Terrorbekæmpelsens virkninger til dato

Terrorbekæmpelsens virkninger til dato 

Når DR i dag kl. 16.00 i Radioavisen oplyser at en rapport udarbejdet af angiveligt 17 amerikanske efterretningstjenester afdækker, at “den amerikanske præsidents kamp mod terroren har ført til øget islamisk ekstremisme”, er der næppe grund til at betvivle dette.

Der er ej heller nogen særlig grund til at handle indenrigspolitisk overilet med udenrigspolitiske overtoner således som SF’s landsformand, Villy Søvndal, straks gør det.

Udgangspunktet, også i den danske politiske debat med relation til terrorbekæmpelse, er et villet politisk anlagt forløjet standpunkt støttet helt frem til og med i dag og langt ud over alle rimelige grænser af en medspillende og uansvarligt handlende ekstrem venstresnoet medieverden tilstræbende særinteresser af tvivlsom karakter.

Ingen har mere end Fremskridtspartiet og Mogens Glistrup i tide advaret mod den udvikling, der er i gang og som klart manifesterer, at den til en vis grad politikerstøttede politiske Islam med fortsæt arbejder ud fra en dobbelt-standard, der indebærer, og som mål har den totale konfrontation mellem på den en side den politiske Islam og på den anden side den demokratiske verden.

Det må derfor betegnes som helt naturligt, at al indsats mod terror vil føre til en “paralleloptrapning” fra den politiske Islams side af den grundlæggende konflikt indtil konfrontation eller underkastelse.

Modarbejdes terroren ikke, vil den politiske Islam lettere, hurtigere og mere smertefrit nå den politiske Islams erklærede overordnede mål: Den totale undertrykkelse af al ikke-islamisk kultur, hvilket vil betyde al kulturs ophør!

SF’eren Villy Søvndal og tilsvarende politikere her i landet og ud over verden bærer et særskilt meget stort ansvar for det Damoklessværd i luksus-Saracener-udgave, der nu er ophængt over den demokratiske verden.

Enhver politiker i den demokratiske verden der virker for et ophør af terrorbekæmpelsen gør sig derfor skyldig i et forsætligt politisk svig overfor den kultur, som vedkommende har sit udspring i.

Et svig der vil få katastrofale følger for enhver, der vil opleve sig indblandet i det af den politiske Islam aktivt tilstræbte kulturopgør.

Derfor skal navnene huskes på de personer og de politiske bevægelser, der svigter den demokratiske verden.

“Der kommer en dag”.

Jørn Herkild, landsformand

Pressemeddelelse

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/21/london-bombningerne/

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 og 4 / september og oktober 2006 / 34. årgang

Liberalisme

Liberalisme 

Til liberalistens religion hører, at den der opfører sig med et højdepunkt af egoisme og alene tænker på at tjene fedest muligt til sig selv, herved i virkeligheden handler mest samfundsgavnligt.

Han vil nemlig som sælger af arbejdskraft, varer eller andet søge at afhænde det, der er mindst udbud af på det givne sted i forhold til behovet og derved komme til at udfylde et hul eller en niche.

Omvendt vil han, som køber sørge for at få mest muligt for den mindste pris. Og altså nå de største resultater ved at tære mindst muligt på samfundets ressourcer.

Specielt i vor forarmede TV/SF-verden er der al mulig pædagogisk grund til – igen og igen – at indterpe denne doktrin om den usynlige hånd, som automatisk får spekulant-kapitalisten til at handle med størst solidarisk samfundsnyttighed. Teorien er i det virkelige liv langt overlegen i forhold til polit-idéer om, at afgørelser skal kontrolleres og styres af embedsmænd i fastlønnede stillinger i statslige bureaukratier.

Når det er slået fast, skal man imidlertid ikke falde på halen i den modsatte grøft af Margrethe Auken (SF). At en løsning er liberal eller liberalistisk er bare en etikette, som kort betegner dens indhold. Men det siger ikke noget i sig selv, om det netop på det pågældende område også er bedst i Danmark i 1986.

Mogens Glistrup

http://fremskridtdk.wordpress.com/2010/11/14/udslidte-partier/ 

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / 20. februar 1987 / 15. årgang

SF har afsløret sig selv

SF har afsløret sig selv

Inger Harms fra SF afslørede i Jydske Tidende sig selv som en af de udspekulerede, yderliggående socialister, der forarget lugter profit og kapitalisme, blot folk ejer et ganske almindeligt hus.

Sandheden om SF fremkom ved, at Inger Harms i sit indlæg varmt forsvarede de nye vurderinger og dermed de langt højere udgifter, alle fremover skal betale for at have tag over hovedet.

Ingen problemer, skriver Inger Harms, disse samfundsskabte værdistigninger skal blot indefryses som en offentlig prioritet, så mærker ejerne ikke noget.

Forkvaklet opfattelse

Magen til forkvaklet opfattelse deles forhåbentlig ikke af mange. Resultatet ville i givet fald blive, at staten i løbet af en kort årrække ejede samtlige boliger og erhvervsejendomme. Udbetalinger, investeringer og afdrag ville være nationaliseret, og der ville blive ansat stribevis af folk i den offentlige sektor – hos hvem man fremover allernådigst kunne søge om et sted at bo.

Det er en køn hjælp SF tilbyder de mange, der nu er kommet i klemme som følge af de opskruede og kunstige vurderinger. Det næste bliver vel gratis flyttebil, den dag folk nødtvunget må forlade hjemmet.

Lover og lover

Ikke desto mindre skal Inger Harms have tak. Mon dog ikke nogle af SF`s vælgere nu har fået øjnene op for, hvad dette parti står for. Normalt er fremgangsmåden den, at SF lover og lover – ganske vist uden at fortælle, hvor pengene skal komme fra – men den æder folk jo også.

I øvrigt nævnte Inger Harms overhovedet ikke lejerne. Det kan være en forglemmelse, men det kan også være, fordi SF mener, det er helt i orden, at huslejerne nu stiger kraftigt som følge af den 18. vurdering.

Helge Dohrmann

http://fremskridtdk.wordpress.com/2010/09/29/lejevaerdi-af-egen-bolig/

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 35 / 17. oktober 1986 / 14 årgang

”Flygtningetilhængere” skader bevidst det danske samfund

”Flygtningetilhængere” skader bevidst det danske samfund

Der sker i øjeblikket en positiv særbehandling af flygtninge og udlændinge her i landet, hvis omfang de færreste har kendskab til. Nævner man den forskelsbehandling, der f.eks. sker på boligområdet, det sociale område eller skatteområdet, bliver man ofte mødt med påstande om, at man enten er racist, eller der jo kun er tale om ubetydelig forskelsbehandling.

Tilhængerne af den førte udlændingepolitik er utroligt hurtige til at tilbagevise synspunkter om forskelsbehandling, at man bare ønsker at hetze mod de fremmede. Gør man sig imidlertid den ulejlighed at betragte udlændingenes samlede virke, opdager man, at summen af de forhold vi byder dem udgør en helt utrolig grovhed over for det danske folk, hvis tårnhøje skatter betaler hele gildet.

Hvor dygtige udlændingene er til at udnytte og malke det danske samfund, har vi fået flere chokerende eksempler på inden for de seneste måneder. Sagerne omkring rengøringsfirmaer styret af udlændinge der helt bevidst overtrådte momsloven, skatteloven, arbejdsmiljøloven, arbejdsløshedsloven, bistandsloven o.s.v. vidner om, hvor indgående kendskab udlændingene har til dansk velfærdslovgivning. Ligeledes vidner det om, hvor målrettet og systematisk de malker os.

Afsløringerne af hvordan flygtningene modtager hjælp i op til tre forskellige lande, og i øvrigt overhovedet ikke er på flugter et andet hårrejsende eksempel.

Dertil kommer alle de små dagligdags-situationer, hvor de fremmedes virksomheder og butikker drives under forhold, som vil få staten til at lukke virksomheden, hvis den var drevet af danskere. Ofte mødes myndigheder fra skatte- og toldvæsen, levnedsmiddelmyndigheder, arbejdsgiverkontrol o.s.v. med en dårligt dansk talende udlænding, der ”ikke forstår” danske regler, og derfor ikke kan finde ud af at føre momsregnskab eller holde sin butik ren.

En sådan kiggen gennem fingrene over for de fremmede er ganske utilstedelig, når man tænker på, hvilket øksehug statskontrollanterne giver danske virksomheder, der ikke har orden i tingene.

Direkte svindel med dagpenge, udbetalinger og bistandshjælp fordi myndighederne ikke kan holde rede på de udenlandske navne, og i øvrigt ikke orker alle de problemer en jobanvisning medfører er med til at ”frede” de fremmede, så de ikke stilles over for de samme krav som danskerne. De kan herefter arbejde i hinandens virksomheder samtidig med, at offentlig støtte flyder i strid strøm.

Systematisk udnyttelse af iværksætterordninger kombineret med handel af virksomheder imellem familiemedlemmer og andre kreativiteter som systematiske familiesammenføringer og fusk med forsørgelseskontrakter er desværre også blevet dagens Danmark.

Hvad gør politikerne så ved det? De kan ikke påstå, at de ikke ved noget. Udskrifter fra dommervagten om hvem der begår kriminaliteten, hundreder af breve fra fortvivlede danskere, opringninger fra offentlige ansatte der har fået nok og åbne øjne og ører, er alt sammen rigeligt til at få et forfærdeligt øjebliksbillede af vort land. Ingen politikere kan sige, at de ikke kender noget til det.

Trods mange løfter i pressen har hverken skiftende justitsministre eller Venstre og Konservative gjort noget som helst ved problemerne. Kun Fremskridtspartiet tør åbent tale om disse ting. Resultatet er som oftest afstumpede råb om racisme fra ”flygtningevennerne”. Bliver udlændingetilhængerne for alvor trængt, hvæser de ad os, at vi har et ”afstumpet menneskesyn”. Men, hvem er det egentlig, der er afstumpet?

Er det os, der tør sige sandheden, eller er det de politikere, som lukker øjne og ører af hensyn til deres egen selvtilstrækkelighed. Vedtagelsen af særloven for palæstinenserne viser, hvor langt vi er kommet ud i det grove misbrug af danskernes land. På trods af at Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre udmærket ved, at disse palæstinensere overhovedet ikke er flygtninge, men bare velfærdsemigranter, så vedtager man loven – hvorfor? Fordi det ligger i flertallet, at man ønsker at gøre Danmark om til et samfund, hvor alle skal være velkommen ved velfærds-tag-selv-bordet.

I betragtning af hvor entydige beviserne er for, hvordan de mange udlændinge systematisk udnytter det danske samfund gennem organiseret svindel og humbug, så er det faktisk strafbart, at det politiske flertal ikke vil reagere. Jeg anklager derfor helt åbent ”flygtningetilhængerne” for bevidst at skade det danske samfund.

Nok har justitsministeren (Hans Engell, C, red.) lovet at komme med et lovudkast, men bliver det bare et valgoplæg? Et folketingsvalg kunne jo løse mange andre problemer for regeringen (V og C, red.)! Jeg kan kun håbe at den afgrundsdybe kløft, der er mellem befolkningens holdning og flertalspolitikernes bedreviden, vil afspejle sig i et jordskredsvalg, vi får nemlig ikke en folkeafstemning om sagen, det tør flertallet ikke.

Kim Behnke

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7 / august 1992 / 20. årgang

Sommerens agurker

Det politiske hjørne:

Sommerens agurker

Ingen sommer uden pressen har nogle store og små sager til agurketiden. I år har sommerens agurker imidlertid vist sig at være særdeles vigtige sager, man bestemt ikke kun skal trække på skulderen af.

“Dansk udlændingepolitik ligger i ruin” -, den overskrift har intet dagblad dog haft mod til at trykke, selv om det er tidens mest præcise beskrivelse af regeringens (A og B) udlændingepolitik. Kun Ekstra Bladet har gennem en kampagne søgt at kradse lidt i lakken, men da det kom til stykket, og de mange afsløringer skulle følges op med konkrete forslag og/eller konfrontationer med de ansvarlige politikere, så turde end ikke Ekstra Bladet.

Derfor står mange danskere i dag hovedrystende og ser til, mens udlændinge ødelægger vores samfund i fuld åbenhed og med en horde af forstående socialarbejdere m.v. i hælene til at fortælle danskerne, at det er dem, der er noget galt med, hvis ikke de vil indordne sig under de fremmedes hærgen af samfundet.

Det værste er de mange kriminelle udlændinge, som enten ustraffede eller med en urimelig mild straf får lov til at hærge samfundet. Det uskyldige offer får ingen hjælp, mens den kriminelle flygtning eller 2. generationsindvandrer bliver udstyret med tolke, sagsbehandlere, adfærdspsykologer, pædagoger og et kæmpe opbud af det halehæng, der er af dyre folk, som med millionbevillinger altid kan forklare, hvorfor det netop ikke er indvandrerens skyld, at han/hun har banket en dansker til ukendelighed.

2. generationsindvandrernes hærgen af specielt Nørrebro i København har fået en del omtale. Mest frygtindgydende er den form for udtalt racisme, der foregår på Nørrebro. Ikke racisme, hvor danskere taler ilde om udlændingene, men racisme, hvor udlændingene erklærer, at visse områder af Nørrebro er forbudt for danskere! Straks er en ny horde af offentligt betalte medarbejdere klar til at fortælle danskerne, at det er os, der er noget galt med.

Når 2. generationsindvandrerne udøver vold mod danske mødre med børn, så er det blot fordi vi ikke forstår den svære situation, de befinder sig i. Nu kan det være nok!

Fremskridtspartiets krav er meget præcist: Stop før det for alvor går galt. Politi og relevante myndigheder må én gang for alle rydde op. Vi kan ikke have et samfund, hvor en flok kriminelle forkælede 2. generationsindvandrere kan “besætte” en hel bydel. De skal fjernes, lukkes inde på institutioner på ubestemt tid og ikke løslades, før de har lært at opfører sig ordentligt. Det sker imidlertid kun, hvis flertalspolitikerne kastes på porten.

Grænseoverløbere fra Tyskland har Fremskridtspartiet advaret imod i flere år. Hele tiden mod døve ører. Nu er det gået galt. Den slappe danske udlændingepolitik er blevet en magnet for afviste fup-asylanter fra Tyskland. De søger nu illegalt at komme ind i Danmark, fordi flertallet af tossegode politikere hér mener, at vi selvfølgelig skal tage imod disse lykkeriddere, som alene er draget af duften fra de åbne pengekasser på danske bistandskontorer. Fremskridtspartiet vil ikke tillade, at der er den mindste slinger i valsen omkring vores grænser og bevogtningen.

Politiet skal have de nødvendige ressourcer tilført. Når der kan fritages 400 politifolk til at passe på præsident Clinton, så er der rigeligt med folk, som kan sendes til grænseregionen til løsning af en langt vigtigere opgave. Hvis det ikke er nok, må det danske forsvar vise sin nytte ved at lave grænsepatruljering. Endelig må borgerne i området ved grænsen gerne deltage i beskyttelsen af vores land ved at oprette private værn, som kan foretage civile anholdelser af illegale flygtninge.

Den danske udlændingepolitik er en skandale og hovedproblemer er, at vi har så høje sociale bevillinger til udlændinge. Luk pengekassen og der kommer ikke flere illegale flygtninge eller yderligere problemer med 2 generationsindvandrerne. Den lukkede pengekasses politik har aldrig svigtet. Med lukket pengekasse vil horden af professionelle sagsbehandlere m.v. også forsvinde og flertalspolitikerne vil miste incitamentet til at love flere bevillinger.

I EU er det den åbne pengekasses politik, som er fremherskende. Der pøses milliarder af kroner ud på unyttige projekter. Og hvor det kan være svært at få embedsmænd og politikere til at vise mådehold med nationale skattepenge, så er det umuligt at få mådehold med EU-midler. Alle danser om guldkalven og det drukner i papir, hvor meget den enkelte borger egentlig betaler til gildet. Hvis man mangler argumenter for at stemme imod Amsterdam-traktaten, så kik en tur ned i lommeulden i din tegnebog og spørg dig selv: “Hvem skal betale for at optage de nye medlemslande og det milliard-dræn de vil udøve på EU-pengekassen?” Svaret er DIG – ingen anden.

Mens SF har problemer med at finde ud af, hvad de skal mene om den nye EU-traktat, så er der enighed i Fremskridtspartiets folketingsgruppe. Vi vil alle 7 stemme imod traktaten og vi vil anbefale andre at gøre det samme. MEN man er lige så god fremskridtsmand eller -kvinde, hvis man stemmer ja. Såvel vores tillidsfolk, medlemmer og vælgere skal alene lade sig overbevise af egen sund fornuft. Alle er fortsat velkomne i Fremskridtspartiet uanset om de stemmer nej eller ja. Vores parti og vores politik er en langt større sag end en EU-afstemning. Derfor skal vi holde sammen om vores politiske mål. Der er brug for os nu og i fremtiden.

 

Kim Behnke

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7-8 / august 1997 / 25. årgang

Arbejdsplads Christiansborg: Langt værre end dens omdømme

Arbejdsplads Christiansborg:

Langt værre end dens omdømme

To kæmpemånedslønninger har vi fået – vi, som den 4. december blev valgt til at løse landets problemer.

Intet problem har vi løst. Bare ladet alt dalre videre i den gamle skæve skure.

Dårlig samvittighed? Ikke, hvis vi sammenligner med grundlaget for Folketingets to foregående kæmpelønudbetalinger.

Heller ikke med de to næstforegående (august og september) og i og for sig heller ikke med juni/juli-portionerne.

De 179 lønmodtagere får frem for alt andet deres løn, for at de skulle være egnede til at tage beslutninger. I stedet har de været en samling snakkehoveder, som lader misundelse, personnag og partifiduseri være det altdominerende.

Endnu er det for tidligt at konstatere, om vælgerne denne gang virkelig fik udpeget nogle folk (måske 28), som kan virke til, at gysenes tid slutter for alle de mange danske. der er vænnede til, at på en arbejdsplads går man ind for effektivt holdarbejde uden persons anseelse og ser at få skabt et godt arbejdsresultat, hurtigt og med godt humør.

De 28 debutanter har det i al fald svært. Sleben glatvenlighed fra de professionelles side udvises, for at det skal gå Fremskridtspartiet, som det før er gået så mange andre folkebevægelser. Mon de erfarne modstandere kan anbringe så mange under-bæltestedsstød, at bevægelsen splittes og smuldrer bort?

Visionsløshed

Tomgangssnakdrøftelser spildes tiden med. Sladder. Intrigeren. Visionsløshed. Kun een gang har jeg oplevet i det såkaldte arbejde på Christiansborg, at et ikke-Fremskridts-Folketingsmedlem har sagt noget båret af usmålig visionsvingefang. Det var SF’eren Poul Dam, der talte om individets beskyttelse overfor myndighederne – inspireret af skrankepaveri, hvorved Folkeregisteret i Rønnede hindrede en af samfundets jævne borgere i at komme til at afgive sin stemme. At hun hørte til i et af de partier, som SF kraftigt går imod, nedsatte ikke den ægte indiknationsstyrke i Dams indlæg.

En sådan enligtstående foreteelse er naturligvis alt for lidt. Selvfølgelig bør man hverken på grund af dyrtid eller af andre årsager give lønforhøjelser på en så dårligt fungerende arbejdsplads det første års tid.

Lad os så håbe, at det ved næste årsskifte vil være muligt at komme med en bedre vurdering end den, som utvivlsomt i dag er sandheden: Folketinget er langt værre end dets omdømme i befolkningen.

Mogens Glistrup

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 22. januar 1974 / 2. årgang

Forsøg på tys-tys politik i Folketinget om tildeling af dansk indfødsret

Forsøg på tys-tys politik i Folketinget om tildeling af dansk indfødsret

Socialistisk Folkeparti og CD har skumle planer om at formene pressen og tilhørerne adgang til folketingssalen.

I forbindelse med anden behandling af lovforslag nr. 126 om indfødsretsmeddelse til 582 udenlandske statsborgere har Fremskridtspartiet stillet ændringsforslag om, at 3 af de 582 personer udgår.

Fremskridtspartiet har den grundindstilling til spørgsmålet om tildeling af dansk indfødsret til udenlandske statsborgere, at de pågældende ikke må have begået grovere lovovertrædelser d.v.s. overtrådt straffeloven i den 7 års prøvetid, de opholder sig i Danmark.

Fremskridtspartiet mener, at politikerne på Christiansborg har et moralsk ansvar overfor de danske medborgere i forholdet til, hvem vi lukker ind i Danmark, og hvem vi giver dansk indfødsret. Vi har konstateret ved forespørgsel til indenrigsministeriet, at man igennem årerne har lukket adskillige udenlandske statsborgere ind i Danmark og givet dem dansk indfødsret, uagtet at de pågældende personer i den 7-årige prøvetid har begået grovere straffelovsovertrædelser, som de er blevet dømt for her i Danmark, f.eks. indbrudstyveri, vold, dokumentfalsk, overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, trussel om vold, drabsforsøg og røveri. Der er Fremskridtspartiets indstilling, at når der er så mange ansøgere, der ønsker dansk indfødsret, så må man kunne regne med, at man skiller bukkene fra fårene. Det sker imidlertid ikke, og hvad der er værre er at udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark, ikke nødvendigvis bliver udvist.

Knud Lind har spurgt justitsminister Ole Espersen (A) hvor høj kriminalitetsprocenten er for udlændinge i Danmark fordelt på turister og på udlændinge med forskellige nationaliteter og om det er rigtigt, at fastboende udlændinge skal begå grovere forbrydelser for at blive udvist, og hvor høj skal strafferammen være?

Justitsminister Espersen har oplyst dertil:

De oplysninger om det årlige antal registrerede lovovertrædelser i Danmark, som offentliggøres f.eks. i politiets årsberetning, omfatter ikke gerningsmandens nationale tilhørsforhold, og det er således ikke muligt at give de ønskede oplysninger og forholdet mellem kriminalitetshyppigheden hos forskellige kategorier af udenlandske statsborgere.

Ved afgørelser om udvisning af udlændinge p.g.a. kriminalitet skal der i hvert enkelt tilfælde foretages en samlet vurdering af sagen p.b.a. dels kriminalitets art og grovhed – dels de forhold, som måtte tale imod udvisning. Det vil som følge heraf kunne forekomme at en udlænding, som har opnået tilknytning til Danmark ikke udvises i anledning af et kriminelt forhold, som f.eks. for en turist ville have medført udvisning.

Det vil med andre ord sige at de udlændinge, som søger indfødsret i Danmark kan have begået grovere kriminalitet under deres ophold her i Danmark. Det værste er nok at ved en undersøgelse om, en person skal have dansk indfødsret, så undersøger man i indenrigsministeriet ikke, hvad den pågældende f.eks. har lavet i sit fædreland. Man spørger ikke ambassaderne, hvilke forbrydelser de pågældende har lavet, inden de kom til Danmark. Derfor er det kun den øverste del af isbjerget, vi ser, nemlig den del af de grovere forbrydelser, som de har lavet under deres 7-årige ophold i Danmark, som indfødsretsudvalget ser.

Fru Ebba Strange (SF) og hr. Melchior (CD) har op til anden behandling af indfødsloven forsøgt at samle et flertal i Folketinget, som skulle lukke folketingssalen for presse og tilhørere, medens man behandlede lovforslag nr. 126 om de 582 ansøgere for ad den vej at hemmeligholde overfor den danske befolkning, at man rask væk i Indfødsretsudvalget giver folk dansk indfødsret, uagtet at de har begået grovere kriminalitet her i landet under deres prøvetid.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7 / 20. februar 1981 / 9. årgang

Røde Gert med nazifortid

Røde Gert med nazifortid

Danmarks økonomi har det dårligt. Trods den borgerlige regerings bestræbelser stiger udlandsgælden og betalingsbalancen bliver mere og mere skæv til den forkerte side. Så regeringen er i realiteten kørt fast i sit genopretningsprogram.

Meningsmålingerne viser, at der er et svagt, men sikkert flertal for et socialistisk styre i Danmark nu, og de lidt ugunstige konjunkturer på verdensmarkedet – og de forudses – vil formentlig bringe regeringen i vanskeligheder.

Hvorom alting end er, de socialistiske partier – anført af Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti – er allerede i færd med at opstille en ministerliste for et kommende rødt kabinet.

Det bliver skæbnesvangert for Danmark, for planerne går bl.a. ud på, at Danmark skal ud af EF og NATO.

Ind bag jerntæppet

Dermed er vejen banet for den sovjetiske indflydelse, som uvægerligt medfører, at Danmark stille og roligt glider ind bag jerntæppet og bliver således det første vesteuropæiske land, der på demokratisk vis får en marxistisk regering, og nu kommer vi til det pikante:

Socialistisk Folkepartis leder, Gert Petersen blev i 1977 afsløret som tidligere leder i Danmarks Nationalsocialistiske Ungdom. Det var redaktør Erik Haaest, som bragte den forbavsende nyhed, der udløste et frådende raseri hos Gert Petersen. Han udtalte til den samlede presse:

Det er det rene vanvid og pure opspind, jeg har aldrig været nazistmedlem – alt er pure løgn!

Imidlertid var Erik Haaest i besiddelse af uigendrivelig dokumentation for sin påstand, og ikke nok dermed – han kunne også bevise, at Gert Petersen var blevet smidt ud af DNSAP i 1944, fordi det var blevet opdaget, at han skrev smædebreve til folk i Nykøbing Falster.

Gert Petersen indrømmede

Haaest anlagde sag mod Gert Petersen.

Tre dage før sagen skulle for retten, søgte Gert Petersen forlig – med breve både til retten og til Haaest – hvori han indrømmede, at han havde været medlem af DNSAP og var tidligere leder i Nationalsocialistisk Ungdom, og at han tilbagekaldte sine udtalelser.

Ejendommeligt nok har læserbreve i danske aviser om denne tragikomiske affære ikke svækket mandens appel til vælgerne. Det kunne man måske forstå, hvis Gert Petersen straks havde indrømmet og undskyldt sig med ungdommelig dårskab eller lignende. Men at han på trods af, at han fremstår som en regulær løgnhals og utroværdig person, alligevel kan være formand for et parti er temmelig forbavsende – og nu altså også som et fremtidigt ministeremne.

Til verdenspressen

Det bliver mere end interessant – det bliver sensationelt, hvis Danmark som det første land i verden, hvor en tidligere nationalsocialist – den uofficielle danmarksmester i politisk længdespring – kan smykke sig med en ministertitel.

Uden tvivl vil det også tiltrække verdenspressens opmærksomhed.

Intet sindelagsskifte

Pastor Søren Krarup skriver om Gert Petersen:

Man må sige om Gert Petersen, at han intet har lært og intet glemt. Ånden i hans sjæl er lige så hed og sværmerisk som i hans drengetid. Han sværmede dengang for nazismens resolutte øksehug i forhold til den jordiske virkelighed. I forlængelse heraf sværmede han siden for kommunismens lige så resolutte øksehug med samme virkelighed. I dag forholder han sig sværmerisk og totalitært til et absolut lighedsbegreb – naturligvis under påvirkning af den kommunisme, der bygger på en sådan metafysisk lighed. Resultatet er i alle tilfælde, at han øver vold mod den foreliggende og forskelligartede virkelighed her på jorden – in casu hans eget danske folk, som voldtages og undertrykkes af denne totalitarisme, som udmøntes i (flygtninge) politik.

Der er intet sindelagsskifte sket.

Sigurd Høy

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 28 / 29. august 1986 / 14. årgang