Træk i arbejdstøjet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 18 / 13. oktober 1980 / 8. årgang 

 

Folketingets sommerferie – og dermed befolkningens fredningsperiode – er forbi.

Og nu er vi på vej ud i en overenskomstsituation.

Højden af de næste års lønomkostninger bliver afgørende for, hvordan Danmark klarer arbejdsløshed og valutagæld.

Det er ikke fagforeningernes eller arbejdsgiverforeningens sag at redde Danmarks økonomi. De får deres kontingentindtægter for at varetage deres egne medlemmers interesser. Og det handler de da også så ganske klart efter. Derimod er Folketinget valgt til at sørge for, at Danmarks økonomi kommer i orden.

Enhver, som tænker sig lidt om, vil ud fra de sidste 12 års erfaringer vide, hvad der er galt. Skatten på arbejde – også kaldet indkomstskatten – er kommet alt for højt op. Vore virksomheder er blevet bastet og umyndiggjort af statslige barnepigeordninger. Derfor kan de ikke fuldt ud opfylde deres opgave; under de internationalt gældende konkurrencevilkår at beskæftige landets arbejdskraft og sørge for, at produktionen bliver stor nok til stadig levestandardfremgang.

Hverken Dansk Arbejdsgiverforening, LO eller nogen som helst anden organisation kan imidlertid sænke skatterne eller ophæve de mange restriktionslove.

De økonomiske problemer løses kun eet eneste sted. Nemlig der, hvor de er skabt: Folketinget, Christiansborg, 1218 København K.

Men her er der kun eet parti, som konsekvent lader alle sine enkelthandlinger bestemme af, at de skal indgå i nødvendighedens helhedsmønster.

”38.000 kr. skattefri bundgrænse i 1981 og i 1982 60.000 kr. samt enhedsskat på 50 % af indtægt derudover” er Z-nøglen til løsning af overenskomsterne for perioden forår 1981 – nytår 1982/83.

Det kræver nok så store offentlige besparelser. Hæderligt udmønter Z-gruppen i disse uger ajourføringen af vort finanslovsforslag.

Men Fremskridtspolitik kræver mange andre lovændringer. Som noget nyt er gruppen nu i gang med at opstille et lovkatalog.

Her er arbejde for alle Fremskridtsfolk ud over landet. Få katalogmaterialet tilsendt. Giv et nap med at gøre det en tak bedre på det område, du særligt interesserer dig for.

Masser af andre opgaver venter også på den, der vil være med til at redde Danmark: Flere abonnenter og annoncører til FREMSKRIDT – læserbreve – indlæg på lokale møder – egen dygtiggørelse ved selvstudium af den omfattende Fremskridtslitteratur – deltagelse i de kurser, FPU arrangerer – skaffe penge til vort kirkerottefattige parti.

Og måske allermest påtrængende: 17. november 1981 er der kommunalvalg. Det er ikke én dag for tidligt, at du i din kommune finder den størst mulige kreds af velanskrevne mennesker, som er villige til Z-opstilling – folk fra alle erhvervsgrupper, alle dele af kommunen, alle aldre og begge køn. Gode folk tryller man ikke op af jorden lige den dag, opstillingsmødet finder sted. Det er et stort slid, som må klares gennem lang tid forinden.

Kommunalvalgskampsforberedelse kræver også, at alle Fremskridtsfolk sætter sig grundigt ind i sin kommunes problemer og på basis heraf sender læserbreve og deltager i møder.

Men lad være at deltage i den navlebeskuende selvoptagethed med at ændre om på Fremskridtspartiets vedtægter.

De kræfter, som spildes herpå, skaber erfaringsmæssigt blot splid og utilfredshed.

Når Danmark stander i våde, er det næsten helt blasfemi at hengive sig til interne Fremskridtskævlerier.

Mogens Glistrup

www.frp.dk

Læs også: Konkurrenceevnen skal genskabes: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/12/konkurrenceevnen-skal-genskabes/

Kun et prisspørgsmål

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 13. januar 1977 / 5. årgang

Kun et prisspørgsmål 

Der er masser af plads til danske varer i udlandet. Derfor kan den danske arbejdsløshed afskaffes på trods af verdenskonjunkturerne.

Naturligvis må vi indrette os efter, hvad der sker i udlandet. Derfor må man imidlertid ikke forfalde til sløvt at godtage den danske arbejdsløshed.

Alene i den vestlige kulturkreds er der over en halv milliard mennesker, som hver dag skal have dækket hundredvis af behov. Mad, drikke, beklædning, varme, husly, underholdning, transport, uddannelse o.s.v., o.s.v. Danmark har kun godt 300.000 i gang med at dække de mange behov ved isolerede danske foranstaltninger, hvis vi vil.

Der kræves blot, at vi kan fremstille gode produkter til en tilstrækkelig billig pris.

Fremskridtspartiet har i enkeltheder vist, hvordan dette kan lade sig gøre. Først og fremmest ved at lette den altdominerende danske omkostning, som hedder kildeskatten. Sker det, kan de danske priser konkurrere. Men kildeskatten kan vi kun formindske, hvis vi får orden på det offentliges udgifter. Stat og kommune må sætte tæring efter næring.

Derfor er Fremskridtspartiets næsten tusind spareforslag til finansloven nøglen til i løbet af få måneder totalt at afskaffe den danske arbejdsløshed. Det kan gøres uanset udlandets arbejdsløshedsproblemer.

Mogens Glistrup, MF

www.frp.dk

Læs også: Erhvervszoner:

http://fremskridtdk.wordpress.com/category/erhvervszoner/

Oldromersk fremskridtsmand

Må citeres med fuld kildeangivelse: 

Fremskridt nr. 15 / 2. september 1976 / 4. årgang

                                                                                                                                                                                                            

Oldromersk fremskridtsmand

Når vi fremskridtsfolk praler af, at vor ideologi er opstået i og tilpasset 1970´ernes Danmark, er det den samlede helhed, vi tænker på.

Mange af enkeltbestanddelene er selvsagt af langt ældre dato. Den romerske samfundsskribent Tacitus, der levede for 1900 år siden, udmøntede således et af fremskridtshovedpunkterne med ordene: Pessima res publica – plurimae leges, hvilket betyder: Jo ringere stat – des flere love.

Mogens Glistrup, MF

www.frp.dk

Læs også: En Z-forfader:

http://fremskridtdk.wordpress.com/category/en-z-forfader-til-%c3%a6re-for-glistrup/

Læs også: Uffe, Bertel og Anders socialiserede Danmark:

 http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/07/uffe-bertel-og-anders-socialiserede-danmark/

Formår ikke at løse opgaverne

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 2. november 1973 / 1. årgang

Formår ikke at løse opgaverne 

Folketinget har endnu ikke løst den mest presserende opgave: At få folk til at arbejde. Vi vil ikke arbejde over og være til grin, siger mange arbejdere. – Trækprocenten bevirker, at staten tager de 34 minutter af hver overarbejdstime og restskatten senere fire-fem minutter.

Den udvikling skyldes simpelthen, at politikerne på “Slotsholmen” har mistet taget. Det er næppe sket på grund af ond vilje, men fordi de ikke har kunnet overskue konsekvenserne af, hvad de lavede.

Man må konstatere, at de nuværende partier simpelthen ikke formår at løse opgaverne i nutidens samfund. De offentlige udgifter er kommet op på et alt for højt plan.

Skatteprocenterne stiger næste år igen, men politikerne trøster os. Der kommer skattelettelser om et par år. Det har vi imidlertid hørt på i flere år og vi tror ikke mere på det. Fremskridtspartiet kan derimod starte med en ren, ubelastet tavle, hvilket er en stor fordel.

Mogens Glistrup

www.frp.dk

Læs også: Måneskinsarbejde:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/01/maneskinsarbejde/ 

VKR-vinterangrebet på folkepensionisterne

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / April 1990 / 18. årgang

VKR-vinterangrebet på folkepensionisterne 

Forliget om finansloven for 1990 blev indgået den 1. december 1989.

Den udmøntede selvsagt en del foranstaltninger, som parterne lovede, at gennemføre. Men for at regnskabet kunne gå op, var der også en uspecificeret post. Den gik ud på, at man indenfor det offentliges 1990-udgifter på ca. 580.000 millioner skulle udmønte 650 millioner i yderligere besparelser.

Da der ingen adresse var herpå, har Fremskridtspartiet i finanslovsaftalen optaget en fredning af syge, handicappede og personer over 67 år. Dem måtte de 650 millioner ikke gå ud over.

I den følgende tid kom regeringen med en del forslag om udmøntningsmuligheder for de manglende udgifter. Nogle blev godkendt. Andre blev forkastet af det ene eller det andet forligsparti.

Den 21. februar 1990 meddelte Brusgaard (Z) på et gruppemøde, at regeringen nu var kommet med et notat om yderligere en del af de 650 millioner kroner.

Notatet var skrevet på kaudervælsk, men det fremgik ganske klart, at der var tale om noget helt nyt, der overhovedet ikke tidligere havde været fremme. For at forstå indholdet måtte dog bruge ganske lang tid på studier af de lovtekster, hvori de nye regler skulle indpasses.

Det viste sig så, at der reelt var tale om et første stort skridt i en folkepensionsnedsættelse. Ikke så meget for 1990, som finanslovsforliget drejede sig om, men ganske meget for 1991 og 150 kroner månedligt fra 1. januar 1992 for de 250.000 dårligst stillede pensionister. Blev en sådan helt ny regel indført i dansk lov, ville den let forudseelige følge blive, at når staten fattedes penge engang i fremtiden, ville de 150 kroner blive forhøjet – måske på papiret ”midlertidigt” – og når de dårligst stillede folkepensionister skulle af med måske 200 kroner eller 350 kroner om måneden, ville der nok komme en geskæftig (person, der blander sig i stort som småt, red.) finansminister med krav om, at nu skulle de resterende 450.000 bedrestillede folkepensionister af med meget mere.

Efter gruppens anmodning ved de to foreløbige drøftelser den 21. februar skrev jeg på et udførligt notat om, hvordan man med respekt for finanslovsaftalen kunne finde besparelser på andre grupper. En eller anden omdelte en kladde til dette notat på morgengruppemødet den 22. februar, hvor det imidlertid blev mange andre presserende sager, der slugte det meste af mødetiden.

Brusgaard fortalte, at regeringen havde forlangt svar til 22. februar om formiddagen. Jeg kender kun hans svar for mit eget vedkommende. Det var klart og utvetydigt, at jeg ikke kunne gå med til dette frontalangreb mod folkepensionisterne.

Når regeringen havde kissejav (travlt, red.), skyldtes det, at den til sin sædvanlige partner – Socialdemokratiet – ville fortælle, at den havde et flertal med Fremskridtspartiet for at ødelægge pensionisternes kår. Og så satsede Schlüter (C) på en aftale med Socialdemokratiet om, at regeringen frafaldt folkepensionistforhøjelsen i denne omgang, så Svend Auken (A) og Lykketoft (A) overfor offentligheden kunne prale af, at det var dem, der havde forhindret Fremskridtspartiets angreb på folkepensionisterne. Til gengæld skulle socialdemokraterne så ifølge Schlüters plan indskibe sig i aftaler, så socialdemokraterne dårligt kunne vælte regeringen i det lange stykke tid fremover, som ville medgå med gennemførelser af det nye Schlüter/Auken-forlig.

Hele denne lumske plan blev lykkeligvis forpurret. Regeringen måtte kapitulere den 14. marts. Men derfor skal vi ikke falde i søvn. Schlüter og Ellemann (V) kommer med garanti med nye anslag for at forringe de ældres levevilkår.

Her må Fremskridtspartiet selvsagt gå på barrikaderne. At være Fremskridtsmenneske er jo med hud og hår, uopholdeligt at slås for, at den samlede Z-løsning på Danmarks problemer gennemføres mest muligt, hurtigst muligt. Herunder som et af de vigtigste punkter, at folkepensionisternes kår forbedres og i al fald under ingen omstændigheder forringes, så vidt det står til os.

Derimod må vi aldrig blive Christiansborgmiljøskadede, så vi i stedet for at slås for at redde Danmark spilder tid og kræfter med at henfalde til interne intriger om pamperpolitik som gummielastikkede ”gruppedisciplin-regulativer” og andet internt til at slå partifæller i hovedet med. Det kan kun danne basis for fremtidige kæmpeslagsmål indenfor Fremskridtspartiets egne rækker.

Sager af den art kan nemlig altid ses fra mange sider. Skulle det ske, at et Z-folketingsmedlem siger, nu går jeg mod gruppedisciplinen, fordi dette eller hint forslag strider mod min overbevisning, vil vedkommende selvsagt være en sølle usling, hvis han forlader sin overbevisning, om for eksempel at redde 700.000 folkepensionister – fordi der ellers ville være ubehageligheder for ham personligt. Sådanne ømskindede opportunister har vi i al fald ikke brug for i Fremskridtsgruppen.

Derimod har vi hårdt brug for anti-nikkedukker med faste, personlige standpunkter. Næsten altid bliver det udslagsgivende i den enkeltes beslutningsproces, at hensynet til holdsammenspillet i folketingsgruppen tæller højst. Men hvis en person i en sag, der for ham er et samvittighedsanliggende, tager eget standpunkt, er det al ære og respekt værd og skal selvsagt ikke hindre ham i at arbejde i Z-folketingsgruppen fremover med de 14.747 andre sager, som der i folketingsarbejdet indenfor kort fremtid også skal tages stilling til.

Z-folks eksistensberettigelse i dansk politik er at slås for det danske folk, ikke at prisgive de svage ved at forfalde til de tosserier, som de gamle partier elsker så meget, at de har ødelagt Danmark. For i stedet at svælge i alskens folketingstaktikfinurligheder.

Z-folk skal tage stilling til at udelukke selvstændigt tænkende, vil ofte ligge under for nogle løgnehistorier, de har læst i Jyllands-Posten eller andre modstanderblade eller fra andre udtalelser, der er fremsat af folk, der i virkeligheden blot attrår, at fremme egne personlige fordomme og forfængeligheder.

Mogens Glistrup

www.frp.dk

Læs også: Sæt de gamle i fængsel:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/13/s%c3%a6t-de-gamle-i-f%c3%a6ngsel/

Læs også: Socialdemokratisk MF´er: 350 kr. til folkepensionister er politisk overbud: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/05/socialdemokratisk-mf%c2%b4er-350-kr-til-folkepensionister-er-politisk-overbud/

Indkomstskatten er ubrugelig

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19 / 4. november 1976 / 4. årgang

Indkomstskatten er ubrugelig

Den er samfundsskadelig og uretfærdig.

Det er en grundtanke i fremskridtspolitikken, at de samlede offentlige udgifter skal nedsættes kraftigt, så borgerne skal af med mindre i samlede skatter og afgifter.

De samlede skatter og afgifter består af så forskelligartede ydelser som f.eks. indkomstskat, moms, ejendomsskat, told, A/S skat, afgift på øl, spiritus og tobak o.s.v., o.s.v.

En beskæring af de offentlige udgifter ville derfor kunne udmøntes i lempelser af mange slags skatter og afgifter.

Skat på arbejdsindsats

Fremskridtspartiet mener imidlertid, at det frem for alt er indkomstskatten, der skal lettes eller fjernes, fordi den i bund og grund er en skat på arbejde og på den indsats, hvorved arbejdspladser skabes. Da indfrielse af udlandsgælden og fortsat velfærdsfremgang først og fremmest kræver arbejdsindsats, er det særdeles uforstandigt, at bevare denne skatteform.

En 1903-model

Dertil kommer, at indkomstskatten hører til i tidligere tiders stillestående, let overskuelige samfund. Det er aldeles umuligt, at udforme den på hæderlig vis i det samfund, der nu er under udvikling. Dels udspecialiserer indtægtsdannelsen sig på mange forskellige arbejdsområder, så det ikke lader sig gøre for et embedsmandsapparat at foretage en rimelig og ligelig bedømmelse. Dels bevirker den stigende internationalisering, at kontrolarbejdet umuliggøres mere og mere for flere og flere skatteydere.

Indkomstbegrebet kunne bruges i det prisstabile, enkle samfund, vi havde ved indkomstskattens indførelse i 1903. Manglerne trådte ikke så skarpt frem, fordi satserne var så små – toppen lå på 2½ pct. og skavankerne var derfor ikke til at få øje på.

Uanvendelig

På baggrund af sit lektorat i skatteret ved Københavns Universitet og sin erfaring fra praktisk skattearbejde er Mogens Glistrup nået til den entydige konklusion, at indkomstskattebegrebet er aldeles uanvendeligt som beskatningsgrundlag under nutidens forhold.

Forslagene om at rydde op i fradragsjunglen hører kun hjemme hos ukyndige romantikere og hos kynikere, der ønsker et øget skattetryk.

Indkomstskatten er direkte samfundsskadelig, idet den beskatter arbejdsindsats og til trods for mange års ihærdigt arbejde på at gøre den millimeterretfærdig, er resultatet kun blevet en uoverskuelig jungle af regulativer, som til trods for et enormt administrationsapparat ikke giver retfærdighed.

Redaktionen

www.frp.dk

Læs også: Penge lugter ikke:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/03/penge-lugter-ikke/

Læs også: Venstres skattehistorie – eller hvorfor Fremskridtspartiet er nødvendigt: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/25/2044/

En dejlig bog

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 22 / 8. december 1980 / 8. årgang

En dejlig bog

Årets julegave nummer eet er selvsagt et abonnement på FREMSKRIDT.

Nummer to kan udmærket være Poul Hartlings (V) erindringsbog 1914-64. Hvor behersker den mand dog skriftlig dansk. Ikke blot overtrumfer sprogbehandlingen Henrik Pontoppidan; også indholdet er præcist og vedkommende og holdningen særdeles sympativækkende.

Nøglesætningerne hentes fra en nekrolog om Hartlings elskede konfirmationspræst, Olfert Ricard: ”Hans kendingsord var pligt og flid, vi er her for at virke”.

Det eneste forstyrrende ved nydelsen af bogen er, at man bestandig pines af tanken: Hvorfor skulle den mand dog gå så fejl af Fremskridtspartiet, der jo i vidt omfang bygger på hans egne dyder og livsgrundlag?

Svaret er nok, at da hans livsvej mødte det fremstormende Z-parti, var hans pligttroskab bortforpagtet til partiet Venstre og at han følte dårlig samvittighed over, at hans parti bestandig var gået tilbage i de 16 år, han havde tjent det i første række.

Derfor blændedes hans uafhængige dømmekraft af manisk tilbøjelighed til at bekæmpe det nye parti, som – set fra hans skrivebord – så ubehersket stjal de mandater, som han mente tilkom liste V.

Det vil til evig tid være et ubesvaret spørgsmål, hvor meget bedre Danmarkshistorien var blevet, hvis Hartling havde evnet at møde det nye med åben fordomsfrihed.

Men alt dette vedrører næste erindringsbind. Hvilke ærgelser det end vil bringe er 128 kroner + 3 læsetimer en god investering for den foreliggende ”Bladet i bogen”.

Mogens Glistrup

www.frp.dk

Læs også: Brændte børn skyr ilden:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/06/hilsen-til-venstrefolk-br%c3%a6ndte-b%c3%b8rn-skyr-ilden/

Læs også: Venstres skattehistorie:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/25/2044/

Socialdemokratiet indklaget for forbrugerombudsmanden

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 29. januar 1976 / 4. årgang

Socialdemokratiet indklaget for forbrugerombudsmanden

Næppe noget andet parti har så stærkt som Socialdemokratiet fremhævet værdien af korrekt forbrugerinformation

Leve op til disse krav, når det gælder Socialdemokratiets egen informationsvirksomhed, kan man ikke. Topmålet af forbruger-vildledning nås i den netop udsendte pjece ”Kendsgerninger” 

I brev, dateret den 7-1 – 76 skriver Mogens Glistrup følgende:

Resolut hårdhændet indgriben fra forbrugermandens side er påkrævet over for vedlagte pjece, betitlet ”Kendsgerninger”, hvormed Socialdemokratiet, Nyropsgade 26, København V i 150.000 eksemplarer misleder landets forbrugere og der hos i flere gange så mage tidsskrifter, aviser etc. Har fået spredt usandheder ud gennem de utallige kanaler, som står åbne for det parti, der i overvejende grad har haft regeringsmagten i de sidste to generationer.

På side to søger pjecen at bilde befolkningen ind ”at Fremskridtspartiet ikke har noget samlet program for samfundets udvikling”, uanset at forfatterne udmærket ved, at intet andet parti end Fremskridtspartiet har været så hæderligt, dels at sætte helt konkrete tal på sit program, dels at udfærdige dette i 127 helt præcise punkter i stedet for at svømme ud i svulmende fraser. Jeg vedlægger eksemplarer af ”Hvad koster 60.000 kr. skattefrit?” og af ”Det vil Fremskridtspartiet”.

På de næste ni sider anføres nogle regneeksempler, der skal vise, ”Hvad det vil koste for den enkelte, hvis Fremskridtspartiets politik sejrede”. Det hævdes, at eksemplerne ”bygger på partiets eget materiale og på officielle beregninger af forslagenes konsekvenser”. Herefter har Socialdemokratiet konstrueret otte husstande og påstår, at de syv første ville blive dårligere stillet ved gennemførelse af fremskridtspolitikken.

Det forties ganske og aldeles, at fremskridtsprogrammet er sådan opbygget, at det først er nødvendigt med et oprydningsår efter de utallige gældsbyrder, som socialdemokratistyret har påført landet og at de gunstige fremskridtspolitikvirkninger derfor ikke fuldt ud kan udfolde sig i dette første år. Ingen af pjecens beregninger strækker sig imidlertid videre end til dette overgangsår.

En korrekt beregning ville endog selv for dette år føre til, at alle otte familier ville få det bedre end under det nuværende styre.

Før pjecens udsendelse har Socialdemokratiet modtaget den i genpart vedlagte dokumentation herfor. Dette fortier pjecen aldeles. Dens indhold beror 100 pct. På løgnagtige socialdemokratifantasier og det er aldeles vildledende, når reklametryksagen skyder sig ind under at være baseret på ”officielle beregninger”.

Frem for på noget andet forbrugerområde er sanering påkrævet på det, der danner basis for forbrugernes styre af landets anliggender. Den her foreliggende pjece overgår i sin underlødighedsvildledning alt, hvad forbrugerombudsmanden nogensinde har været præsenteret for fra kædeforretninger, entreprenante (overdrevent foretagsom og smart, red.) vagtselskaber eller hvem som helst andre.

Mogens Glistrup

www.frp.dk

Læs også: Manipulerende S-skræmmekampagne betales af skatteyderne:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/19/manipulerende-s-skr%c3%a6mmekampagne-betales-af-skatteyderne/

Læs også: Nyrup lyver:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/17/nyrup-lyver/ 

Verdens-sammenbrud?

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 21 / 5. december 1977 / 5. årgang

Verdens-sammenbrud?

Boganmeldelse:

Fremtidsadvarselsromanen ”The crash of 79” beskæftiger sig indgående med den politisk-økonomiske nutidsbaggrund i en række bestemmende lande, for eksempel USA, Schweiz, Italien, Iran og Saudi-Arabien. Samtidig med, at den underholder, giver den en omfattende klar og tydelig baggrundsviden på en uhøjtidelig facon, som klart afslører, med hvilken kynisme og overfladiskhed mange af denne verdens store problemer bliver løst.

Den er skrevet med så enkle sætningsbygninger, at dens 428 sider giver udbytte og sprogtræning til enhver, som blot har haft omkring fire års engelskundervisning. Der er derfor god grund til at anbefale den, efter at den nu er kommet i billigbogudgave – udsendt af Pocket Books, 1230 Avenue of the Americans, New York 10020.

Forfatteren, Paul E. Erdman, mener, at der er så mange brøstfældigheder i den internationale pengeverden og med den igangværende vanvittige våbentekniske udvikling (FREMSKRIDT 1977-8, side 7), at det helt store verdenssammenbrud ligger lige om hjørnet. Derved bliver hans fremstilling en pedant til den fremragende udredning, som John Kenneth Galbraith skrev om baggrunden for (Det store krak 1929).

Under den titel indgår sidstnævnte bog i Gyldendals serie af Uglebøger.

Mogens Glistrup, MF

www.frp.dk

Læs også: Regeringens økonomiske politik er en total misforståelse: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/11/regeringens-%c3%b8konomiske-politik-er-en-total-misforstaelse/

Læs også: Økonomisk istid:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/03/30/%c3%b8konomisk-istid/

A eller Z?

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 17 / 7. oktober 1976 / 4. årgang

A eller Z?

Tror man, Danmarks problemer kan løses ved at nedsætte statens underskud fra 63 millioner om dagen til 56?

Anker Jørgensen (A) har i det sidste års tid styret Danmarks økonomi yderst letsindigt.

Han har fråset med statsudgifter langt ud over de skatter, han har fået ind i kassen og hans regering (Socialdemokratiet, red.) har givet løfter til alle sider om yderligere støtte og hjælp. Før augustforliget var han på vej til næste år at lade seddelpressen hver eneste dag udspy 63 millioner kroner i falsk købekraft – altså penge, der ikke var produktion bag ved og som derfor stort set måtte omsætte sig i indkøb af udenlandske varer. Med andre ord i forøgelse af vor valutagæld.

September og august

Augustforligets kæmpebyrder på befolkningen har mindsket disse 63 millioner kroner til 56 millioner. Men hver eneste dag går det altså stadig hurtigt ned ad skråplanet med den danske økonomi.

Det var septemberforliget i 1975, som gav Anker Jørgensen lov til at iværksætte dette enorme statsunderskud og den deraf følgende milliardgældsætning af Danmark til Tyskland. Aldrig skal vi glemme, at dette septemberforlig blev sikret flertal i Folketinget gennem Venstres stemmer.

Venstre vendte sig imidlertid i august 1976 bort fra uansvarligheden – forhåbentlig for bestandig. Men så ilede radikale, Kristeligt Folkeparti, centrum-demokrater og konservative til og sørgede for et knebent flertal til fortsættelse af Anker Jørgensens samfundsødelæggende politik.

De sagde, at så undgik landet, at Anker Jørgensen skulle foretage en anden landsskadelig handling – udskrivning af folketingsvalg. Men Anker Jørgensens finger sidder stadig på valgaftrækkeren og landets situation forværres for hver dag. Den undskyldning er altså meget tynd.

At socialdemokraterne vil store offentlige udgifter, der uundgåeligt fører til endnu hårdere skattetryk, kan dårligt bebrejdes dem. Det er nu engang socialdemokraternes grundholdning, at det offentliges virkefelt skal vokse mest muligt.

En bedre løsning

Er der da slet ikke noget fyrtårnslys, som kan lede os ud af dette mørke?

Jo – syvpunkts-Z-planen blev lagt på Folketingets bord i august.

Z-planen rydder op i de offentlige udgifter, så de ikke bliver større end at vi får balance – ikke mere falsk købekraft – med skattefrit bundfradrag på 25.000 kroner med det samme, (60.000 kr. fra 1978). Sømandsskatten afskaffes straks. Kapitalvindingsskatten – der er et dundrende underskudsforetagende for staten – fjernes også øjeblikkelig.

Det sker vel at mærke uden at der spares på de sociale udgifter til dem, der virkelig er i nød – de åndssvage, andre handicappede, de syge og ældre. Tværtimod, her bliver råd til en ekstra indsats, fordi der luges ud i de mange mindre nødvendige statsudgifter.

Ud over de store reallønsforbedringer, der ligger i skattelettelserne, tilskynder der også på anden måde til at sætte arbejde i gang. Den stive offentlige arbejdsformidling nedlægges, arbejdsløshedsdagpengereglerne reformeres og sygelønsbestemmelserne omlægges, så den afskrækkende 5 ugers-regel ophæves. Det skal ikke mere være arbejdsgivernes opgave at udbetale sygeløn. Dertil har vi fundet plads på statens budget.

16. almindelige ejendomsvurdering aflyses og folkepension gøres – en kort, men nødvendig overgangsperiode – ens for alle. Landmanden, smeden og fiskeren får samme pensionsbeløb (26.000 kroner for enlige, 52.000 kroner for ægtepar) som ministeren, dommeren og ministerialkontorchefen.

Såvel fjernsyn, radio som aviser fortier Z-planen for befolkningen. Vil man være ordentligt underrettet må man derfor abonnere på Folketingstidende eller på ”FREMSKRIDT”.

Forskellen

Z-planen hviler på samme erkendelse som den augustpartierne udtrykker: Danmark er nu kommet så langt ud i økonomisk uføre, at kaos truer. Dette har forledt venstrepressen til at meddele, at Glistrup på landsmødet opfordrede Anker Jørgensen til et samarbejde.

Imidlertid blev Socialdemokratiet udfordret for at vælgerne gennem debatten kan få solidt grundlag, når de en dag skal træffe valget mellem augustpolitikken og Z-planen – to programmer, der er i skrigende uoverensstemmelse med hinanden.

Redaktionen

www.frp.dk

Læs også: Nu går våren gennen Danmark:http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/24/nu-gar-varen-gennem-danmark/ 

Læs også: Den tabte tråd: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/03/23/den-tabte-trad/