Jurassic Park og velfærdsstaten

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 12 / December 1993 / 21. årgang 

Jurassic Park og velfærdsstaten

Hvad er forskellen på Jurassic Park og velfærdsstaten? I det ene scenarie ses nogle kolossers sammenbrud. Der ses nogle fortidslevn, der for længst er uddøde, men som med kunstgreb holdes i live i et moderne samfund, hvor de ikke hører hjemme, inden de bryder sammen med store ødelæggelser for det omgivende samfund til følge. Det andet er en film instrueret af den amerikanske filmmager, Steven Spielberg.

I den senere tid er der blevet rettet fokus på velfærdsstatens mangfoldige problemer og evne til fortsat at bestå. De fleste, der har deltaget i debatten om velfærdsstatens fremtid har en klar forståelse for, at ”dinosaureren” er ved at styrte om, dødeligt syg.

Det har forlydt, at for at redde den udødende dinosaur skal de offentlige udgifter skæres helt til benet; lovkomplekset skal reduceres til næsten ingenting; skatterne skal reduceres markant; de offentlige institutioner skal – med få undtagelser – privatiseres, nedlægges eller reduceres til næsten ingenting; den statslige regulering af arbejdsmarkedet skal ophøre o.s.v.

Disse forslag lyder som ren afskrift af Fremskridtspartiets program som det blev præsenteret for over 20 år siden. Det er rart at konstatere, at samfundsdebattørerne nu har adopteret synspunkter som Fremskridtspartiet gennem tiderne er blevet skældt ud for.

Det afgørende spørgsmål er ikke længere, hvorvidt velfærdsstaten skal reduceres og om det skal ske med 50 eller 60 pct. det var også konklusionen på den rapport om den svenske velfærdsstats fremtid, som den forhadte Lundbeck-kommissionen udgav, til mange socialdemokraters store fortrydelse. Debatten om velfærdsstatens størrelse bør starte med en afprøvning af om velfærdsstaten kan og skal bestå. Næsten ligegyldig, hvilken indfaldsvinkel, der bruges vil svaret blive, at velfærdsstaten som model er ubrugelig i det moderne samfund.

Ud fra en simpel betragtning om, at få økonomien til at fungere mest effektivt og til befolkningens glæde og velfærd er velfærdsstaten ubrugelig. Statslige indgreb, regulering, skatter og manipulation med pengepolitikken virker som en bremse på evne til at skabe vækst og dermed forøge velstanden og afskaffe arbejdsløsheden. Dette er stort set anerkendt af alle moderne økonomer. De sidste års tildelinger i Nobelpriser i økonomi understreger den klare anerkendelse frimarkedsøkonomer nyder i den akademiske verden. Det er bare en skam, at politikerne som regel er så indskrænkede, at de krampagtigt holder fast i dinosaurer, der er uddøde for mange millioner år siden.

Nobelprismodtageren, den østrigske økonom og filosof, F. A. Hayek, samt den østrigske økonom, Von Mises har fremført, at en mellemting mellem fri markedsøkonomi og socialisme (ofte betegnet som den skandinaviske velfærdsstat) ikke kan bestå i længden. En kombination af fri markedsøkonomi og socialisme findes ikke. Enten er det socialisme eller fri markedsøkonomi. Premierministeren i Tjekkiet, Vaclav Klaus, har med ordene ”Den tredje vej er den hurtigste vej til den tredje verden” udtrykt dette forhold meget præcist.

Velfærdsstaten kan heller ikke bruges til at skabe lighed gennem økonomisk omfordeling. I dag giver næsten 80 pct. af befolkningen til næsten 80 pct. af befolkningen. Mange af de indkomstflytninger, der er forbundet med offentlige ydelser går fra de laveste indkomstgrupper til de højeste indkomstgrupper. Bl.a. Socialforskningsinstituttet har i redegørelsen, nederst ved bordet, påvist, hvordan lavindkomstgrupper via skattebetaling finansierer de bedre stilledes forbrug af f.eks. kulturgoder og lignende. Oven i den ”omvendte Robin Hood-effekt” velfærdsstaten udøver, kommer det velfærdsøkonomiske tab, som opstår, hver gang pengene skifter hænder.

Moralsk set har velfærdsstaten aldrig været berettiget. Selvom skattemidlerne indgår i et kolossalt omfordelingscirkus er det moralsk uacceptabelt, at staten som en røver stjæler op mod 70 pct. af frugten af befolkningens arbejde. At det er et politisk flertal, der står bag statens tyverier, legitimerer ikke tyveriet.

Opgøret med velfærdsstaten er derfor ikke kun et ideologisk opgør med 50 års socialdemokratisme, men også et nødråb fra de dårligst stillede, fra hvem jeg skulle hilse og sige, at velfærdsstaten ikke virker. Når København fejrer Kulturby ´96, så prøv at fortæl posedamerne på risten ved Det Kgl. Teater, at de skal være glade for velfærdsstaten. Når ventelistepatienterne enten dør eller efter måneders ventetid bliver placeret på sygehusenes gange, så oplever de velfærdsstatens bedrageri. Når fagforenings- og overenskomststyrede normeringer forhindrer ældre senile mennesker i, at blive vasket eller få mad, så fortæl dem, at velfærdsstatens strandhugst på deres livs arbejdsindkomst er i orden!

Nej, det må være slut.

Individets rettigheder

Personer har naturlige rettigheder, som ingen politiske myndigheder kan tage fra dem. Individer har ret til liv, frihed og retmæssigt erhvervet ejendom. Det eneste disse rettigheder kræver for at blive respekteret af andre er, at der ikke bruges tvang imod dem. Tvang, vold og trusler om vold er moralsk set utilladeligt uanset om det er Mafiaen eller Miljøministeriet, der fremsætter dem. Da det meste af velfærdsstatens virke decideret er baseret på tvang, er den i et moralsk perspektiv en ubrugelig størrelse.

Reduktion af staten eller revolution

Når det så entydigt er konstateret, at ligegyldigt, hvilken indfaldsvinkel, der bruges vil svaret blive, at velfærdsstaten som model er ubrugelig, er det væsentligt at vurdere, hvilke metoder, der kan bruges til at få lagt denne uddøde dinosaur i graven.

Al erfaring viser, at politiske metoder kun meget vanskeligt kan bruges. Bortset fra kollapsen af de tidligere kommunistiske stater i Østeuropa findes der ingen eksempler i historien på, at skatterne markant er blevet reduceret og at den offentlige sektor er blevet reduceret.

Kort sagt er det meget vanskeligt gennem almindelige politiske metoder, at give befolkningen frihed. I Østeuropa tog befolkningerne initiativet i egen hånd og afsatte de politikere, der i så mange år havde domineret dem, forringet deres levestandard, fjernet deres frihed og udøvet vilkårlig tvang. Med disse hændelser in mente er det ikke urealistisk, at der en dag opstår et organiseret folkeligt modtryk til den politiske misforvaltning, der i alt for mange år har fundet sted. Vi ser allerede i dag de første tendenser; den civile ulydighed bliver større og større. Det er en stor og hurtigt voksende bevægelse, der i dag bruger sort arbejde og naturalieøkonomi til at undgå skat og andre overgreb fra politikerne. Dette vil fortsætte. Hvis politikerne og de politiske institutioner skal gå ud af kampen mod befolkningen med æren i behold, er der kun en vej at gå og det er at afvikle sig selv og give friheden tilbage. Velfærdsstaten skal afl?

Kim Behnke MF Fremskridtspartiet

www.frp.dk

Læs også: Situationen er skabt af svage og udygtige politikere: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/10/situationen-er-skabt-af-svage-og-udygtige-politikere/

 

Træk i arbejdstøjet

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 18 / 13. oktober 1980 / 8. årgang 

 

 

Folketingets sommerferie – og dermed befolkningens fredningsperiode – er forbi.

Og nu er vi på vej ud i en overenskomstsituation.

Højden af de næste års lønomkostninger bliver afgørende for, hvordan Danmark klarer arbejdsløshed og valutagæld.

Det er ikke fagforeningernes eller arbejdsgiverforeningens sag at redde Danmarks økonomi. De får deres kontingentindtægter for at varetage deres egne medlemmers interesser. Og det handler de da også så ganske klart efter. Derimod er Folketinget valgt til at sørge for, at Danmarks økonomi kommer i orden.

Enhver, som tænker sig lidt om, vil ud fra de sidste 12 års erfaringer vide, hvad der er galt. Skatten på arbejde – også kaldet indkomstskatten – er kommet alt for højt op. Vore virksomheder er blevet bastet og umyndiggjort af statslige barnepigeordninger. Derfor kan de ikke fuldt ud opfylde deres opgave; under de internationalt gældende konkurrencevilkår at beskæftige landets arbejdskraft og sørge for, at produktionen bliver stor nok til stadig levestandardfremgang.

Hverken Dansk Arbejdsgiverforening, LO eller nogen som helst anden organisation kan imidlertid sænke skatterne eller ophæve de mange restriktionslove.

De økonomiske problemer løses kun eet eneste sted. Nemlig der, hvor de er skabt: Folketinget, Christiansborg, 1218 København K.

Men her er der kun eet parti, som konsekvent lader alle sine enkelthandlinger bestemme af, at de skal indgå i nødvendighedens helhedsmønster.

”38.000 kr. skattefri bundgrænse i 1981 og i 1982 60.000 kr. samt enhedsskat på 50 % af indtægt derudover” er Z-nøglen til løsning af overenskomsterne for perioden forår 1981 – nytår 1982/83.

Det kræver nok så store offentlige besparelser. Hæderligt udmønter Z-gruppen i disse uger ajourføringen af vort finanslovsforslag.

Men Fremskridtspolitik kræver mange andre lovændringer. Som noget nyt er gruppen nu i gang med at opstille et lovkatalog.

Her er arbejde for alle Fremskridtsfolk ud over landet. Få katalogmaterialet tilsendt. Giv et nap med at gøre det en tak bedre på det område, du særligt interesserer dig for.

Masser af andre opgaver venter også på den, der vil være med til at redde Danmark: Flere abonnenter og annoncører til FREMSKRIDT – læserbreve – indlæg på lokale møder – egen dygtiggørelse ved selvstudium af den omfattende Fremskridtslitteratur – deltagelse i de kurser, FPU arrangerer – skaffe penge til vort kirkerottefattige parti.

Og måske allermest påtrængende: 17. november 1981 er der kommunalvalg. Det er ikke én dag for tidligt, at du i din kommune finder den størst mulige kreds af velanskrevne mennesker, som er villige til Z-opstilling – folk fra alle erhvervsgrupper, alle dele af kommunen, alle aldre og begge køn. Gode folk tryller man ikke op af jorden lige den dag, opstillingsmødet finder sted. Det er et stort slid, som må klares gennem lang tid forinden.

Kommunalvalgskampsforberedelse kræver også, at alle Fremskridtsfolk sætter sig grundigt ind i sin kommunes problemer og på basis heraf sender læserbreve og deltager i møder.

Men lad være at deltage i den navlebeskuende selvoptagethed med at ændre om på Fremskridtspartiets vedtægter.

De kræfter, som spildes herpå, skaber erfaringsmæssigt blot splid og utilfredshed.

Når Danmark stander i våde, er det næsten helt blasfemi at hengive sig til interne Fremskridtskævlerier.

Mogens Glistrup

www.frp.dk

Læs også: Konkurrenceevnen skal genskabes: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/12/konkurrenceevnen-skal-genskabes/

Vi skal producere os ud af krisen

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 17 / 29. november 1980 / 8. årgang

Vi skal producere os ud af krisen

Den katastrofesituation, landet befinder sig i med stigende gældsætning og høj arbejdsløshed, skyldes, at forbruget i mange år har været større end produktionen.

Derfor er løsningen på problemerne naturligvis at gøre produktionen så meget større end forbruget, at der også bliver råd til, at tilbagebetale gælden.

En produktionsforøgelse kræver arbejdskraft og produktionsanlæg at arbejde i. Arbejdskraften har vi. Der er 150.000 arbejdsløse og der står masser af tomme eller halvtomme produktionsanlæg både i industrien og landbruget, f.eks. de mange nye kostalde, hvor køerne er slagtet med EF-tilskud.

Når nu vi har det hele klart til stor produktionsforøgelse, hvorfor er denne simple løsning så ikke for længst gennemført? Er det, fordi danskerne er dovne, eller er det, fordi danskerne ikke kan finde ud af, hvad de skal gå i gang med at producere?

Nej, årsagen er et udueligt Folketing, der igennem mange års forkert lovgivning har fået samfundet indrettet således, at initiativ og virkelyst ikke belønnes men tværtimod straffes og det animerer naturligvis ikke til, hverken, at udnytte bestående eller oprette nye produktionsanlæg.

Konsekvenserne af denne forkerte lovgivning viser sig bl.a. ved det helt horrible forhold, at forretningen ved passiv investering i f.eks. statsobligationer er mere end dobbelt så høj som ved aktiv investering i erhvervsvirksomheder, hvor der både er besvær med at drive virksomheden og risiko for at miste hele den investerede kapital i tilfælde, hvor virksomheden ikke kan klare sig.

Udviklingen indenfor landbruget er også et godt eksempel på, at det ikke kan betale sig, at yde en indsats i dagens Danmark. De landmænd, der i lange arbejdsdage har knoklet løs med en stor animalsk produktion og dermed har skabt mange nye arbejdspladser i landbrugets følgeindustrier og forbedret valutaindtjeningen med mange milliarder kroner, har i dag meget store økonomiske vanskeligheder end de landmænd, der har holdt sig til den meget mindre arbejdskrævende planteproduktion.

Hele Fremskridtspartiets politiske program går ud på at ændre disse samfundsskadelige forhold og vi vil i den kommende folketingssamling med konkret udarbejdede lovforslag, vise, hvordan det er muligt at indrette lovgivningen på en sådan måde, at det igen kan betale sig at bestille noget og yde en ekstra indsats.

Ove Jensen, MF

Fremskridtspartiets Folketingsgruppe

www.frp.dk

Læs også: Erhvervszoner: http://fremskridtdk.wordpress.com/category/erhvervszoner/

Skatteydernes mareridt

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 1 /Januar 1992 / 20. årgang

Skatteydernes mareridt 

Momsforhøjelse til 25 % – det eneste bud på borgerlig politik i Danmark. Det er trist, men sandt – de danske skatteydere har haft flere mareridt end drømme i de mange år med borgerlig ledelse.

Arbejdsmarkedsbidraget er ved at blive trukket igennem EF-domstolen og derfor har regeringen (V og C, red.) travlt med at finde nye skatteprojekter eller at forhøje allerede eksisterende afgifter.

Desværre har vi set, at de borgerlige regeringer ikke har turdet – i stedet for flere skatter – at finde offentlige besparelser eller privatiseringer. Det sker heller ikke denne gang tyder signalerne på. Disse såkaldte borgerlige regeringer har i mange år varslet skattelettelser. Det seneste forsøg var i forbindelse med folketingsvalget i december 1990. Desværre har de kun præsteret det modsatte – nemlig at stramme skatteskruen.

Fremskridtspartiet finder det ildevarslende, at der nu igen skal sendes en skatteregning til borgerne. Såfremt Arbejdsmarkedsbidraget bliver erklæret ulovligt, bør den borgerlige regering gøre et forsøg på, at finde besparelser i stedet.

Det vil være en hån imod borgerlige vælgere, at give yderligere skattebyrder. Prøv blot for denne ene gangs skyld i de 9 år – at lempe lidt på de offentlige myndigheders skatteflåning af borgerne. Find besparelserne og lav en kraftig privatisering.

Momsforhøjelsesforslaget burde give enhver skatteminister mareridt og det ligger milevidt fra, hvad en liberal skatteminister (Anders Fogh Rasmussen, V, red.) bør gøre.

Her hjælper ingen hokuspokus med vort daglige brød. Drop dette tåbelige forslag, der vil medvirke til øget sort arbejde og gøre grænsehandelen endnu mere skæv, for slet ikke at tale om forøgelsen i antallet af arbejdsløse.

Johannes Sørensen

Landsformand

www.frp.dk

Læs også: Kun for de blåøjede: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/13/kun-for-de-bla%c3%b8jede/

Læs også: De gamle partiers bedragerier: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/20/de-gamle-partiers-bedragerier/

Læs også: Firkløveret er hverken fornyelse eller forandring: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/26/firkl%c3%b8veret-er-hverken-fornyelse-eller-forandring/

Arbejdsløsheden er uansvarlig

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 9 / Oktober 1991 / 19. årgang

Arbejdsløsheden er uansvarlig 

Den store arbejdsløshed er en skamplet for Danmark og det er deprimerende for de berørte mennesker.

Skattetrykket er et væsentligt element i den manglende beskæftigelse. Det er ikke længere attraktivt, at yde en ekstra indsats. Gør man det, bliver man straks straffet af systemet.

Danske arbejdere er en anerkendt og dygtig arbejdskraft, men det er uattraktivt at etablere sig i Danmark. Bureaukratiet og skattetrykket er for besværlig en modstander.

Folketinget bør gøre en kraftig indsats for at sænke de offentlige udgifter og derved gøre plads til skattelettelser. Den skattefrie bundgrænse skal forhøjes. Dermed får de lavestlønnede først og fremmest mest glæde af skattelettelsen og det gøres endvidere attraktivt at gøre en ekstra indsats. Det vil gavne virksomhedernes produktivitet og dermed deres konkurrenceevne og derved skabe nye arbejdspladser.

De offentlige udgifter sænkes ved bl.a. at gøre som man nu gør i det tidligere kommunistiske Østeuropa – privatisering og fri markedsøkonomi. Fjern bureaukratiet og giv erhvervslivet frie tøjler til at løse beskæftigelsen.

Danske arbejdere kan sagtens klare konkurrencen med udlandet med hensyn til effektivitet og dygtighed – men Danmark kan ikke klare sig i kampen om arbejdspladserne på grund af skattetrykket og det offentlige formynderi og bureaukrati.

Folketinget kunne løse problemerne, men indtil videre har viljen manglet. De kæmper om taburetterne, ikke om at løse de faktiske problemer.

Johannes Sørensen

Landsformand

www.frp.dk

Læs også: Erhvervszoner: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/22/e-r-h-v-e-r-v-s-z-o-n-e-r/

læs også: Dansk dynamik: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/22/dansk-dynamik/

Læs også: Det betaler sig ikke længere at bestille noget: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/18/det-betaler-sig-ikke-l%c3%a6ngere-at-bestille-noget/

Indkomstskatten er ubrugelig

Må citeres med fuld kildeangivelse:Fremskridt nr. 19 / 4. november 1976 / 4. årgang

Indkomstskatten er ubrugelig

Den er samfundsskadelig og uretfærdig

Det er en grundtanke i fremskridtspolitikken, at de samlede offentlige udgifter skal nedsættes kraftigt, så borgerne skal af med mindre i samlede skatter og afgifter.

De samlede skatter og afgifter består af så forskelligartede ydelser som f.eks. indkomstskat, moms, ejendomsskat, told, A/S skat, afgift på øl, spiritus og tobak o.s.v., o.s.v.

En beskæring af de offentlige udgifter ville derfor kunne udmøntes i lempelser af mange slags skatter og afgifter.

Skat på arbejdsindsats

Fremskridtspartiet mener imidlertid, at det frem for alt er indkomstskatten, der skal lettes eller fjernes, fordi den i bund og grund er en skat på arbejde og på den indsats, hvorved arbejdspladser skabes. Da indfrielse af udlandsgælden og fortsat velfærdsfremgang først og fremmest kræver arbejdsindsats, er det særdeles uforstandigt, at bevare denne skatteform.

En 1903-model

Dertil kommer, at indkomstskatten hører til i tidligere tiders stillestående, let overskuelige samfund. Det er aldeles umuligt, at udforme den på hæderlig vis i det samfund, der nu er under udvikling. Dels udspecialiserer indtægtsdannelsen sig på mange forskellige arbejdsområder, så det ikke lader sig gøre for et embedsmandsapparat at foretage en rimelig og ligelig bedømmelse. Dels bevirker den stigende internationalisering, at kontrolarbejdet umuliggøres mere og mere for flere og flere skatteydere.

Indkomstbegrebet kunne bruges i det prisstabile, enkle samfund, vi havde ved indkomstskattens indførelse i 1903. Manglerne trådte ikke så skarpt frem, fordi satserne var så små – toppen lå på 2½ pct. og skavankerne var derfor ikke til at få øje på.

Uanvendelig

På baggrund af sit lektorat i skatteret ved Københavns Universitet og sin erfaring fra praktisk skattearbejde er Mogens Glistrup nået til den entydige konklusion, at indkomstskattebegrebet er aldeles uanvendeligt som beskatningsgrundlag under nutidens forhold.

Forslagene om at rydde op i fradragsjunglen hører kun hjemme hos ukyndige romantikere og hos kynikere, der ønsker et øget skattetryk.

Indkomstskatten er direkte samfundsskadelig, idet den beskatter arbejdsindsats og til trods for mange års ihærdigt arbejde på at gøre den millimeterretfærdig, er resultatet kun blevet en uoverskuelig jungle af regulativer, som til trods for et enormt administrationsapparat ikke giver retfærdighed.

Redaktionen

www.frp.dk

Læs også: Sy(g)stemet fører over 40 år gamle skattesager mod Glistrup:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/20/sygstemet-f%c3%b8rer-over-40-ar-gamle-skattesager-mod-glistrup/

Læs også: Penge lugter ikke: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/03/penge-lugter-ikke/

Læs også: Venstres skattehistorie – eller hvorfor Fremskridtspartiet er nødvendigt: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/25/2044/

Borgerlig soldetur med socialisterne

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 1 / Januar 1990 / 18. årgang

Borgerlig soldetur med socialisterne 

Som kommentar til regeringens (V, C og B, red.) aftale med Socialdemokratiet om DSB siger Fremskridtspartiets finanspolitiske ordfører, Kim Behnke:

Regeringens aftale med Socialdemokratiet om at anvende en hel milliard ekstra til DSB er en komplet uforståelig og skatteyderfjendsk handling.

DSB modtager i forvejen over 3 milliarder kroner årligt i skatteydertilskud og på den baggrund må regeringens tale om offentlige besparelser virke som en ”nøgen skal”. Regeringen har endnu engang kapituleret totalt over for socialisterne og dens advarsler mod befolkningens ”private overforbrug” er både hyklerisk og ude af proportioner.

Dette DSB-forlig viser endnu en gang klart og tydeligt, at det er regeringen og den offentlige sektor, som bærer hovedansvaret for landets dårlige økonomi. Det er meget utilfredsstillende, at regeringen kun bruger Fremskridtspartiet til at finde offentlige besparelser for så kun 42 dage efter at ”køre et parløb med DSB og Svend Auken (A) ud at male byen rød”.

Den seneste budgetoversigt viste, at allerede nu mangler 7 milliarder kroner på statsbudgettet for 1990. Med DSB-forliget stiger dette beløb yderligere ¼ milliard kroner. Fremskridtspartiet medvirker gerne til at skabe balance i statsbudgettet, men det fordrer, at finansminister Dyremose (C) holder op med at dele skatteydernes penge ud til højre og venstre i den offentlige sektor. ”Pengene ligger bedst i borgernes egne lommer”, men det har den borgerlige regering jo tydeligvis ”glemt”.

Kim Behnke

Fremskridtspartiets finanspolitiske ordfører

www.frp.dk

Læs også: Finansloven understreger behovet for et seriøst ikke-socialistisk samarbejde: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/03/02/finansloven-understreger-behovet-for-et-seri%c3%b8st-ikke-socialistisk-samarbejde/

Læs også: Vi kunne alle have det så godt: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/28/vi-kunne-alle-have-det-sa-godt-2/

Læs også: Folket vil bedrages – men hvor længe?: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/08/folket-vil-bedrages-men-hvor-l%c3%a6nge/

Offentlige besparelser vil kunne afskaffe skatteåget og arbejdsløsheden

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 3 / 21. januar 1983 / 11. årgang

Offentlige besparelser vil kunne afskaffe skatteåget og arbejdsløsheden 

Der er ingen grund til at glorificere besparelser på de offentlige budgetter. Der er heller ingen grund til at anføre moralske betragtninger, for de vil meget hurtigt blive vendt imod dem, der fremkommer med disse opstød, og det vil vise sig, at det er rent hykleri.

Når der skal gennemføres offentlige besparelser skyldes det i den nuværende situation, at der ikke er penge i kassen, og at det offentlige overforbrug ikke har dækning i nogen produktion. Og det vil tage lang tid, før vi blot når til, at der er produktionsdækning for udgifterne, og vi igen har penge i kassen. Når vi når frem til det tidspunkt, at der er skabt balance, så ønsker Fremskridtspartiet at gå videre, fordi vi mener, at et frit demokratisk samfund ikke kan leve med en statslig styring af det omfang, socialisterne har skabt her i landet.

Af elementære logiske grunde ønsker vi at afvikle indkomstskatten for at give befolkningen en chance for at skabe deres egen tilværelse, frem for at være afhængig af formynderstaten.

På nuværende tidspunkt er der tale om en oprydningsopgave, der kan få samfundet til at overleve den økonomiske krise, så vi vedblivende kan fastholde demokratiet som den ønskede styreform.

Når der, gennemføres besparelser uden at hæve den skattefri bundgrænse tilstrækkeligt, vil det ramme en række mennesker. Mere eller mindre velbegrundet vil disse grupper gøre ophævelser. Det er menneskeligt forståeligt, at når man mister en fordel, andre skatteydere har betalt, så gør man vrøvl.

