Statens Kunstfond

Statens Kunstfond

Bør ikke læses af folk med dårligt hjerte.

Af Peter Rindal, medlem af Statens Kunstfonds repræsentantskab.

Statens Kunstfond (SK) disponerer årligt med ca. 30 mio. kr., som uddeles til noget, der kaldes kunst. Det foregår som følger:

SK sorterer under Kulturministeren (Grethe Rostbøll, C, red.). Den daglige ledelse er hos sekretariatet, der forvalter og udbetaler de penge, der realiseres. Tilsyn med dette har repræsentantskabet, der består af ca. 30 medlemmer, valgt af de politiske partier, kunstneriske organisationer, universiteter samt amts- og byrådsorganisationer.

Dette repræsentantskab vælger 6 tremandsudvalg, som hver får stillet et beløb til rådighed, som de kan uddele efter forgodtbefindende.

Udsmykningsudvalget

Udsmykningsudvalget giver tilskud til udsmykning af private og offentlige bygninger. Det er ofte uhyrlige summer, der udbetales til noget, man ikke behøver at være tynget af talent for at udføre. F.eks. har en maler smurt nogle potter maling på 2 dørpartier og 4 søjler i Snapstinget og modtager kr. 200.000, siger og skriver to hundrede tusind, derfor. Enhver kan gå ned i Snapstinget og overbevise sig om, at det behøver man ikke engang at være udlært maler for at udføre.

Indkøbsudvalget futter rundt og ser på malerudstillinger og køber af og til noget maling på et stykke lærred, der kunne være fremstillet i enhver skoleklasse eller af en sprøjtemaler og så tør jeg godt påstå, at det ikke har noget med kunst at gøre og at man skal være i besiddelse af ganske andre evner end kunstneriske for at få kastet slæverne ind i de uddelende udvalg.

F.eks. har man i 1990 købt “Malerier” af kunstmaleren, Henrik Have, for kr. 255.000. For et par år siden købte man 4 stk. krøllet papir i ramme for kr. 38.000. Der er mange eksempler på de skandaler, dette udvalg igennem årerne har gjort sig skyldig i, for maling på et stykke lærred er ikke en sag, som staten skal blande sig i.

4 øvrige udvalg

De øvrige 4 udvalg tilgodeser forfattere, komponister, kunsthåndværk og arkitekter. Pengene uddeles som engangsydelser, 3-årige stipendier og rejselegater, hvilket skal læses som ferierejser. Endvidere bruges der et beløb til “Ældre fortjente kunstnere” samt til understøttelse for “efterladte efter kunstnere”, disse mennesker har jo større behov for offentlige tilskud end manden, der har slidt sig til et dårligt helbred i samfundets tjeneste.

207 ydelser

Det er ved lov fastslået, at der i Danmark findes 207 mennesker, som har krav på en årlig ydelse. Det er dét man tidligere kaldte, at komme på finansloven. Disse mennesker indstilles af og vælges af repræsentantskabet og 3 mandsudvalgene. Fornylig er en mærkelig person som Jørgen Nash kommet på finansloven og kan nu, indtil sin død, hæve 62.000 kr. årligt.

SK blev startet i 1964 med et beløb på 4 mio. kr. Dette var indtil 1982 reguleret til 9 mio. kr., men siden den nuværende regering (V og C, red.) trådte til, har der været mere fart over bevillingerne og beløbet er nu ca. 30 mio. kr. Det skyldes mest radikal deltagelse i regeringen.

Nye forslag

Statens Kunstfond har forberedt en revision af loven til næste års finanslov, og man stiller krav om følgende:

• Rådighedsbeløbet kræves forhøjet til 60 mio. kr.
• Antallet af livsvarige ydelser kræves forhøjet fra nuværende 207 til 600 samt at disse gøres skattefri, idet de bør betragtes som hædersgaver for exceptionel indsats til gavn for det danske folk.
• Endvidere kræves 3 mandsudvalgene at være alene om at vælge hvem, der skal tildeles disse livsvarige ydelser og det folkelige islæt udelukkes.

Der skal ret kraftige udtryk til, for at sige, hvad jeg mener om det, men trods det at jeg mener at have en meget væsentlig del af befolkningens synspunkter bag mig, har jeg kun en stemme i denne forsamling, som jeg har været medlem af i over 10 år.

Det er vanskeligt at få øje på, at SK har haft nogen gavnlig indflydelse i det danske samfund i de 26 år, den har eksisteret. Derimod er den gået fra den ene skandale til den anden, uden at det har påvirket folketingets medlemmer, der jo i sidste ende er skyld i denne uhensigtsmæssige omfordeling af skatteydermidler.

Dette er kun er brøkdel af de udskejelser, som SK har gjort sig skyldig i til gavn for ingen, men til skade for mange. Hvis nogen ønsker yderligere oplysninger, er jeg altid til tjeneste.

P. Rindal

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / juni 1991 / 19. årgang 

Nej til 8 nye livsvarige ydelser

Nej til 8 nye livsvarige ydelser 

Der er i dag blevet tildelt 8 danske kunstnere hver en årlig ydelse på 62.000 kr. af Statens Kunstfond. Medlem af Statens Kunstfond, Peter Rindal (Z), mener, at det er moralsk forkert at tildele disse en lovsikret ydelse på livstid.

Peter Rindal siger:

- Det er en sjofelhed, at man på finansloven, hvert eneste år, tildeler i alt 217 kunstnere, som ofte i forvejen oppebærer en høj årsindkomst, en fast ydelse på hver 62.000 kr. Vaclav Havel, digterpræsidenten fra Tjekkoslovakiet, afskaffede al støtte til kulturen med argumentet om at statsstøtte ensretter og gør kunsten til et redskab for magthaverne.

Peter Rindal slutter:

- Folkets kunst har kun spire i uafhængighed og selvstændighed. Det må være folks frie valg, der afgør hvilken slags kunst, der skal overleve. Et statsfinansieret organ som Statens Kunstfond kan ikke erstatte eller varetage folkets forskelligartede kunstsmag, hvorfor det moralsk set bør nedlægges.

Peter Rindal

Medlem af Statens Kunstfonds repræsentantskab

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / juni 1991 / 19. årgang

Rindal har skrevet til samtlige folketingsmedlemmer

Rindal har skrevet til samtlige folketingsmedlemmer således:

Da loven om Statens Kunstfond blev ført ud i livet i 1965, rejste der sig en bred tværpolitisk folkelig protest, hvilket næppe kan have undgået Folketingets opmærksomhed.

Siden har de midler, der stilles til rådighed for kunst og kultur givet anledning til megen kritik, mens man absolut ikke kan se nogen positive resultater. Kun nye og større grupper angler efter flere ufortjente penge.

I disse dage bruger Statens Kunstfond således 700-800.000 kroner på at udstille, hvad der er indkøbt de sidste 16 år. Det er ganske vist småpenge for jer, som sidder på Christiansborg og jonglerer med helt andre beløb, men for os, som skal betale, er beløbet betydeligt, når det kun drejer sig om noget maling på et stykke lærred plus lidt oplæsning af egne skriverier.

Når talen falder på kunst og kultur, rører der sig i de fleste af os noget ved hjerterødderne, som vi bliver stumme overfor og står som folket om kejseren uden klæder og tør næppe udtrykke vor inderste mening. Bl.a. derfor er denne lov farlig for den frie kunstudøvelse og kulturdannelse idet dem, der bliver valgt til at forestå uddelingen af midlerne har tendens til at tilgodese deres nærmeste omgivelser, ligesom det hele samler sig i bestemte kredse, som efterhånden har eneret på at bestemme, hvad der er god kunst i Danmark, og således skal honoreres med penge hentet i det producerende samfunds lønningsposer.

Derfor tillader jeg mig høfligst, men indtrængende at anmode DIG om at anse os, der jo kaldes trækdyr for alligevel at være så voksne, at vi godt selv kan bestemme, hvor stor en del af vores indtægt der skal ofres på kunstens alter. Det er kun meget få af DINE VÆLGERE, der har givet DIG fuldmagt til at vælge for os på dette område, og derfor beder jeg DIG i Kunsten, kulturens, folkets og retfærdighedens navn – om, at medvirke til at loven om Statens Kunstfond afskaffes, som den fejltagelse den er.

P. Rindal

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 /30. januar 1981 / 9. årgang

”Hva´ mæ´ kulturen?”

”Hva´ mæ´ kulturen?” 

Inden for det sidste halve års tid er det lykkedes regeringen (Socialdemokratiet, red.) ved hjælp af den almindeligt accepterede form for ”partnerbytte” – at få diverse forlig samt finansloven i hus. Specielt det økonomiske forlig, der har båret regeringen igennem overenskomstfornyelsesproblemerne.

I alle andre spørgsmål derimod kan Anker Jørgensen og hans udvidede regering og folketingsgruppe forlige sig frem til venstre eller højre for midten efter forgodtbefindende.

I denne kendsgerning ligger valgets mest dystre perspektiver, specielt hvad angår kultur- og uddannelsespolitik.

I Folketinget har Socialdemokratiet + SF + VS + kommunister og radikale – 90 mandater. Det må med føje befrygtes, at regeringen vil forsøge at anvende dette flertal til nye rosenrøde lovgivningsinitiativer samt åbne mulighed for – med det flertal i ryggen – en mere venstredrejet administration af de allerede eksisterende love på disse områder.

I en sådan situation hjælper hvide knappenåle og verbale kanonader kun lidet. Det er derfor på tide, at de liberale politikere gemmer lommeregnerne og de indbyrdes uoverensstemmelser væk for en stund og i stedet samler alle kræfter om en offensiv kultur- og uddannelsespolitik.

I perspektiverne for en sådan ligger – dybest set – vor eneste mulighed for på længere sigt at overleve som et ikke-socialistisk samfund.

Redaktionen

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 8 / maj 1977 / 5. årgang

Fremskridtspartiets forslag om nedlæggelse af Statens Filmcensur er gennemført

Fremskridtspartiets forslag om nedlæggelse af Statens Filmcensur er gennemført 

- Folketingets kulturudvalg har afgivet beretning på Fremskridtspartiets lovforslag om nedlæggelse af Statens Filmcensur. Et flertal i Folketinget – med regeringen (A, B og CD, red.) i spidsen – er gået ind for at få Statens Filmcensur nedlagt, oplyser Fremskridtspartiets kulturpolitiske ordfører, Kim Behnke.

- Til efteråret fremlægger kulturminister Jytte Hilden (A) et lovforslag til en ny filmlov, hvori afløseren til Statens Filmcensur vil blive oprettet.

- I Fremskridtspartiet er vi særdeles tilfredse med, at vores lovforslag har fået regeringen til at indse, at Statens Filmcensur er forældet og skal nedlægges. Den nye ordning med vejledning til forældrene på film og videoer er en fornuftig og nutidig løsning. Væk er fortidens straf og bødesystem. Væk er statens overformynderi. Nu er børnene forældrenes ansvar, det er vi meget tilfredse med, siger en glad Km Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / juni 1996 / 24. årgang

Barske realiteter

Barske realiteter 

Det er nogle barske realiteter, der blotlægges for skatteborgerne, når Rigsrevisionens beretninger tilstilles statsrevisorerne. Det seneste grelle eksempel er revisionens bemærkninger til den såkaldte ”filmstøtte” fra Statens Filminstitut. Heraf fremgår det at tre fjerdedele af de projekter, der får ”manuskriptstøtte” ryger lige i papirkurven!

Den fjerdedel som ”overlever” og udmøntes i en film overlever kun i kraft af en skatteborgerbetalt statsstøtte på op til 939 kroner pr. solgt billet!

I en konklusion hedder det:

Filmstøtte – som en statsopgave under Filminstituttet – ser Rigsrevisionens som udtryk for en konstant tilbagegang siden 1960´erne – i tilskuertallet med faldende entreindtægter til følge!

Nu er det desværre sådan, så Rigsrevisionen kun har den beføjelse at kunne uddele ”næser” til de implicerede skattekronemisbrugere. Der skal ikke mange skatteborgerovervejelser til for at finde ud af, hvor ”næserne” skal placeres. Dels hos de ansvarlige politikere som har bevilget 46 millioner skattekroner til filmstøtten dels hos de uansvarlige i Statens Filminstitut, som har bevilget samme beløb til støtte for noget makværk, som ingen publikumsinteresse har.

LO

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 16. januar 1987 / 15. årgang

917.000 kroner i kunststøtte (1973)

917.000 kroner i kunststøtte

Så er der igen faldet guldregn over parnasset.

57 forfattere og 36 billedkunstnere har modtaget 917.000 gode skattekroner i såkaldte arbejdslegater.

Statens Kunstfond er den glade giver, skatteborgerne betaler gildet.

Fremskridtspartiet

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / juli 1973  / 1. årgang

Kunst for millioner

Kunst for millioner

Fremskridtspartiet ønsker kulturministeriet nedlagt – Statens Kunstfond hen, hvor peberet gror – bevillingerne til museer og biblioteker skåret ned til sokkeholderne.

Af vort debatoplæg februar 1978, DET VIL FREMSKRIDTSPARTIET, fremgår, at Fremskridtspartiet har den opfattelse, at kulturaktiviteterne trives bedst uden offentlig indblanding, samt at religion og moral er den enkeltes privatsag.

Vor generation søger febrilsk efter meninger – efter en religion – en moral, en kultur – noget at tro på og Kulturministeriets embedsmænd arbejder energisk og utrætteligt med at opfylde behovene.

Aldrig før i Danmarkshistorien er der brugt så mange penge på kulturaktiviteter – en politik, som alle politiske partier i folketinget – med undtagelse af Fremskridtspartiet – enigt står bag.

Intet under at Fremskridtspartiets totale undsigelse har vakt opsigt – vel, endog forfærdelse. Vore politiske modstandere har beskyldt Fremskridtspartiet for total mangel på interesse for kultur, moral og religion. Vore bevæggrunde er lige stik modsatte. Vor kulturpolitik er opstået af vor tolerance overfor anderledes tænkende – af vor dybe respekt for den enkeltes ret til at gå sine egne veje.

Fremskridtspartiets kulturpolitik er en direkte beskyldning mod folketingets øvrige partier for ikke kun på dette område, men også på alle andre, at umyndiggøre befolkningen, fratage den resultaterne af dens arbejdsindsats, for at lade politiske eksperter, rådgivere og vejledere fratage den enkelte sin frihed, for at ville forme hver enkelt af os i det billede som det regerende parti i Danmark – Socialdemokratiet – finder rigtigt.

H. C. Hansen

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / 3. juli 1978 / 6. årgang

Kulturferie med statsstøtte

Kulturferie med statsstøtte

Danske mænd og kvinder: Vågn dog op!

Lad være med – som i plejer – at spare hele året for at få råd til ferie.

Meld jer til en af Kulturministeriets ø-lejre og få 3/4 million i tilskud.

Ganske vist må I så finde jer i kun at have fem forskellige øer at vælge imellem, men her kan I så lære meget om trivsel, samarbejde, den menneskelige natur o.s.v.

Se, alt dette er dansk kulturferie med statsstøtte.

Der findes dog stadigvæk den gammeldags måde at holde ferie på. Som f.eks. at tage til Rom for at se Colosseum, til Athen for at se Akropolis. Til Paris for at gå på Louvremuseet.

Men ak! Før vi kan tage til disse steder, må vi først betale for ikke at deltage i Kulturministeriets ø-lejre. Og de sørgelige rester af vore penge kan vi så anvende på det, der interesserer os selv.

Skattebetaleren

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / august 1973 / 1. årgang

Livsvarige ydelser til kunstnere

Livsvarige ydelser til kunstnere

I foråret 1978 gennemførtes en ændring af de såkaldte hædersgaver til livsvarige ydelser til kunstnere, som efter Statens Kunstfonds mening har gjort sig fortjent hertil.

De ledige ydelser omdannes til faste årlige statsydelser med et grundbeløb, der per 1. april 1978 er fastsat til kr. 31.400, hvortil kommer dyrtidstillæg, for tiden 48 %, i alt for tiden årligt kr. 46.472,04.

Antallet af livsvarige ydelser til kunstnere er fastsat til i alt 207, fordelt med 73 til blivende kunstnere, 73 til skønlitterære forfattere, 12 til forfattere med forfatterskab af almen kulturel betydning, 4 til oversættere, 25 til komponister og 20 til kunsthåndværkere, kunstneriske formgivere, arkitekter med flere.

Efter at der per 1. januar 1979 er uddelt 30 og per 1. januar 1980 yderligere 20 faste årlige indtægtsregulerede ydelser på finansloven, har ministeriet anmodet repræsentantskabet for Statens Kunstfond om at fremkomme med indstilling om tildeling af 23 ydelser.

Repræsentantskabet har herefter bl.a. indstillet følgende:

·Billedkunstnere:

Ib Braase, Erik Lynge, Agnete Madsen, Jørgen Rømer og Arne Haugen Sørensen.

·Skønlitteræreforfattere:

Carl Bang, Eva Hemmer Hansen, Henning Ipsen, Vagn Lundbye, Henrik Nordbrandt, Jakob Bech Nygaard, Grete Povlsen, Michael Tejn og Dorrit Willumsen.

·Forfattere med forfatterskab af almenkulturelbetydning:

Bjørn Poulsen.

·Komponister:

Henning Christiansen og Erik Jørgensen.

·Kunsthåndværkere, kunstneriskeformgivere og arkitekter:

Vibeke Klint, Myre Vasegaard, Erik Herløw, Grethe Meyer, Mogens Koch og Jørn Utzon.

Finansudvalget har nu bevilget pengene.

Knud Leif Thomsen undlod i sin tid som Fremskridtspartiets repræsentant i Statens Kunstfond at stemme, når afgørelserne skulle træffes om den ene kunstner var bedre end den anden. Øvrige medlemmer af Statens Kunstfond havde ikke problemer i retning af at vælge mellem deres kunstkolleger.

Chr.

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 23. januar 1981 / 9. årgang