Dansk erhvervsliv må på barrikaderne mod nye miljøskatter

3. december 2011

Dansk erhvervsliv må på barrikaderne mod nye miljøskatter 

- Udsigten til nye miljøskatter i milliardklassen må få alle dele af dansk erhvervsliv til at rejse sig i et brøl af en afvisning, siger formanden for Folketingets Energiudvalg, Fremskridtspartiets energiordfører, Kim Behnke.

- Folketingets debat om nye miljøskatter viste med al tydelighed, at regeringens (A, B og Centrum Demokraterne (D), red.) såkaldte Dithmer-rapport ikke bare er en science-fiction roman med indbyggede skrækeffekter. Regeringen agter at lade rapportens mange nye miljøskatter gennemføre. Finansministeren (Mogens Lykketoft, A, red.) er gået så langt som til at erklære, at det er en del af regeringsgrundlaget. På den baggrund er der ikke udsigt til, at CD kan stoppe de nye skatter.

- Dansk erhvervsliv må vise sin afvisning og sin modstand ved meget kraftigt at afvise enhver tanke om disse nye miljøskatter. Afvisningen skal være så markant, at ingen politiker efterlades uvidende om, hvilke skader de nye miljøskatter vil gøre på beskæftigelsen og konkurrenceevnen, udtaler Kim Behnke.

De nye miljøskatter vil sprede konkurs og forretningsdød i dansk erhvervsliv i et hidtil uset omfang. Det er derfor også meget betegnende, at det fortrinsvis er SF og Enhedslisten, der skal lægge mandater til disse erhvervsskadelige miljøskatter.

- Tiden er inde nu, hvorfor jeg opfordrer de ansvarlige ledere i dansk erhvervsliv til at tage denne opgave meget alvorligt, siger Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 23. årgang / marts 1995

About these ads
  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 4. september 2013 kl. 08:28
Der er lukket for kommentarer.
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

%d bloggers like this: