Fremskridtspartiet afviser Maastricht-traktaten
Fremskridtspartiet afviser Maastricht
- Maastricht-traktaten skal ikke sluses ind ad bagdøren
Som nævnt på forsiden har Fremskridtspartiets folketingsgruppe på en række møder indgående drøftet EF-politikken. På disse møder har gruppen vedtaget en 9-punkts oversigt til imødegåelse af det såkaldte nationale kompromis. De ni punkter er nævnt på forsiden, og herunder gives en nærmere forklaring på disse:
Det danske nej den 2. juni:
Den danske befolkning sagde nej til Maastricht-traktaten den 2. juni 1992 og dermed nej til dansk deltagelse i en europæisk Union. Fremskridtspartiet har advaret mod, at unionstilhængerne i Folketinget søger at tolke det danske nej. En folkeafstemning skal respekteres fuldt ud.
Grundig folkelig debat:
Alle partier har lovet, at der forud for en eventuel ny folkeafstemning om dansk tilknytning til EF skal være en grundig folkelig debat. I forbindelse med det ”nationale kompromis” foregik alle forhandlinger bag lukkede døre gennem en enkelt uge. Det er uacceptabelt. Derfor forlanger Fremskridtspartiet, at spørgsmålet om ændringer i EF-samarbejdet skal have god tid, før en eventuel folkeafstemning igen kommer på tale.
Den sociale dimension:
En del af Maastricht-traktaten er ønsket om, at bl.a. arbejdsmarkedsforhold skal være en del af EF-samarbejdet. Fremskridtspartiet er modstander af, at arbejdsmarkedsforhold – og måske endda visse sociale forhold – skal være EF-anliggende. Lønmodtager og arbejdsgivere skal have frihed til at indgå lokale danske aftaler uden EF-indblanding.
EF-fonde- og bistand:
Allerede i dag har EF oprettet strukturfonde, som flytter penge fra de rige EF-lande til de fattige. Det gør ingen rigere, men alle lige fattige. Forslaget om oprettelse af en ny fond, samhørighedsfonden, vil betyde overførsel af endnu mere velfærd fra Danmark til andre EF-lande. Det er Fremskridtspartiet grundlæggende imod – i øvrigt som det eneste parti i Folketinget.
Nærhed og selvbestemmelse:
Unionstanken betyder, at Danmark skal afgive mere suverænitet (selvbestemmelse). EF´s ministerråd vil kunne afgøre langt flere og nye spørgsmål gennem flertalsbeslutninger. Fremskridtspartiet vil for det første bevare kravet om enstemmighed på alle nye områder, og Fremskridtspartiet vil for det andet have, at beslutninger skal træffes så lokalt som muligt – nærhedsprincip.
Unionsborgerskab:
Konsekvensen af unionsborgerskabet er, at Folketinget ikke længere kan afgøre, hvem der har stemmeret til alle danske valg. Dertil kommer, at unionsborgerskabet på længere sigt også giver sociale rettigheder til herboende EF-borgere.
Praktiske aftaler om fælles ambassader og lignende kan Fremskridtspartiet støtte, men uden det unionsborgerskab, som Maastricht-traktaten vil betyde. Modstanden mod stemmeretten til EF-borgere ved danske lokalvalg, er Fremskridtspartiet ene om at have.
EF´s monetære union:
Når Fremskridtspartiet afviser Den Økonomiske Monetære Union (ØMU´en), så skyldes det modstand mod en EF-centralbank, EF-fælles mønt (ECU) og ikke mindst modstand mod EF-indblanding i dansk finanspolitik.
EF-forsvar:
Det danske forsvarssamarbejde foregår bedst i NATO. Fremskridtspartiet er derfor modstander af, at Danmark direkte eller indirekte skal deltage i en EF-hær eller, at Vestunionen (WEU) bliver EF´s forsvarselement. Herved vil USA´s forsvarsposition i forhold til Europa svækkes, hvilket Fremskridtspartiet ikke kan støtte.
EF´s indre marked:
EF skal bruge sine kræfter på at få EF´s indre marked, som først begynder den 1. januar 1993 til at fungere. Der ligger fortsat enorme problemer med forskellige afgifter, skatter og andre hindringer mod den frie handel. Dertil kommer et enormt behov for at få EF afbureaukratiseret. De nuværende opgaver er langt vigtigere end at arbejde mod en centralistisk union. EF skal derfor ikke tilføres nye opgaver, men løse de gamle tilfredsstillende.
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/02/nej-til-amsterdam-traktaten/
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 10 / november 1992 /20. årgang
