Det går nok!

18. september 2011

Det går nok! 

En mand faldt ud af et fly i 10 km højde, fortæller en tossehistorie. Først var han skrækslagen. Men da han var faldet 9 km, besindede han sig. Er det gået godt så længe, sagde han til sig selv, så går det nok også godt resten af vejen.

Denne historie kom jeg i tanke om forleden, da jeg ringede til en servicestation for at bestille tid til en motortest. Desværre hr. sagde den venlige damestemme i telefonen. I dag har vi helt fyldt op, og i morgen begynder industriferien. Så har vi lukket i 3 uger. Javel, svarede jeg, men jeg troede, der var mange ledige mekanikere. Hun lo. De ting har da ikke noget med hinanden at gøre, sagde hun.

Lidt senere fortalte min bager mig, at nu drog han i sommerhuset for 3 uger, så jeg måtte skaffe mig mit brød et andet sted så længe. Her havde de arbejdsløse bagere heller ikke noget med sagen at gøre. Mit renseri kunne heller ikke klare at få min habit præsentabel før i august.

Fabrikker med målegrej, maskiner og kostbart produktionsmateriel for milliarder og utallige små virksomheder affolkes i sommertiden i ca. 3 uger.

I forvejen udnyttes materiellet kun ca. 160 timer af månedens 720 timer. Det forældes teknisk, før det er slidt op, og afskrivningen bliver enorm, medens det konkurrerende udland arbejder i døgndrift.

Ikke mindst de socialistiske lande – fx ”DDR” – arbejder i tre skift døgnet rundt.

Og her holder vi ferie. Selv de arbejdsløse drager til Mallorca og Grækenland medens gamle Danmark, der gerne skulle bestå, så længe bølgen ruller, synker hen i dvale.

Det er trist at indrømme det, men velfærdssamfundet har gjort os til et dovent folk. Virkningen er yderligere forstærket ved uafladelige regeringsindgreb og studehandler med fagforeningerne, som har medført, at arbejdet faktisk ikke er lønsomt.

En dame som efter lang tids arbejdsløshed var så lykkelig at få et heltidsjob, kunne opstille et regnskab, som viste, at nu var det så som så med lykken. Hun havde 1.000 kroner mindre om måneden i købekraft, end medens hun var arbejdsløs.

Det er et ganske almindeligt forløb, men det bliver det kun værre af, og systemet garanterer med sikkerhed en elendig nationaløkonomi.

Suppleres det yderligere af stigende råstofpriser, kortere arbejdstid og højere lønninger, er katastrofen sikker.

For lidt siden forkyndte vor emsige udenrigsminister (Uffe Ellemann-Jensen, V, red.,) at han havde lovet en række hjælpeydelser på godt hundredemillioner til marxistiske styrer i Afrika – og at Kina – med flere end en milliard indbyggere – kunne glæde sig til nogle hundrede millioner fra Danmarks 5 millioner mennesker –, hvoraf flere end 200.000 er arbejdsløse, og omkring 2 millioner modtager sociale tilskud.

Nå ja – det går nok alt sammen, når det er gået så længe. Og det er jo en hævdvunden ret, at man kun skal modtage hjælp på sine egne betingelser.

Når det bliver aktuelt, skal vi nok stille vore, og de bliver af betydeligt format. Vi ved nok, hvad der skal til!

Lad os håbe at der er nogen, som vil opfylde dem.

Claus Frost-Hansen

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 14 / 24. april 1987 / 15. årgang

About these ads
Der er lukket for kommentarer.
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

%d bloggers like this: