Winston Churchill sagde i sin tid, at han anså demokratiet for en elendig styreform, men den bedste man havde. Sikkert rigtigt, men måske kan vi alligevel en dag finde på noget bedre uden at forfalde til diktatur. Den slags har vi set nok af for tiden hos vore østlige naboer, som har det mangefold værre end os.

En af årsagerne til at demokratiet er så tungt at danse med er, at det ifølge sin natur kræver, at selv de dummeste menneskers udsagn skal påhøres med respekt og tages alvorligt. Og at mange selvbestaltede eksperter udtaler sig skråsikkert om ting, de reelt ikke aner noget om. Velfunderede meninger tæller for dem ikke mere end fordomme og med sådanne ”vejledere”, skal det gå skidt.

Lad os tage et par eksempler.

Nylig hævdede Socialdemokratiets militærpolitiske ordfører – Knud Damgaard – i sit blad ”Hjemmeværnet”, at ”generalerne ved for lidt”. Det var møntet på NATO-generalen Rogers, der havde ytret sig kritisk om det tåbelige begreb ”defensivt forsvar”, der som bekendt går ud på at bekæmpe en fjendtlig aggressor på dansk grund frem for i angrebsfasen uden for Danmark.

En general er – med undtagelser, en man hverken finder i vestlige eller østlige lande, men kun i sydamerikanske eller afrikanske diktaturlande – en person, der har tilbragt omkring 40 år af sit liv med militære studier: Krigshistorie, strategi, taktik, våbenlære, psykologi, geopolitik m.m. ofte har han krigserfaring. Han er professionel soldat!

Knud Damgaard er (iflg. Blå Bog) professionel handelsmedhjælper, fhv. gartnerimedhjælper, hotelportier, forsikringsrepræsentant, annoncekonsulent, sekretær og nu redaktør af førnævnte blad.

Med denne brogede baggrund tillader han sig ikke blot en dialog, men endog en kritik af en højt kvalificeret professionel!

Damgaards naive forestillinger ville medføre, at danske soldater og eventuelle allierede forstærkninger i en krigssituation ville have samme chancer som ænder i jagttid.

Danmarks Radio

Danmarks Radio og TV har den seneste tid beskæftiget sig meget med den afrikanske stat Zimbabwe. Karin Lis Svarre – ”afrikaspecialist” – har beskrevet den som en moderne stat, der under Mugabes kloge ledelse er i gang med en fredelig udvikling og belært os om det zimbabwianske folks glade fremtid og indre harmoni. Virkeligheden ser anderledes ud. Der eksisterer ikke noget ”zimbabwiansk” folk, men stammer – shonaer, matabeler og ”indvandrede” buskmænd, der inderligt hader hinanden. Mugabe – den glødende marxist der sidder med magten – har ført skånselsløs udryddelseskrig mod sin ærkefjende Nkomo og hans stamme. Med østtysk bistand for øvrigt. Det er et land i borgerkrig, når man kommer lidt uden for de større byer. Præcis som i nabostaterne Mozambique. Mugabe har på det nærmeste udryddet Ndebele stammen (ca. 20 % af befolkningen), der ledes af Nkomo. Det skete med den berygtede 5´ Brigade – ledet af nordkoreanerne.

Når Mugabe ikke har smidt de hvide ud, skyldes det, at landet ville gå i stå. Medens det tidligere Rhodesia under hvid ledelse foruden at brødføde sig selv også forsynede naboer med mad, industriprodukter – og endda kunne bidrage til Røde Kors´ internationale hjælpeprogrammer –, så har Zimbabwe for længst meldt sig på FNs bistandskontor og modtager milliarder af dollars. Navnet Zimbabwe stammer fra nogle ruiner af bygningsværker i den sydvestlige del af landet. Ifølge den officielle version skulle de være rester af en forsvundet negerkultur på højt niveau. Faktum er, at engelske og tyske arkæologer allerede i forrige århundrede klart påviste, at de er rester fra en arabisk kultur omkring 1400-tallet og bygget som værn om en guldmine imod de vilde indfødte. Hverken historikere eller arkæologer har for øvrigt noget sted fundet rester negerkulturer al den stund, der aldrig har eksisteret andet end jævne agrarsamfund, medens det almindeligste har været jæger- og samlersamfund.

Se – en betingelse for at mennesker kan træffe de rigtige beslutninger er, at de informeres korrekt og ikke fyldes med ideologisk propaganda og sniksnak. Vi bebrejder diktaturstaterne deres censur og vildleden at deres befolkninger, men hvordan med vort eget demokrati og vore ”eksperter”, som fylder os med forvrøvlet sludder for at fremme deres egne politiske formål?

Claus Frost-Hansen

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/12/hvem-bestemmer-hvad-der-skal-undga-vores-opmaerksomhed/ 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / 27. marts 1987 / 15. årgang

Grundlovens § 73, stk. 1. lyder:

Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom uden, hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.

Sådan har der stået lige siden den første Grundlov af 5. juni 1849.

For den tids magthavere var det helt selvfølgeligt.

Også under nutidens forhold er det efter Fremskridtsopfattelsen en god regel, som der står i vort partiprogram:

Ejer glæde inspirerer til livslykke og virkelyst. Den private ejendomsret tilskynder den enkelte til at strenge sig an og udvise initiativer. Privatejendomsretten er ifølge al historisk erfaring den eneste effektive modvægt mod, at statsmagten ved vilkårlighed og overgreb breder sig ud over alle grænser og under planøkonomiens grusomme fane. Den er det nødvendige grundlag for, at produktionen kan udvikle sig så effektivt i den internationale konkurrence, som landets fortvivlede situation nødvendiggør.

Men vi skal naturligvis ikke lukke øjnene for, at store befolkningsgrupper er uenige med Fremskridtspartiet på det område. Samfundsstrukturen har jo unægtelig ændret sig i de forløbne 137 år.

Derudover er større magt faldet i hænderne på bureaukratembedsmændene. Og deres indflydelse beror på, at de undergivne borgere i så ringe omfang som muligt uærbødigst overfor finakademikere kan tillade sig at pukle på grundlovsrettigheder og andre forstyrrelseselementer i SF-verdenen.

Mogens Glistrup

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/07/med-hvilken-ret/ 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7 / 27. februar 1987 / 15. årgang

Med den sidste tids optøjer, hærværk, tyverier, blokader, vold og besættelse af Marmorkirken m.v. må det vel være gået op for politikerne på Christiansborg, at vedtagelsen af udlændingeloven i 1983 var en fatal letsindighed.

Ingen retsinstans kan med rimelig sikkerhed afgøre, om disse “flygtninge” i deres hjemlande er forfulgt for dette eller hint, og fremtiden vil vise, at fejltagelser er begået i massevis.

Selv om en del politikere nu er på tilbagetog, kan de ikke frigøre sig for ansvar for skader, som de i deres letsindighed har påført det danske folk, og de foretager lapperier, som gøres for at begrænse tilstrømningen redder ikke situationen effektivt – ligesom udenrigsministerens (Uffe Ellemann-Jensen, V, red.) seneste udspil ved gennem EF og FN, at få de vestlige lande med på samme galej som Danmark er totalt slået fejl.

Der er kun én ting at gøre, og det er at genindføre udlændingeloven fra før 1. oktober 1983 og bekendtgøre dette for alverden, så ikke flere “lykkeriddere” lokkes hertil af løgnagtige pengegriske agenter til forhold, som de slet ikke havde forventet – eller til ulykkelig afslag om asyl og udvisning, som vist normalt bliver forhindret af såkaldte “flygtningevenner” og dermed til yderligere belastning af retssystemet og det i forvejen overbebyrdede politi.

Sigurd Høy

http://fremskridtdk.wordpress.com/2011/06/14/dansk-flygtningehjaelp/

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 43 / 12. december 1986 / 14. Årgang

Blandt de 1.109 ændringsforslag Fremskridtspartiet stillede til finansloven 1979, er et af de mest angrebne det, som går ud på, at enkepensionsbevillingen skal nedsættes med 10 % til 325.900.000 kroner.

Vi bør derfor ved ændringsforslagene for 1980 skrive begrundelsen mere tydeligt. Nedenfor følger et udkast, som jeg meget gerne modtager forbedringsforslag til, inden vi i december måned 1979 skal aflevere finanslovsændringsforslag næste gang:

”Ifølge lovbekendtgørelse nr. 40 af 3. februar 1976 ydes enkepension til følgende grupper:

a)      Enker, der er fyldt 55 år og som er blevet enker efter det fyldte 45. år. Ægteskabet skal som hovedregel have bestået i mindst 5 år.

b)      Kvinder, der er blevet enker efter det fyldte 45. år og som ved ægtefællens død havde forsørgerpligt over for – og bidrog til forsørgelse af – 2 eller flere børn under 18 år; pensionen ydes dog kun så længe enken har forsørgelse af – 1 barn under 18 år.

c)      Enker og andre enlige kvinder, der er fyldt 50 år når svigtende helbred eller andre særlige omstændigheder taler derfor (enkepension ved dispensation).

Enkepensionen bortfalder ved det fyldte 62. år. Pågældende overgår i stedet til at modtage folkepension som enlige kvinder”.

Fremskridtspartiet finder disse kriterier alt for firkantede. Mange har behov for støtte uden at opfylde disse krav. Andre kan opfylde dem uden at være lige så støtteværdige som dem, der ikke modtager bistand.

Fremskridtspartiet foreslår derfor, at de, der bliver enker efter 1. juli 1980 ikke kan komme ind under den anførte ordning men således, at allerede tildelte pensioner bevares fuldt ud.

Dette vil dels komme til at indebære ligestilling mellem kønnene, dels bevirke, at hjælpen kan tildeles efter behov.

Fremskridtspartiet har fuldt ud taget hensyn hertil ved at foreslå en klækkelig forhøjelse af finanslovskontoen vedrørende kontanthjælp (§ 15.4.30)

Mogens Glistrup

http://fremskridtdk.wordpress.com/2011/11/22/15-fremskridt-for-de-aeldre/

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 19. marts 1978 / 7. årgang

Biskop Desmond Tutu siger, at der kun er én vej frem i Sydafrika – revolution!

Og Winnie Mandela – ”A.N.C.” – fastslår, at så længe der i Sydafrika findes bildæk, benzin og tændstikker, skal ingen føle sig sikker. ”Halsbånddøden” skal flamme, indtil det kommunistiske ”A.N.C.” har fået magten.

Herhjemme skriver man om ”vilkårlige henrettelser i Sydafrika”, men glemmer at fortælle, at det drejer sig om ”A.N.C.”s halsbåndshenrettelser!

Både Mandela og Desmond Tutu støttes af Danmarks biskoppelige ”fribande”. Jo, kristendommen er vel hørt!

”Afrika sulter”, og der samles ind gennem ”Folkekirkens Nødhjælp”, ”Folk til Folk” og andre kollekter. 90 % af det indsamlede går til krigsgale sorte.

Fornylig sendte man 5,4 millioner kroner til det sorte Afrika. 45.000 kroner gik til humanitært arbejde, medens resten – over 5 millioner – blev brugt til terror og krig.

De gavmilde bliver taget ved næsen, medens Afrika fortsat sulter!

A. Th. Riemann 

http://fremskridtdk.wordpress.com/2011/11/20/15-fremskridt-for-ulandene/ 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 13. marts 1987 / 15. årgang

Kun realitetsforvanskede udenomssnakkere kan hævde, at Poul Schlüter (C) og Uffe Ellemann (V) skulle være mindre socialistiske end Anker Jørgensen og Gert Petersen (F).

Mogens Glistrup

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/24/nu-gar-varen-gennem-danmark/ 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 23 / 26. juni 1987 / 15. årgang

Fremskridtspartiet har i Folketinget fremsat forespørgselsdebat om Danmarks Ulandsbistand, oplyser partiets politiske leder, Kim Behnke.

- Nu er der kommet endnu et eksempel på, at Danida smider pengene ud af vinduet. Derfor må Ulandsbistanden lægges helt om. Inklusive miljø- og katastroferammen er de årlige bevillinger nu på over 17 milliarder kroner. Det kan ikke moralsk forsvares længere, at meget store dele af dette beløb går til spilde, siger Kim Behnke.

De nye tal viser en ualmindelig slendrian i Danida. Og det er ikke første gang. For et par år siden kom statsrevisorerne også med en sønderlemmende kritik. Det er altså ikke blevet bedre siden da.

Danida skalter og valter med skatteydernes penge og opfører sig som en stat i staten. Det skal ganske enkelt stoppes, og de ansvarlige skal stilles til regnskab for deres handlinger, siger Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

http://fremskridtdk.wordpress.com/2011/11/20/15-fremskridt-for-ulandene/

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / oktober 1997 / 25. årgang

- Danske medlemmer af Europaparlamentet skal betale skat af pension som alle andre danskere, siger Kim Behnke.

 Almindelige danskere får beskattet pensioner indbetalt i udlandet. Det samme er imidlertid ikke gældende for medlemmer af Europaparlamentet. Selv om medlemmernes forgyldte pensionsordninger har eksisteret siden 1991, har skattevæsenet i Danmark endnu ikke truffet afgørelse om, hvordan pensionerne skal beskattes.

 Folketingets skatteudvalg stillede allerede i sidste samling en bunke spørgsmål til ministeren (Carsten Koch, A, red.) bl.a. om parlamentarikeres skattefri pensioner. Der er endnu ikke kommet svar på spørgsmålene.

- Skattemyndighederne sylter sagen, fordi det handler om politikere og embedsmænd. Derimod er der ingen grænser for den nidkærhed og tilsjofling, almindelige borgere og virksomheder er udsat for, når de kommer i skattemyndighedernes kløer, fortsætter Kim Behnke.

- Fremskridtspartiet kræver, at skattemyndighederne straks får bragt tingene i orden, så den urimelige forskelsbehandling mellem politikere og den almindelige befolkning kan stoppe, slutter Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/21/frem-i-lyset-med-politikernes-fradrag/

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / november 1996 / 24. årgang

Ja, så har Folketinget haft jule- og nytårsferie – faktisk velfortjent, for uanset hvad man mener om det arbejde, der foregår i Folketinget, så foregår der et stort og tungt stykke arbejde med utrolig megen læsning, skrivning, debat, udvalgsmøder m.v., som sammenlagt giver meget lange arbejdsdage og det uanset hvilket parti, man tilhører. For landet som helhed der tror jeg, det er udmærket, når Folketinget holder pauser, så sker der trods alt færre og mindre ulykker fra den kant.

Aviserne og pressen har gjort et stort nummer ud af 3 ting de sidste par måneder og har gentagne gange sagt, at NU bliver der folketingsvalg o.s.v., men kære læser, det er kun for at lave en overskrift og for at få spændingen til at stige, så I måske læser hele teksten og får noget at snakke om. De 3 ting, jeg her tænker på, og som har været mest omtalt, er:

Rådgiver

Niels Helveg Petersens (B) selvbiografi hvor han blandt andet skriver, at han var en slags rådgiver for Poul Nyrup (Poul Nyrup Rasmussen, A, red.), inden han tog kampen op med Svend Auken  gav stor omtale og blev udråbt som den helt store mærkværdighed, men det kan den jo næppe være. Enhver, der vil forsøge at tage magten fra en anden, er nødt til at sondere terrænet for at finde ud af, hvad baglandet mener, og selv om det ikke har stået i Niels Helvegs bog, så vil jeg da regne med, at alle var klar over, at inden Nyrup tog kampen op med Svend Auken, så var det helt naturligt, at Nyrup både spurgte sine egne tillidsfolk til råds, men også de andre partier, han skulle kunne samarbejde med efter en eventuel sejr over sin partifælle Svend Auken.

Det er jo noget, enhver ved, og det er ikke blot på Christiansborg, det sker, men også andre steder. Hvis f.eks. en person ønsker at blive formand for en idrætsklub eller en lokal partiforening, så må han også sondere terrænet for at vælte den siddende formand.

Rushdie

Sagen om Salman Rushdies besøg i Danmark gav jo også anledning til det store postyr i pressen, men jeg vil da gerne lige fortælle læserne, at mange har spurgt, om vi ikke havde andet at få tiden til at gå med, og hvordan vi har tid til at beskæftige os med sådanne bagateller. Her vil jeg gerne sige, at vi menige medlemmer af Folketinget ikke har brugt så meget som 2 minutter på Rushdie-sagen Det er kun lige de ministre, der har været involveret i sagen plus enkelte andre partiledere, der har udtalt sig.

Én ting må vi jo så støtte Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen, A, red.) i, og det er, at hvis regeringen (A og B, red.) ikke havde udvist stor forsigtighed, og der måske under Rushdies besøg var sket en bombesprængning, hvorunder 2-300 danskere var omkommet, så ville regeringen jo blive bebrejdet, at den ikke havde taget eventuelle advarsler alvorligt. Selv om vi alle går ind for ytringsfrihed – også for Rushdie i hans hjemland – så må vi sige, at det han har skrevet er en hån imod den religion, der er gældende i hans land. Hvis en person skrev en meget, meget kritisk bog om kristendommen, den danske folkekirke og om den måde danskerne gebærder sig på inden for det kristne område, så ville der også være folk her, der ville reagere. Jeg husker endnu den kamp, der var for 5-10 år siden inden for Indre Mission her i landet bl.a. om kvindelige præster, om vielse af bøsser og lesbiske, gravpladser til muslimer o.s.v.

Religion er et ømtåleligt punkt for næsten alle folkeslag. Dette skriver jeg ikke for at forsvare muslimerne, for jeg synes selvfølgelig, det er helt urimeligt, at de bruger mordtrusler o.s.v. mod dem, der ytrer sig imod deres religion, men enhver sag skal altid ses fra to sider. Det viste sig, at Salman Rushdie ikke selv var særlig ydmyg eller taknemlig over, at regeringen arrangerede prisoverrækkelsen her i landet for EU. Rent faktisk havde vi ingen forpligtelser til at gøre det.

Finansloven

Den tredje ting, der har været meget omtalt som emne for udskrivningen af valg, har jo været finansloven, og som det er sket hver eneste gang i de otte år, jeg har siddet i Folketinget, så har oppositionen været meget kritisk over for den siddende regering og truet med både det ene og det andet og i samtlige år – fra 1993 og frem – hvor vi har haft en socialistisk regering, har Venstre og Konservative fire måneder før finanslovsvedtagelsen brystet sig i den ene avisartikel og Tv-udsendelse efter den anden med, at nu ville de rigtigt rette op på tingene, nu ville de finde besparelser, det var en uforsvarlig finanslov, regeringen fremlagde o.s.v., men hvert eneste år er de fuldstændig faldet til patten, og det vidste jeg allerede, da jeg så deres første udtalelse for fire måneder siden, at det ville de også gøre i år.

V og K farer op som trold af en æske for at prøve at bilde befolkningen ind, at de ønsker noget andet end socialisterne, men ved målstregen falder de ned og stemmer for hele den socialistiske finanslov. Det er altså mere et propagandanummer end et reelt ønske om forandringer, og vi må vel også sige, at selv om Mogens Lykketoft (A) som finansminister får megen skældud, så er han såmænd nok lige så hård over for sine egne kernevælgere, som en VK-regering ville være.

Det hjælper altså ikke, at hvis f.eks. Venstre alene bliver større, det er kun, hvis Venstre og Konservative sammen med Fremskridtspartiet får et flertal ved det kommende valg, at der virkeligt vil blive ryddet op, for hvis Fremskridtspartiet bliver en VK-regerings parlamentariske grundlag, så vil vi jo konstant holde den kurs, de lægger op til hvert eneste år i forbindelse med finanslovsforhandlingerne og op til et folketingsvalg.

Det bedste finanslovsforlig Danmark har haft, det var i 1990, hvor Fremskridtspartiet gik sammen med den daværende borgerlige regering. Der kom vitterligt forbedringer. Derfor kan jeg godt love allerede nu, at der ikke kommer folketingsvalg, (med mindre der sker noget helt uforudsigeligt), før september 1998. Grunden til at jeg tør forudsige det er, at den eneste der kan udskrive valg før den 21. september 1998, er statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Og det gør han ikke.

Hvorfor skulle han frivilligt udskrive valg, nu hvor han står til at miste 10-15 af sine folketingsmedlemmer?

CDs udtræden af regeringen vil ikke fremprovokere et valg. CD er trådt ud af trekløveret for bedre at kunne profilere sig, men vil – for ikke at tvinge Nyrup til en Dronningerunde – gøre alt for at hjælpe S og R til at hutle sig igennem de næste halvandet år. Men samtidig vil CDs partiformand – Mimi Jacobsen – og partiets gruppeformand – Peter Duetoft – udtale sig kritisk om regeringens politik.

Det radikale Venstre ønsker heller ikke et valg. Hvis de fremprovokerer et folketingsvalg, er de faktisk nødt til at skifte side – altså gå over til V og K igen.

Hvis Enhedslisten og SF går sammen med de borgerlige partier, så kan de vælte regeringen på enkelte lovforslag, men det er ikke ensbetydende med et valg.

Da V og K sad som regering, kom de også i mindretal ved afstemningen om flere lovforslag, f.eks. CO2-afgiftsloven, men da valgte VK-regeringen jo at lave en lov om CO2-afgift, selvom de selv var imod – altså i stedet for at udskrive folketingsvalg.

Hvis f.eks. de borgerlige plus SF og Enhedslisten fandt sammen om et mistillidsvotum til regeringen, så betød det heller ikke valg. Det ville blot betyde, at Nyrup var nødt til at foretage en ny Dronningerunde, hvor alle partier bliver inviteret for at anbefale, hvem der så skal danne regering. Derved ved både SF og Enhedslisten, at de vil komme i et dilemma. De er nødt til at pege på Nyrup igen, så derfor vil de ikke ydmyge sig selv ved at tvinge Nyrup til at foretage en Dronningerunde, som igen vil betyde, at et flertal vil pege på ham. Så derfor kære læser: alt det der med valgtrusler og valgrumlen har intet på sig. Det er, hvad jeg kalder et spil for galleriet.

Men fakta er, at Danmark har en samlet gæld på ca. 800 milliarder kroner, hvilket er ca. kr. 154.000 pr. indbygger. Og det er altså både det nyfødte barn og den 90-årige på plejehjemmet, der skal betale denne gæld, og der er reelt kun mellem 6-700.000, der arbejder i de produktive erhverv, som kan betale forrentning og afdrag på denne gæld. Derfor er det faktisk ikke så rosenrødt, som mange vil gøre det til.

Det eneste parti, der virkelig tør rydde op og gøre noget ved problemerne, er Fremskridtspartiet. Husk det ved det kommende valg!

Hermed vil jeg ønske alle et godt nytår.

Aage Brusgaard

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/05/fremskridtspartiet-advarer-altid-i-tide/

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / januar 1997 / 25. årgang

- Maastricht-traktaten skal ikke sluses ind ad bagdøren

Som nævnt på forsiden har Fremskridtspartiets folketingsgruppe på en række møder indgående drøftet EF-politikken. På disse møder har gruppen vedtaget en 9-punkts oversigt til imødegåelse af det såkaldte nationale kompromis. De ni punkter er nævnt på forsiden, og herunder gives en nærmere forklaring på disse:

Det danske nej den 2. juni:

Den danske befolkning sagde nej til Maastricht-traktaten den 2. juni 1992 og dermed nej til dansk deltagelse i en europæisk Union. Fremskridtspartiet har advaret mod, at unionstilhængerne i Folketinget søger at tolke det danske nej. En folkeafstemning skal respekteres fuldt ud.

Grundig folkelig debat:

Alle partier har lovet, at der forud for en eventuel ny folkeafstemning om dansk tilknytning til EF skal være en grundig folkelig debat. I forbindelse med det ”nationale kompromis” foregik alle forhandlinger bag lukkede døre gennem en enkelt uge. Det er uacceptabelt. Derfor forlanger Fremskridtspartiet, at spørgsmålet om ændringer i EF-samarbejdet skal have god tid, før en eventuel folkeafstemning igen kommer på tale.

Den sociale dimension:

En del af Maastricht-traktaten er ønsket om, at bl.a. arbejdsmarkedsforhold skal være en del af EF-samarbejdet. Fremskridtspartiet er modstander af, at arbejdsmarkedsforhold – og måske endda visse sociale forhold – skal være EF-anliggende. Lønmodtager og arbejdsgivere skal have frihed til at indgå lokale danske aftaler uden EF-indblanding.

EF-fonde- og bistand:

Allerede i dag har EF oprettet strukturfonde, som flytter penge fra de rige EF-lande til de fattige. Det gør ingen rigere, men alle lige fattige. Forslaget om oprettelse af en ny fond, samhørighedsfonden, vil betyde overførsel af endnu mere velfærd fra Danmark til andre EF-lande. Det er Fremskridtspartiet grundlæggende imod – i øvrigt som det eneste parti i Folketinget.

Nærhed og selvbestemmelse:

Unionstanken betyder, at Danmark skal afgive mere suverænitet (selvbestemmelse). EF´s ministerråd vil kunne afgøre langt flere og nye spørgsmål gennem flertalsbeslutninger. Fremskridtspartiet vil for det første bevare kravet om enstemmighed på alle nye områder, og Fremskridtspartiet vil for det andet have, at beslutninger skal træffes så lokalt som muligt – nærhedsprincip.

Unionsborgerskab:

Konsekvensen af unionsborgerskabet er, at Folketinget ikke længere kan afgøre, hvem der har stemmeret til alle danske valg. Dertil kommer, at unionsborgerskabet på længere sigt også giver sociale rettigheder til herboende EF-borgere.

Praktiske aftaler om fælles ambassader og lignende kan Fremskridtspartiet støtte, men uden det unionsborgerskab, som Maastricht-traktaten vil betyde. Modstanden mod stemmeretten til EF-borgere ved danske lokalvalg, er Fremskridtspartiet ene om at have.

EF´s monetære union:

Når Fremskridtspartiet afviser Den Økonomiske Monetære Union (ØMU´en), så skyldes det modstand mod en EF-centralbank, EF-fælles mønt (ECU) og ikke mindst modstand mod EF-indblanding i dansk finanspolitik.

EF-forsvar:

Det danske forsvarssamarbejde foregår bedst i NATO. Fremskridtspartiet er derfor modstander af, at Danmark direkte eller indirekte skal deltage i en EF-hær eller, at Vestunionen (WEU) bliver EF´s forsvarselement. Herved vil USA´s forsvarsposition i forhold til Europa svækkes, hvilket Fremskridtspartiet ikke kan støtte.

EF´s indre marked:

EF skal bruge sine kræfter på at få EF´s indre marked, som først begynder den 1. januar 1993 til at fungere. Der ligger fortsat enorme problemer med forskellige afgifter, skatter og andre hindringer mod den frie handel. Dertil kommer et enormt behov for at få EF afbureaukratiseret. De nuværende opgaver er langt vigtigere end at arbejde mod en centralistisk union. EF skal derfor ikke tilføres nye opgaver, men løse de gamle tilfredsstillende.

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/02/nej-til-amsterdam-traktaten/

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / november 1992 /20. årgang