Hjem > Erhvervspolitik, Fremskridtspartiet, Socialdemokratiet > Socialdemokratiets ødelæggelse af det danske fiskeri

Socialdemokratiets ødelæggelse af det danske fiskeri

21. august 2011

Socialdemokratiets ødelæggelse af det danske fiskeri

 

De nuværende socialdemokratiske ledere har aldrig bekymret sig særligt om dansk fiskeri.

Værst var det, da K. B. Andersen i Haag oktober / november 1976 sagde ja og amen til alle englændernes og irernes ønsker. Angola og Rhodesia-manifestationer ligger vor udenrigsminister meget mere på sinde end sperling og tobis.

Men godt har det heller ikke været med det ene tilbagetog efter det andet fra først Poul Dalsager (A) og senere Svend Jakobsen (A).

Næsten i hver eneste af de over 150 uger, der er forløbet siden Dalsagers første kapitulation den 8. juli 1975, har vi hørt ministrene fortælle os, at hvis Danmark nu bare gav denne eller hin indrømmelse, ville de andre EF-lande støtte os og så var der opnået en – for dansk fiskeri – acceptabel ordning.

Venstre og konservative har til stadighed bakket socialdemokratiet op. Fremskridtspartiets vedholdende protester har derfor ikke kunnet hindre de mange nederlag.

Hvornår vil ABCMQV-partierne dog forstå, at det eneste England respekterer, er fasthed og bestemthed og at det intet hjælper med den hidtidige eftergivenhed for at undgå mere vrøvl og vinde goodwill hos de seks oprindelige medlemslande. Sandheden er, at Italien, Luxembourg o.s.v. er sprøjtende ligeglade med Vesterhavsfiskeriet. De vil blot have fred for at skulle høre mere om det.

Engang skabte dansk fiskeri ved dygtighed og udholdenhed Vesterhavets altdominerende kutterflåde.

Snart har de gamle partier – skår for skår – dræbt fiskeriets muligheder.

Men Eva Gredals (A) bistandskontorer står parat. Og kunderne dér er ligesom meget bedre tilpassede til at indgå i den socialdemokratiske verdensopfattelse end uregerlige fribårne fiskere.

Anker Jørgensen (A) begyndte at dressere dem, da han var fagforeningsmand. Som statsminister er han ved at fuldbringe værket.

Mogens Glistrup

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/15/haekkerup-og-jorgensen-ligeglade-med-eksport/

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / 3. juli 1978 / 6. årgang

 

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.