Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 3 / Marts 1994 / 23. årgang
Kommunistiske tilstande på fritidsmarkedet
I lovgivningen om kommunalfuldmagten står at læse: “Kommunen ikke må tage en opgave op, der forrykker grænsen mellem den private og offentlige sektor, eller som væsentlig påvirker konkurrencen i den private sektor”.
Til trods for dette ser vi hele tiden nye konkurrenceforvridende initiativer fra kommunernes side over for de private tilbud på fritidsmarkedet.
Over hele landet tilbyder man i kommunalt støttede skolefritidsinteressegrupper og ungdomsskoler undervisning i hip hop, jazzballet, showdance og aerobic. Det tilbydes enten helt gratis eller mod en symbolsk betaling.
Mange af landets kommuner driver kommunale styrketræningsaerobic- og solariecentre. Kommunale skatteborgerpenge bruges til, at disse centre med dumpingpriser kan udkonkurrere private forretninger, der – ifølge lovgivningen – ikke må få støtte, hverken fra hjemmekommunen direkte eller fra folkeoplysningsloven.
Ligeledes stiller også mange kommuner gratis lokaler til rådighed for danseklubber under Dansk Sportsdanserforbund og Dansk Idrætsforening. Med tilskud til alle medlemmer under 25 år samt løn til underviseren gives her tilbud om danseundervisning. Denne konkurrenceforvridning fra ca. 40 sådanne støttede danseklubber over det ganske land er naturligvis til stor skade for de private danseskoler, ligesom det kommunalt støttede “Dansens hus” i København og adskillige støttede danseteatergrupper naturligvis tager elever fra de private danseskoler.
Mange kommuner har oprettet en kommunal rideskole og en kommunal musikskole, som næsten helt har fjernet de tidligere eksisterende private initiativer på disse områder. Mange kommuner er efterhånden lokalområdets største restauratør med et væld af kommunalt støttede caféer og cafeterier, til skade for de private restauratører.
Alt tyder på, at det er mange politikeres ønske, at her på det danske fritids- og kulturmarked skal skabes et monopol, så der kun findes offentlige tilbud på dette område. Alle private tilbud bliver bekriget af dumpingpriser fra kommunale tilbud og af en utrolig erhvervsfjendsk folkeoplysningslov.
Arte har efterhånden sørget for, at staten betaler 75 procent, hver gang vi køber en teaterbillet.
Jo flere støttede fritids- og kulturtilbud, der er, jo sværere er det for de få tilbageblevne ustøttede private tilbud at overleve.
Hvornår har vi set monopoler føre til noget godt?
Det eneste, vi med sikkerhed ved er, at monopoler bringer med sig, er faldende kvalitet, stigende omkostninger og voksende sløsethed med de økonomiske ressourcer.
Landets få – endnu overlevende – private danseskoler, aerobic- og styrketræningscentre samt rideskoler er jaget vildt.
Det burde have været mere naturligt for kommunerne at støtte de private forretninger, der med faguddannede og kvalificerede medarbejdere står til rådighed, så man i samarbejde kunne tilbyde borgerne prisbillige tilbud.
Det burde have været naturligt, at folkeoplysningsloven i stedet for at være erhvervsfjendsk, havde givet mulighed for, at den økonomiske støtte kunne gives til de eksisterende private forretninger, som derigennem, under behørig kontrol, skulle nedsætte priserne til gavn for forbrugerne.
I stedet vælger stat, kommune og politikere, at udkonkurrere de private tilbud, for at opnå et monopol på dette område.
At man så sender en masse kvalificerede medborgere ud i arbejdsløshed, er så mindre væsentligt i det spil.
Politikerne taler om, at støtte erhvervslivet men glemmer helt, at det at drive en danseskole også er et erhverv, nemlig et over hundred år gammelt liberalt erhverv.
Skal vi undgå et fuldstændig monopoliseret fritidsmarked med tilbud alene fra det “hellige danske klub- og foreningssystem”, skal der handles meget hurtigt.
Nu står folkeoplysningsloven snart foran en evaluering, og jeg har derfor udformet et væld af ændringsforslag til de politiske partier og det lovgivende folkeoplysningsudval for, at redde de sidste private tilbud på det danske fritidsmarked.
Det mest groteske ved hele sagen er, at hvis det lykkes helt at udrydde de private forretninger, vil det koste mange skatteborgerkroner, thi i øjeblikket betaler de private forretninger skat af et evt. overskud. Lukkes vi, vil vore kunder søge over i det offentligt støttede system og forlange gratis lokaler, medlemstilskud til alle under 25 år, løn til underviseren og tilskud fra tipsmidlerne og derigennem forøge de offentlige udgifter.
Hele sagen drejer sig altså kun om en politisk ideologi om, at private forretninger på fritidsmarkedet skal fjernes og hele markedet monopoliseres i statsstøttede klubber, foreninger og oplysningsforbund.
Man indfører kommunistiske tilstande på fritidsmarkedet og kvalitetstilbudene og de frie markedskræfter sættes ud af spil.
Fire politiske partier har gennem deres partiledere skriftligt over for mig givet udtryk for, at de støtter mig i mine synspunkter. Nu er tiden inde til, at de også i handling skal leve op til deres løfter.
Sagen behandles i øjeblikket i Folketinget på baggrund af det materiale, jeg har udarbejdet.
Tommy Havdrup
Formand for danselærernes konkurrenceudvalg og leder af en privatdrevet danseskole i Albertslund
www.frp.dk
Læs også: Statslig konkurrence lukker firma:
