Arkiv
Kan finansministeren ikke regne?
Kan finansministeren ikke regne?
Allerede forud for Folketingets første behandling af finansministerens (Anders Andersen, V, red.) nye afgiftsopfindelse – El – stod det lysende klart, at forslaget ingen som helst fremtid har for sig.
Fremskridtspartiet er uigenkaldelig imod en sådan ekstra byrde og også S, SF og K har meldt fra.
I håb om, at redde en smule ansigt kom Anders Andersen så og forkyndte, at el til opvarmning skal holdes udenfor afgiften. Det bliver forslaget ikke mindre dødfødt af!
I særdeleshed ikke når det fremgår, at fritagelsen skal ske ved at ejere af huse med el-opvarmning først skal betale afgiften, men så senere have godtgjort 700 kroner. Ifølge oplysninger fra landets elværker forbruges ca. 23.500 kW. årlig til opvarmning af et alm. parcelhus. 23.500 kW x 6 øre (5 øre i afgift plus moms) bliver 1.410,00 kroner. Med en papirnusserisk refusion på 700 kroner resterer der således fortsat 710 kroner.
Kan finansministeren ikke regne?
Pedant
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 20 / 3. december 1974 / 2. årgang
Ren røg om få år
Ren røg om få år
I mange år har man været opmærksom på det store problem, der ligger i dagens el-produktion. Uanset om man bruger olie eller kul, så udsender kraftværkerne enorme mængder svovldioxid og kvælstofilte. Begge dele er til skade for såvel miljø som mennesker.
I mange år har man forsøgt at løse problemet ved at bygge meget høje skorstene. Det eneste man opnår, er at det så er folk i vores nabolande, der får ”glæde” af giftstofferne, når de kommer ned igen i form af sur regn.
Hidtil 2 metoder
Der er hidtil benyttet to metoder på at rense røgen for de nævnte giftstoffer. Den ene er det gamle kendte ”vandpibe-princip”, hvor man leder røgen igennem et vandbad og derved vasker røgen for gift. Problemet er bare, at man derefter har store mængder giftigt vand som biprodukt. En anden metode er at tilsætte kalk. Kalken binder giftpartiklerne og renser derved røgen. Men igen er der det kedelige resultat, at man får enorme mængder forurenet kalk som resultat.
Helt ny metode
Det danske firma Haldor Topsøe har udviklet et udstyr, hvorved det er muligt at fjerne 95 % af svovldioxiden og 80-90 % af kvælstofilten. Processen kaldes SNOX og skal de kommende par år gennemtestes på Skærbækværket ved Kolding Fjord.
Den helt store fordel er, at man ikke får en helt masse forurenet kalk eller vand som spildprodukt. Tværtimod så får man ren svovlsyre som spildprodukt. Svovlsyren har en så høj kvalitet, at den kan sælges som råvare!
Forsøgsanlægget startes op i maj 1987. Til december vil det blive sat i ”kommerciel” drift. Efter en 2-årig forsøgsperiode vil alt røgen fra Skærbækværket blive sendt igennem SNOX-anlægget, og så endelig 3 år efter vil man, – såfremt anlægget virker efter hensigten – opstille tilsvarende anlæg på alle danske kraftværker. Lige som man håber at kunne eksportere anlæggene til udenlandske kraftværker.
Ren luft i fremtiden
Man må bestemt håbe, at det lykkedes at få den nævnte SNOX-proces til at virke således, at vi i fremtiden kan begrænse vores luftforurening. Kraftværkerne bidrager i øjeblikket med en kæmpe andel af den samlede mængde luftforurening.
I Danmark har vi jo ikke i tide væres fornuftige nok til at overgå til den helt rene el-fremstilling i form af A-kraft.
ELSAM og Topsøe venter, at alle kraftværker har et SNOX-anlæg inden år 2000.
Kim Behnke
http://fremskridtdk.wordpress.com/2011/11/29/15-fremskridt-for-miljoet/
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 14 / 24. april 1987 / 15. årgang
Olie nok?
Olie nok?
Lloyds skibsregister i London kan meddele, at der er udskibet 30 % mere olie fra den persiske golf i månederne oktober, november og december 1973 end i samme tidsrum året før.
Fremskridtspartiet
http://fremskridtdk.wordpress.com/2012/02/15/opec-er-ikke-skurken/
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 3 / 5. februar 1974 / 2. årgang
Energipriser
Energipriser
Den Radikalstyrede firkløveregering (V, C, CD og KrF, red.) har ved udgangen af fyringssæsonen resolveret, at energiafgifterne skal være tilforn. Altså nul lettelser til de skatte- og energiafgift plagede vælgere. Det er jo ord, der varmer for hele vælgerbefolkningen, som jo magtesløse har måttet iagttage, at trods faldende oliepriser og faldende dollarkurs har energipriserne aldrig været så høje som nu! Fremskridtspartiet har – som sædvanligt – brølt ud i den politiske ørken uden at få det ekko, der ville sikre vælgerbefolkningen rimelige energipriser!
Det tragikomiske ved dette ”påskepakkeenergiafgiftsreguleringscirkus” er imidlertid, at finansministeren (Palle Simonsen, C, red.) kom op at toppes med Skatteministeriet, idet Skatteministeriet havde fundet ud af, at der var basis for en nedsættelse af energiafgifterne! Imidlertid konkluderede finansministeren, – det er ham, der skal betale rigets regninger – citat:
Skatteministeriets tal er udregnet på et forkert grundlag. Regeringen lægger vægt på, at der ikke snydes på vægten, men tallene viser klart en stigning på kun 5,9 % modsat skatteministeriets 11 %, og derfor udløses ingen regulering!.
Det er lidet betryggende, at det ministerium der kan ”tryne” vælgerbefolkningen bedst altid vinder!
JL
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 18 / 22. maj 1987 / 15. årgang
OPEC er ikke skurken
OPEC er ikke skurken
Gammelpartierne har ødelagt dansk økonomi. Eksempler på, at de selv har måttet anerkende det, finder vi i FREMSKRIDT 1979-16 side 2 med henvisninger. Oftest søger de imidlertid, at skyde skylden over på olieprisernes stigning.
Forholdsmæssigt er olieprisen imidlertid faldet ganske stærkt. Undskyldningen gælder derfor overhovedet ikke.
Dette bevises blandt andet ved følgende tal, som jeg har fremskaffet fra Økonomiministeriet vedrørende detailprisen for en liter superbenzin:
| Øre | 1. jan. 1949 | 1. juli 1979 | Stigning |
| Importpris | 17 | 98 | 81 |
| Grossistavance m.v. | 6 | 21 | 15 |
| Tankstationsavance | 4 | 23 | 19 |
| Skatter til den danske stat (benzinafgift og moms) | 47 | 248 | 201 |
| Samlet forbrugerpris | 74 | 390 | 316 |
Det ses altså ganske klart, at statens afgiftspolitik er den værste fordyrer. Og så er forholdet jo endda det, at de 34 øres stigning, der har været til de danske handelsled, i vidt omfang skyldes, at der har skullet skaffes penge til at betale øgede indkomstskatter m.v.
At det ikke er udgifterne forud for importen, som har været det belastende, ses af, at en gennemsnitlig arbejdsløn (3 kroner og 11 øre i timen) i januar 1949 krævede en arbejdsindsats i 198 sekunder for at betale importprisen for en liter benzin. Da Danmark blev fattigere som følge af Korea-krigen i de følgende år, steg dette til, at der i januar 1951 skulle arbejdes 258 sekunder for at kunne klare importprisen. Siden da er er olieimportpriserne imidlertid faldet meget stærkt sammenholdt med velstandsudviklingen. Minimum blev nået i juli 1972, hvor gennemsnitsarbejderen skulle arbejde 36 sekunder for at betale for importen af en liter superbenzin. Siden da er det blevet noget dyrere, men bestemt ikke sådan, at man kan sige, at det er olieproducenterne, olieselskaberne og tankskibsejere, der har udnyttet situationen til umådeholdne prisforhøjelser. De 36 sekunder fra juli 1972 har således i juli måned i de følgende år udviklet sig til følgende:
| År | Sekunder |
| 1973 | 48 |
| 1974 | 84 |
| 1975 | 66 |
| 1976 | 72 |
| 1977 | 60 |
| 1978 | 54 |
| 1979 | 66 |
Det ses altså, at påstanden om de store olieprisstigningers ødelæggelse af dansk økonomi simpelthen ikke holder stik og det må selvsagt også erindres, at benzinens kvalitet gennem årerne er blevet bedre og bedre og produktet mindre og mindre forurenende.
Mogens Glistrup
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 17 / 8. oktober 1979 / 7. årgang
Nu kommer regningen
Nu kommer regningen
Glæder du dig til at få varmeregningen for denne vinter? For første gang i mange år har vi haft en virkelig hård vinter, der har krævet ekstra opvarmning af vores hjem og arbejdspladser. De mange mørke timer har også betydet, at vi har måttet bruge strøm på belysning ud over det normale. Alt dette er jo ikke noget, vi selv har indflydelse på. At en vinter pludselig bliver hård, er de udsving, som vi må affinde os med, når vi som danskere har valgt at bo i Danmark med vores nordlige placering.
Til gengæld er det vores egen skyld, at vi kommer til at betale en regning, som er tredobbelt af det energiforbrug, vi har haft. De mange grønne skatter og afgifter vil for femte gang slå fuldt igennem i netop denne vinter. Regeringens (A, B og CD, red.) mange grønne skatter fra skattereformen i 1993 vil for første gang optræde med fuld styrke på de girokort, vi får i april fra vores elværk, fjernvarmeværk eller olieselskab. Mange familier vil få sig en forskrækkelse. Regeringens argument for de enorme energiafgifter og grønne skatter er, at vi jo bare kan spare noget mere på varme og lys. Men det er jo ikke luksus at opvarme familiens hjem og sørge for lys i stuerne gennem de kolde vintermåneder.
Danskerne er et tålmodigt folkefærd. Da regeringen vedtog sin skattereform med de mange nye grønne afgifter og skatter, var der ikke megen protest at høre fra de mange hjem og familier.
Det er vel ikke så slemt for os…? Hvor slemt det er, opdager vi først, når foråret bringer lyden af nye girokort i brevsprækken. Først da opdager folk, hvad regeringens grådige skattepolitik betyder for den enkelte families økonomi.
Som om dette ikke er nok, så har regeringens miljø- og energiminister, Svend Auken, bebudet at vi alle skal have et ”energi-prischok” i form af yderligere forhøjelser af alle de mange energiskatter! Argumentet fra regeringen er, at man af den vej vil tvinge befolkningen til at spare endnu mere på energien! Selvfølgelig skal vi spare på energien, men det skal jo også være muligt for befolkningen at overleve. Hvis vores hjem bliver alt for kolde, så går det ud over både mennesker og ting. Et hjem med kolde rum giver let mere sygdom, der jo er kostbart for samfundet. Men et hus med dårlig opvarmning betyder også, at der nemt opstår fugtproblemer, ødelagte ting og i værste fald råd og svamp. Så er der ikke meget sparet for samfundet. De nuværende energipriser er i forvejen enormt høje og burde lettes ved nedsatte energiskatter. Et forslag fra regeringen om, at vi skal betale endnu højere skatter for livsnødvendig lys og varme må afvises og modarbejdes med fuld styrke.
Kim Behnke
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 4 / april 1996 / 24. årgang
A-kraft
A-kraft
Modstanden mod atomkraftværker har tydelige paralleller i tidligere generationers debat om at indføre noget nyt.
I New York Central Park var der i sin tid faste demonstrationer, hvor man aflivede hunde ved at give dem elektriske stød. Modstanderne ville bevise, at elektriciteten aldrig skulle indføres. Havde man på den måde forhindret udnyttelsen af Edisons opfindelser, ville vi i dag leve i en verden med kertelys og med meget mere fattigdom.
På tilsvarende måde udmalede man i bilismens barneår, hvilken enorm udslettelse af menneskeliv motoriseret færdsel ville føre til. Der er da imidlertid ingen tvivl om, at alt taget i betragtning har menneskeheden fået større gavn end skade af, at vi ikke længere nøjes med hestevogne.
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/12/hellere-a-kraft-end-en-%C3%B8delagt-natur/
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 18 / 23. oktober 1978 / 6. årgang
Fejhed – et dansk symbol
Fejhed – et dansk symbol
Lederskabet i Danmark er overtaget af middelmådige politikere opfostret i og af snævre fagegoistiske udklækningsgrupper, skriver dyrlæge A. Th. Riemann, der er EF-kandidat.
At vide, hvad der er ret og rigtigt og ikke gøre det, er fejhed. Definitionen er klar, enkel og indlysende og – desværre – betegnende for den danske nation. Et folkekaraktertræk brænder sig i disse år fast og udvisker konturen af det samfund, der for et par menneskealdre siden var præget af stærke personligheder indenfor kirke, skole, andelsbevægelse og politik.
Lederskabet er overtaget af middelmådige politikere opfostret i og af snævre fagegoistiske udklækningsgrupper. Folket ser passivt på, at opkomlinge i fagbevægelsen, småpaver, der ved teknikkens hjælp og skæbnens tilskikkelser er blevet placeret på tekniske nøgleposter, terroriserer befolkningen. Ja, politikerne, hvoraf de fleste kommer fra samme kredse og hylder samme socialistiske og samfundsskadelige idéer, opgejler tilmed ofte deres socialistiske meningsfæller til samfundsødelæggende aktioner.
Selvfølgelig ved de udmærket, hvad der er ret og rigtigt, men de gør det modsatte. Danmark regeres og terroriseres af feje personer.
Aktionerer for særfordele
Gruppe efter gruppe aktionerer for at opnå særfordele. Akademikere, lærere, postbude, politibetjente, chauffører, journalister, børnehavepædagoger, læger og sygeplejersker, alle vil have mere i løn, uanset om de i dag aflønnes med 100.000 eller 300.000 kroner årligt. Man arbejder ”efter reglerne”, som man selv fortolker, holder faglige møder, stormer rundt med opråb og skilte eller aktionerer fysisk med trusler og psykisk vold mod sagesløse mennesker.
Aktivisterne er alle feje personer. De ved, at arbejdet ikke kan bære højere løn og at de, hver gang de tiltvinger sig en ekstra krone, tages den fra en anden. De ved således inderst inde, at deres krav er urimelige og alligevel forlanger de mere og mere. Det er fejt.
For nylig solgtes en færgerute på den danske ø Rømø til tyskerne. Ingen danskere turde købe den af frygt for matroserne og styrmændenes fagforeningsterror. De ansatte blev af den nye ejer tilbudt fortsat arbejde til den løn og på de vilkår, tyske søfolk har, men de foretrak i stedet den høje, danske arbejdsløshedsunderstøttelse. De er feje, for de ved, at det ikke er rigtigt at være naboerne, skatteyderne, ja, hele det danske samfund til byrde, når man har mulighed for at klare sig selv. Også de politikere, der har lavet regler for arbejdsløshedsunderstøttelse, så de frister Rømø-matroserne og 100.000 andre til misbrug, er feje, for de ved, at reglerne ikke er rigtige.
”Velfærdsstaten” – et misfoster
Den såkaldte ”velfærdsstat” i Danmark er et sørgeligt misfoster og følgerne er, at store dele af befolkningen lider af depression og psykisk trauma, medens 700.000 embedsmænd og socialarbejdere udplyndrer de offentlige kasser, samtidig med, at de øver åndelig, økonomisk og legemlig vold mod børn, unge og gamle. De professionelle embedsmænd og socialhjælpere sikrer sig selv, medens de med andres egoistiske indstilling invaliderer de nødstedte og skaber sociale tabere.
Under alt dette tappes erhvervslivet naturligvis for arbejdskraft. Det er ikke ”in” at arbejde med materielle ting eller fremme ”profit” og fortjeneste. Derfor er Danmark arbejdsmæssigt et underudviklet land med tusindvis af ”arbejdsløse” og masser af ugjort arbejde i landbruget, industrien, ja, i hele erhvervslivet.
Det er ikke ”meningsfyldt”, at skabe værdier, velstand og frodighed, ej heller tilfredshed og arbejdsglæde. I stedet appellerer politikere, skoler, uddannelsessteder, radio og TV til slaphed, arbejdsvægring og dovenskab. Det er fejhed mod den opvoksende slægt, der skal råde bod på og afdrage vor tids udskejelser og gæld.
Tidens samtaleemne er energipolitik. Skal vi have vindkraft, termoenergi fra sol og jord eller kernekraft, siger mange for se bare, hvordan det er gået i Amerika! Selvom politikerne ved, at uheldet i Pennsylvania netop beviser, at teknikerne er i stand til at forhindre et uheld i at udvikle sig til en ulykke, søger man, at slå politisk mønt af tildragelsen. Med stramme miner tales alvorsord og fiskes letkøbte stemmer på urigtige påstande. Fejheden er åbenbar! Man søger at bilde befolkningen ind, at Danmark kun kan klare sig med de såkaldte ”alternative energiformer” og skyder igen et problem, der skal løses, over på efterkommerne.
Lever på nas
Vi praler af at være et af verdens rigeste lande og lever alligevel på nas, samtidig med, at vi dækker os, hvor andre træder modigt frem. Hvornår lærer vi at se op og ikke ned, at se frem og ikke tilbage, at se ud og ikke ind? Vi bilder os selv ind, at danskerne er specielle, værdifulde skabninger, der i langt højere grad skal beskyttes mod naturens, teknikkens og arbejdets risiko og farer, end andre folk, organisationer, fagforeninger og selvbestaltede ”sundhedspaver” pylrer om børn, voksne og gamle. De gør, med evindeligt sludder om risikoen ved at trække vejret, nyde maden og bruge hænderne, sunde og stærke mennesker til sygelige svæklinge, hvilket i høj grad er fejt!
Også blandt vore søstre og brødre i EF sakker vi agter ud. Vi har i de fem år, hvor vi har været tilknyttet det europæiske fællesskab, modtaget dobbelt så store beløb, som vi selv har ydet. At vore ministre rejser rundt i de såkaldte Ulande og falder vore hvide racefæller i ryggen, mens de agerer ”julemænd” for de lånte penge, gør bare situationen endnu mere barok. Metoden er fejhed i renkultur!
En folkerejsning er nødvendig
Hvorfor kommer der dog ikke en folkerejsning mod al denne fejhed og uduelighed? Hvorfor finder vi os i, at vore egne ledere nedrangere Danmark til en andenrangs nation, der ”hygger sig i smug”, medens energiske, vågne og modige folk i nabolandene påtager sig både arbejdet, risikoen og de økonomiske byrder, – vi bør ikke fortsat lade os gøre til feje mennesker.
Har velfærdsstatens dvaskhed og umoral paralyseret os? Eller er vi vanemennesker helt ud i det parodiske? Der er ingen tvivl om, at de fleste ved, hvad der er ret og rigtigt. De gør det bare ikke – heller ikke på valgdagen.
