNICEF

I løbet af marts måned har de danske skatteborgere ligeledes finansieret et UNICEF projekt på 7,5 millioner kroner i Sydvietnam, givet 11,7 millioner kroner til Indien og 1,8 millioner kroner til et hjælpeprogram i Etiopien.


Danida undlader fornuftigvis i sin beretning at meddele, hvor store beløb den danske regering (Venstre, red.) i samme periode og til normal forretning, har måtte gældsætte Danmark for i udlandet for sådan – på skatteydernes vegne - at kunne spille den rare, rige onkel…


Pedant


Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9  / 2. årgang / 7. maj 1974

Folketingets udadrettede kontakt må sikres

12. november 2008 Skriv en kommentar

Folketingets udadrettede kontakt må sikres


Z-forslag kan tilvejebringe bedre arbejdsforhold for folketingsudvalgene og dermed bedre love


Af historiske grunde – og så naturligvis fordi forslaget kommer fra Fremskridtspartiet – har der hidtil været stor modstand hos Folketingets gamle partier mod nedsættelse af de i Grundlovens § 51 omtalte parlamentariske kommissioner.


For at få tilvejebragt grundlaget for, at Folketingets udvalg kan opnå udadrettede kontakter uden at skulle gå omvejen over spørgsmål til eller samråd med ministeren, må der, indtil udvalgene opnår § 51-status, foretages andre ændringer i de eksisterende bestemmelser.


I sin henvendelse til Udvalget for forretningsordenen peger Fremskridtspartiets folketingsgruppe på muligheden af, at tilføje følgende stykke til forretningsordenens § 8:


Folketingets udvalg er berettiget til, at indbyde hvem som helst til at deltage i drøftelser med udvalget og til at udbede sig skriftligt materiale fra hvem som helst. Rettes henvendelsen til en person, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, er den pågældende indenfor tjenesten eller hvervets område forpligtet til at efterkomme anmodningen. Dette gælder også, selvom anmodningen drejer sig om spørgsmål, vedrørende hvilke den pågældende har tavshedspligt.


Det må håbes, at Udvalget for forretningsordenen snarest ser på dette vigtige spørgsmål. Intet må være forsømt for at skaffe lovgiverne de bedste betingelser, at træffe deres altafgørende beslutninger på.


T. Zinglersen og

Mogens Glistrup


Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19 / 19. november 1974 / 2. årgang

Tjener ikke almenvellet

10. november 2008 1 comment

Tjener ikke almenvellet


Opkøb af mere eller mindre uforståelig kunst for tvangsudskrevne skatteydermidler er særdeles uhensigtsmæssigt. Det er en form for tilskud til overklassen, der ikke tjener almenvellet, og derfor må det stoppes.


Ovenstående er essensen af de bemærkninger, med hvilke Z-gruppen har stillet forslag til lov om ophævelse af Statens Kunstfond.

T. Zinglersen


Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19 / 19. november 1974 / 2. årgang

Stop for filmstøtten

9. november 2008 1 comment

Stop for filmstøtten


Med det sunde formål, at bringe statens og dermed skatteydernes - støtte til filmproduktion og -distribution og biografer til ophør, har medlemmer af Fremskridtspartiets folketingsgruppe (Svend Andersen, Jørgen Holten, Børge E. Pedersen og Kristen Poulsgaard) netop fremsat forslag til ophævelse af loven om film og biografer.


Det er efter denne lov, der ydes store skatteyderfinansierede beløb til en mindre (ofte venstreorienteret) klike omkring filmskolen og filmfonden.


I bemærkningerne til lovforslaget peger forslagsstillerne da også på, at den udbetalte støtte i meget vidt omfang kun kommer en meget begrænset del af befolkningen til gode. Det kan derfor ikke accepteres, at skatteborgerne fortsat skal bidrage til denne begrænsede gruppes hobbybetonede (eller politisk propagandebetonede) fornøjelser.

T. Zinglersen


Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19 / 2. årgang / 19. november 1974

Højere folkepension til alle fra nytår 1975

30. oktober 2008 3 kommentarer

Højere folkepension til alle fra nytår 1975


Nyt Z-lovforslag til sanering af hele folkepensionskomplekset vil sikre pensionisterne to milliarder kroner mere om året. Ingen straf for ægteskab og ekstraindtægter.


Allerede i efteråret 1973 og under valgperioden op til folketingsvalget i december samme år, gjorde Fremskridtspartiet opmærksom på, at reglerne om skatteyderbetalte alderspensioner i høj grad trænger til ændringer og en økonomisk á jourføring.


Mens der på langt de fleste områder bør ske nedsættelser af de offentlige udgifter, hører folkepensionsfeltet efter Fremskridtspartiets opfattelse til et af de få områder, hvor lovgivningen ikke i tilstrækkeligt omfang er fulgt med i den velstandsudvikling, der er skabt af det private erhvervslivs og teknikkens mægtige indsats gennem den fredsperiode, som nu har varet hen ved 30 år i vor del af verden. Der bør derfor nu gøres en bevidst indsats fra lovgivningsmagtens side for at rette op på det misforhold og snarest ske en forhøjelse af folkepensionsniveauet.


Som yderligere begrundelse for nu at få foretaget en virkelig sanering og forbedring af hele lovgivningen omkring folkepensionsspørgsmålet er også det faktum, at lovgivningen som den er i dag, er alt for indviklet, med det uheldige resultat, at pensionsudbetalingerne svinger op og ned. Det skaber utryghed hos de pensionsberettigede og går stik imod ordningens hovedsigte. Derudover tilvejebringes rig grobund for en omfattende administration, som samfundsmæssigt hører til det mest unyttige, der forekommer her i landet.


Alle favoriseringer må fjernes

Hertil kommer, at fra gammel tids forestillingsverden slæbes rundt på en ordning, hvorefter skatteyderbetalte alderspension ofte er væsentligt højere til dem, der har været ansat i offentlig tjeneste og hverv end til dem, der har arbejdet i det private erhvervsliv. Denne forskelsbehandling er blevet fastholdt og til dels uddybet som følge af den alt for store indflydelse, som de offentligt beskæftigedes interesseorganisationer har haft på lovgivningens udvikling. Her, som andetsteds, er det et vigtigt formål for lovgivningsmagten i 1970´erne at foretage en justering ved at bryde de særfavoriseringer, som de offentligt beskæftigede, har opnået. De økonomiske muligheder for at foretage denne nedbrydning igennem en rimelig, men kortvarig overgangsordning forbedres ved forhøjelse af det almindelige folkepensionsniveau. Reglen i Grundlovens § 27, stk. 2 er ikke til hindrer for, at særreglerne om pensionering af tjenestemænd praktisk talt afskaffes over en kortere periode.


En gennemførelse af lovforslaget forventes at medføre merudgifter for det offentlige på ca. 500 millioner kroner i finansåret 1974/75, ca. 1,8 milliarder kroner i 1975/76 og ca. 2 milliarder kroner i 1976/77.


Ingen straf for ægteskab og ekstraindtægt

I bemærkningerne til lovforslaget anfører folketingsgruppen, at Fremskridtspartiet finder det vigtigt, at folkepensionsbeløbet fastsættes til et enhedsbeløb, som står fast over en længere periode. De nuværende regler om straf på ægteskab og nedsættelser ved ekstraindtægter findes at være urimelige. Direkte forkert er det at gennemføre reglerne i lov nr. 270 af 4. juni 1970 om at komplicerer folkepensionsordningen med en særlig tillægspensionsordning. Fremskridtspartiet vender sig også imod det ventetillæg, hvorom der er opnået enighed i sekspartiaftalen af 18. september 1974. Det er direkte utiltalende, at de ældre mennesker skal tvinges ud i en ordning, hvor de skal spille hasard om, hvorvidt det kan betale sig for dem at udskyde tidspunktet for opnåelse af folkepension.


Folkepensionsordningen bør være et rent statsligt anliggende, idet dette giver den mindste administration.

Ugevis folkepension har den fordel, at de pensionsberettige får en hjælp til at klare økonomien, også hvor alderdomssvækkelse eller andre forhold medfører, at de er lette bytter for bedragere, tyve og letsindighedsdispositioner. Med nutidens EDB-teknik vil ugevis udbetaling af ensartede beløb til stort set de samme mennesker ikke medføre særlige administrative fordyrelser. For modtagerne er bank- og sparekassevæsenet nu så veludbygget, at ulemper kan undgås også for de pensionister, der har svært ved at komme hjemmefra, eller som er på rejse.


Løsagtige budgetter

Om § 2 hedder det, at det i forbindelse med den budgetreform, som Fremskridtspartiet arbejder for, og som bl.a. finder udtryk i notatetHvad koster 60.000 kr. skattefrit“, vil det nok være hensigtsmæssigt at gå over til en ordning, hvor antallet af folkepensionister ligger fast for hvert finansår ad gangen. Så længe det offentlige offentliges budgetsystemer er så løsagtige, som forholdet nu er, er der imidlertid ikke fundet fuldt tilstrækkelig grund til, at forlade det hævdvundne system grundet på aldersgrænser.


Slutteligt siges det i bemærkninger til § 3, at folkepensionssystemet bør forbeholdes de ældste medborgere. Den hjælp, man fra samfundets side skal yde til de medborgere, som endnu ikke er kommet op mellem de ældste, bør tilrettelægges efter transgskriterier, bedst efter systemet med sociale sikringsvagter.


Imidlertid må man i den overgangsperiode, der hengår før førtidspensionister opnår 67 års alderen, respektere “velerhvervede rettigheder”, ligesom pensionsbeløb, der måtte overstige de i forslagets § 1 anførte beløb, må udredes, indtil den almindelige folkepensionssats kommer op på samme eller højere niveau.


Sociale ydelser til borgere i andre EF-lande eller andre udlændinge bør holdes udenfor folkepensionsloven.


Mogens Glistrup og 

T.  Zinglersen


Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 18 / 2. årgang / 5. november 1974


Fremskridtspartiets forslag til lov om folkepension


§ 1

I 1975 udbetaler staten hver onsdag 350 kr. til hver folkepensionist. I perioden 1. januar 1976 – 31. marts 1977 forhøjes beløbet til 400 kr.


§ 2

Ret til at oppebære de i § 1 nævnte beløb opnås af personer, som senest den onsdag, beløbet forfalder til betaling, er fyldt 67 år og har været optaget i dansk folkeregister som bosat her i landet i de sidste 10 år. Den, der således har erhvervet ret til folkepension, bevarer denne ret til og med den sidste onsdag, hun eller han lever.


§ 3

Andre, som senest i 1974 har opnået ret til folkepensionsbeløb, bevarer denne ret.


§ 4

Denne lov træder i kraft den 1. januar 1975

—————————————————————————————————————————

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

%d bloggers like this: