Folketingsflertal handlede ulovligt

 Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 2 / Februar 1992 / 20. årgang

Folketingsflertal handlede ulovligt

Formanden for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, Fremskridtspartiets gruppeformand, Aage Brusgaard, tilsiger nu sin fulde støtte til formanden for Landsudvalget for Planteavl, Henrik Høegh, når han opfordrer landmændene til at dyrke jorden langs vandløbene som om de hidtidige regler stadig var gældende. Ifølge den nye lov om naturbeskyttelse er det forbudt landmændene, at dyrke jorden på to meter brede bræmmer langs 30.000 km vandløb, uden at landmændene får nogen form for erstatning.

Aage Brusgaard: – Fremskridtspartiet var det eneste parti i Folketinget, der stemte imod loven, hvis konsekvenser er legaliseret tyveri af jord.

Der er tale om en krænkelse af den private ejendomsret og da landmændene ikke ifølge loven får erstatning, er der tale om et grundlovsbrud fra folketingsflertallets side.

Som følge af dette er der intet at sige til, at landmændene fortsat vil dyrke deres jord som hidtil, hvilket de har min fulde støtte til. Jeg forstår godt landmændenes situation. De er ulovligt blevet frarøvet jord langs 30.000 km vandløb og skal tilmed betale ejendomsskat af arealerne, hvis jordværdi er ca. 300 millioner kroner. Flertallet har i denne sag handlet fuldstændigt i strid med Grundloven, så derfor har landmændene kun et at gøre og det er at dyrke jorden som hidtil, siger Aage Brusgaard.

Pressemeddelelse fra

Aage Brusgaard

Fremskridtspartiets gruppeformand og

formand for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

www.frp.dk

Læs også: EU-retten sætter sig over Grundloven: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/15/eu-retten-s%c3%a6tter-sig-over-grundloven/ 

Politik ødelægger landbruget

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 5 / Maj 1991 / 19. årgang

Politik ødelægger landbruget 

I forbindelse med Folketingets debat om et ”bæredygtigt landbrug”, sagde Fremskridtspartiets miljø- og landbrugspolitiske ordfører, Aage Brusgaard, bl.a.:

Vi har ikke et bæredygtigt landbrug i dag, fordi det er gældsat med over 110 milliarder kroner. Det er ikke udygtigt landmandskab, der har gældsat landbruget, men årevis med ufornuftige og udygtige politiske beslutninger. Når der i det hele taget fortsat findes landmænd i Danmark, som endnu ikke er gået fallit, er årsagen stor dygtighed fra landmændenes side.

At gøre fri bonde i Danmark er en saga blot. Der er udstedt forordninger, der på næsten alle områder regulerer, hvad landmanden må og ikke må. Tænk blot på forordningen om, at halvdelen af markerne skal ligge grønne, hvad enten det er rentabelt eller ikke. Eller forordninger om mælkekvote, antal dyreenheder pr. ha. Og så videre. Landmandens frie dispositionsret er i dag styret af skrivebordsteknikere og politikere, som for de flestes vedkommende aldrig har haft en møggreb i hånden. Allerværst er det, at landbrugets egen top nærmest er blevet tandløs og miljøskadet.

Aage Brusgaard slutter:

Hele landbruget er blevet lagt for had, men Fremskridtspartiet mener, at bønderne og Danmark bedst kan overleve med et så frit landbrug som muligt. Der er ingen landmænd, der bevidst sviner mere, end det er nødvendigt. Vi får kun et bæredygtigt landbrug, hvis det får frihed til at udvikle sig mere frit, med lavere skatter, mindre kontrol og færre skemaer end for landbrug fra de lande, vi konkurrerer med. Ingen andre lande har så restriktive krav til landbruget, som Danmark og situationen må ikke yderligere forværres…

Pressemeddelelse fra

Aage Brusgaard

Fremskridtspartiets miljø-

og landbrugspolitiske ordfører

www.frp.dk  

Læs også: Svageste minister sat til at lede det farligste ministerium: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/02/16/svageste-minister-sat-til-at-lede-det-farligste-ministerium/

Læs også: Bondeoprøret: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/06/04/bondeopr%c3%b8ret/

Læs også: Erhvervszoner: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/22/e-r-h-v-e-r-v-s-z-o-n-e-r/

Landsformanden har ordet

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 4 / April 1993 / 21. årgang

Landsformanden har ordet 

Kære partifæller!

Hatten af for Pia Gjellerup (A), fordi hun så hurtigt tog konsekvensen af sin belastende rolle som bestyrelsesformand i ”Solhavegårdssagen”. Der er derimod ingen grund til at tage hatten af for regeringens (A, B, CD og KrF, red.) indsats i dens to første måneder. Arbejdsløsheden er i rødkløverregeringens korte tid allerede steget med 18.000. en dårlig start for en regering, der prioriterer arbejdsløshedsbekæmpelse så højt.

Samtidig med at Indenrigsministeren (Birte Weiss, A, red.) fremfører den nye holdning, at nogle af de jugoslaviske flygtninge kan få lov til at blive her i Danmark, stiger tilstrømningen af jugoslaviske flygtninge så stærkt, at det nærmer sig 1.500 pr. måned. Det er derfor vigtigt at fastholde den særlige ”jugoslaverlov”, der fastslår, at de jugoslaviske flygtninge kun er her på midlertidigt ophold og skal hjem så hurtigt forholdene tillader det.

I øvrigt er der grund til at frygte, at den tåbelige flygtninge-, asyl- og indvandrerpolitik, vi har her i landet, lægger grunden til helt uoverskuelige etniske og racistiske problemer. I øjeblikket hjælper vi faktisk serberne med deres etniske udrensninger og de kommende barakbyer til flygtninge kan meget hurtigt blive regulære ghettoer med den dårligst tænkelige mulighed for positiv udvikling af beboerne.

I skrivende stund blokerer de danske fiskere for fisketilførelser og landmændene er sammen med fiskerne begyndt på forskellige aktioner med det ene formål, at gøre opmærksom på de store problemer mange i disse vigtige erhverv kæmper med. Desværre har EF mere og mere udviklet sig til at blive et bureaukratisk, socialistisk kontrolsystem frem for det frihandelsområde som så mange erhvervsfolk, fiskere og landmænd forventede, skulle give dygtige, driftige erhvervsfolk stor udvikling og fremtidsmuligheder.

Den 18. Maj 1993 skal vi danskere igen stemme JA eller NEJ til en politisk udvikling af det europæiske EF-samarbejde, som i dag med kvoter, restriktioner, direktiver, strafafgifter, braklægningsordninger, strukturfonde, lovharmoniseringer, miljøpolitik, kulturpolitik og meget, meget mere, absolut ikke har givet dansk erhvervsliv og det danske samfund de muligheder, som flertallet forventede.

I Fremskridtspartiet har vi altid været og er stadig tilhængere af EF med dets oprindelige idealer for frihandel, samarbejde, varer og arbejdskraftens frie bevægelighed.

Vi ønsker fortsat udvikling af EF-samarbejdet ud fra Fremskridtspartiets politiske synspunkter:

1. Personlig frihed.
2. Mindre bureaukrati.
3. Forenklet lovgivning.
4. Lavere beskatning.

Derfor respekterer vi også din personlige holdning i dette vigtige spørgsmål om JA eller NEJ den 18. Maj 1993.

Det danske folketing har afsat 25 millioner kroner til EF-kampagnen forud for folkeafstemningen. Fremskridtspartiet fik, som en række andre partier, ikke andel i disse penge, men Junibevægelsen fik kr. 1.110.000, partiet SF fik kr. 760.000 og Venstres Ungdom fik kr. 220.500 til en kondom-JA kampagne. For fremskridtsfolk ville det være let at finde bedre anvendelsesmuligheder for disse millioner.

Johannes Sørensen

Landsformand

www.frp.dk

Læs også: Erhvervszoner: http://fremskridtdk.wordpress.com/category/erhvervszoner/

Læs også: Fremskridtspartiet forlanger fast procedure for hjemsendelse af flygtninge:http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/01/fremskridtspartiet-forlanger-fast-procedure-for-hjemsendelse-af-flygtninge/

Læs også: Eurostat-bedragerierne må koste hoveder: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/18/eurostat-bedragerierne-ma-koste-hoveder/

Bondeoprøret

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 18 / 22. maj 1987 / 15. årgang 

Bondeoprøret 

Siden det store landbomøde i Herning den 6.april 1987 har regeringspartierne (V, C, CD og KrF, red.) og Det radikale Venstre indgået et såkaldt miljøforlig 

Under henvisning til de mange pæne ord partierne fremkom med under mødet i Herning og hvor det gang efter gang blev præciseret, hvor vigtigt det er for Danmark med et godt og konkurrencedygtigt landbrugserhverv, vil det sikkert overraske mange, at omtalte forlig koster 1,5 milliarder ekstra kroner, udover de mange omkostninger, der allerede er lagt på erhvervets skuldre.

Lidt større besætningsejere skal således inden 1993 bygge gylletanke, hvor gylle kan opbevares i mindst 9 måneder. Der skal etableres såkaldte grønne markeder med græs og vinterafgrøder på over halvdelen af arealerne, ligesom landmændene allerede fra næste år pålægges at udarbejde gødnings- og sædskifteplaner.

Folketingsmedlemmer og organisationsfolk fra regeringspartierne – først og fremmest Venstre og Det konservative Folkeparti – forsøger nu, at bilde landmændene ind, at de med miljøforliget har gjort noget godt for landbruget, bl.a. fordi den nok så omtalte kunstgødningsafgift skulle være fjernet.

Man må ikke håbe, ret mange hopper på den limpind. Afgiften på kunstgødning er aldrig blevet vedtaget i Folketinget og efter de udtalelser radikale medlemmer af Folketinget er fremkommet med, kan det absolut ikke udelukkes, at dette uberegnelige parti inden længe igen gør sig til talsmænd for en så erhvervsfjendtlig og konkurrenceforvridende afgift.

Det eneste regeringspartierne således kan føle sig helt sikre på er, at landbrugserhvervet bliver pålagt nogle større omkostninger og endnu flere bureaukratiske regler.

Man forstår udmærket, at mange landmænd, der indtil for nylig var optændt af optimisme og investeringslyst, nu sælger besætningerne og blæser det hele et langt stykke.

Samfundsmæssigt bliver resultatet naturligvis, at såvel valutaindtægterne som beskæftigelsen bliver kraftigt reduceret.

Er det virkelig, hvad man forventede af en såkaldt borgerlig regering?

Og var det, hvad landmændene blev stillet i udsigt ved mødet i Herning?

Helge Dohrmann

Gruppeformand for Fremskridtspartiet

www.frp.dk

Læs også: Hvornår siver det ind? http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/16/hvornar-siver-det-ind/

Læs også: Landbrugets muligheder: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/28/landbrugets-muligheder/

Læs også: Svageste minister sat til at lede det farligste ministerium:  http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/02/16/svageste-minister-sat-til-at-lede-det-farligste-ministerium/

Dårligt EU-forlig

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 7-8 / August 1996 / 24. årgang

I uddrag

Dårligt EU-forlig

”Landbruget som helhed kan kun klare sig, hvis det får frie markedsvilkår, uden indblanding fra eurokrater, som på deres bedrevidende dekret-facon, vil diktere, hvad der er bedst for borgerne. Men ånden fra WTO, Verdenshandelsorganisationen, kræver Fremskridtspartiet fri prisdannelse på verdensplan. Det vil sige fri markedspolitik, og afskaffelse af alle tilskudsordninger.

At være landmand i EU skal ikke være at sammenligne med et socialt tilfælde. Landbruget fortjener politikere, der vil kæmpe for deres frihed til udøvelse af deres arbejde og produktion. At være landmand betyder, at man kan producere fødevarer, som andre kan leve godt af. Ikke om man er god til at udfylde ansøgningsblanketter eller ej, slutter Annette Just.”

 

Pressemeddelelse fra Fremskridtspartiets EU-ordfører

Annette Just

www.frp.dk   

Læs også: Danmark ud af EU: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/28/danmark-ud-af-eu/

Læs også: Jeg vil leve mit eget liv: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/19/jeg-vil-leve-mit-eget-liv/

Læs også: EU-retten sætter sig over Grundloven: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/15/eu-retten-s%c3%a6tter-sig-over-grundloven/

Landbrugsødelæggelsen

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 23 / 19. juni 1981 / 9. årgang

Landbrugsødelæggelsen

Hvad ABCVQM-partiernes højrentepolitik har forøvet.

Viceborgmesteren i Nr. Snede kommune Otto Krogh Møller beskriver landbrugets ulykkelige situation:

”Ejendomspriserne halveres gennem tvangsauktioner. Som regel med et ødelagt produktionsapparat og en nedslidt maskinpark. De mest initiativrige og de mest produktive landmænd går fallit.”

En af de mange menneskeskæbner fremdrages i Information:

”Søren Nør Christensen erhvervede for fire år siden et 38 tønder land stort brug i Voldby mellem Silkeborg og Århus. I dag har familiens gæld oversteget halvanden million kroner, og selv om kreditorerne har opfordret Søren Nør til at fortsætte, mener han ikke, at der er anden vej tilbage end tvangsauktionen. Jeg kunne godt fortsætte driften, men i så fald skulle jeg låne yderligere – uden udsigt til at få min gæld nedbragt. Den rentebyrde, vi må slås med for tiden, er simpelthen umulig at hamle op med, når man er en forholdsvis ung landmandsfamilie med et nystartet brug”.

I en periode på næsten halvandet år supplerede Søren Nør familiens indtægt som specialarbejder på aften- og nathold i Bjerringbro på pumpefabrikken Grundfos. I dagtimerne passede han gården.

”Jeg kunne naturligvis ikke holde til at have døgnarbejde i det lange løb. Til sidste var jeg ved at gå helt i stykker og måtte sige op på fabrikken”.

Søren Nørs hustru har bortset fra en længere sygdomsperiode haft udearbejde som hjemmehjælper. Det har simpelthen været nødvendigt for at skaffe brød på bordet til ægteparret og de to børn på fem og to år.

I 1976 købte han gården for 1 million kroner. ”Jeg kalkulerede ud fra, at ejendommen ville stige yderligere i værdi, og at jeg så ville få lånemuligheder. Men udviklingen gik den anden vej – ejendomspriserne stagnerede”.

Ægteparret stillede til købet med 70.000 kr. som de selv havde sparret op. Dertil lånte de privat 115.000 kroner og kunne således præstere en udbetaling på knap 200.000 kr.

Driften skulle startes op og finansieres af et tiårigt banklån på 300.000 kr., som blev brugt til bl.a. investeringer i smågrise.

”Budgettet så meget rimeligt ud fra starten”, fortsætter Søren Nør, ”men hvem kunne vide, at diskontoen og renten ville springe, som den gjorde? Jeg har regnet ud, at diskontospringet alene har givet mig en merudgift på 20.000 kr. Ved siden af har vi så oplevet omkostningsstigninger, især på opvarmningssiden.

En 26 kgs gris kostede i september 1977 296 kr. I dag er prisen under 250 kr.

En ny svinestald i 1978 blev vurderet hos realkreditinstituttet DLR, som sagde god for projektet. Det kostede 276.000 kroner og var nødvendigt for overhovedet at få en produktion i gang. DLR var dengang villig til at låne mig 480.000 kr. kontant.”

Fremskridtspartiet

www.frp.dk

Læs også: Landbrugskrisen skærpes: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/28/landbrugskrisen-sk%c3%a6rpes/

Læs også: Landbrugets muligheder: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/28/landbrugets-muligheder/

Læs også: Det betaler sig ikke længere at bestille noget: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/18/det-betaler-sig-ikke-l%c3%a6ngere-at-bestille-noget/

Svageste minister sat til at lede det farligste ministerium

Må citeres med fuld kildeangivelse:  Fremskridt nr 41 / 22. november 1985 / 13. årgang

 

Schlüters fatale fejlgreb:

 

Svageste minister sat til at lede det farligste ministerium 

 

Miljøkrigen føres af et batteri af gamle studenteroprører, der har bemægtiget sig landets farligste ministerium: Miljøministeriet. Herfra slagtes det frie næringsliv og den private ejendomsret

 

Forurening burde udelukkende være et emne for ærkæologer. Forpestning og tilsvining hører fortiden til. Nu om stunder udgør oprydning af affaldsstoffer intet problem. Planter, dyr og mennesker formentlig strutter af sundhed. En yppig frodighed møder beskueren af skov og mark. Fødevarerne svulmer af friskhed. Ungdommens fysiske velgående er uden fortilfælde i historien. Middellevetiden for mennesker slår alle rekorder. Aldrig har samfundet været så rent som nu. Intet menneske, der endnu formår at bruge sit hoved, kan nå til et andet resultat. Det gjorde da heller ingen før 1968.

 

Miljøkampagnen er importeret fra USA af studenteroprørere. Den er politisk og bør alene vurderes som sådan. Miljøkrigen ledes af intellektuelle. Bestandig er den rettet mod de næringsdrivende, mod den private ejendomsret, produktionsretten, mod kapitalismen kort sagt.

 

Men hvilken rolle har de borgerlige politikere spillet i dette opgør? Forsvarer de liberale intellektuelle næringsfriheden, eller gør de fælles sag med angriberen?

 

Et typisk eksempel

For så vidt er folketingsmedlem, Niels Ahlmann-Olsen (C), repræsentativ for en typisk borgerlig politiker. Men har han været til nogen hjælp for de selvstændige erhvervsdrivende? Hvornår gik han sidst i brechen for kapitalismen, for næringsfriheden, for retten til at være sin egen lykkes smed?. Så vidt det er bekendt, har han aldrig forsvaret det frie samfund mod bureaukratiske overgreb. De private virksomheder lod han i stikken, da miljøaktivisterne slog til. Fiskeriet værnede han ikke, da de intellektuelle greb dette erhverv i struben.

 

Og landbrugets undergang som fri næring rører ham ikke. Den åbenlyse krænkelse af den private ejendomsret lader ham kold. Miljøkommissærerne kan som et brovtende herrefolk trænge ind i stald og mark og udstede deres domme. Niels Ahlmann-Olsen lægger dem ingen hindring i vejen. Han kender magten og ved at bøje sig for den.

 

I visse henseender kan bekæmpelsen af friheden i dansk landbrug minde om de russiske bønders endeligt under Stalins tvangskollektivisering i 1930`erne. De privatejede bondebrug udgjorde en trussel mod den socialistiske opbygning. Fribårne bønder var socialismens mest naturlige fjender. Derfor måtte kulakkerne likvideres som klasse.

 

Miljøkommissærene

I Rusland gik det hårdt til. Hensynsløst blev selvejerbønderne drevet bort fra deres jord og berøvet al ejendom. I Danmark deporteres landmændene ikke, men de mister friheden. De politiske kommissærer i Sovjet-staten drog aldrig ubevæbnet ud i landsbyerne. Miljøkommissærerne herhjemme farer frem med større lempe, men bønderne kommer ligefuldt under planlæggernes forvaltning. Socialiseringen her til lands skal gå pænt og ordentligt for sig, men gå for sig skal den. De intellektuelle føler sig ikke trygge ved eksistensen af en privatisme med mulighed for udvikling af sociale kræfter. Konstante overførsler af kapital fra de produktive erhverv er en uomgængelig nødvendighed; ellers løber skrivebordene tør for blæk.

 

Også i brugen af frygtens våben er der paralleller til den sovjetiske betvingelse af selvejerbønderne. Angsten nedbryder evnen til kamp hos modstanderen. Mismod fører til overgivelse. Også dette fif behersker Ahlmann-Olsen til fulde. Den med de blå nitratbørn skal nok gøre sin virkning.

 

Som antydet er Niels Ahlmann-Olsen noget nær prototypen på en borgerlig politiker. Fra den side er der ingen støtte at få for de næringsdrivende. Forskellen på venstre- og højreintellektuelle er vanskelig at øjne. De borgerlige partier og deres ungdomsafdelinger afholder miljøkonferencer, hvor tonen stemmes i dur med miljøaktivisterne.

 

Det frie næringsliv slagtes

Hold til stadighed i erindring, at det var den borgerlige regering (V, C, CD og KrF, red), der satte den svageste minister i mands minde til at lede det farligste af alle ministerier: Miljøministeriet.

 

Fra dette batteri fører de gamle studenteroprørere kampen mod kapitalismen videre. De slagter det frie næringsliv, mens de borgerlige politikere ser passivt til. Adskillige deltager endog aktivt i ødelæggelsen af den private ejendomsret.

 

I denne flok er Niels Ahlmann-Olsen at skue som en driftig stridsmand. Men forrest med korsfanen marcherer Christian Christensen (Miljøminister, Kristeligt Folkeparti, red.).

 

Steen Steensen

WWW.FRP.DK

 

 

 

 

Læs også: Demokratiets rødder:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/24/demokratiets-r%c3%b8dder/

Læs også: Det offentlige skal ikke blande sig i folks liv:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/03/05/det-offentlige-skal-ikke-blande-sig-i-folks-privatliv/

Landbrugets muligheder

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 19 / 22. maj 1981 / 9. årgang

 

Landbrugets muligheder

 

Landbruget er i klemme økonomisk og organisatorisk. Tvangsauktionerne breder sig i annoncespalterne, – i dag er det 38 i Jyllands-Posten.

 

Landbrugets arbejdere på slagterier og mejerier kræver lønforhøjelse på lige fod med andre lønmodtagere, og det er ikke at fortænke dem i, – landbruget har blot ikke råd til at betale.

 

Hvad gør man?

 

Regeringen (Socialdemokratiet, red.) har gennemført en række lapperier med ”støtteordninger”, der intet er værd. Det viser sig igen, at hver gang man støtter med en million, plyndrer man landbruget med nye skatter og afgifter på 2 millioner.

 

Landbruget forbløder langsomt og sikkert, ødelagt af jordskatter, særskat, formueskat, kapitalvindingsskat og urimelige renter.

 

Bønderne arbejder gratis og forærer samfundet 30.000 millioner kroner årligt, samtidig med at de beskæftiger 300.000 mennesker. Til gengæld bliver de hånet og trådt på. Man diskuterer hidsigt ”jobordninger” for unge arbejdsløse og samtidig uddannes årligt 2.400 unge landmænd for lidt. Om få år står man med en lang række ødelagte gårde og et lavproducerende landbrugserhverv.

 

Hvornår går landbruget i aktion?

 

Landbrugets ledere er rådvilde og desværre fastlåst i gammel partipolitisk og ortodoks tankegang.

 

Se dog til andre erhverv og lær af dem; Udviklingen skal jo vendes, og så er det åbenbart nødvendigt med hårde midler.

 

Landbrugsforhandlingerne må have en anden form og ikke godkendes, før de har været til urafstemning. Så vil lederne vågne op og blive virkelig aktive.

 

Modforholdsreglerne

 

Dersom der ikke kan opnås rimelige vilkår, må landbruget tage til modforholdsregler. Det kan landbrugerne ikke blive enige om, siges der. Jamen så brug dog nogle midler, der ikke kræver 100 % enighed, og som ikke slår noget i stykker for den enkelte landmand.

 

Nedsæt produktionen med 10 % og dersom det ikke er nok så med 20 % eller 30 %. Det vil koste samfundet 3.000 – 10.000 millioner kroner årligt og koster ikke landbruget noget, når de alligevel ikke tjener på produktionen.

 

Midlertidigt vil en produktionsnedsættelse tilmed øge likviditeten og afskaffe de dyreste lån.

 

Afsætning gennem fælles terminaler

 

Terminalerne bør nu etableres. De vil blive et meget effektivt våben i kampen for retfærdighed. Disse terminaler behøver ikke at koste noget, når de etableres som fem kontorer, – et på Sjælland og Fyn, og tre i Jylland. Gennem disse terminalkontorer distribueres alle landbrugsvarer og landmændene kan lukke et eller flere, til målet er nået.

 

Ingen landmand behøver at holde svin, kreaturer eller mælk tilbage under aktionen.

 

Et landbrugsproletariat bør ikke tolereres

 

Landbruget skal naturligvis have samme indtægter og levevilkår, som andre befolkningsgrupper.

 

Den eneste vej til at gennemtvinge dette er, at reducere de offentlige udgifter, stoppe for offentlig låntagning og heraf følgende renteplyndring, nedsætte almindelige skatter og afskaffe særskatter. Dette vil tilmed skabe nye arbejdspladser og afskaffe arbejdsløsheden.

 

Landbruget har midlerne; Ja, men hvorfor bruger man dem så ikke?

 

A. Th. Riemann

www.frp.dk

 

Læs også: Hvornår siver det ind?: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/16/hvornar-siver-det-ind/

 

Læs også: Uffe Ellemanns millionoverforbrug må få følger: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/30/uffe-ellemanns-millionoverforbrug-ma-fa-f%c3%b8lger/

 

Læs også: De gamle partiers bedragerier: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/20/de-gamle-partiers-bedragerier/

Landbrugskrisen skærpes

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 3 / 23. januar 1981 / 9. årgang

 

Landbrugskrisen skærpes

 

 

300 tvangsauktioner i januar kvartal

 

Kontorchef Ib Skovbæk, De danske Landboforeninger, kan ikke udelukke, at mellem 1.000 og 2.000 landbrug kommer på tvangsauktion i år – det er brug, som ikke kan reddes via de eksisterende støtteordninger.

 

Eksperter har beregnet, at indkomsten for de 10.000 dårligst stillede landbrug i året 1979/1980 ligger på et minus på kr. 100.000. Og så er det endda før privatforbrug. Mange af disse brug vil få overordentligt svært ved at undgå en økonomisk katastrofe.

 

Yderligere 10.000 har et overskud, som er så beskedent, at også de har behov for betydelige indkomstforbedringer for at kunne overleve. Gennemsnittet for disse 10.000 sidste ligger på en indkomst på kr.9.700. En sådan indtægt kan naturligvis ingen eksistere af i det lange løb. Dansk Landbrugs Realkreditfond venter, at ca. 300 landbrug vil komme på tvangsauktion i løbet af januar kvartal.

 

Gårdene som kommer på tvangsauktion, er meget vanskelige at sælge, og priserne ligger ofte 25 % under 16. Alm. Vurdering.

 

I december udgjorde restancerne for kvartalet 19 %, oplyser DLR. Et halvt år tidligere var samme procent 12. Tallene fortæller om den fortvivlede situation, landbruget befinder sig i.

 

Redaktionen

WWW.FRP.DK

 

 

Læs også: Vor tids paria – den selvstændige erhvervsdrivende:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/09/vor-tids-paria-den-selvst%c3%a6ndige-erhvervsdrivende/

Læs også: Det betaler sig ikke længere at bestille noget:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/18/det-betaler-sig-ikke-l%c3%a6ngere-at-bestille-noget/

Hvornår siver det ind?

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 31 / 11. september 1981 / 9. årgang

 

Hvornår siver det ind? 

Landbrugsrådet inviterede Folketinget på ekskursion, og hvad fortalte man Folketingets medlemmer? Man fortalte, at hvis landbruget skal fortsætte med at producere varer, der omsættes til indtægter til det danske samfund, så må omkostningsniveauet sættes ned. Kort og godt, renteniveauet, bruttoprisen på arbejdskraft og de af skatter og afgifter oppustede udgifter, må og skal nedad. Hvem har sagt dette i årevis? Det har såmænd Fremskridtspartiet.

 

Svaret er, at hvis ikke man her og nu gennemfører Fremskridtspartiets program, så har man nedlagt dansk landbrug. Således udtrykker man sig ikke i landbrugets organisationer, men det man påpeger, er nøjagtigt, hvad Mogens Glistrup sagde, da han startede Fremskridtspartiet, og det er, hvad der har været partiets ledetråd gennem årene på Christiansborg. Det er så åbenlyst og letforståeligt, at jo mere profit, der er ved at producere varer i Danmark, jo flere varer bliver der produceret, jo rigere bliver samfundet, jo mere social velfærd har vi at give samfundets borgere. Professor ved Handelshøjskolen i Århus, Knud Rasmussen siger nu, at krisens løsning er at finde i lavere skat på erhvervslivets arbejdskraft. Det er altså nu sivet ind på Handelshøjskolen, at Fremskridtspolitikken, der siger lavere skat, er løsningen på krisen. Mange ved, at Fremskridtsfolkene har ret.

 

Metal talte noget om det på sin konference, men samtidig foreslog man en forhøjelse af erhvervslivets omkostningsniveau via ren reduktion af arbejdsugens længde med 5 timer. Hvornår trænger det ind, at arbejde skaber arbejde, og at arbejde er det samme som vareproduktion, og at den eneste indtægtskilde et samfund har, er konkurrencedygtig vareproduktion. Hvornår trænger det ind, at ledighed skaber ledighed, og at ledighed blandt samfundets borgere betyder ressourcespild og fattiggørelse af samfundet?

 

Hvor længe endnu skal vi vente, inden Venstre og Konservative svarer på de spørgsmål, vi har stillet til de 2 partier om, hvad de vil? Hvor længe endnu vil det vare, inden et flertal i befolkningen indser, at hvis ikke man vil samarbejde med Fremskridtspartiet om den nødvendige politik, så må stemmerne flyttes over på liste Z. Kommunalvalget i november bør bruges til at give de ”gamle” en forskrækkelse, så den rigtige politik får lettere ved at sive ind.

 

Leder

www.frp.dk

 

 

Læs også: Konkurrenceevnen skal genskabes: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/12/konkurrenceevnen-skal-genskabes/

Læs også: Indkomstskatten afvikles over 6-7 år: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/18/indkomstskatten-afvikles-over-6-7-ar/

Læs også: Zarens kur: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/02/zarens-kur/