Hjem > Mogens Glistrup, Skat og afgifter, Glistrup-sagen > Glistrup fik lystbådeafgiften til at falde

Glistrup fik lystbådeafgiften til at falde

20. oktober 2011

Glistrup fik lystbådeafgiften til at falde 

I gyserføljetonen om lystbådeafgiften – se senest FREMSKRIDT nr. 2 side 11 – kommer nu et oplivende kapitel.

Ved folketingets 2. behandling den 31. januar 1979 viste det sig, at – af de i det egentlige Danmark valgte 175 folketingsmedlemmer – var alene Socialdemokratiet og Venstre med 86 stemmer for forslaget, mens de resterende 89 gik imod.

Da afgiften jo ikke skulle være gældende for Færøerne og Grønland, måtte man anstændigvis forvente, at de fire, der var valgt i disse områder, ville lade være med at blande sig i afstemningen.

Så hæderlig var imidlertid kun Lars Emil Johansen, da det endelige opgør kom den 2. februar 1979. Steenholdt, Johan Nielsen og Ellefsen gav imidlertid deres stemmer til socialdemokraterne og Venstre. Næppe fordi lystbådeafgiften interesserede dem synderligt, men simpelthen som en slags stemmekøb, hvor man vel regner med, at ministrene viser bevågenhed med skatteydermidler overfor projekter på Grønland og Færøerne, som særligt interesserer disse tre medlemmer.

Resultatet var herefter, at 178 kunne stemme og at 89 – altså præcis halvdelen af disse – var indstillet på at sige ja til lystbådeafgiften.

For at få denne til at falde måtte der derfor være samtlige 89 stemmer imod. Østre Landsret havde imidlertid med 6 stemmer mod 0 sagt, at jeg skulle være i landsretten uanset denne kampafstemning. Havde jeg efterkommet denne indblanding fra landsrettens side i folketingsarbejdet, var følgen blevet, at vi i dag havde haft en lystbådeafgift.

Min plads er imidlertid i folketinget, når dette arbejder. Det ville være svindel mod vælgerne, om jeg lod mig bøje af landsrettens kendelse.

Derfor var jeg i folketinget og gav min stemme sammen med de 88 andre, som stemte imod lystbådeafgiften.

Og derfor har vi ikke nogen lystbådeafgift i dag.

Dette er et eksempel, hvor virkningen så åbenbart havde været umiddelbar og direkte af Østre Landsrets bestræbelser på at holde mig væk fra at gøre oppositionsarbejdet i folketinget.  Men hver evig eneste gang, jeg trodser landsrettens krav, er der mange områder, hvorpå regeringen (A og V, red.) bliver krydset i sine onde anslag mod befolkningen. Det viser sig blot mere direkte og over en længere periode som et led i et forløb, der var blevet mere SV-embedsmandsfordelagtigt, hvis landsretten havde fået sin vilje.

Mogens Glistrup

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 19. februar 1979 / 7. årgang

About these ads
Der er lukket for kommentarer.
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

%d bloggers like this: