Hjem > Skat og afgifter, Socialdemokratiet > Skattevæsenet blæser på Finansministeren

Skattevæsenet blæser på Finansministeren

17. april 2012

Skattevæsenet blæser på Finansministeren

Finansminister Henry Grünbaum, der i politikerkredse er kendt under navnet Ærlige Henry (A), har flere gang i TV-diskussioner etc. tilkendegivet, at hans skattevæsen ikke må frarøve de mindrebemidlede et elementært eksistensniveau i efterbetalingstilfælde. Hans synspunkt er nedfældet i beskyttelsesparagraffen, som nidkære skattefolk dog vil blæse højt og flot på. Grünbaum har ikke styr på sine skattejægere, på samme måde som han heller ikke har styr på sit såkaldte kildeskattedirektorat. 

Skattevæsenets overgreb aftegnes i strømmen af læserbreve til Fremskridt. Et karakteristisk eksempel kommer fra en borger i en sjællandsk kommune. Han tjener kr. 13,80 i timen. Årsindtægten i 1972 var 30.000 kr., hvoraf han måtte slippe kr. 8.000 i kildeskat.

Nu har regnekunstnere i Birkerød pludselig fundet ud af, at den pågældende skal betale en “restskat” på kr. 5.250 fra 1972 og desuden også en 1971-extra skat på kr. 2.500 kr.  Hans indsigelser over for det Grünbaumske smertensbarn, kildeskattedirektoratet, resulterede i, at de praktiske mennesker deroppe gør rabiate tvangsudlæg i hans løn. Og resultatet er, at manden har 1.250 kr. om måneden at leve for. Han har kone og to børn. Han er alene om at forsørge fire mennesker.

På et tidspunkt inden for det nærmeste tiår vil regnekunstnens mestre i Birkerød indse sagens uhyrlighed. Manden vil få pengene tilbage. Historien vil få en happy ending.

Til Ærlige Henrys ros må det jo siges, at han lader sine embedsmænd arbejde selvstændigt. Han forstyrrer dem ikke med utålelig indgriben i utide og minder dem ikke om tørre paragraffer. Og Ærlige Henry kan da også glæde sig over, at der i denne skattesag kun er begået to fejl. Dels en ubetydelig regnefejl og dels en smule distraktion med hensyn til, hvad det koster fire mennesker at bo, spise og klæde sig tåleligt.

Neuf 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 16. november 1973 / 1. årgang

About these ads
Der er lukket for kommentarer.
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

%d bloggers like this: