Den nationale katastrofe

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 1-2 / Januar/februar 2001 / 29. årgang

 

Den nationale katastrofe 

 

Muhamedanerne fører hellig krig i:  

Palæstina, Bosnien, Kosovo, Libanon, Sudan, Eritrea, Tjetjenien, Etiopien, Somalia, Afghanistan, Turkmenistan, Usbekistan, Kirgisistan, Kashmir, Burma, Indonesien og Filippinerne. Herudover er der blodige muhamedanske stridigheder i Tyrkiet, Israel, Egypten, Algier, Iran og Irak, for lige at nævne de værste steder.

 

Ifølge det internationale samfunds normer skulle islam derfor stå øverst på dagsordenen, når FNs sikkerhedsråd holder møde. Men man lader som om denne verdensomfattende krigsstilstand ikke eksisterer og fortsætter i stedet med at hælde benzin på bålet i form af nye internationale konventioner, der skal sikre den muslimske indvandring i de kristne lande. Således, da Schlüter-regeringen (V, C, CD og KrF, red.) vedtog den nationale katastrofe, udlændingeloven af 1983, som gav retskrav for enhver af klodens beboere mod lille Danmark, var det efter pres fra den internationale godhedsindustri.

 

Denne industri har det korrupte og uduelige FN som sit øverste symbol, men den styres effektivt af klodens eneste supermagt, USA. Det kan observeres, at skiftende regeringer konstant retter dansk udenrigspolitik ind efter USA, som f.eks. da vi skulle bombe Serbien. Den internationale godhedsindustri har New York Times (amerikansk avis, red.) som et af sine vigtigste talerør. Danmark bliver stort set aldrig nævnt i denne avis, men vi kom alligevel på forsiden lige før jul, hvor temaet var “vore problemer med at integrere de forskellige minoriteter”. Man var åbenbart forfærdet over Nyrups (A) udtalelser om muslimske bønner i arbejdstiden, og Danmark fik nogle rap med pisken. Straks herefter kom Nyrups regeringsomdannelse, hvor han som medlem af sit hold optog den radikale Johannes Lebech, der prædiker muslim-tolerance med en fanatisme kun overgået af Mimi Jakobsen (CD). Det interessante er, om Nyrup, også i denne sag, var udsat for internationalt pres.

 

Tyskland, Østrig, England og Frankrig er i øvrigt hårdere ramt end Danmark, men det er en ringe trøst, når man ser på fremskrivninger af befolkningssammensætningen i Danmark. “Gammeldanskerne” vil først komme i mindretal i visse storkøbenhavnske kommuner, men herefter vil de øvrige følge som dominobrikker.

 

Men hvad er det så man går ind til, når Islams magt styrkes i et område? Fra Indonesien fortælles om, hvordan muslimer på øen Kasiui i øgruppen Molukkerne har dræbt 93 kristne, som nægtede at konvertere til islam. En flygtning fra massakrerne fortalte, at over 700 beboere på øen havde lovet at konvertere, efter at 3.000 personer fra fire landsbyer var flygtet ud i junglen efter et muslimsk angreb, hvor otte kristne var blevet dræbt. De tilbageblevne fik valget mellem at konvertere til islam eller blive dræbt. Den væbnede muslimske konflikt på Molukkerne har varet i 2 år, hvor 500.000 er flygtet, og over 4.000 er blevet dræbt.

 

I Brønshøj bor “flygtningen” Abdul Aziz med kone og to børn. Det vil sige, for tiden sidder han i fængsel i Moskva, anklaget for at udøve terror i Allahs navn i Tjetjenien. Ifølge hans dagbog har han taget gidsler og tortureret dem foran et videokamera for at tvinge store pengebeløb ud af familierne, så han kan finansiere Islams hellige krig, Jihad, i Tjetjenien. Den danske ambassade i Moskva assisterer Abdul Aziz, og har bl.a. foræret ham en koran.

 

Er det svært at forstå, at Fremskridtspartiet vil lukke de danske ambassader i udlandet og opsige en række internationale konventioner? Er vi enige om, at det er på høje tid?

 

Ole Gerstrøm,

udenrigspolitisk ordfører

www.frp.dk 

Læs også: Ubetinget fængsel: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/01/ubetinget-f%c3%a6ngsel/

Læs også: Flygtningekonventionen bør straks opsiges:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/07/flygtningekonventionen-b%c3%b8r-straks-opsiges/

Læs også: Attentat mod ytringsfriheden: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/04/attentat-mod-ytringsfriheden/

Vi skal ud af konventionerne, hvis de hindrer opstramninger på udlændingeområdet

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 2 / Februar 1998 / 26. årgang

 

Vi skal ud af konventionerne, hvis de hindrer opstramninger på udlændingeområdet 

- Fremskridtspartiet tror ikke et sekund på, at de få og svage opstramninger regeringen (A og B, red.) lægger op til i sit udlændingeudspil, strider mod internationale konventioner. Hvis det alligevel viser sig at være tilfældet, foreslår Fremskridtspartiet, at Danmark tager initiativ til at komme ud af konventionerne. Det siger Fremskridtspartiets politiske leder, Kim Behnke.

 

- Hvis Danmark ikke har mulighed for at gennemføre selv mindre opstramninger i udlændingepolitikken, så hører alting op. Dansk udlændingepolitik skal gennemgå betydelige opstramninger de kommende år. Det må ikke stoppes af konventioner af ældre dato.

 

Danmark er altid duks i internationalt samarbejde. Det er pinligt, at hylekoret fra indvandrerlobbyen vil hævde, at opstramninger på udlændingeområdet er i strid med konventioner og aftaler, når en lang række andre vestlige lande har betydeligt strammere udlændingelove, slutter Kim Behnke.

 

Pressemeddelelse fra:

Kim Behnke, politisk leder

WWW.FRP.DK

 

Læs også: Schlüter løj for åben TV-skærm: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/28/schluter-l%c3%b8j-for-aben-tv-sk%c3%a6rm-2/

 

Læs også: Flygtningekonventionen bør straks opsiges: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/07/flygtningekonventionen-b%c3%b8r-straks-opsiges/

Spurv i tranedans

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 7 / August 1990 / 18. årgang

 

Spurv i tranedans 

En kvindelig politiker: “Danmark tiltrækker flygtninge som en sukkerskål tiltrækker hvepse”.

 

Justitsministeren (Hans Engell, C, red.) frygter, at Danmark vil virke som en magnet, der tiltrækker flygtninge, når grænsebommen hejses op.

 

Lyttede den 9. juni til udenrigsministerens (Uffe Ellemann-Jensen, V, red.) tale i en radioudsendelse. Jeg forstod ministerens tale derhen, at han var ret så bekymret over flygtningeproblemet.

 

EFs flygtningeplan skal indeholde bestemmelser om, at ytrings- og pressefriheden skal “tilpasses” af hensyn til de mange millioner muslimer, der forventes at ville invadere Europa.

 

Mine spørgsmål

 

1) Er det mon ikke på tide, allerede nu, at lægge låget på sukkerskålen og spærre magneten inde bag et solidt hegn?

2) Kan EF med et pennestrøg tilsidesætte fundamentets bestemmelser i Grundloven om ytrings- og pressefrihed? Kan problemet tænkes tacklet med en ny og skrappere “racistlov”, idet det så kun bliver en ændring af straffeloven?

3) På hvilken måde skal lille fattige, gældbundne, skatteplagede og problemfyldte Danmark skaffe midler til flere og flere flygtninges ophold og underhold?

4) Kan Danmark overhovedet hævde sig i giganternes store skuespil i Bryssel? Få rollen som “Spurv i tranedans?” (folkekomedie, red.) 

5 Nogle af vore politikere synes at være ved at vågne op. Lad os så håbe, at det ikke er blevet for sent og kun handlet efter: “Brønden lukkes først, når barnet er druknet”. Hvorfor vågner man først op nu? Det har dog i mange år ikke manglet på advarsler. Er Danmark godt på vej til at blive en “saga blot”? En lille grå og anselig spurv, der nok skal blive kommanderet til at holde kæft, trit, takt og retning.

6) Hvad er det for et spilfægteri omkring underskrivelsen af flygtningekonventionen? Et det for at stikke den danske befolkning blår i øjnene? Er Danmark ikke tvunget til at underskrive?

Svar udbedes… også på andres vegne.

 

Ellen Larsen

WWW.FRP.DK 

 

 

Læs også: Mig er politisk flygtning: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/15/mig-er-politisk-flygtning/

Læs også: Flygtningekonventionen bør straks opsiges: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/07/flygtningekonventionen-b%c3%b8r-straks-opsiges/

Indvandrerne

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 17 / 6. maj 1983 / 11. årgang

 

Indvandrerne

 

Indenrigsministeriet afgav for nylig en 11 siders redegørelse om regeringens indvandrerpolitik. Redegørelsen fremviste imidlertid ikke de store nyskabelser, men lignede nærmest en eksamensopgave for det diplomatiske korps. Man begik dog ikke samme fejl som den tidligere regering (Socialdemokratiet, red.), der slog alt for store brød op uden at kunne bage dem.

 

Der er i dag ca. 101.000 udlændinge i Danmark, og tilgangen af nye udlændinge sker for det meste via EF eller ved familiesammenføring. Justitsministeren (Erik Ninn-Hansen, C, red.) har sagt, at “vi skal passe på, hvis vi med vores lille befolkning på 5 millioner ønsker at være en nationalstat i fremtiden”, og “vi kan ikke se bort fra risikoen for alvorlig raceuro, hidtil er vi blevet fritaget for problemer af mærkbar art”.

 

Det er jo ganske rigtigt, det ministeren har sagt, og det har Fremskridtspartiet da også fremført før, ja, selv kommunisterne påpegede ved det franske valg, at en koncentration på ca. 8-10 % af indvandrere i et bestemt område ville give anledning til raceuroligheder.

 

Vi ser på det økonomiske

Fremskridtspartiet er ikke imod udlændinge af nationale eller racemæssige grunde. Vi ser problemet ud fra en økonomisk vinkel. Hvis de kan klare sig godt, er det helt i orden. Det er nok ikke så meget et spørgsmål om race, men blot det at være anderledes end flertallet, der gør sig gældende. Det er uheldigt, men det er ikke desto mindre et faktum.

 

Tyskland har skærpet opholdskravene, og det udvirker, at udlændinge søger andetsteds hen, hvilket giver yderligere pres på Danmark. Schweiz har sendt deres udlændinge hjem, og det er sikkert bl.a. en af årsagerne til Schweizs´ lave arbejdsløshedsprocent.

 

Høj arbejdsløshedsprocent

Ser man i indenrigsministeriets statistik om indvandrernes arbejdsløshedsprocent, vil man opdage, at den er langt højere end den danske, og det er særlig galt med udlændinge fra tredjelande. F.eks. er ledighedsprocenten hos pakistanske gæstearbejdere 27,9 %, hos jugoslaviske 21,9 %, og hos tyrkiske 34,8 %. Endnu værre bliver det, hvis man ser på kvinderne fra den tredje verden, som har en fuldtidsledighedsprocent på 41,3 %.

 

Man må i denne forbindelse gøre sig klart, at der er ca. 300.000 arbejdsløse i Danmark, og det vil sige, at hver gang man laver yderligere familiesammenføring, så inviterer man mennesker fra andre lande til Danmark til arbejdsløshed. For øvrigt betaler den arbejdsløshedsforsikrede kun en yderst ringe del af arbejdsløshedsunderstøttelsen selv, d.v.s. at det er staten (altså skatteborgerne) der betaler hver gang, der bliver givet tilladelse til, at flere udlændinge kan komme til Danmark.

 

Selv om der blev lavet et indvandrerstop den 29. november 1973, så er indvandringen ikke stoppet. Udlændingene har det ikke så dårligt her i landet. Generelt må man vist nærmere sige, at de har det godt, og i særdeleshed da hvis man tager deres hjemlands forhold i betragtning.

 

På det boligmæssige område er det ganske vist ringe, men det kan skyldes, at udlændingene selv ønsker at holde boligudgifterne nede. Retsligt er de stillet som danske statsborgere, det gælder også i bolig/lejeforhold og de dertil knyttede støtteordninger såsom boligsikring og hjælp til indskud i almennyttigt boligbyggeri.

 

Man har tit angrebet fremmedpolitiet for dyneløfteri m.v., fordi det skal kontrollere, om pågældende udlænding råder over en for familiens størrelse passende bolig, før de kan udstedes opholdstilladelse til familien. VS` og SFs angreb mod fremmedpolitiet er derfor ganske urimeligt, for betjentene gør kun deres pligt.

 

De har fordelene

Udlændinge, der ikke er danske statsborgere, har trods det manglende statsborgerskab så godt som samtlige rettigheder, danskere har. De har sygesikring og er under den obligatoriske dagpengeordning, som omfatter alle lønmodtagere uanset nationalitet. De kan også få børnetilskud selv om børnene bor i forældrenes hjemland. Man kræver blot, at de indenfor skoleferien skal besøge deres forældre i Danmark.

 

Danmark har underskrevet adskillige konventioner, og de omhandler i første række udbetaling af invalidepension, folkepension, førtidspension og enkepension. Konventionerne betyder bl.a., at udlændinge fra de pågældende lande kan tage pensionerne med til deres oprindelsesland. Man stiller altså ikke krav om ophold i Danmark, når der skal udbetales pensioner. Ifølge internationale aftaler med f.eks. Tyrkiet og Jugoslavien udbetales der også ungdomsydelser. F.eks. kan tyrkiske arbejdstagere få folkepension fra den danske stat, når blot de har været beskæftiget i Danmark i mindst 12 måneder, og den pågældende har haft fast bopæl i Danmark i sammenlagt mindst 5 år, der ikke behøver at være en ubrudt periode.

 

Indenfor det undervisningsmæssige område kan man heller ikke sige, at udlændinge er dårligt stillet. I gennemsnit modtager 46,5 % af de fremmedsprogede elever i folkeskolen undervisning i deres modersmål. Der er ca. 9.000 fremmedsprogede elever i folkeskolen, og Fremskridtspartiet mener, at de, der ønsker det, selv må betale for undervisningen i deres modersmål.

 

Ikke stor interesse for statsborgerskab

Regeringen (V, C, CD og KrF, red.) bruger 40 millioner i tilskud alene til kommuner med særlig mange indvandrere. Det er ikke småpenge, der tales om, og når man taler om, at udlændinge ikke ønsker at blive danske statsborgere, ja, så hænger det måske sammen med, at de i forvejen har de sociale goder og derfor ikke skønner det nødvendigt at blive danske statsborgere.

 

Ser man i statistikken, vil man opdage, at borgere fra tredjelande, som har sociale konventioner med Danmark, kun i meget ringe omfang ønsker at blive danske statsborgere. I 1980 var der kun 22 personer fra Tyrkiet, der blev danske statsborgere, og i 1981 26 personer. Fra Jugoslavien var det i 1980 59 og i 1981 48.

 

Fremskridtspartiet mener, at udlændinge, der kan sørge for sig og sine, bør blive i Danmark, men vi mener ikke – ligesom VS og SF – at vi skal give kriminelle udlændinge ophold i Danmark og give danske indfødsret. Hvis forslaget om kommunal valgret til udlændinge og det nye forslag om udlændingelov, d.v.s. mindretalsindstillingen, kom til folkeafstemning, ville begge falde til jorden.

 

Fremskridtspartiet mener, at man bør lægge mere vægt på undervisning i det danske sprog, idet motivationen af og til er meget ringe. Socialdemokratiet bærer efter min mening en stor del af skylden for indvandringsproblemerne. Jeg har i retsudvalget spurgt om, i hvor mange tilfælde socialministeren (Palle Simonsen, C, red.) har brugt sin ret til hjemsendelse i stedet for fortsat at være på bistandshjælp.

 

Knud Lind, MF

WWW.FRP.DK

 

Læs også: Assimilation eller permission – fremmedarbejderproblemet igen:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/03/assimilation-eller-permission/

 

Læs også: Forskel på fisk i Danmark: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/07/forskel-pa-fisk-i-danmark/

Flygtningekonventionen bør straks opsiges

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 11/12 / December 1994 /22. årgang

 

 

Flygtningekonventionen bør straks opsiges 

 

Flygtningelobbyen hævder, at “Danmark må leve op til dets internationale forpligtelser” – altså især Flygtningekonventionen af 1951. Udlændingeordførerne fra de øvrige partier efteraber kritikløst denne “alle-ved-jo-sandhed”, når de med (skin)hellig stemmeføring nedrakker og afviser Fremskridtspartiets forslag til stramninger i udlændingepolitikken. Intet land er imidlertid folkeretligt forpligtet af aftaler, som er ødelæggende for det. FN-konventionens faktiske betydning er dybt misforstået, idet den blot giver Danmark en ret til at fordele asyl trods hjemlandets eventuelle modstand. Men nok så vigtigt er, at konventionen formentlig ligefrem er ugyldig, fordi den i Danmark tilsyneladende er vedtaget på falsk grundlag og uden Folkestyrets medvirken. Lad mig kort gennemgå baggrunden for- og betydningen af konventionen i Danmark.

 

I 1950 vedtog FNs generalforsamling at oprette “United Nations High Commissioner for Refugees”, FNs Højkommissær for Flygtningeanliggender (UNHCR). Gennemførelsen af en ny flygtningekonvention til afløsning af en ny flygtningekonvention af 28. oktober 1933, der kun var blevet godkendt af otte lande, skulle blive det nye Højkommissariats første afgørende opgave. Der skulle skaffes enighed om ansvaret for de resterende europæiske flygtninge efter Anden Verdenskrig.

 

Flygtningekonventionen af 1951 blev underskrevet den 28. juli 1951 af 12 lande, herunder Danmark, som afslutning på en FN-konference, afholdt i Geneve i dagene 02-25. juli 1951. Konventionen skulle senere ratificeres (endeligt, lovligt godkendes) af medlemslandene. Dette var i Danmark kongens (regeringens) ret, evt. efter forelæggelse for Rigsdagen, ifølge dagældende Grundlovs par, 18. I dag er det efter grundlovsrevisionen af 1953 tilsvarende Dronningen (regeringen), Folketinget og Grundlovens par, 19.

Danmark kom først med at ratificere. Det skete den 04. december 1952. Da Australien havde ratificeret som den sjette stat 22. januar 1954, kunne traktaten træde i kraft den 22. april 1954. Det blev tronfølgeren, arveprins Knud, der i Kongens fravær underskrev konventionen, medens H. C. Hansen (A) underskrev som udenrigsminister.

 

Konventionen blev ratificeret med forskellige forbehold af de deltagende stater. Hver artikel er i virkeligheden en traktat for sig, og når en stat har taget forbehold over for en artikel, gælder den ikke i relation til den pågældende stat. Danmark tog forbehold over for Artikel 14 (kunstnerret og industriel ejendomsret), Artikel 17 (lønnet beskæftigelse) og delvis over for Artikel 24 (arbejderlovgivning og social tryghed). Dansk lovgivning, der bl.a. sikrede danske statsborgere folkepension, invalidepension og enkepension kunne ikke uden videre udstrækkes til flygtninge, men skulle laves om først. Det samme gjaldt Ophavsretsloven. Retten til at tage lønnet arbejde i Danmark, var en ret, der ved gensidig traktat med de nordiske lande var forbeholdt statsborgere herfra. Dersom Danmark ikke havde taget disse forbehold havde følgen været, at flygtningekonventionen efter Grundloven (daværende par, 18) uden mindste tvivl skulle have været forelagt Rigsdagen til godkendelse. Med disse forbehold besluttede man, efter at have indhentet udtalelser i de berørte ministerier, at det ikke var nødvendigt at forelægge konventionen for Rigsdagen.

 

En interessant følge heraf er, at det i dag ikke ville have været nødvendigt at spørge Folketinget, før Danmark, det vil sige Dronning Margrethe (regeringen) alene, kunne opsige samme Flygtningekonvention med virkning et år senere. Dette står nu i Grundlovens par, 19, stk. 1. Selve konventionen indeholder en paragraf om almindelig opsigelse (altså uanset spørgsmålet om direkte ugyldighed).

 

En fortrolig rapport fra den danske delegation til konferencen i Geneve viser, at Danmark skulle have taget mange flere forbehold, end det endelige resultat blev. Når forbeholdene ikke blev taget havde lovændringer været nødvendige, og dette havde krævet Rigsdagens medvirken. Rigsdagen blev tilsyneladende snydt. Det samme blev arveprins Knud og dermed Kongen. Disse forhold må betyde, at konventionen er indgået under falske forudsætninger, eventuelt svig. Den er i så fald ugyldig.

 

Danmarks forbehold blev senere tilbagekaldt lige så stille og ubemærket som konventionen i sin tid var blevet godkendt. Helt uden folkestyrets medvirken. Den oprindelige konvention gjaldt kun flygtninge fra før 1951. Nu sørgede en tillægsprotokol lige så stille for, at konventionen pludselig blev udvidet til at gælde alle flygtninge. Og nu havde flygtninge pludselig sociale rettigheder som danskerne. Disse ting skete i 1968 med Poul Hartling (V, senere Flygtningehøjkommissær) som nøgleperson. En uskyldigt udseende cirkulæreskrivelse af 21. juni 1968 fra Socialministeriet sikrede flygtninge folke-, invalide- og enkepension. Det var baseret på konventionens artikel 24, som var blevet lusket igennem. Det har sin egen historie (se “Danskeren 2/94″ = kan ses ved at besøge flg. internetadr: www.dendanskeforening.dk ).

 

Senere fulgte flere rettigheder. Flygtninge fik stemmeret og kunne vælges ved kommunal- og amtsvalg, når de blot havde boet i landet i 3 år. Dette byggede på konventionens artikel 7, som Danmark ikke havde ønsket. De flygtningevenlige partier sikrede sig ad denne vej mange indvandrerstemmer.

 

Fundamentet for Udlændingeloven står herefter i et ganske andet lys. Vigtigere er dog, at flygtningesituationen er ændret drastisk i forhold til 1951, idet flygtningestrømmen er vokset kolossalt, og idet Danmarks rolle som “foregangsland” har sikret sig, at vi nu drukner i flygtninge.

 

Danmark burde nu ganske enkelt opsige konventionen straks, som der jo er let adgang til. Det er en enkel, oplagt og berettiget varetagelse af Danmarks interesser, der er tale om. Dette er vore lederes pligt: Dronning, ministre og politikere.

 

Hele flygtningeproblemet – og Udlændingeloven – bør derefter nyvurderes, idet der, som noget nyt også skal tages hensyn til danskerne. De har dog førsteret til Danmark. Og det kan ikke gå hurtigt nok. Vort tusinde år gamle fædreland er ved at smuldre. De, der på grund af deres magtposition har muligheden for at standse nedbrydningen af landet, men intet gør, begår forræderi.

 

Det er værre end landsforræderi. Det er et folkeforræderi – et forræderi frem for alt mod kommende generationer af danskere.

 

Knud Eriksen,

cand. jur.

WWW.FRP.DK

Læs også: Knud Eriksen´s hjemmeside Dronten: http://www.thedodo.info/

Læs også: De skjulte tal: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/04/de-skjulte-tal/ 

Læs også: Forskel på fisk i Danmark: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/07/forskel-pa-fisk-i-danmark/

Forslag til en ny udlændingelov

Må citeres med fuld kildeangivelse:  Fremskridt nr. 43 / 6. december 1985 / 13. årgang

Udlændingelovgivningen er udartet til et morads af paragraffer. Tiden er inde til at skære igennem virvarret og forenkle til én eneste regel: “Politiet kan bestemme, at en person uden dansk indfødsret ikke skal have ret til ophold i Danmark”.

Folk med tilbøjelighed til at se rødt vil råbe op om fremmedhad. Men forslaget siger jo intetsomhelst om, hvor mange udlændinge der kommer til at bo her i landet. Det må bero på hensigtsmæssigheds-bedømmelser. Og de vil skifte fra tid til anden. For den realitetsbevidste er det totalt umuligt på forhånd at skildre dem på fornuftig vis i detaljemættede lovspændetrøjer.

Folkeretlig forpligtelser
Naturligvis skal Danmarks folkeretlige forpligtelser respekteres ved administrationen af, hvilke udlændinge, der afvises ved de danske grænser og af hvem, der udvises fra landet. Det gælder blandt andet det fælles-nordiske arbejdsmarked og den fri bevægelighed inden for EF. Sålænge vi forbliver inden for FN`s flygtningekonvention, må den også følges. Men den skal vi nu nok se at komme ud af. Jo før des bedre.

Fremmedlovsager skal afgøres først og fremmest ud af politiske – ikke retslige – overvejelser. Det er derfor forkert, at nugældende lov giver beføjelser til domstole og domstolslignende organer (som Flygtningenævnet).

Indenfor administrationen er politiet – der jo har forgreninger overalt i landet – den myndighed, som traditionelt beskæftiger sig med disse områder, og som nok er bedst egnet. Arbejdet går jo i vidt omfang ud på at afdække faktiske forhold gennem afhøringer og anden efterforskning.

Øverste myndighed
Det betyder igen, at øverste myndighed er justitsministeren. Også på dette område er han naturligvis undergivet Folketinget, hvorfor dette – i praksis vel ofte dets retsudvalg – sikkert også i fremtiden bliver reelt afgørende i mere intrikate (vanskelige) sager. Fremmedlovgivningen er under alle omstændigheder, så langt øjet kan stirre frem, et sprængstoffyldt politisk emne, så folketingsflertallet vil givet gribe ind lige meget, hvordan loven udformes.

Når lovforslaget undtager personer med dansk indfødsret, er det en folkeretlig nødvendighed. Men det kan nok opfordre til større forsigtighed med at uddele dansk statsborgerskab så rundhåndet, som Folketinget nu gør. Allerede efter syv års ophold i Danmark imødekommes ansøgninger på stribe. Også til folk med hjemstavne fjernt fra Danmark.

Mogens Glistrup

WWW.FRP.DK

Læs også: Indfødsretsskandalen: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/10/indf%c3%b8dsretsskandalen/