Psykologisk valgkamp
11. september 2011
Psykologisk valgkamp
Før kampen over i fjendens lejr!
Forslag til plakater, klistermærker og annoncer:
- Hvis du vil have Danmark gjort til et gældbundet Uland, er et kryds ved ”firkløveret” (V, C, CD og KrF, red.) eller socialisterne det sikreste.
- Ønsker du et nyt ”stavnsbånd” for bønderne, må du give ”firkløveret” eller socialisterne din stemme.
- De ”borgerlige” har øget Danmarks gæld til 500.000.000.000 kroner (5 milliarder). Vi kan få den fordoblet en gang til, hvis du stemmer på dem eller socialisterne.
- Synes du, at det er rigtigt, at 50.000 ”flygtninge” hver får 200.000 kroner, medens danske folkepensionister må nøjes med 50.000? Jamen, så stem på de ”gamle” partier.
- Forbruget er for stort, siger Christiansborg-politikernes flertal – og bevilger sig selv 70.000 kroner mere om året. Du kan lægge grunden til en ny lønforhøjelse ved at stemme ”gammeldags”.
- Er du tilhænger af ”apartheid” (forskelsbehandling) i det danske samfund, skal du stemme på ”firkløveret” eller socialisterne.
- Ønsker du strejke og uro på sygehusene og lange ventelister, skal du stemme socialistisk.
- Vil du have Danmark overrendt af ”flygtninge” og velfærdsplyndrere så stem på ”firkløveret” eller socialisterne.
- Finder du det rimeligt, at ”flygtningene” har fortrinsret til boliger, kommunale og billige lån? Så skal du stemme ”firkløveret” eller socialisterne.
- Billiger du, at politikerne pønser på nye skatter og afgifter, så skal du stemme på de ”gamle skattepartier”.
- Danmark har 800.000 embedsmænd, 300.000 arbejdsløse og snart 100.000 flygtninge. Hvis du synes, vi skal have flere, skal du stemme på ”firkløveret” eller socialisterne.
- Synes du, det er rigtigt, at de indtrængende ”flygtninge” koster hver eneste danske familie 1.000 kroner årligt? Jamen, så skal du stemme på de ”gamle partier”.
- Er du tilhænger af ”brandbeskatningen”, hvor man med skatter, moms og afgifter beslaglægger 90 % af indtægterne? Så er en stemme på ”firkløveret” eller socialisterne hip som hap.
- Vil du hjælpe Danmark til endnu flottere verdensrekord i skatteplyndring, skal du stemme på et af de ”gamle partier”.
- Er du tilhænger af, at det offentlige ved den forestående statsbankerot lægger en før-første prioritet på 500.000 kroner på dit hus, så skal du stemme på ”gammelpartierne”.
Th. Riemann
http://fremskridtdk.wordpress.com/2011/04/10/dansk-selvmord/
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 16 / 8. maj 1987 / 15. årgang