Fejheden er blevet en dansk folkesygdom.
A. Th. Riemann
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 8 / 7. maj 1979 / 7. årgang
Naturgassen bør eksporteres
Naturgassen bør eksporteres
Elleve mod en – eller elleve mod den sunde fornuft – Folketinget har igen nedstemt et Frp-forslag, der vedtaget ville have forhindret en ny kæmpe fejlinvestering.
Arentoft (Z) fortalte i FREMSKRIDT 1977 side 9 om naturgasproblematikken. Hans synspunkter fulgtes af gruppen ved folketingets debat om emnet den 9. februar 1978, men alle de andre 11 partier nedstemte følgende forslag fra Fremskridtspartiet:
Folketinget udtaler, at skatteyderne ikke skal tvinges til at betale ledningsanlæg for naturgas fra Nordsøen.
Finanstidende skriver senere om emnet:
Naturgasprojektet vil medføre betydelige investeringer og må antages at ville være samfundsøkonomisk urentabelt. Dette skal formentlig gennemtvinges på grund af en række partiers egen bekvemmelighed, idet det kan give anledning til vanskeligheder med protestgrupper, såfremt en anden energipolitisk prioritering lægges til grund”.
Skal 600.000 husholdninger opvarmes med naturgas, skal der udover hovedledningsanlægget graves op i en meget stor del af Danmarks haver for at lægge stikledninger og oliefyr, komfurer m.v. skal udskiftes i stor mængde. Før man er færdige hermed har man ganske givet rundet de 30 milliarder kroner i skatteyderudgifter. Det svarer til en ekstra bet på 50.000 kroner for hver husstand, der får naturgasinstallationer.
Selv i bedste fald kan naturgassen kun fungere i nogle få år. Fyringsmæssigt bliver den nok dyrere end anden opvarmning. Dertil kommer, at naturgasledninger er sårbare for både tekniske uheld og sabotage. Forgiftningsulykker vil komme til at høre til dagens orden efterhånden som ledningerne tæres
Sådan kan man blive ved med at opregne den ene afgørende ulempe efter den anden på dette projekt, der alene finder sin begrundelse i Socialdemokraternes lyst til at tumle med kæmpe statsudgifter gennemføres vanvidsprojektet, vil det blot være et af de mange eksempler på, hvordan Venstre og konservative er for gamle partier til at byde socialdemokraterne noget effektivt modspil.
Herover står, at det er økonomisk meget mere rentabelt, at sælge den danske Nordsøgas til de kontinental-europæiske lande, der i forvejen benytter sig af naturgasopvarmning. For slagsprisen kan vi naturligvis erhverve anden energi.
Det er derfor helt forkert, når det hævdes, at vi bliver mindre energiafhængige af udlandet ved at bruge vor egen gas til at klare en ret lille del af vort energiforbrug i nogle få år.
Naturgassen forekommer derfor så oplagt, at folketingets medlemmer skulle have fulgt Fremskridtsforslaget om allerede nu, at sige nej. Hele landet lammes snart af, at folketinget udskyder afgørelsen af den ene store sag efter den anden. Adskille bygge- og anlægsprojekter rundt omkring i landet må således vente, fordi man ikke ved, hvordan et eventuelt naturgasledningsnet vil gribe ind i de lokale forhold.
Folketingets medlemmer er først og fremmest valgt for at undgå usikkerhed og uklarhed af den art ved at træffe afgørelser.
Det forsømte alle de andre partier i folketinget, da de stemte imod Fremskridtsforslaget.
Men det var jo helt på linje med den kurs, hvormed Socialdemokratiet under sin enorme vælgerfremgang (Fremskridt 1978-3 side 19).
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/17/kampen-om-det-sorte-guld/
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 6 / 24. april 1978 / 6. årgang
