Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 12 / December 1993 / 21. årgang 

Jurassic Park og velfærdsstaten

Hvad er forskellen på Jurassic Park og velfærdsstaten? I det ene scenarie ses nogle kolossers sammenbrud. Der ses nogle fortidslevn, der for længst er uddøde, men som med kunstgreb holdes i live i et moderne samfund, hvor de ikke hører hjemme, inden de bryder sammen med store ødelæggelser for det omgivende samfund til følge. Det andet er en film instrueret af den amerikanske filmmager, Steven Spielberg.

I den senere tid er der blevet rettet fokus på velfærdsstatens mangfoldige problemer og evne til fortsat at bestå. De fleste, der har deltaget i debatten om velfærdsstatens fremtid har en klar forståelse for, at ”dinosaureren” er ved at styrte om, dødeligt syg.

Det har forlydt, at for at redde den udødende dinosaur skal de offentlige udgifter skæres helt til benet; lovkomplekset skal reduceres til næsten ingenting; skatterne skal reduceres markant; de offentlige institutioner skal – med få undtagelser – privatiseres, nedlægges eller reduceres til næsten ingenting; den statslige regulering af arbejdsmarkedet skal ophøre o.s.v.

Disse forslag lyder som ren afskrift af Fremskridtspartiets program som det blev præsenteret for over 20 år siden. Det er rart at konstatere, at samfundsdebattørerne nu har adopteret synspunkter som Fremskridtspartiet gennem tiderne er blevet skældt ud for.

Det afgørende spørgsmål er ikke længere, hvorvidt velfærdsstaten skal reduceres og om det skal ske med 50 eller 60 pct. det var også konklusionen på den rapport om den svenske velfærdsstats fremtid, som den forhadte Lundbeck-kommissionen udgav, til mange socialdemokraters store fortrydelse. Debatten om velfærdsstatens størrelse bør starte med en afprøvning af om velfærdsstaten kan og skal bestå. Næsten ligegyldig, hvilken indfaldsvinkel, der bruges vil svaret blive, at velfærdsstaten som model er ubrugelig i det moderne samfund.

Ud fra en simpel betragtning om, at få økonomien til at fungere mest effektivt og til befolkningens glæde og velfærd er velfærdsstaten ubrugelig. Statslige indgreb, regulering, skatter og manipulation med pengepolitikken virker som en bremse på evne til at skabe vækst og dermed forøge velstanden og afskaffe arbejdsløsheden. Dette er stort set anerkendt af alle moderne økonomer. De sidste års tildelinger i Nobelpriser i økonomi understreger den klare anerkendelse frimarkedsøkonomer nyder i den akademiske verden. Det er bare en skam, at politikerne som regel er så indskrænkede, at de krampagtigt holder fast i dinosaurer, der er uddøde for mange millioner år siden.

Nobelprismodtageren, den østrigske økonom og filosof, F. A. Hayek, samt den østrigske økonom, Von Mises har fremført, at en mellemting mellem fri markedsøkonomi og socialisme (ofte betegnet som den skandinaviske velfærdsstat) ikke kan bestå i længden. En kombination af fri markedsøkonomi og socialisme findes ikke. Enten er det socialisme eller fri markedsøkonomi. Premierministeren i Tjekkiet, Vaclav Klaus, har med ordene ”Den tredje vej er den hurtigste vej til den tredje verden” udtrykt dette forhold meget præcist.

Velfærdsstaten kan heller ikke bruges til at skabe lighed gennem økonomisk omfordeling. I dag giver næsten 80 pct. af befolkningen til næsten 80 pct. af befolkningen. Mange af de indkomstflytninger, der er forbundet med offentlige ydelser går fra de laveste indkomstgrupper til de højeste indkomstgrupper. Bl.a. Socialforskningsinstituttet har i redegørelsen, nederst ved bordet, påvist, hvordan lavindkomstgrupper via skattebetaling finansierer de bedre stilledes forbrug af f.eks. kulturgoder og lignende. Oven i den ”omvendte Robin Hood-effekt” velfærdsstaten udøver, kommer det velfærdsøkonomiske tab, som opstår, hver gang pengene skifter hænder.

Moralsk set har velfærdsstaten aldrig været berettiget. Selvom skattemidlerne indgår i et kolossalt omfordelingscirkus er det moralsk uacceptabelt, at staten som en røver stjæler op mod 70 pct. af frugten af befolkningens arbejde. At det er et politisk flertal, der står bag statens tyverier, legitimerer ikke tyveriet.

Opgøret med velfærdsstaten er derfor ikke kun et ideologisk opgør med 50 års socialdemokratisme, men også et nødråb fra de dårligst stillede, fra hvem jeg skulle hilse og sige, at velfærdsstaten ikke virker. Når København fejrer Kulturby ´96, så prøv at fortæl posedamerne på risten ved Det Kgl. Teater, at de skal være glade for velfærdsstaten. Når ventelistepatienterne enten dør eller efter måneders ventetid bliver placeret på sygehusenes gange, så oplever de velfærdsstatens bedrageri. Når fagforenings- og overenskomststyrede normeringer forhindrer ældre senile mennesker i, at blive vasket eller få mad, så fortæl dem, at velfærdsstatens strandhugst på deres livs arbejdsindkomst er i orden!

Nej, det må være slut.

Individets rettigheder

Personer har naturlige rettigheder, som ingen politiske myndigheder kan tage fra dem. Individer har ret til liv, frihed og retmæssigt erhvervet ejendom. Det eneste disse rettigheder kræver for at blive respekteret af andre er, at der ikke bruges tvang imod dem. Tvang, vold og trusler om vold er moralsk set utilladeligt uanset om det er Mafiaen eller Miljøministeriet, der fremsætter dem. Da det meste af velfærdsstatens virke decideret er baseret på tvang, er den i et moralsk perspektiv en ubrugelig størrelse.

Reduktion af staten eller revolution

Når det så entydigt er konstateret, at ligegyldigt, hvilken indfaldsvinkel, der bruges vil svaret blive, at velfærdsstaten som model er ubrugelig, er det væsentligt at vurdere, hvilke metoder, der kan bruges til at få lagt denne uddøde dinosaur i graven.

Al erfaring viser, at politiske metoder kun meget vanskeligt kan bruges. Bortset fra kollapsen af de tidligere kommunistiske stater i Østeuropa findes der ingen eksempler i historien på, at skatterne markant er blevet reduceret og at den offentlige sektor er blevet reduceret.

Kort sagt er det meget vanskeligt gennem almindelige politiske metoder, at give befolkningen frihed. I Østeuropa tog befolkningerne initiativet i egen hånd og afsatte de politikere, der i så mange år havde domineret dem, forringet deres levestandard, fjernet deres frihed og udøvet vilkårlig tvang. Med disse hændelser in mente er det ikke urealistisk, at der en dag opstår et organiseret folkeligt modtryk til den politiske misforvaltning, der i alt for mange år har fundet sted. Vi ser allerede i dag de første tendenser; den civile ulydighed bliver større og større. Det er en stor og hurtigt voksende bevægelse, der i dag bruger sort arbejde og naturalieøkonomi til at undgå skat og andre overgreb fra politikerne. Dette vil fortsætte. Hvis politikerne og de politiske institutioner skal gå ud af kampen mod befolkningen med æren i behold, er der kun en vej at gå og det er at afvikle sig selv og give friheden tilbage. Velfærdsstaten skal afl?

Kim Behnke MF Fremskridtspartiet

www.frp.dk

Læs også: Situationen er skabt af svage og udygtige politikere: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/10/situationen-er-skabt-af-svage-og-udygtige-politikere/

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 18 / 13. oktober 1980 / 8. årgang 

Træk i arbejdstøjet

Folketingets sommerferie – og dermed befolkningens fredningsperiode – er forbi.

Og nu er vi på vej ud i en overenskomstsituation.

Højden af de næste års lønomkostninger bliver afgørende for, hvordan Danmark klarer arbejdsløshed og valutagæld.

Det er ikke fagforeningernes eller arbejdsgiverforeningens sag at redde Danmarks økonomi. De får deres kontingentindtægter for at varetage deres egne medlemmers interesser. Og det handler de da også så ganske klart efter. Derimod er Folketinget valgt til at sørge for, at Danmarks økonomi kommer i orden.

Enhver, som tænker sig lidt om, vil ud fra de sidste 12 års erfaringer vide, hvad der er galt. Skatten på arbejde – også kaldet indkomstskatten – er kommet alt for højt op. Vore virksomheder er blevet bastet og umyndiggjort af statslige barnepigeordninger. Derfor kan de ikke fuldt ud opfylde deres opgave; under de internationalt gældende konkurrencevilkår at beskæftige landets arbejdskraft og sørge for, at produktionen bliver stor nok til stadig levestandardfremgang.

Hverken Dansk Arbejdsgiverforening, LO eller nogen som helst anden organisation kan imidlertid sænke skatterne eller ophæve de mange restriktionslove.

De økonomiske problemer løses kun eet eneste sted. Nemlig der, hvor de er skabt: Folketinget, Christiansborg, 1218 København K.

Men her er der kun eet parti, som konsekvent lader alle sine enkelthandlinger bestemme af, at de skal indgå i nødvendighedens helhedsmønster.

”38.000 kr. skattefri bundgrænse i 1981 og i 1982 60.000 kr. samt enhedsskat på 50 % af indtægt derudover” er Z-nøglen til løsning af overenskomsterne for perioden forår 1981 – nytår 1982/83.

Det kræver nok så store offentlige besparelser. Hæderligt udmønter Z-gruppen i disse uger ajourføringen af vort finanslovsforslag.

Men Fremskridtspolitik kræver mange andre lovændringer. Som noget nyt er gruppen nu i gang med at opstille et lovkatalog.

Her er arbejde for alle Fremskridtsfolk ud over landet. Få katalogmaterialet tilsendt. Giv et nap med at gøre det en tak bedre på det område, du særligt interesserer dig for.

Masser af andre opgaver venter også på den, der vil være med til at redde Danmark: Flere abonnenter og annoncører til FREMSKRIDT – læserbreve – indlæg på lokale møder – egen dygtiggørelse ved selvstudium af den omfattende Fremskridtslitteratur – deltagelse i de kurser, FPU arrangerer – skaffe penge til vort kirkerottefattige parti.

Og måske allermest påtrængende: 17. november 1981 er der kommunalvalg. Det er ikke én dag for tidligt, at du i din kommune finder den størst mulige kreds af velanskrevne mennesker, som er villige til Z-opstilling – folk fra alle erhvervsgrupper, alle dele af kommunen, alle aldre og begge køn. Gode folk tryller man ikke op af jorden lige den dag, opstillingsmødet finder sted. Det er et stort slid, som må klares gennem lang tid forinden.

Kommunalvalgskampsforberedelse kræver også, at alle Fremskridtsfolk sætter sig grundigt ind i sin kommunes problemer og på basis heraf sender læserbreve og deltager i møder.

Men lad være at deltage i den navlebeskuende selvoptagethed med at ændre om på Fremskridtspartiets vedtægter.

De kræfter, som spildes herpå, skaber erfaringsmæssigt blot splid og utilfredshed.

Når Danmark stander i våde, er det næsten helt blasfemi at hengive sig til interne Fremskridtskævlerier.

Mogens Glistrup

www.frp.dk

Læs også: Konkurrenceevnen skal genskabes: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/12/konkurrenceevnen-skal-genskabes/

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 12 / December 1993 / 21. årgang

Pinligt at regeringen manipulerer med statens gældsforpligtigelser 

Regeringens (A, B, CD og KrF, red.) forsøg på at manipulerer sig til en lavere statslig gæld går ikke og må afvises totalt, siger Fremskridtspartiets finansordfører, Kim Behnke i en kommentar til regeringens seneste finansredegørelse.

Vi har tidligere oplevet, siger Kim Behnke, at den borgerlige regering pludselig fratrak Den sociale Pensionsfond i opgørelsen af statens gæld, for at pynte på tallene. Men med finansminister Mogens Lykketofts (A) nye manipulationer med statens gæld hører al anstændighed op.

At indregne endnu ikke opkrævede skatter i statens ”formue” er forkasteligt. Særligt uhyrligt er det, når regeringen i forvejen snyder i opgørelsen af statens gældsforpligtigelser, eftersom der overhovedet ikke er hensat midler til de mange tjenestemands- og øvrige pensioner.

Ej heller landets kommuner har sat penge til side for pensionsforpligtelser. Derfor ligger der en tikkende udgiftsbombe under alle de offentlige budgetter.

Fremskridtspartiet afviser talmanipulationen og efterlyser bare eet eneste ærligt initiativ fra regeringen. Den regering, der taler om moral, men som på en helt umoralsk måde jonglerer med statens gæld, siger Kim Behnke, der opfordrer finansministeren til at tage et kursus i elementær regnskabsteknik, så han igen kan komme ind i virkelighedens verden.

Pressemeddelelse fra Fremskridtspartiets finansordfører

Kim Behnke

www.frp.dk

Læs også: Hvordan skal gældsbyrden afvikles?: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/14/hvordan-skal-g%c3%a6ldsbyrden-afvikles/

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 3 / Marts 1990 / 8. årgang

Indvandrerpolitik gledet ud af kontrol 

Pia Kjærsgaard siger, Socialdemokratiet er til grin. Var et så uskyldigt prædikat blot fyldestgørende, når det gælder Christiansborg. Imidlertid kræves langt skarpere ord, hvis situationens alvor skal afspejles med partierne, der nu kværner om sammenhold for enhver pris, så Fremskridtspartiet igen kan køres ud på et sidespor. Det skyldes deres syn på indvandringen, siger man.

Hvad er Fremskridtspartiets synspunkter i denne henseende? Argumenter!  Hvis i såkaldte politikere blev afkrævet en forklaring, ville det jo blot afsløres, at Fremskridtspartiet ønsker at sætte bremsen i en indvandrerpolitik, der for længst er gledet ud af kontrol.

Lad os også få en forklaring på, hvorfor en aftale fra 1979 med Tyrkiet eksisterer, ifølge hvilken tyrkiske statsborgere kan opnå livslangt ophold i Danmark, bare de har haft 12 måneders arbejde i landet? Hvad skal vi så med de dyre DNA-tests? Er det spil for galleriet for at give danskerne en falsk forestilling om kontrol?

Og hvornår har i fået et mandat til at uddele jobs, boliger, uddannelsespladser mv. til et stadigt voksende antal tyrkere endda med dobbelt statsborgerskab?

K. Holt

www.frp.dk

Læs også: Assimilation eller permission: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/03/assimilation-eller-permission/

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 10 / Oktober 1995 / 23. årgang

To partier eller…? 

Annonce:

Hvem ejer vort fædreland?

Danskerne eller politikerne?

Vi mener visumtvang, indvandrerstop, kriminelle udvises o. lign.

Det Danske Folkeparti (under etablering)

Postnr. 3540. Box 48

Gironr. 004 44 66

—————————————————————————————————————————————-

Denne annonce var indrykket i Berlingske Tidende den 26. september. Pia Kjærsgaard oplyste på et pressemøde den 6. oktober, at hun først natten til den 5. oktober 1995 traf beslutningen om at danne et nyt parti.

Læserne kan herefter selv drage de fornødne konklusioner.

Fremskridtspartiet

www.frp.dk

Læs også: Pia Kjærsgaard tabte stort: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/16/pia-kj%c3%a6rsgaard-tabte-stort/

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 7 / August 1991 / 19. årgang

Folket skal spørges oftere 

Vi skal spørge befolkningen oftere i politiske spørgsmål, siger statsministeren (Poul Schlüter, C, red.).

Vi i Fremskridtspartiet hilser dette forslag neget velkommen og vi håber, at statsministerens udtalelse vil blive fastholdt i folketinget.

Desværre har regeringen (V og C, red.) haft en slem vane med at komme med nogle glimrende forslag og så sidenhen glemme dem. Det har ikke skortet på løfter om skattelettelser lige siden den borgerlige regerings (V, C, CD og KrF, red.) start i 1982.

Foreløbig er det blevet ved snakken.

Der skulle også ske forenklinger af love og paragraffer og der skulle tyndes ud i lovjunglen – desværre har kendsgerningerne vist, at det modsatte er sket.

Befolkningen har i mange år bedt om en folkeafstemning omkring flygtninge-/indvandrerpolitikken og man har ønsket en om Øresundsbroen og diskussionen omkring amternes eksistens, kunne afgøres af vælgerne og der findes masser af andre emner, som vælgerne kunne tage stilling til.

Flere folkeafstemninger ville samtidigt give befolkningen en større indsigt i politiske spørgsmål og det ville øge interessen for det politiske liv i Danmark. Med andre ord ville demokratiet få et godt og meget sundt liv.

Vi i Fremskridtspartiet vil hurtigt i det nye folketingsår teste, om statsministerens ord kun var ord eller om han virkelig ønsker handling.

Johannes Sørensen, landsformand

www.frp.dk

Læs også: Afskaf statslig partistøtte: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/23/afskaf-statslig-partist%c3%b8tte/

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 10 / November 1991 / 19. årgang

AMBI belaster erhvervslivet

Ved et møde med 2-300 erhvervsfolk på Børsen forleden, kom en af deltagerne, P.H. Kjær-Hansen, i debat med statsministeren (Poul Schlüter, C, red.) om arbejdsmarkedsbidraget. Den belaster importhandlen med en kraftig afgift, som skulle foræres til eksporten. At importhandlen herved langsomt kvæles ser ”man” bort fra.

På Kjær-Hansens indlæg svarede Poul Schlüter, at regeringen (V og C, red.) ingen planer har om at afskaffe arbejdsmarkedsbidraget og han tilføjede: ”Jeg kender mange importører, der klarer sig fortræffeligt og jeg har sågar mødt importører, der er glade for arbejdsmarkedsbidraget”.

Da Kjær-Hansen under den efterfølgende frokost bad Schlüter om en liste over disse glade importører, nægtede han sin udtalelse herom. En uge senere blev udtalelsen bekræftet i Handelskammerets officielle referat.

Fremskridtspartiet

www.frp.dk

Læs også: Hækkerup og Jørgensen ligeglade med eksport: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/15/h%c3%a6kkerup-og-j%c3%b8rgensen-ligeglade-med-eksport/

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 17 / 29. november 1980 / 8. årgang

Vi skal producere os ud af krisen

Den katastrofesituation, landet befinder sig i med stigende gældsætning og høj arbejdsløshed, skyldes, at forbruget i mange år har været større end produktionen.

Derfor er løsningen på problemerne naturligvis at gøre produktionen så meget større end forbruget, at der også bliver råd til, at tilbagebetale gælden.

En produktionsforøgelse kræver arbejdskraft og produktionsanlæg at arbejde i. Arbejdskraften har vi. Der er 150.000 arbejdsløse og der står masser af tomme eller halvtomme produktionsanlæg både i industrien og landbruget, f.eks. de mange nye kostalde, hvor køerne er slagtet med EF-tilskud.

Når nu vi har det hele klart til stor produktionsforøgelse, hvorfor er denne simple løsning så ikke for længst gennemført? Er det, fordi danskerne er dovne, eller er det, fordi danskerne ikke kan finde ud af, hvad de skal gå i gang med at producere?

Nej, årsagen er et udueligt Folketing, der igennem mange års forkert lovgivning har fået samfundet indrettet således, at initiativ og virkelyst ikke belønnes men tværtimod straffes og det animerer naturligvis ikke til, hverken, at udnytte bestående eller oprette nye produktionsanlæg.

Konsekvenserne af denne forkerte lovgivning viser sig bl.a. ved det helt horrible forhold, at forretningen ved passiv investering i f.eks. statsobligationer er mere end dobbelt så høj som ved aktiv investering i erhvervsvirksomheder, hvor der både er besvær med at drive virksomheden og risiko for at miste hele den investerede kapital i tilfælde, hvor virksomheden ikke kan klare sig.

Udviklingen indenfor landbruget er også et godt eksempel på, at det ikke kan betale sig, at yde en indsats i dagens Danmark. De landmænd, der i lange arbejdsdage har knoklet løs med en stor animalsk produktion og dermed har skabt mange nye arbejdspladser i landbrugets følgeindustrier og forbedret valutaindtjeningen med mange milliarder kroner, har i dag meget store økonomiske vanskeligheder end de landmænd, der har holdt sig til den meget mindre arbejdskrævende planteproduktion.

Hele Fremskridtspartiets politiske program går ud på at ændre disse samfundsskadelige forhold og vi vil i den kommende folketingssamling med konkret udarbejdede lovforslag, vise, hvordan det er muligt at indrette lovgivningen på en sådan måde, at det igen kan betale sig at bestille noget og yde en ekstra indsats.

Ove Jensen, MF

Fremskridtspartiets Folketingsgruppe

www.frp.dk

Læs også: Erhvervszoner: http://fremskridtdk.wordpress.com/category/erhvervszoner/

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 1 / 13. januar 1977 / 5. årgang

Kun et prisspørgsmål 

Der er masser af plads til danske varer i udlandet. Derfor kan den danske arbejdsløshed afskaffes på trods af verdenskonjunkturerne.

Naturligvis må vi indrette os efter, hvad der sker i udlandet. Derfor må man imidlertid ikke forfalde til sløvt at godtage den danske arbejdsløshed.

Alene i den vestlige kulturkreds er der over en halv milliard mennesker, som hver dag skal have dækket hundredvis af behov. Mad, drikke, beklædning, varme, husly, underholdning, transport, uddannelse o.s.v., o.s.v. Danmark har kun godt 300.000 i gang med at dække de mange behov ved isolerede danske foranstaltninger, hvis vi vil.

Der kræves blot, at vi kan fremstille gode produkter til en tilstrækkelig billig pris.

Fremskridtspartiet har i enkeltheder vist, hvordan dette kan lade sig gøre. Først og fremmest ved at lette den altdominerende danske omkostning, som hedder kildeskatten. Sker det, kan de danske priser konkurrere. Men kildeskatten kan vi kun formindske, hvis vi får orden på det offentliges udgifter. Stat og kommune må sætte tæring efter næring.

Derfor er Fremskridtspartiets næsten tusind spareforslag til finansloven nøglen til i løbet af få måneder totalt at afskaffe den danske arbejdsløshed. Det kan gøres uanset udlandets arbejdsløshedsproblemer.

Mogens Glistrup, MF

www.frp.dk

Læs også: Erhvervszoner: http://fremskridtdk.wordpress.com/category/erhvervszoner/

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 11 / 20. juni 1977 / 5. årgang

Åh – giv os Andreas! 

Alt flyder – sagde den oldgræske filosof Thales. Han mente vandet, som han anså for det eneste grundstof. ”Fortættet” vand bliver til faste ting – ”fortyndet” til luftarter – mente Thales.

Jeg tænker nu mere på tilstanden i al almindelighed. I nutiden.

Vor dronning har aflagt høflighedsvisit hos diktatorerne i Kreml. Det liberale Venstres formand, Poul Hartling, har været et smut i Kina for at trykke sin formandskollega Mao Tse Tung i dennes ikke alt for liberale hånd – og vi lavede et herrens spektakel sidste år, da vor eneste sande ven – USA – fejrede sit 200-års jubilæum i Rebild Bakker.

Nå ja – og vi har sendt varme hilsner, en cementfabrik og en smuk check til det aggressive Nordvietnams førstemand Pham Van Dong – som vi siden inviterede på statsbesøg, så vor statsminister (Anker Jørgensen, A, red.) kunne gnide kind med ham.

Desuden har vi skikket rundelige bidrag til Angolas nye hersker, Agostino Neto, som også var venlig nok til at aflægge os et besøg for at drøfte mere bistand – fra os til ham, forstår sig!

Vi har også haft besøg af Tanzanias leder, Julius Nyerere, der er en ihærdig tilhænger af pryglestraffen i sine skoler. F.eks. i pigeskolen i Korogwe, hvilket Mellemfolkeligt Samvirke i Dar es Salaam vist ikke er helt uvidende om. Men naturligvis er han fuld af afsky for de brutale hvide i Rhodesia og Sydafrika!

Og så har vi importeret ballademageren, Rudi Dutschke, som de intolerante briter havde udvist – og vi har sikret os Wolf Biermanns værdifulde medarbejderskab til at hæve vor ringe kulturelle standard en kende.

Nylig har vor fortræffelige minister uden portefølje, professor Lise Østergaard (A), fået tilsagn om, at 5 spanske terrorister vil glæde os med deres nærværelse.

Skulle vor uforstående fremmedpolitik med det første berøve os vor charmante mexicaners selskab, så synes jeg virkelig vi burde prøve at få Andreas Baader (Baader-Meinhof gruppen fra Tyskland, red.) hertil. Nu – hvor han har fået livsvarigt Berufsverbot i det ny-naziztiske Tyskland.

Ja – og så har vi da haft besøg af den jugoslaviske diktator, Josip Broz Tito – manden, der sendte sin nærmeste medarbejder 25 år i spjældet, fordi han modsagde ham.

Tito blev udnævnt til Ridder af Elefanten – husker jeg. Til gengæld erindrer jeg ikke, hvorvidt vor dronning blev til en Arbejdets Helt under genvisitten i Belgrad. Men det må man vel formode.

Undskyld, at jeg har lidt svært ved at holde styr på kronologien – der er virkelig så meget.

Hvor er det dog et yndigt og liberalt land, vi lever i!

Det må være betryggende for Idi Amin at vide, hvor han kan søge asyl, hvis det en dag bliver lidt for hedt for ham i Uganda.

Her er altid plads til en til – og han behøver slet ikke bruge det De ved nok.

Ikke desto mindre – problemer er der altid.

Et af de mere vægtige er, hvor en dansker kan tage hen, hvis han en dag er blevet for træt af den megen gæstfrihed og de mange gaver, han ufrivilligt må bidrage til.

Teoretisk er der vel muligheder nok – Angola, Nordvietnam, Jugoslavien, Tanzania, Sovjet – og ikke at forglemme Mozambique, hvis leder, Samora Machel, også har forsødet vor grå hverdag.

De vil sikkert alle være glade for at se os – kan jeg forestille mig.

Og med manglen på arbejde i Dannevang er det vel også kun nationaløkonomisk ønskeligt, at så mange som muligt absenterer sig for at gavne valutabalancen.

Mon der ikke kunne bevilges bare en minister mere til at ordne de paragraffer?

C- Frost-Hansen

www.frp.dk

Læs også: Hvem er Nelson Mandela?: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/15/hvem-er-nelson-mandela/

Læs også: Ordner og fredspriser: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/27/ordner-og-fredspriser/