Men hvis man kan se det indlysende i, at der skal spares på de offentlige udgifter, bør man bruge sine kræfter på at komme med andre besparelsesforslag, i stedet for at gøre vrøvl over de gennemførte offentlige besparelser. Kommer der pres bagved flere offentlige besparelser, f.eks. at offentlige ansatte skal gå 10 % ned i bruttoløn, så vil vi hurtigere nå en balance imellem indtægter og udgifter, og vi vil kunne afskaffe arbejdsløsheden og skatteåget.

Leder

www.frp.dk

Læs også: Fremskridtspartiet´s skattepolitik: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/03/s-k-a-t-t-e-p-o-l-i-t-i-k/

Læs også: Hvordan får vi de offentlige udgifter ned: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/20/hvordan-far-vi-de-offentlige-udgifter-ned/

Læs også: De uundgåelige offentlige besparelser: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/11/de-uundgaelige-offentlige-besparelser/

Rente og skattetryk

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 7 / April 1977 / 5. årgang

Rente og skattetryk 

Danmarks økonomiske ulykke er, at de varer, vi frembringer, ikke i tilstrækkeligt omfang kan sælges til priser, som er konkurrencedygtige med udlandet. Derfor får vi både valutaunderskud og arbejdsløshed. Baggrunden er som bekendt, at de offentlige udgifter via skatterne tynger produktionens omkostninger for hårdt. Dette viser sig især på den driftsomkostningskonto, der hedder lønninger. Det forsøger Fremskridtspartiet at gøre noget ved gennem lovforslaget om lønfremgang gennem skattelettelse (se for eksempel ”FREMSKRIDT” nr. 3-1974 side 2-3). 

Den omkostningskonto, hvor skattetrykket giver sig det alvorligste udslag er lønnen til kapitalen, altså renten.

I 1959 var de danske rentesatser nogenlunde som udlandets (vi var helt på linje med Tyskland, lå 1 pct. over Belgien og Sverige og 2 pct. over Holland og USA).

Rentespændet har nu udviklet sig derhen, at de danske rentesatser er 9 pct. højere end de tyske, 6-6½ pct. højere end de svenske og belgiske, 8 pct. over de hollandske og 10 pct. over USA´s – alt i henhold til en opgørelse fra marts 1977 fra Nationalbanken.

Redaktionen

www.frp.dk

Læs også: Konkurrenceevnen skal genskabes: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/12/konkurrenceevnen-skal-genskabes/

Læs også: Afskaffelse af arbejdsløsheden: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/06/afskaffelse-af-arbejdsl%c3%b8sheden/

Læs også: Sporene er skræmmende: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/29/sporene-er-skr%c3%a6mmende/

Melchior leger hotelejer for offentlige penge

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 3 / 18. januar 1985 / 13. årgang

 Melchior leger hotelejer for offentlige penge

 helt i modstrid med regeringens (V, C, CD og KrF, red.) før så omtalte privatiseringsidéer

Ind imellem sin andre - for nationen så vigtige - gøremål får trafikminister Arne Melchior (CD) også tid til at lege hotelejer.

Med underskud.

For skatteborgernes penge.

Det er det store centraltbeliggende hotel Astoria i København, der tænkes på. Hotellet, der ligger lige ved Hovedbanegården ud til banegraven og Frihedsstøten, ejes af DSB.

Helge Dohrmann (Z): Hvorfor har Melchior ikke for længst givet ordre til at få hotellet solgt? Det giver anledning til undren, at ministeren krampagtig fastholder grebet om et velbeliggende hotel, hvor en privat erhvervsdrivende virkelig kunne skabe en driftig og valutaanbringende forretning.

Eller mener ministeren, at det offentlige er bedre til hoteldrift end fagkyndige folk fra det frie erhvervsliv spørger Dohrmann og peger samtidig på, at ministerens handlemåde i hvert tilfælde ikke er i overensstemmelse med regeringens tidligere privatiseringstanker.

Helge Dohrmann og Fremskridtspartiet

www.frp.dk

Læs også: Arne Melchior har haft personlig vinding: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/17/arne-melchior-har-haft-personlig-vinding/

Læs også: Det sovende vidunder på skatteyderbetalt ferietur til Amerika: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/25/det-sovende-vidunder-pa-skatteyderbetalt-ferietur-til-amerika/

Læs også: Lader skatteyderne forære sig luksusbil til 656.000 kroner: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/26/lader-skatteyderne-for%c3%a6re-sig-luksusbil-til-656000-kr/