Arkiv
Skattelettelser skal skabe konkurrenceevne
Skattelettelser skal skabe konkurrenceevne
I en kommentar til regeringens (A, B og CD, red.) økonomiske oversigt siger Fremskridtspartiets finansordfører, Kim Behnke, at den eneste måde at øge den danske konkurrenceevne på er at give skattelettelser.
- Hvis regeringen lover arbejdsmarkedets parter at hæve bundfradraget til gengæld for en opløsning ved overenskomstforhandlingerne, vil dansk erhvervsliv få nedbragt omkostningerne og derved få styrket konkurrenceevnen. Det er samtidig den eneste vej frem, hvis vi skal skabe reelle arbejdspladser, siger Kim Behnke og fortsætter:
- Regeringen forventer en stigning i inflationen. Også derfor skal der styr på de offentlige budgetter. Inflation er som en tyv om natten. Ingen har gavn af mere i lønningsposen, når priserne også stiger. Derfor skal der gøres alt for at holde inflationen nede.
- Når regeringen siger, at den forventer 10.000 flere i arbejde til næse år, er der tale om et skønmaleri. Kun fordi regeringen har opfundet alle mulige orlovsordninger, kan den få det til at se ud som om, at ledigheden er faldet. Kendsgerningerne viser desværre noget helt andet, siger Kim Behnke.
Kim Behnke
Pressemeddelelse
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 11 / november 1996 / 24. årgang
Grænsehandelen?
Grænsehandelen?
Det hører til sjældenhederne, at man møder nogen, som ligefrem roser den nuværende SV-regering. Derfor var det lidt af en oplevelse forleden at træffe en, som ikke alene var tilfreds, men som også i høje toner lovpriste den nuværende og tidligere regeringer af samme skuffe.
Vedkommende forretningsmand pointerede med stolthed, at hans forretning var inde i en rivende udvikling. Dag for dag steg omsætningen, danske kunder væltede i en stadig stigende strøm ind i forretningen, varer blev langet over disken, og kasseapparaterne snurrede, så det var en lyst for ejeren og hans ansatte.
De fleste har sikkert allerede gættet det – vedkommende jeg talte med var ikke dansker, men derimod en tysk forretningsmand syd for grænsen.
At stadig flere forbrugerbevidste danskere henlægger deres indkøb til udenlandske forretninger beviser til fulde, hvorledes dåreagtige og vanvittige folketingsflertal misrøgter landet. De senere års kæmpeafgiftsforhøjelser er simpelthen landsskadelige. Grænsehandelen og dermed valutaudstrømningen blomstrer som aldrig før. Tusinder af familier – ikke alene i Sønderjylland – men langt op i Jylland og på Fyn, har lagt deres indkøbsvaner helt om. En ugentlig indkøbstur syd for grænsen bliver mere og mere almindelig.
Grænsehandelen er ikke som tidligere kun noget med billige cigaretter, vin og spiritus, nej – også ganske almindelige dagligvarer som konserves, frugt, kaffe og sukker m.m. kan nu med stor prisfordel erhverves på den anden side af grænsen. Dertil kommer så SV-kludremiklernes seneste afgiftsforhøjelser på benzin, som har gjort også denne vare særdeles eftertragtet hos benzinforhandlerne i Tyskland. Presset har været så stærkt dernede, at tankstationerne blev tvunget til at rationere salget af benzin til danskere samt lukke i aften- og nattetimerne, fordi deres leverandører ikke kunne klare leverancerne.
Skatteministeren (Anders Andersen, V, red.) sidder og roder rundt i sine tomme cigarkasser og råber på højere afgifter for at få bunden dækket. Resultatet ser vi på grænsehandelen, valutaudstrømningen, smuglerierne, beskæftigelsen og den faldende turisme. Man jagter simpelthen danskerne og turisterne ud af landet og frister mange til at begå smuglerier.
Hvorledes dette vanvid vil ende, såfremt man blot dalrer videre med hyppige moms- og afgiftsforhøjelser, kan ethvert fornuftigt menneske indse.
Fremskridtspartiet har gang på gang fortalt regeringen og andre afgiftssyge partier, hvad konsekvensen ville blive. Tilsyneladende er de revnende ligeglade. Forholdene i Mellemafrika, udenlandsrejser og burhøns optager sindene mere – end ikke henvendelser fra De samvirkende Købmandsforeninger, De danske Handelsforeningers Fællesorganisation, Dansk Tekstil Union, Vin og Spiritus organisationen m.fl. har formået at ruske de såkaldte ”ansvarlige” op af deres kroniske dvaletilstand.
Men senest i slutningen af 1981 – når tre-døgns reglen skal liberaliseres, som EF kræver det, bliver folketinget nødt til at foretage sig noget, om ikke det hele skal ende i det rene ragnarok.
Helge Dohrmann
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 18 / 15. oktober 1979 / 7. årgang
Slut med statsbetalt ferie og orlov
Slut med statsbetalt ferie og orlov
Regeringen (A, B og CD, red.) har med sin seneste analyse af udviklingen i den offentlige forsørgelse dokumenteret, at det nu må være definitivt slut med at sende titusinder på statsbetalt ferie og orlov hvert år, siger Fremskridtspartiets finansordfører Kim Behnke.
- I mere end 10 år har et flertal i Folketinget sendt stadig flere arbejdsduelige personer væk fra arbejdsmarkedet og over på statsbetalt ferie eller orlov. Fremskridtspartiet har advaret imod denne blindgyde – vores advarsler var og er berettigede.
Regeringen tegner nu i sin seneste budgetredegørelse et fremtidsbillede, hvor stadigt flere personer flyttes over på statsbetalt overførselsindkomst samtidig med, at de danske skatter vil stige til helt urealistiske højder. Dansk økonomi vil kollapse, eftersom produktionen ikke vil kunne bære dette åg. Det må derfor være slut med snak og bortforklaringer, siger Kim Behnke og fortsætter:
- Folketinget må allerede til efteråret vedtage en afvikling af statsbetalt orlov, vedtage stop for tilgang af efterlønsmodtagere samt en sanering af bistandslovens gavebod. Belært af erfaringer fra New Zealand må tiden være inde til at få vedtaget en overlevelsespakke for det danske velfærdssamfund. Den New Zealandske erfaring siger, at fjernelse af offentlige tilskud samtidig med en markant nedsættelse af indkomstskatterne er vejen frem mod en sund økonomi og flere i beskæftigelse. Fremskridtspartiets politik er ikke længere blot teori, men veldokumenteret succes fra kiwiens hjemland.
Vækst i den private sektor med nye virksomheder og flere i rigtig beskæftigelse er den eneste farbare vej for et fortsat velfærdssamfund i Danmark. Regeringen har med sine egne analyser dokumenteret behovet for en markant ændring af den gældende politik. Fremskridtspartiet medvirker gerne til at bringe dansk økonomi og velfærd ind på rette vej, slutter Kim Behnke.
Kim Behnke
Pressemeddelelse
http://fremskridtdk.wordpress.com/2011/11/14/15-fremskridt-for-okonomien/
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 6 / juni 1996 / 24. årgang
Stop for ansættelse af bureaukrater i offentlig sektor
Stop for ansættelse af bureaukrater i offentlig sektor
- Det er direkte undergravende for dansk økonomi, at regeringen (A, B og CD, red.) annsætter så mange nye bureaukrater i disse år, siger Fremskridtspartiets finanspolitiske ordfører, Kim Behnke.
- I forbindelse med forhandlingerne om næste års finanslov vil Fremskridtspartiet foreslå et totalt stop for nyansættelse af bureaukrater i hele den offentlige sektor. Amter og kommuner skal også stoppe for ansættelsen af disse totalt uproduktive og unødvendige folk. Til gengæld skal der fortsat ansættes folk i sundhedssektoren, ældreforsorgen m.v. – de steder, hvor skatteyderne får velfærd og tryghed for pengene.
- Regeringen har de senere år ansat mange tusind ekstra bureaukrater i statens regi. Det er miljø- og arbejdsmarkedsområdet der er topscorer, når det gælder om at udvide antallet af papirnussere. Det samfundsøkonomisk skadelige ved at ansætte de mange skrankepaver er, at hver eneste af dem skal retfærdiggøre sin stilling ved at pine og plage dansk erhvervsliv og den almindelige borger ved at indføre mere regulering og ufrihed.
Kim Behnke
Pressemeddelelse
http://fremskridtdk.wordpress.com/2011/06/28/skaebnens-ironi/
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 9 / september 1996 / 24. årgang
Opsvinget soldet op
Opsvinget soldet op
Regeringen (A og B, red.) har soldet opsvinget op. Med den yderste venstrefløj er regeringen blevet enig om at ramme danskeren på pengepungen med nye afgifter i milliardstørrelsen. Og ikke nok med det. Finansminister Mogens Lykketoft (A) har allerede bebudet indgreb i borgernes økonomi i forbindelse med efterårets finanslovsforslag.
De indgreb – der allerede er opnået enighed om – omfatter følgende:
- Biler bliver dyrere. Det gælder især varevogne og særligt benzinforbrugende biler.
- Afgiften for privat kørsel i varevogne forhøjes med 5.000 kroner årligt. Samtidig indføres en indeksering af afgiften med en årlig forhøjelse på 1,5 %.
- Registreringsafgiften ændres fra en styk-afgift til en afgift efter værdi.
- Vægtafgiften gøres miljøafhængig.
- Fradraget for air bags nedsættes fra 9.000 til 2.300 kroner. Samtidig indføres der en speciel afgift for biler uden air bag.
- Passagerafgiften på udenrigsfly sættes op fra 65 til 75 kroner og indføres på indenrigsfly.
- Tinglysningsafgiften forhøjes fra 700 til 1.200 kroner.
- Priserne for transport i visse busser og tog nedsættes med 10 %.
I en kommentar til indgrebet siger Fremskridtspartiets finansordfører, Kim Behnke:
- Regeringen fortsætter fuldstændig uhæmmet med at pålægge befolkningen nye skatter og afgifter. Dens appetit på skatteydernes penge er umættelig. Opsvinget er soldet væk. Det, der kunne være blevet Danmarks chance er bl.a. brugt på kolossale anlægsinvesteringer, på flygtninge og indvandrere og til et kolossalt overforbrug i den offentlige sektor. I stedet burde regeringen have foretaget de nødvendige besparelser. En sådan politik er desværre ukendt for regeringen, siger Kim Behnke og fortsætter:
- Med de nye indgreb rammer man igen mobiliteten på arbejdsmarkedet. Masser af mennesker i de tyndt befolkede områder er afhængige af en bil bl.a. til og fra arbejde. De skal nu til at betale endnu mere for at passe deres job, som de også brandbeskattes af.
Afgiften på flyrejser rammer specielt erhvervslivet. Konsekvensen vil blive, at færre tager flyet, og derfor vil miljøbelastningen pr. passager blive større.
En forhøjelse af tinglysningsafgiften er også grotesk. Det er netop blevet dokumenteret, at staten tjener tykt på at folk handler bolig. Udgifterne hertil er langt højere i Danmark end i de fleste andre lande. Men hvad gør regeringen? Den sætter tinglysningsafgiften op, hvor den burde gøre det modsatte.
Regeringens påståede gulerod er så en nedsættelse af billetprisen i bus og tog. Konsekvensen heraf er, at den offentlige trafik får et endnu større underskud – et underskud der også skal hentes hjem fra skatteydernes lommer. Også derfor hænger tingene ikke sammen, siger Kim Behnke.
Fremskridtspartiet er modstander af disse indgreb. Vi ønsker i stedet opfattende besparelser, udliciteringer og privatiseringer. De skal danne basis for afdrag på gælden og skattelettelser. Der er råd til at gennemføre Fremskridtspartiets politik, men det kræver unægtelig, at der gennemføres en helt anden politik end regeringens. Lykketoft & Co. har hverken evnen eller viljen til at gennemføre de nødvendige besparelser.
Og det har de ikke, fordi Socialdemokratiet pr. definition ønsker alt styret og reguleret ned i mindste detalje. Det skaber kun ulykker og mismod. Derfor kan man med fuld ret betegne regeringen som befolkningsfjendsk.
Også af den grund er det en hovedopgave for Fremskridtspartiet at befri Danmark for den nuværende regering. Derfor kan man være helt sikker på, at regeringens forskellige raids mod befolkningens pegepung vil blive husket til den valgkamp, der dag for dag nærmer sig, fastslår Kim Behnke.
Rex og
Kim Behnke
Pressemeddelelse
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 5 / maj 1997 / 25. årgang
Skattelettelser skal skabe konkurrenceevne
Skattelettelser skal skabe konkurrenceevne
I en kommentar til regeringens (A, B og CD, red.) økonomiske oversigt siger Fremskridtspartiets finansordfører, Kim Behnke, at den eneste måde at øge den danske konkurrenceevne på er at give skattelettelser.
- Hvis regeringen lover arbejdsmarkedets parter at hæve bundfradraget til gengæld for en opløsning ved overenskomstforhandlingerne, vil dansk erhvervsliv få nedbragt omkostningerne og derved få styrket konkurrenceevnen. Det er samtidig den eneste vej frem, hvis vi skal skabe reelle arbejdspladser, siger Kim Behnke og fortsætter:
- Regeringen forventer en stigning i inflationen. Også derfor skal der styr på de offentlige budgetter. Inflation er som en tyv om natten. Ingen har gavn af mere i lønningsposen, når priserne også stiger. Derfor skal der gøres alt for at holde inflationen nede.
- Når regeringen siger, at den forventer 10.000 flere i arbejde til næse år, er der tale om et skønmaleri. Kun fordi regeringen har opfundet alle mulige orlovsordninger, kan den få det til at se ud som om, at ledigheden er faldet. Kendsgerningerne viser desværre noget helt andet, siger Kim Behnke.
Kim Behnke
Pressemeddelelse
http://fremskridtdk.wordpress.com/2011/11/14/15-fremskridt-for-okonomien/
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 11 / november 1996 / 24. årgang
Afskaffelse af arbejdsløsheden
Afskaffelse af arbejdsløsheden
Arbejdsløsheden skyldes, at prisen på arbejdskraft er så høj, at firmaernes efterspørgsel efter arbejdskraft er mindre end udbuddet.
Sættes prisen ned, vil der komme balance. Bliver prisnedsættelsen tilstrækkelig stor, tipper forholdet over. Der bliver større efterspørgsel end udbud altså overbeskæftigelse.
Prisen på arbejdskraft hedder løn.
Men ordet ”løn” bruges forvirrende nok på nudansk i to vidt forskellige betydninger. De fleste tænker på det, som de får for at arbejde.
Denne økonomiske størrelse er imidlertid ret ligegyldig i forbindelse med kampen mod arbejdsløsheden.
Her drejer det sig om den betydning af ordet ”løn”, som udtrykker, hvad arbejdsgiveren skal betale for at få udført arbejde. I denne omkostning indgår udover udbetalingen til medarbejderen også kildeskat.
Derfor er det denne skat, vi skal have fat i og nedsætte, når vi skal stille om fra et arbejdsløshedssamfund til et overbeskæftigelsesland.
Nedsættes kildeskatten– skatten på arbejde – tilstrækkeligt opnås, at prisen på arbejdskraft falder til det punkt, hvor arbejdsløshedsproblemet er totalt forsvundet.
Men hvad skal vi dog gøre af alle de varer, der bliver produceret, når alle mennesker kommer i arbejde? Dem skal vi i vidt omfang sælge til udlandet for at stoppe Danmarks gældsætningsforblødning og tilbagebetale den allerede pådragne valutagæld.
