Vi har talt for døve øren

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7 / August 1990 / 18. årgang

BT kan fortælle sine læsere, at 12.000 afghanere i disse dage forsøger at komme til Danmark. Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) udtaler, at ”Danmarks flygtningeregler er for åbne og må skærpes”. Justitsministeren (Hans Engell, C, red.) vil have begrænset retten til familiesammenføringer. Den konservative formand for Udenrigsudvalget siger, at ”indvandrernes automatiske retskrav på familiesammenføring skal sløjfes”. Venstres Bjørn Elmquist udtaler, at ”barneægteskaber bør ikke have retskrav i Danmark”. Men de radikales flygtningepolitiske ordfører, Kirsten Lee, mener ikke at der ”umiddelbart er saglige grunde for at ændre flygtningeloven, da EF-flygtningekonventionen ikke giver nogen grund til at Danmark skulle komme til at virke som en flygtningemagnet”.

Godtroende

Man skal være meget godtroende, hvis man som fru Lee tør hævde, at den store ”efterspørgsel” på opholdstilladelse i Danmark ikke hænger sammen med, at de fremmede her i landet er stillet langt bedre end andre steder og at Danmark derfor vil blive det foretrukne land for alle flygtninge, som får foden indenfor i EF.

Fremskridtspartiet har i årevis forsøgt at råbe politikerne fra andre partier op i disse spørgsmål, men vi har talt for ”døve øren” og de øvrige partier har totalt afvist vore ønsker om en folkeafstemning om flygtninge- og indvandrerpolitikken. Først nu er alvoren ved at gå op for de konservative og Venstre. Man må håbe, at de to borgerlige partiers politikere endelig tør stå fast og dermed redde Danmark fra en flygtningeinvasion, som vi i dag kun kan forestille os i mareridt.

Aage Brusgaard, Gruppeformand Fremskridtspartiet

www.frp.dk

Læs også: Flygtningekonventionen bør straks opsiges: http://www.thedodo.info/Dronte%203/Dron0307.htm 

Demokratiets krise

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 6. juni 1977 / 5. årgang

 

Den krise – som netop de fire gamle partiers repræsentanter mener, at det danske folkestyre befinder sig i – er i overvejende grad forvoldt af deres egen manglende evne til at leve op til dette folkestyrets idealer

Demokrati er at respektere andres synspunkter – at have og give andre mulighed for at være medbestemmende og øve indflydelse. Det er hermed også en forpligtigelse til samarbejde. Udelukker man nogen fra et sådant samarbejde opstår: Demokratiets krise.

Derfor kan de ledende politikere ikke vedblivende behandle Fremskridtspartiets repræsentanter på tinge som en slags udenomsparlamentarisk gruppe, man bare kan latterliggøre og bagvaske. Vi er indvalgt på fuldt demokratisk vis af over 500.000vælgere. vi har krav på – i folkestyrets ånd – at være medbestemmende i forhold til vore mandaters antal og øve indflydelse i forhold vore argumenters vægt. Vi mener også, at vi – i tilfælde af andres argumenters overvægt – er i stand til at efterleve den gamle sandhed, at ingen er ufejlbarlig.

De ”fire gamle” må derfor indse, at demokratiets krise ikke blot er skabt af dem selv, men også kun kan læses af dem selv gennem erkendelse af hidtil manglende samarbejdsvilje og respekt for andres synspunkter.

Deres bekymring for demokratiet burde i stedet vende sig til glæde over, at der stadig er så megen tillid til det danske folkestyres funktionsdygtighed, at en stor del af befolkningen foretrækker at kæmpe på demokratisk vis – og ikke ved udenomsparlamentariske metoder – mod den voksende socialisering, mod umyndiggørelse og gældsætning. I denne kendsgerning ligger den bedste garanti for demokratiets fortsatte beståen i vort samfund. Vel at mærke, hvis den bliver hørt.

Redaktionen

www.frp.dk

Læs også: Arbejdsplads Christiansborg: Langt værre end dens omdømme: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/03/03/arbejdsplads-christiansborg-langt-v%c3%a6rre-end-dens-omd%c3%b8mme/

Træk i arbejdstøjet

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 18 / 13. oktober 1980 / 8. årgang 

 

 

Folketingets sommerferie – og dermed befolkningens fredningsperiode – er forbi.

Og nu er vi på vej ud i en overenskomstsituation.

Højden af de næste års lønomkostninger bliver afgørende for, hvordan Danmark klarer arbejdsløshed og valutagæld.

Det er ikke fagforeningernes eller arbejdsgiverforeningens sag at redde Danmarks økonomi. De får deres kontingentindtægter for at varetage deres egne medlemmers interesser. Og det handler de da også så ganske klart efter. Derimod er Folketinget valgt til at sørge for, at Danmarks økonomi kommer i orden.

Enhver, som tænker sig lidt om, vil ud fra de sidste 12 års erfaringer vide, hvad der er galt. Skatten på arbejde – også kaldet indkomstskatten – er kommet alt for højt op. Vore virksomheder er blevet bastet og umyndiggjort af statslige barnepigeordninger. Derfor kan de ikke fuldt ud opfylde deres opgave; under de internationalt gældende konkurrencevilkår at beskæftige landets arbejdskraft og sørge for, at produktionen bliver stor nok til stadig levestandardfremgang.

Hverken Dansk Arbejdsgiverforening, LO eller nogen som helst anden organisation kan imidlertid sænke skatterne eller ophæve de mange restriktionslove.

De økonomiske problemer løses kun eet eneste sted. Nemlig der, hvor de er skabt: Folketinget, Christiansborg, 1218 København K.

Men her er der kun eet parti, som konsekvent lader alle sine enkelthandlinger bestemme af, at de skal indgå i nødvendighedens helhedsmønster.

”38.000 kr. skattefri bundgrænse i 1981 og i 1982 60.000 kr. samt enhedsskat på 50 % af indtægt derudover” er Z-nøglen til løsning af overenskomsterne for perioden forår 1981 – nytår 1982/83.

Det kræver nok så store offentlige besparelser. Hæderligt udmønter Z-gruppen i disse uger ajourføringen af vort finanslovsforslag.

Men Fremskridtspolitik kræver mange andre lovændringer. Som noget nyt er gruppen nu i gang med at opstille et lovkatalog.

Her er arbejde for alle Fremskridtsfolk ud over landet. Få katalogmaterialet tilsendt. Giv et nap med at gøre det en tak bedre på det område, du særligt interesserer dig for.

Masser af andre opgaver venter også på den, der vil være med til at redde Danmark: Flere abonnenter og annoncører til FREMSKRIDT – læserbreve – indlæg på lokale møder – egen dygtiggørelse ved selvstudium af den omfattende Fremskridtslitteratur – deltagelse i de kurser, FPU arrangerer – skaffe penge til vort kirkerottefattige parti.

Og måske allermest påtrængende: 17. november 1981 er der kommunalvalg. Det er ikke én dag for tidligt, at du i din kommune finder den størst mulige kreds af velanskrevne mennesker, som er villige til Z-opstilling – folk fra alle erhvervsgrupper, alle dele af kommunen, alle aldre og begge køn. Gode folk tryller man ikke op af jorden lige den dag, opstillingsmødet finder sted. Det er et stort slid, som må klares gennem lang tid forinden.

Kommunalvalgskampsforberedelse kræver også, at alle Fremskridtsfolk sætter sig grundigt ind i sin kommunes problemer og på basis heraf sender læserbreve og deltager i møder.

Men lad være at deltage i den navlebeskuende selvoptagethed med at ændre om på Fremskridtspartiets vedtægter.

De kræfter, som spildes herpå, skaber erfaringsmæssigt blot splid og utilfredshed.

Når Danmark stander i våde, er det næsten helt blasfemi at hengive sig til interne Fremskridtskævlerier.

Mogens Glistrup

www.frp.dk

Læs også: Konkurrenceevnen skal genskabes: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/12/konkurrenceevnen-skal-genskabes/

Vi skal producere os ud af krisen

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 17 / 29. november 1980 / 8. årgang

Vi skal producere os ud af krisen

Den katastrofesituation, landet befinder sig i med stigende gældsætning og høj arbejdsløshed, skyldes, at forbruget i mange år har været større end produktionen.

Derfor er løsningen på problemerne naturligvis at gøre produktionen så meget større end forbruget, at der også bliver råd til, at tilbagebetale gælden.

En produktionsforøgelse kræver arbejdskraft og produktionsanlæg at arbejde i. Arbejdskraften har vi. Der er 150.000 arbejdsløse og der står masser af tomme eller halvtomme produktionsanlæg både i industrien og landbruget, f.eks. de mange nye kostalde, hvor køerne er slagtet med EF-tilskud.

Når nu vi har det hele klart til stor produktionsforøgelse, hvorfor er denne simple løsning så ikke for længst gennemført? Er det, fordi danskerne er dovne, eller er det, fordi danskerne ikke kan finde ud af, hvad de skal gå i gang med at producere?

Nej, årsagen er et udueligt Folketing, der igennem mange års forkert lovgivning har fået samfundet indrettet således, at initiativ og virkelyst ikke belønnes men tværtimod straffes og det animerer naturligvis ikke til, hverken, at udnytte bestående eller oprette nye produktionsanlæg.

Konsekvenserne af denne forkerte lovgivning viser sig bl.a. ved det helt horrible forhold, at forretningen ved passiv investering i f.eks. statsobligationer er mere end dobbelt så høj som ved aktiv investering i erhvervsvirksomheder, hvor der både er besvær med at drive virksomheden og risiko for at miste hele den investerede kapital i tilfælde, hvor virksomheden ikke kan klare sig.

Udviklingen indenfor landbruget er også et godt eksempel på, at det ikke kan betale sig, at yde en indsats i dagens Danmark. De landmænd, der i lange arbejdsdage har knoklet løs med en stor animalsk produktion og dermed har skabt mange nye arbejdspladser i landbrugets følgeindustrier og forbedret valutaindtjeningen med mange milliarder kroner, har i dag meget store økonomiske vanskeligheder end de landmænd, der har holdt sig til den meget mindre arbejdskrævende planteproduktion.

Hele Fremskridtspartiets politiske program går ud på at ændre disse samfundsskadelige forhold og vi vil i den kommende folketingssamling med konkret udarbejdede lovforslag, vise, hvordan det er muligt at indrette lovgivningen på en sådan måde, at det igen kan betale sig at bestille noget og yde en ekstra indsats.

Ove Jensen, MF

Fremskridtspartiets Folketingsgruppe

www.frp.dk

Læs også: Erhvervszoner: http://fremskridtdk.wordpress.com/category/erhvervszoner/

Oldromersk fremskridtsmand

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 15 / 2. september 1976 / 4. årgang

                                                                                                                                                                                                            

Oldromersk fremskridtsmand

Når vi fremskridtsfolk praler af, at vor ideologi er opstået i og tilpasset 1970´ernes Danmark, er det den samlede helhed, vi tænker på.

Mange af enkeltbestanddelene er selvsagt af langt ældre dato. Den romerske samfundsskribent Tacitus, der levede for 1900 år siden, udmøntede således et af fremskridtshovedpunkterne med ordene: Pessima res publica – plurimae leges, hvilket betyder: Jo ringere stat – des flere love.

Mogens Glistrup, MF

www.frp.dk

Læs også: En Z-forfader: http://fremskridtdk.wordpress.com/category/en-z-forfader-til-%c3%a6re-for-glistrup/

Læs også: Uffe, Bertel og Anders socialiserede Danmark: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/07/uffe-bertel-og-anders-socialiserede-danmark/

VKR-vinterangrebet på folkepensionisterne

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 4 / April 1990 / 18. årgang

VKR-vinterangrebet på folkepensionisterne 

Forliget om finansloven for 1990 blev indgået den 1. december 1989.

Den udmøntede selvsagt en del foranstaltninger, som parterne lovede, at gennemføre. Men for at regnskabet kunne gå op, var der også en uspecificeret post. Den gik ud på, at man indenfor det offentliges 1990-udgifter på ca. 580.000 millioner skulle udmønte 650 millioner i yderligere besparelser.

Da der ingen adresse var herpå, har Fremskridtspartiet i finanslovsaftalen optaget en fredning af syge, handicappede og personer over 67 år. Dem måtte de 650 millioner ikke gå ud over.

I den følgende tid kom regeringen med en del forslag om udmøntningsmuligheder for de manglende udgifter. Nogle blev godkendt. Andre blev forkastet af det ene eller det andet forligsparti.

Den 21. februar 1990 meddelte Brusgaard (Z) på et gruppemøde, at regeringen nu var kommet med et notat om yderligere en del af de 650 millioner kroner.

Notatet var skrevet på kaudervælsk, men det fremgik ganske klart, at der var tale om noget helt nyt, der overhovedet ikke tidligere havde været fremme. For at forstå indholdet måtte dog bruge ganske lang tid på studier af de lovtekster, hvori de nye regler skulle indpasses.

Det viste sig så, at der reelt var tale om et første stort skridt i en folkepensionsnedsættelse. Ikke så meget for 1990, som finanslovsforliget drejede sig om, men ganske meget for 1991 og 150 kroner månedligt fra 1. januar 1992 for de 250.000 dårligst stillede pensionister. Blev en sådan helt ny regel indført i dansk lov, ville den let forudseelige følge blive, at når staten fattedes penge engang i fremtiden, ville de 150 kroner blive forhøjet – måske på papiret ”midlertidigt” – og når de dårligst stillede folkepensionister skulle af med måske 200 kroner eller 350 kroner om måneden, ville der nok komme en geskæftig (person, der blander sig i stort som småt, red.) finansminister med krav om, at nu skulle de resterende 450.000 bedrestillede folkepensionister af med meget mere.

Efter gruppens anmodning ved de to foreløbige drøftelser den 21. februar skrev jeg på et udførligt notat om, hvordan man med respekt for finanslovsaftalen kunne finde besparelser på andre grupper. En eller anden omdelte en kladde til dette notat på morgengruppemødet den 22. februar, hvor det imidlertid blev mange andre presserende sager, der slugte det meste af mødetiden.

Brusgaard fortalte, at regeringen havde forlangt svar til 22. februar om formiddagen. Jeg kender kun hans svar for mit eget vedkommende. Det var klart og utvetydigt, at jeg ikke kunne gå med til dette frontalangreb mod folkepensionisterne.

Når regeringen havde kissejav (travlt, red.), skyldtes det, at den til sin sædvanlige partner – Socialdemokratiet – ville fortælle, at den havde et flertal med Fremskridtspartiet for at ødelægge pensionisternes kår. Og så satsede Schlüter (C) på en aftale med Socialdemokratiet om, at regeringen frafaldt folkepensionistforhøjelsen i denne omgang, så Svend Auken (A) og Lykketoft (A) overfor offentligheden kunne prale af, at det var dem, der havde forhindret Fremskridtspartiets angreb på folkepensionisterne. Til gengæld skulle socialdemokraterne så ifølge Schlüters plan indskibe sig i aftaler, så socialdemokraterne dårligt kunne vælte regeringen i det lange stykke tid fremover, som ville medgå med gennemførelser af det nye Schlüter/Auken-forlig.

Hele denne lumske plan blev lykkeligvis forpurret. Regeringen måtte kapitulere den 14. marts. Men derfor skal vi ikke falde i søvn. Schlüter og Ellemann (V) kommer med garanti med nye anslag for at forringe de ældres levevilkår.

Her må Fremskridtspartiet selvsagt gå på barrikaderne. At være Fremskridtsmenneske er jo med hud og hår, uopholdeligt at slås for, at den samlede Z-løsning på Danmarks problemer gennemføres mest muligt, hurtigst muligt. Herunder som et af de vigtigste punkter, at folkepensionisternes kår forbedres og i al fald under ingen omstændigheder forringes, så vidt det står til os.

Derimod må vi aldrig blive Christiansborgmiljøskadede, så vi i stedet for at slås for at redde Danmark spilder tid og kræfter med at henfalde til interne intriger om pamperpolitik som gummielastikkede ”gruppedisciplin-regulativer” og andet internt til at slå partifæller i hovedet med. Det kan kun danne basis for fremtidige kæmpeslagsmål indenfor Fremskridtspartiets egne rækker.

Sager af den art kan nemlig altid ses fra mange sider. Skulle det ske, at et Z-folketingsmedlem siger, nu går jeg mod gruppedisciplinen, fordi dette eller hint forslag strider mod min overbevisning, vil vedkommende selvsagt være en sølle usling, hvis han forlader sin overbevisning, om for eksempel at redde 700.000 folkepensionister – fordi der ellers ville være ubehageligheder for ham personligt. Sådanne ømskindede opportunister har vi i al fald ikke brug for i Fremskridtsgruppen.

Derimod har vi hårdt brug for anti-nikkedukker med faste, personlige standpunkter. Næsten altid bliver det udslagsgivende i den enkeltes beslutningsproces, at hensynet til holdsammenspillet i folketingsgruppen tæller højst. Men hvis en person i en sag, der for ham er et samvittighedsanliggende, tager eget standpunkt, er det al ære og respekt værd og skal selvsagt ikke hindre ham i at arbejde i Z-folketingsgruppen fremover med de 14.747 andre sager, som der i folketingsarbejdet indenfor kort fremtid også skal tages stilling til.

Z-folks eksistensberettigelse i dansk politik er at slås for det danske folk, ikke at prisgive de svage ved at forfalde til de tosserier, som de gamle partier elsker så meget, at de har ødelagt Danmark. For i stedet at svælge i alskens folketingstaktikfinurligheder.

Z-folk skal tage stilling til at udelukke selvstændigt tænkende, vil ofte ligge under for nogle løgnehistorier, de har læst i Jyllands-Posten eller andre modstanderblade eller fra andre udtalelser, der er fremsat af folk, der i virkeligheden blot attrår, at fremme egne personlige fordomme og forfængeligheder.

Mogens Glistrup

www.frp.dk

Læs også: Fremskridtspartiets socialpolitik: http://fremskridtdk.wordpress.com/category/socialpolitik-1997/

Læs også: Sæt de gamle i fængsel: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/13/s%c3%a6t-de-gamle-i-f%c3%a6ngsel/

Læs også: Socialdemokratisk MF´er: 350 kr. til folkepensionister er politisk overbud: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/05/socialdemokratisk-mf%c2%b4er-350-kr-til-folkepensionister-er-politisk-overbud/

Momsen må ned

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 2 / Februar 1993 / 21. årgang

Momsen må ned 

I anledning af den stærkt stigende grænsehandel på grund af mere frihandel over grænserne i forbindelse med det indre marked og den høje danske moms slår Fremskridtspartiets gruppeformand, Aage Brusgaard, nu til lyd for en momsnedsættelse hurtigst muligt.

Det var en fejl, at momsen for nylig blev sat op fra 22 til 25 pct. (af daværende skatteminister, Anders Fogh Rasmussen, V, red.) og det var en endnu større fejl, at de danske politikere ikke for lang tid siden har indset, at momssatserne måtte harmoneres inden det frie indre marked påbegyndtes, siger Aage Brusgaard.

Aage Brusgaard forudser, at den kommende afstemning om EF-Unionen nemt kan ende med et nej igen, idet folk blandt andet vil tænke: ”Ville det ikke være bedre, om vi gjorde os helt færdig med det, vi stemte om i 1986, før vi går videre?” – blandt andet med henvisning til de ulige momssatser i EF.

Hvis momsen bliver sat ned nu, vil det være en stor gevinst for det danske erhvervsliv og de danske forbrugere, der i mange år har måttet trækkes med én af verdens højeste momssatser og skattetryk.

Fremskridtspartiet har ved talrige lejligheder – sidst i forbindelse med finansloven for 1993 – anvist rigelige offentlige besparelser til finansiering af skattelettelser.

Selv om Fremskridtspartiet helst havde set indkomstskatten ned først, er det et godt skridt i den rigtige retning, hvis det indre marked nu kan ”tvinge” de øvrige partier til at være med til en momsnedsættelse, der jo reelt er en skattelettelse, siger Aage Brusgaard.

Pressemeddelelse fra Fremskridtspartiets gruppeformand

Aage Brusgaard

www.frp.dk

Læs også: Enorm grænsehandel: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/25/enorm-gr%c3%a6nsehandel/

Læs også: Narrens rolle: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/15/narrens-rolle/

Læs også: En højt skattet medborger – Carsten Skattenkoch: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/20/en-h%c3%b8jt-skattet-medborger-carsten-skattenkock/

Landsformanden har ordet

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 6-7 / Juni-juli 1993 / 21. årgang

Landsformanden har ordet 

Folkeafstemningen den 18. Maj 1993 medførte et ja til Unionen. Stemmeprocenten var høj selvom befolkningen var ved at være træt af mediernes Unions-fokusering. Nu må vi så håbe på og arbejde for en demokratisk udvikling af Unions-samarbejdet, så vore demokratiske traditioner kan overleve. Den positive udvikling med rentefald kan forhåbentlig give erhvervslivet ny optimisme til gavn for eksport og beskæftigelse.

Rødkløveregeringens (A, B, CD og KrF, red.) skattereform bliver tilsyneladende til et kludetæppeforlig og desværre tegner de 23 lovforslag til en skattereform ikke til at være meget andet end blålys og skatteomlægning. Beregninger i dag viser, at den danske industri og det øvrige danske erhvervsliv får en ekstraregning på over 3 milliarder kroner årligt efter 1998. Yderligere kan erhvervslivet forvente ekstra miljøafgifter m.v. Konklusionen for erhvervslivet er derfor, at skattereformen stik imod, hvad der er brug for, vil bremse erhvervslivets udvikling og belaste konkurrenceevnen. I øvrigt mangler forslagene til skattereformen et kraftigt islæt af Z-skatteidéer. En virkelig skattereform skal først og fremmest medføre skattelettelser ved hævelse af den skattefri bundgrænse, samt give en ganske betydelig forenkling af hele vort tåbelige skattesystem.

Det er simpelthen på tide, at Fremskridtspartiet tages alvorligt med i omlægningen og forenklingen af hele vort skattesystem. Kun et forenklet skattesystem efter Fremskridtspartiets idéer og tanker giver den fornyelse og lettelse, der er afgørende nødvendig, hvis det danske erhvervsliv skal have muligheder for at skabe produktionsfremgang, eksportfremgang og mere beskæftigelse. Før eller senere må fornuften da vel sejre!

Ovennævnte er et uddrag

Johannes Sørensen

Landsformand

www.frp.dk

Læs også: Konkurrenceevnen skal genskabes: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/12/konkurrenceevnen-skal-genskabes/

Læs også: Lær af Delaware: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/07/l%c3%a6r-af-delaware/

Læs også: Meningsløse ofre: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/07/meningsl%c3%b8se-ofre/

En dejlig bog

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 22 / 8. december 1980 / 8. årgang

En dejlig bog

Årets julegave nummer eet er selvsagt et abonnement på FREMSKRIDT.

Nummer to kan udmærket være Poul Hartlings (V) erindringsbog 1914-64. Hvor behersker den mand dog skriftlig dansk. Ikke blot overtrumfer sprogbehandlingen Henrik Pontoppidan; også indholdet er præcist og vedkommende og holdningen særdeles sympativækkende.

Nøglesætningerne hentes fra en nekrolog om Hartlings elskede konfirmationspræst, Olfert Ricard: ”Hans kendingsord var pligt og flid, vi er her for at virke”.

Det eneste forstyrrende ved nydelsen af bogen er, at man bestandig pines af tanken: Hvorfor skulle den mand dog gå så fejl af Fremskridtspartiet, der jo i vidt omfang bygger på hans egne dyder og livsgrundlag?

Svaret er nok, at da hans livsvej mødte det fremstormende Z-parti, var hans pligttroskab bortforpagtet til partiet Venstre og at han følte dårlig samvittighed over, at hans parti bestandig var gået tilbage i de 16 år, han havde tjent det i første række.

Derfor blændedes hans uafhængige dømmekraft af manisk tilbøjelighed til at bekæmpe det nye parti, som – set fra hans skrivebord – så ubehersket stjal de mandater, som han mente tilkom liste V.

Det vil til evig tid være et ubesvaret spørgsmål, hvor meget bedre Danmarkshistorien var blevet, hvis Hartling havde evnet at møde det nye med åben fordomsfrihed.

Men alt dette vedrører næste erindringsbind. Hvilke ærgelser det end vil bringe er 128 kroner + 3 læsetimer en god investering for den foreliggende ”Bladet i bogen”.

Mogens Glistrup

www.frp.dk

Læs også: Er Venstres politik socialdemokratisk?: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/06/er-venstres-politik-socialdemokratisk/

Læs også: Brændte børn skyr ilden: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/06/hilsen-til-venstrefolk-br%c3%a6ndte-b%c3%b8rn-skyr-ilden/

Læs også: Venstres skattehistorie: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/25/2044/

”Du skønne ungdom”

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 9 / 31. maj 1977 / 5. årgang

”Du skønne ungdom” 

Forleden uge sejlede en udsendelsesrække om arbejdsløshedsproblematikken ned ad Tv-skærmen.

De væsentligste indslag i udsendelserne kom ikke fra eksperter og politikere, men fra de arbejdsløse og arbejdsløshedstruede selv.

Familien Laursens sympatiske søn gav ungdomsarbejdsløshedens konsekvenser nye, forfærdelige perspektiver. Hans stille, rådvilde håbløshed fik en til at fryse. Han legemliggjorde ungdommens ”store tavse flertal” – generationen, der snublede i starten” – alle de unge, der er blevet gamle før tiden.

Hvor var ungdommens selvfølgelige tro på fremtiden – dens gå-på-mod og entusiasme – livsglæde og styrke? Hvordan vil det gå, når disse gamle unge skal overtage samfundet efter os? Nye idéer, nye tanker, ny energi skulle komme fra dem. Deres hjerner og hænder er vore vigtigste råstofresourcer, hvis de visner, når de skulle være fulde af grokraft, tegner vor fælles fremtid ikke bare truende, men håbløs.

Vi har ikke råd til et sådant spild, hverken menneskeligt eller samfundsøkonomisk. Vi kan ikke overleve som selvstændig nation, hvis en hel generation skal gå gennem livet på bistandskrykker – en generation vi selv ved vor letfærdighed har standset i væksten, men som vi samtidig forventer i stand til at udfri vort gældsatte samfund en gang i fremtiden.

Vi er alle skyldige – alle vi, der har levet over evne. Vi bærer alle et tungt ansvar for de skiftende regeringers misregering af dette samfund – vi valgte dem selv.

I dag har vi intet valg – kun Fremskridtspartiet – ungdommens fremtids parti.

Redaktionen

www.frp.dk

Læs også: Ungdomsarbejdsløshed – hvorfor dog?: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/30/ungdomsarbejdsl%c3%b8shed-%e2%80%93-hvorfor-dog/

Læs også: Afskaffelse af arbejdsløsheden: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/12/konkurrenceevnen-skal-genskabes/

Læs også: Konkurrenceevnen skal genskabes http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/12/konkurrenceevnen-skal-genskabes/