Vi skal producere os ud af krisen

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 17 / 29. november 1980 / 8. årgang

Vi skal producere os ud af krisen

Den katastrofesituation, landet befinder sig i med stigende gældsætning og høj arbejdsløshed, skyldes, at forbruget i mange år har været større end produktionen.

Derfor er løsningen på problemerne naturligvis at gøre produktionen så meget større end forbruget, at der også bliver råd til, at tilbagebetale gælden.

En produktionsforøgelse kræver arbejdskraft og produktionsanlæg at arbejde i. Arbejdskraften har vi. Der er 150.000 arbejdsløse og der står masser af tomme eller halvtomme produktionsanlæg både i industrien og landbruget, f.eks. de mange nye kostalde, hvor køerne er slagtet med EF-tilskud.

Når nu vi har det hele klart til stor produktionsforøgelse, hvorfor er denne simple løsning så ikke for længst gennemført? Er det, fordi danskerne er dovne, eller er det, fordi danskerne ikke kan finde ud af, hvad de skal gå i gang med at producere?

Nej, årsagen er et udueligt Folketing, der igennem mange års forkert lovgivning har fået samfundet indrettet således, at initiativ og virkelyst ikke belønnes men tværtimod straffes og det animerer naturligvis ikke til, hverken, at udnytte bestående eller oprette nye produktionsanlæg.

Konsekvenserne af denne forkerte lovgivning viser sig bl.a. ved det helt horrible forhold, at forretningen ved passiv investering i f.eks. statsobligationer er mere end dobbelt så høj som ved aktiv investering i erhvervsvirksomheder, hvor der både er besvær med at drive virksomheden og risiko for at miste hele den investerede kapital i tilfælde, hvor virksomheden ikke kan klare sig.

Udviklingen indenfor landbruget er også et godt eksempel på, at det ikke kan betale sig, at yde en indsats i dagens Danmark. De landmænd, der i lange arbejdsdage har knoklet løs med en stor animalsk produktion og dermed har skabt mange nye arbejdspladser i landbrugets følgeindustrier og forbedret valutaindtjeningen med mange milliarder kroner, har i dag meget store økonomiske vanskeligheder end de landmænd, der har holdt sig til den meget mindre arbejdskrævende planteproduktion.

Hele Fremskridtspartiets politiske program går ud på at ændre disse samfundsskadelige forhold og vi vil i den kommende folketingssamling med konkret udarbejdede lovforslag, vise, hvordan det er muligt at indrette lovgivningen på en sådan måde, at det igen kan betale sig at bestille noget og yde en ekstra indsats.

Ove Jensen, MF

Fremskridtspartiets Folketingsgruppe

www.frp.dk

Læs også: Erhvervszoner: http://fremskridtdk.wordpress.com/category/erhvervszoner/

Kun et prisspørgsmål

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 1 / 13. januar 1977 / 5. årgang

Kun et prisspørgsmål 

Der er masser af plads til danske varer i udlandet. Derfor kan den danske arbejdsløshed afskaffes på trods af verdenskonjunkturerne.

Naturligvis må vi indrette os efter, hvad der sker i udlandet. Derfor må man imidlertid ikke forfalde til sløvt at godtage den danske arbejdsløshed.

Alene i den vestlige kulturkreds er der over en halv milliard mennesker, som hver dag skal have dækket hundredvis af behov. Mad, drikke, beklædning, varme, husly, underholdning, transport, uddannelse o.s.v., o.s.v. Danmark har kun godt 300.000 i gang med at dække de mange behov ved isolerede danske foranstaltninger, hvis vi vil.

Der kræves blot, at vi kan fremstille gode produkter til en tilstrækkelig billig pris.

Fremskridtspartiet har i enkeltheder vist, hvordan dette kan lade sig gøre. Først og fremmest ved at lette den altdominerende danske omkostning, som hedder kildeskatten. Sker det, kan de danske priser konkurrere. Men kildeskatten kan vi kun formindske, hvis vi får orden på det offentliges udgifter. Stat og kommune må sætte tæring efter næring.

Derfor er Fremskridtspartiets næsten tusind spareforslag til finansloven nøglen til i løbet af få måneder totalt at afskaffe den danske arbejdsløshed. Det kan gøres uanset udlandets arbejdsløshedsproblemer.

Mogens Glistrup, MF

www.frp.dk

Læs også: Erhvervszoner: http://fremskridtdk.wordpress.com/category/erhvervszoner/

Løsning kan være et Dansk Internationalt Transportregister

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 8 / September 1991 / 19. årgang

Løsning kan være et Dansk Internationalt Transportregister 

Løsningen for den danske transportbranche kan være et Dansk Internationalt Transportregister (DIT), som på samme tid kan forhindre udflagning af danske lastbiler og skabe en god konkurrencesituation for erhvervet. Det vil gavne hele det danske samfund i form af indtjening og flere arbejdspladser, mener Fremskridtspartiets Kim Behnke, der i denne kronik lover, at han nok skal fremsætte lovforslag om DIT i dette efterår, hvis regeringen (V og C, red.) ikke gør det. 

I årerne 1985 til 88 var landets aviser fyldt med beregninger om, hvor mange rederier, der valgte at lade deres skibe udflage. Resultatet var både tab af arbejdspladser og indsejlet valuta. Problemet for rederierne var nok en række afgifter og andre konkurrenceforvridende forhold i Danmark, som konkurrenterne i udlandet ikke skulle beregne, men den afgørende forskel var spørgsmålet om lønudgifter til søfolkene.

Rederierne opnåede en meget betydelig omkostningsnedgang ved at udflage, idet søfolkene derved kunne indhyres til udenlandske overenskomster, der er afstemt efter udenlandske personskatteniveauer.

Folketinget gik på banen i 1988 og vedtog to væsentlige love. Den ene var indførelsen af DIS (Dansk Internationalt Skibsregister). Den anden var afskaffelsen af sømandsskatten.

DIS blev succes

I dag er alle enige om, at indførelsen af DIS har haft en meget væsentlig andel af den positive udvikling inden for søfarten. I perioden 1985-88 faldt den danske handelsflåde fra ca. 5 til under 4 mio. bruttoregisterton. I antal skibe var der et fald på over 100 skibe! Prognoser fra Danmarks Rederiforening viser, at i 1995 vil vi være oppe på 1985-niveauet med hensyn til antal skibe, nemlig ca. 600. Derimod vil disse skibe repræsentere over 6 mio. bruttoregisterton.

Rederiforeningen kunne i april i år oplyse, at de begynder at få problemer med at skaffe et tilstrækkeligt antal danske søfolk! DIS kan med andre ord uden forbehold udnævnes til at være en succes.

Nok har staten mistet nogle skatteindtægter, men de opvejes til fulde – og meget mere af den vækst, rederibranchen oplever.

Nu gælder det lastbilerne

Efterårets store problem bliver ikke søfarten, men derimod den landbaserede transport. Vognmændene udflager i øjeblikket i foruroligende omfang.

De seneste folketingsinitiativer med reduceret dieselafgiftsrefusion, CO2-afgift og andre konkurrenceforringelser har naturligvis sat yderligere skub i virksomhedernes overvejelser. Efter min mening er vognmandserhvervet i det moderne samfund særdeles vitalt, hvorfor vi ikke passivt skal acceptere, at danske chauffører bliver arbejdsløse og at bilerne kommer på udenlandske nummerplader.

Skatteministeren (Anders Fogh Rasmussen, V, red.) skrev i Transport nr. 12, at ændringerne på dieselafgiften er nødvendig EF-harmonisering og at der derfor ikke er tale om konkurrenceforvridning.

Det er nok meget muligt, at dieselafgiften isoleret set harmoniseres, men ministeren glemmer, at danske vognmænds bruttolønudgift er langt højere end i den andre EF-lande. Det samlede resultat – og det er det eneste, der tæller, når man sidder om aftenen med regnemaskinen og skal gøre sine overvejelser – er at danske vognmænd har fået konkurrencesituationen ødelagt.

Må sikres

For ikke at skabe yderligere usikkerhed i erhvervet om, hvad regeringen og EF kan finde på af ”ubetydelige” harmoniseringer, så må vi én gang for alle sikre, at vognmændene kan overleve.

Mit forslag er derfor, at man indfører Dansk Internationalt Transportregister (DIT) efter samme model som DIS. Altså at personskatten reduceres for chaufførerne mod, at overenskomsterne ændres. Således at chaufføren får den same samme nettoløn mens vognmændenes bruttolønudgift reduceres betydeligt. Det vil give en helt ny og langt mere konkurrencefornuftig situation for det danske vognmandserhverv.

Fremsætter lovforslag

Hvis ikke andre vil fremsætte et sådant lovforslag (læs regeringen), så vil jeg gøre det til efteråret.

Jeg håber, at man fra vognmandsside vil være behjælpelig med idéer og inspiration. Sådan, at vi om få år kan fejre DIT som en succes på linje med DIS.

Kim Behnke

www.frp.dk

Læs også: Erhvervszoner: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/22/e-r-h-v-e-r-v-s-z-o-n-e-r/

Formår ikke at løse opgaverne

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 9 / 2. november 1973 / 1. årgang

Formår ikke at løse opgaverne 

Folketinget har endnu ikke løst den mest presserende opgave: At få folk til at arbejde. Vi vil ikke arbejde over og være til grin, siger mange arbejdere. – Trækprocenten bevirker, at staten tager de 34 minutter af hver overarbejdstime og restskatten senere fire-fem minutter.

Den udvikling skyldes simpelthen, at politikerne på “Slotsholmen” har mistet taget. Det er næppe sket på grund af ond vilje, men fordi de ikke har kunnet overskue konsekvenserne af, hvad de lavede.

Man må konstatere, at de nuværende partier simpelthen ikke formår at løse opgaverne i nutidens samfund. De offentlige udgifter er kommet op på et alt for højt plan.

Skatteprocenterne stiger næste år igen, men politikerne trøster os. Der kommer skattelettelser om et par år. Det har vi imidlertid hørt på i flere år og vi tror ikke mere på det. Fremskridtspartiet kan derimod starte med en ren, ubelastet tavle, hvilket er en stor fordel.

Mogens Glistrup

www.frp.dk

Læs også: Måneskinsarbejde: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/01/maneskinsarbejde/ 

Politiske julelege

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 22 / 16. december 1976 / 4. årgang

Politiske julelege 

Der var krise i september 1975 og man vedtog at slække på momsen og øde de offentlige tilskudsordninger, samtidig med, at man fremlagde en hensigtserklæring om at ville sørge for en behersket omkostningsudvikling.

Mindre end et år efter havde dette ført til en ny krise og i august 1976 blev stort set de samme ”ansvarlige” partier enige om, at øge den indirekte beskatning og fastlægge en snæver ramme for den lønudvikling, som skulle begynde et halvt år senere.

Få måneder efter var den gal igen og så fik vi et decemberforlig med en tre måneders stoplov.

Alle tre forlig er født i sene nattetimer efter fysisk og psykisk udmattelse af de forhandlende og selv om deres fantasi har haft frit spil, er nytænkning totalt udeblevet.

Der mangler et par ingredienser som de ”ansvarlige” åbenbart skyr som pesten: Offentlige besparelser og skattelettelser.

Alle er enige om, at landet lever over evne – men er det borgerne eller det offentlige, der er for flotte? Er det privatforbruget eller det offentliges overforbrug, der skal ned?

Alle er enige om, at det er nødvendigt for landets konkurrenceevne, at lønudgifterne ikke stiger, men ingen vil gå ned i realløn. Så ville det være så snublende nær at justere reallønnen gennem skattelettelser, modsvaret af offentlige besparelser.

For at undgå den slags nytænkning, leger man alverdens julelege med befolkningens ve og vel.

Redaktionen

www.frp.dk

Læs også: Støt Fremskridtspartiet: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/30/st%c3%b8t-fremskridtspartiet/

Læs også: Virksomheden “Andre menneskers penge”: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/02/01/virksomheden-andre-menneskers-penge/

Læs også: Fremskridtspartiet vil give skattelettelser til alle: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/20/fremskridtspartiet-vil-give-skattelettelser-til-alle/

Nye anpartsregler skal hjælpe danske værfter

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 7 / August 1992 / 20. årgang

Nye anpartsregler skal hjælpe danske værfter 

De danske skibsværfters fremtid skal sikres ved en gennemførelse af fordelagtige anpartsordninger, siger Fremskridtspartiets finanspolitiske ordfører, Kim Behnke, i en kommentar til den nye situation, hvor gamle østtyske værfter får milliardstøtte med EFs velsignelse.

Det er drøn vigtigt, at vi allerede nu fra politisk side melder ud til de danske skibsværfter med et bindende løfte om, at vi vil genindføre gunstige anpartsordninger. Disse ordninger skal være en håndsrækning til de danske værfter, således, at den del af konkurrence-truslen fra de tilskudsdopede østtyske værfter afværges og de vigtige arbejdspladser bliver opretholdt.

Danske værfter hører til blandt verdens mest effektive og har gennem årerne opbygget en solid ballast af knowhow. Derfor vil det være at spille hasard med værfterne og deres ansattes fremtid, hvis regeringen (V og C, red.) blot lader som om, at ingenting er sket.

Derfor kan regeringen gøre skaden fra EF-godkendelsen af de østtyske værfter god igen ved hurtigt at melde ud. Udmeldingen skal ikke dreje sig om nye danske tilskudsregler, men derimod om en genindførelse af de gode anpartsordninger, vi havde for få år siden, siger Kim Behnke.

Pressemeddelelse fra Fremskridtspartiets finanspolitiske ordfører

Kim Behnke

www.frp.dk

Læs også: Erhvervszoner – et frit marked: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/22/e-r-h-v-e-r-v-s-z-o-n-e-r/

Læs også: Dansk dynamik: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/22/dansk-dynamik/

Arbejdsløsheden er uansvarlig

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 9 / Oktober 1991 / 19. årgang

Arbejdsløsheden er uansvarlig 

Den store arbejdsløshed er en skamplet for Danmark og det er deprimerende for de berørte mennesker.

Skattetrykket er et væsentligt element i den manglende beskæftigelse. Det er ikke længere attraktivt, at yde en ekstra indsats. Gør man det, bliver man straks straffet af systemet.

Danske arbejdere er en anerkendt og dygtig arbejdskraft, men det er uattraktivt at etablere sig i Danmark. Bureaukratiet og skattetrykket er for besværlig en modstander.

Folketinget bør gøre en kraftig indsats for at sænke de offentlige udgifter og derved gøre plads til skattelettelser. Den skattefrie bundgrænse skal forhøjes. Dermed får de lavestlønnede først og fremmest mest glæde af skattelettelsen og det gøres endvidere attraktivt at gøre en ekstra indsats. Det vil gavne virksomhedernes produktivitet og dermed deres konkurrenceevne og derved skabe nye arbejdspladser.

De offentlige udgifter sænkes ved bl.a. at gøre som man nu gør i det tidligere kommunistiske Østeuropa – privatisering og fri markedsøkonomi. Fjern bureaukratiet og giv erhvervslivet frie tøjler til at løse beskæftigelsen.

Danske arbejdere kan sagtens klare konkurrencen med udlandet med hensyn til effektivitet og dygtighed – men Danmark kan ikke klare sig i kampen om arbejdspladserne på grund af skattetrykket og det offentlige formynderi og bureaukrati.

Folketinget kunne løse problemerne, men indtil videre har viljen manglet. De kæmper om taburetterne, ikke om at løse de faktiske problemer.

Johannes Sørensen

Landsformand

www.frp.dk

Læs også: Erhvervszoner: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/22/e-r-h-v-e-r-v-s-z-o-n-e-r/

læs også: Dansk dynamik: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/22/dansk-dynamik/

Læs også: Det betaler sig ikke længere at bestille noget: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/18/det-betaler-sig-ikke-l%c3%a6ngere-at-bestille-noget/

Erhvervszonerne – hvad blev der af dem?

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 8 /August 1993 / 21. årgang

Erhvervszonerne – hvad blev der af dem? 

Fremskridtspartiet havde den 8. Maj 1992 held til at indgå et politisk forlig, hvor vi for alvor fik et fremskridtspunkt gennemført. Konservative, Venstre, CD, radikale Venstre og Kristelig Folkeparti gik med til at lave et forsøg med indførelse af 10 erhvervszoner. 1. juni 1992 blev forliget omsat til 6 vedtagne love. Næste stop var en EF-godkendelse af lovene. I efteråret 1992 giver EF-kommissionen den tilbagemelding, at de kun vil godkende ordningen, hvis der blev lagt et loft over, hvor meget eksisterende virksomheders fordel kan blive i en erhvervszone. Industriministeriet foranlediger derfor, at der udarbejdes to supplerende lovforslag, der skal indføre en beløbsgrænse på 380.000 kr. for støtteværdien af forbedrede afskrivningsregler! Det lyder indviklet og er det også.

I mellemtiden havde vi seks forligspartier fordelt de 10 erhvervszoner ud fra 16 brugbare ansøgninger, men kommunerne fik ikke besked, da vi ville afvende den endelige EF-godkendelse.

De to supplerende lovforslag nåede ikke at blive vedtaget før jul 1992 på grund af finanslov m.v. Men allerede den 13. januar 1993 var industriministeren (Anne Birgitte Lundholt, C, red.) klar med forslagene – nu manglede de bare at blive fremsat. Men…

Igen kom der grus i maskineriet – regeringen gik af og en ny kom til. Ikke desto mindre skrev den nye industriminister (Jan Trøjborg, A, red.) den 11. februar, at de to lovforslag var klar til fremsættelse. Inden de nåede at komme på bordet sker der imidlertid det meget besynderlige, at skatteministeren (Ole Stavad, A, red.) griber ind og forlanger eksisterende virksomheder og investeringer taget helt ud af erhvervsordningen. Det var en så markant ændring af forliget fra maj 1992, at vi anmodede om et møde. Det fandt sted den 24. marts 1993.

På mødet repræsenterede skatteministeren nu pludselig tre af de seks forligspartier – nemlig CD, radikale Venstre og Kristelig Folkeparti, der jo i mellemtiden havde dannet regering med socialdemokraterne.

Socialdemokraterne havde fra forligets indgåelse anlagt den holdning, at erhvervszonerne skulle bekæmpes med alle midler og stoppes. Los formand skrev i LO-bladet, at socialdemokratiet og fagbevægelsen måtte forhindre ”… at sultens slavehær kom til at gå ind gennem pigtrådshegnet til disse erhvervszoner…” – så der var ingen tvivl om socialisternes modstand mod disse friheds-zoner.

Skatteministeren meddelte kort og klart på mødet i marts 1993, at de eksisterende virksomheder og investeringer måtte udgå af ordningen. De to lovforslag om indførelse af en økonomisk grænse på 380.000 kr. for støtteværdien kunne pludselig ikke bruges længere. Da vi var enige om, at de to lovforslag ikke var særligt heldige rent administrativt foreslog vi derfor, at man accepterede en afvigelse af forliget på dette punkt – men at forligets ordlyd om at forsøgsordningen skal køre ”… toårig…” til gengæld skal holdes. Da der allerede var gået et halvt år med tovtrækkeri og regeringsdannelse ville vi derfor have udløbsdatoen for forsøgets etableringsfase forskudt til 1995 i stedet for 1994.

Dette fornuftige kompromis ville skatteministeren ikke høre tale om – og mødet blev afsluttet. Nu var situationen jo den, at forliget ikke var indgået med skatteministeren eller socialisterne. Derfor var det mest interessante jo at få de seks forligspartier indkaldt. Men lige siden er det ikke lykkedes at få de tre små partier i tale. Venstre og konservative har for længst tilsluttet sig vores forslag, men vi mangler de tre små.

I slutningen af juli lykkedes det så at få gjort radioavisen og Børsen interesseret i sagen og gennem et kraftigt pres gennem pressen er foreløbigt CD og Kristelig Folkeparti kommet på vores side og er enig med os.

Seneste initiativ er derfor en skriftlig henvendelse til skatteministeren af 29. juli, hvor vi forlanger alle forligspartierne indkaldt og sagen sat på skinner igen.

Der er jo en politisk forpligtigelse til at nå en afklaring. 10 kommuner venter spændt på, at komme i gang og mange virksomheder venter på, at kunne sætte skub i udvidelser og ansættelser.

Med den nuværende arbejdsløshed er det ganske enkelt uforskammet, men ikke overraskende – at socialisterne i den grad – udnytter situationen til at forhindre etablering af disse erhvervszoner, der kan blive 10 vækst lokomotiver. I Storbritannien blev der i perioden 1981 til 1986 etableret de første 23 zoner. På bare 5 år blev der skabt 63.000 nye jobs i disse vækstzoner! Det var jo ikke dårligt, om vi kunne opnå tilsvarende succes i Danmark.

Vi arbejder fortsat videre og håber på en afklaring allerede inden denne artikel kommer på gaden.

Kim Behnke MF,

Fremskridtspartiets finansordfører

www.frp.dk

Læs også: Erhvervszoner: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/22/e-r-h-v-e-r-v-s-z-o-n-e-r/

Arbejdsløsheden en skamplet

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 7 / August 1991 / 19. årgang

Arbejdsløsheden en skamplet

Flere og flere kommer i den ulykkelige situation at miste sit arbejde.

At blive arbejdsløs er aldrig sjovt og specielt i en tid, hvor muligheden for nyt arbejde er meget svær.

Det sørgelige er, at de såkaldte ansvarlige partier har travlt med at bruge arbejdsløsheden i kampen om regeringsmagten.

Man kan heller ikke påstå, at de forskellige afgifter/skatter, erhvervslivet pålægges, ligefrem er beskæftigelsesfremmende – tværtimod.

Socialdemokratiet forsøger at bruge arbejdsløsheden som et middel til at vælte regeringen (V og C, red.). dog husker vi vel alle, at det ikke ligefrem var fuld beskæftigelse, som var kendetegnende, da vi før 1982 havde den tvivlsomme fornøjelse af socialdemokrater og regeringstaburetterne.

Det er måske efterhånden naivt at anbefale skattelettelser – da det let kan lyde hult efter snart 9 års tomme (borgerlige) løfter.

Det skal gøres attraktivt at yde en indsats og folketinget skal holde sig fra at pålægge virksomhederne nye byrder (skatter).

Forhøj den skattefrie bundgrænse til gavn for arbejderen og stop alle bruttolønstigninger til gavn for virksomhedernes omkostninger og lad så erhvervslivet få fred til at sætte gang i hjulene.

Johannes Sørensen

Landsformand for Fremskridtspartiet

Læs også: Konkurrenceevnen skal genskabes: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/12/konkurrenceevnen-skal-genskabes/

Læs også: Plyndringstogtet: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/15/plyndringstogtet/

Læs også: Regeringen bryder forlig om skattelettelse på 485 millioner kroner: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/28/regeringen-bryder-forlig-om-skattelettelse-pa-485-millioner-kroner/

Landsformanden har ordet

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 6-7 / Juni-juli 1993 / 21. årgang

Landsformanden har ordet 

Folkeafstemningen den 18. Maj 1993 medførte et ja til Unionen. Stemmeprocenten var høj selvom befolkningen var ved at være træt af mediernes Unions-fokusering. Nu må vi så håbe på og arbejde for en demokratisk udvikling af Unions-samarbejdet, så vore demokratiske traditioner kan overleve. Den positive udvikling med rentefald kan forhåbentlig give erhvervslivet ny optimisme til gavn for eksport og beskæftigelse.

Rødkløveregeringens (A, B, CD og KrF, red.) skattereform bliver tilsyneladende til et kludetæppeforlig og desværre tegner de 23 lovforslag til en skattereform ikke til at være meget andet end blålys og skatteomlægning. Beregninger i dag viser, at den danske industri og det øvrige danske erhvervsliv får en ekstraregning på over 3 milliarder kroner årligt efter 1998. Yderligere kan erhvervslivet forvente ekstra miljøafgifter m.v. Konklusionen for erhvervslivet er derfor, at skattereformen stik imod, hvad der er brug for, vil bremse erhvervslivets udvikling og belaste konkurrenceevnen. I øvrigt mangler forslagene til skattereformen et kraftigt islæt af Z-skatteidéer. En virkelig skattereform skal først og fremmest medføre skattelettelser ved hævelse af den skattefri bundgrænse, samt give en ganske betydelig forenkling af hele vort tåbelige skattesystem.

Det er simpelthen på tide, at Fremskridtspartiet tages alvorligt med i omlægningen og forenklingen af hele vort skattesystem. Kun et forenklet skattesystem efter Fremskridtspartiets idéer og tanker giver den fornyelse og lettelse, der er afgørende nødvendig, hvis det danske erhvervsliv skal have muligheder for at skabe produktionsfremgang, eksportfremgang og mere beskæftigelse. Før eller senere må fornuften da vel sejre!

Ovennævnte er et uddrag

Johannes Sørensen

Landsformand

www.frp.dk

Læs også: Konkurrenceevnen skal genskabes: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/12/konkurrenceevnen-skal-genskabes/

Læs også: Lær af Delaware: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/07/l%c3%a6r-af-delaware/

Læs også: Meningsløse ofre: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/07/meningsl%c3%b8se-ofre/