Anderledes udtrykt: Vi demonterer en bombe mod vore børns og børnebørns livsmuligheder. Danmark kan jo under ingen omstændigheder blive ved med at låne og låne i det uendelige. Når bare priserne bliver lave nok, er der i udlandet marked for alt, hvad vi overhovedet kan producere.
Danmark er jo blot så lille et fnug på globussen, at det overhovedet ikke kan mærkes ude i den store verden, om vi så tidoblede vor eksport.
Midlet til at klare såvel arbejdsløsheden som betalingsbalancen hedder derfor skattelettelse.
Og reallønfremgang på holdbar vis får vi kun, hvis langt flere slutter op om Fremskridtspartiets kamp for lavere skatter.
Arbejdspladser flyttes til produktionen fra den alt for overoppustede offentlige sektor.
Da de andre partier ikke fortjener nogen stemmer.
Sådan som de opfører sig nuomdage, er valget let: Gå fra A til Z.
Mogens Glistrup
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 12 / 3. april 1987 / 15. årgang
Bundløs gæld truer Danmarks fremtid
Bundløs gæld truer Danmarks fremtid
Vi reddes alene i land af øget produktion.
Men den får vi kun, når mindre skatter gør det fornuftigt at knokle løs.
I stedet har de gamle partier misbrugt vælgernes tillid ved bestandig at lade skatter og gæld vokse i stadig vildere tempo.
Kun gennem et stort Z-valg forskrækkes de til at handle mere fornuftigt. Sådan gik det i 1973, 1975, og 1977. Sådan kan det gå igen i 1987.
Men det er op til hver eneste vælger – hver for sig – at vække de andre med et Z.
Vis dem Fremskridtsvejen.
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/2011/04/10/dansk-selvmord/
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 19 / 29. maj 1987 / 15. årgang
Har vi en erhvervsvenlig regering?
Har vi en erhvervsvenlig regering?
Når jeg rejser dette spørgsmål, skyldes det, at regeringens (V, C, CD og KrF, red.) forskellige ministre er enige om, at et godt erhvervsliv – med vægt på eksporterhvervene – er den eneste udvej af den økonomiske sump, vi er havnet i. Dette problem er i øvrigt så soleklart, at Socialdemokratiets kronprins endda fortæller, at industrien skal forkæles.
Er det realistisk af regeringen at tro, at erhvervslivet vil pukle endnu mere, end det altid har gjort, på de vilkår erhvervslivet lever på?
De erhvervsledere vi har i dag er fra årgange, hvor flid, energi, opfindsomhed etc. ligefrem var indbygget i os. Hver gang en regering lagde nye byrder på os, indrettede vi os efter de skærpede betingelser med et minimum af protest.
Det samlede erhvervsliv har adskillige gange haft betydelig mere grund til at strejke end de risikofrie lønmodtagere. Det er måske en stor fejl, at vi ikke har meddelt samfundet, at grænsen for vor tålmodighed er nået. Jeg erindrer et forslag fra en driftig grosserer gående ud på, at vi skulle omringe Christiansborg med en ring af evigt tudende biler. Vi har da bilerne endnu – så måske.
Hvordan er erhvervslivets vilkår?
Formålet med at drive risikofyldt erhverv er, at der skal indtjenes en profit. Den skal bruges til at afholde et firmas udgifter, og så skulle der gerne være en fortjeneste til den/de, som løber risikoen.
Skal vi se på vilkårene, må vi begynde med dette lands skattesystemer.
Den personlige skat
Skattereformen er vedtaget og gennemføres nu. For driftige erhvervsfolk er det intet godt nyt at hente der. Vi skal stadig leve med en marginalskat på op til 78 %, hvor et land som Tyskland i øjeblikket er ved at reducere deres marginalskat fra 56 til 53 %. En god indtjening skal straffes med verdens højeste personskat.
Selskabsskatten
Medens et land som Holland er i fuld gang med at reducere denne form for beskatning, fandt vor såkaldte liberale regering anledning til at forhøje denne skat med 25 %. Det gav 8 milliarder kroner mere i den bundløse statskasse. Altså 8 milliarder som kunne være brugt til investeringer i blandt andet eksportindustrien samtidig med, at kostprisen pr. produceret enhed kunne holdes nede og altså dermed forbedre vor konkurrenceevne på de udenlandske markeder.
Formueskatten
Danmark er ene om denne ”opfindelse”, der alene kan føres tilbage til de danske socialisters misundelseskompleks. Skatten er ganske enkelt helt igennem uhæderlig.
Hvorfor?
Den bygger på følgende:
- Opkrævning af penge der allerede er beskattet én gang.
- Skat af erhvervslivets driftsmidler: Maskiner, bygninger, inventar, lager af råvarer og halvfabrikata.
- Skat af fiktive værdier ansat af det offentlige gennem ”vurdering” af ejendomme, grunde etc.
Vi kender alle en mand, der herhjemme blev straffet hårdt, fordi han arbejdede med såkaldte fiktive værdier.
Det offentlige gør det straffrit.
Har en driftig mand lavet et A / K, og er han af den gamle skole, der hvert år konsoliderer sit firma til glæde for de ansatte og for efterfølgerne, så mener staten, at han bør straffes på det alvorligste. Lidt efter lidt forhøjes skattekursen til det tidobbelte, og så kræves der 2,2 % i formueskat. Mon det opmuntrer til fortsat konsolidering? Mon de generationer der kommer efter os er lige så tåbelige?
Energiafgifter
Vi ved alle, at olieprisen har været oppe på 38 dollar pr. tønde ,og at den nu er et godt stykke under det halve. Hvem andre end staten har fået glæde heraf? Se på benzinprisen og på prisen på fyringsolier. De har aldrig været så højt oppe som nu til glæde for statskassen og til hård belastning for erhvervslivet. Varerne må bære disse omkostninger, og konkurrenceevnen nedsættes atter.
Miljøafgiften
Industrien og landbrugets forurening har jo affødt rent hysteriske udtalelser og krav. Er det virkeligt rigtigt at belaste disse erhverv med 20 milliarder kroner i omkostninger, og har ”de vise” foretaget konsekvensberegninger?
Diverse
I hvert firma er der en statsafgift på over 6.000 kroner pr. ansat til dækning af førtidspensionering og diverse forsikringer.
Konsekvenserne af disse belastninger
Jeg har allerede påpeget, at den første konsekvens er, at vore varer fordyres og dermed gør os mindre konkurrencedygtige i udlandet. Den anden konsekvens er, at driftige erhvervsfolk – med penge, der kunne være brugt til investeringer – ganske enkelt forlader landet for at undgå skatteplyndringer og de uantagelige arbejdsvilkår herhjemme. Det er ikke de ringeste, der pakker sammen. En enkelt bank hjælper hvert år ca. 2.000 danskere med de praktiske arrangementer i forbindelse med emigreringen.
Hvor skal pengene komme fra?
vil regeringens finansfolk straks sige.
Herpå er 2 klare svar:
- For det første vil en anstændig skattepolitik gøre eksporterhvervene mere konkurrencedygtige. Eksporten vil stige og mange flere komme i arbejde.
- For det andet må de offentlige omkostninger ned. Det kan ikke være rigtigt, at der skal ca. 900.000 offentlige ansatte til at administrere et land med 5,1 million indbyggere.
Et godt forslag
Send 5 virkelig dygtige folk med forstand på administration og økonomi til Schweiz og lad dem blive der, lige til de har opdaget, hvorledes et land skal ledes. Et land hvor det offentlige er en tredjedel af det danske regnet pro capita (pr. hoved, red.). Jeg håber, vor udenrigsminister (Uffe Ellemann-Jensen, red.) læser dette. Han var i TV så klog, at han talte om en kraftig reduktion af de offentlige udgifter. Han brugte for resten de samme argumenter som et progressivt politisk parti i 1972. Inkubationstiden har været lang.
H. Kjær-Hansen
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 15 / 1. maj 1987 / nr. 15
