Hjem > A. Th. Riemann, EU/EF, Landbrugspolitik, Uncategorized > Hvornår kommer skipper Clement?

Hvornår kommer skipper Clement?

8. september 2010

Hvornår kommer skipper Clement?

Landmænd har i 20 år glædet sig til den dag, de i ”fællesmarkedet” kunne få lige vilkår med andre folk. Nu har vi i 6 år været medlem af ”det nye Europa”. Ligeret er der dog kun blevet lidt af.

Politikerne har brændt landmændene af, og som en sværtet ”sorteper” har bonden mistet næsten hele gevinsten, medens andre kører videre på den kendte melodi: Højere løn, stigende priser, voksende pristal og endnu højere løn! Landbrugslederne burde for længst have krævet pristallet ændret således, at dette fordelingstal ikke bare gælder lønmodtagerne, men gøres til fællesnævner for hele samfundsvelstanden og bliver normgivende også for bøndernes priser og indtægter, så blev man hurtigt klar over, at systemet er tosset. Dersom landbrugets priser (og løn) skal fastlægges i Bruxelles, må dette retfærdigvis også gælde andres lønninger!

Ved vor tilslutning til ”det nye Europa” hørte man advarende røster om faren for, at vi skal miste vort nationale særpræg. På det økonomiske område består særpræget jo blot i organisationernes kamp om ret til at udnytte andre befolkningsgrupper. Alle søger at kapre særfordele, begunstigelser og uforholdsvis høje fortjenester. Det gælder fra de højeste akademiske kredse til de mere beskedne manuelle arbejdere.

Talen om, at vi alle er i samme båd, gælder åbenbart ikke de økonomiske forhold og muligheder. Her sidder en lille flok begunstigede ved roret, den brede befolkning trækker i årene, medens bønderne er overladt til sig selv helt ude på det dybe vand.

Den politiske vej er lukket for bønderne. Der bliver færre og færre stemmer at hente i landdistrikterne og partiernes interesse for folket derude skrumper tilsvarende ind. Politikerne lemlæster landbruget og forbyder tilmed fri handel med landbrugsejendomme. Vornedskabet er genindført. Prisen skal ved tvang sænkes så landmændene enten må fortsætte deres lavbetalte slid eller forære jorden bort. Medens andre folk frit kan vælge livsbane, erhverv og bopæl tilmed hjulpet af staten med studielån, boligsikring og en mængde andre tilskud, plyndrer man landbruget for en væsentlig del af deres indtægt og nægter dem tilmed ret til frit at sælge deres ejendom. Økonomisk forskelsbehandling og underbetalt arbejde jager ungdommen bort fra landbruget, medens gamle udslidte bønder forarmes gennem tvangssalg. De bønderbørn, der af nød og tvang har søgt arbejde i et andet erhverv, forhindres i at følge deres lyst til at vende tilbage til landbruget.

Vores ”liberale” landbrugsminister (Poul Dalsager, A, red.) kan ikke lide et lystbetonet landbrug og slet ikke et moderniseret og rationelt landbrug med vellønnede og tilfredse udøvere. Landbruget skal, efter hans mening, være surt og lavtlønnet slæb.

I kommunistiske lande tvinger man bønderne til at afstå gårdene til staten ved simpelthen at forbyde ejerne at besidde så meget jord, at de kan leve deraf. Det er en brutal måde at gennemføre strukturændringen på. Herhjemme vil landbrugsministerens spærreregler forhindre en tiltrængt rationalisering og specialisering af jorddyrkning og husdyrforhold, hvilket er brutalt overfor de mennesker, der ønsker, at nedlægge urentable størrelser, og det er tillige samfundsøkonomisk uklogt.

Det kan ikke være rigtigt gang på gang, at gøre landbruget til ”sorteper. Erhvervet må have samme muligheder som handel og industri til uden restriktioner og tvang – og med samme rettigheder som andre – at tilpasse sig den nye tid.

Helt urimeligt er det, når indtægter og formuer gøres op, og man fortæller, at landbrugets indtægter procentvis er steget dobbelt så meget som embedsmændenes. Det er rigtigt, at 10 procents stigningen af landmandens årsindtægt på 50.000 kroner giver 5.000 kroner, medens 5 % ekstra til embedsmandens 200.000 kroner ”kun” giver 10.000 kroner, men opstillingen smager af bedrageri.

Nu er der langt om længe startet en ”oprørsbevægelse” blandt unge, hårdt kørende landmænd. Er det ”Skipper Clement”, der under dæknavnet ”Landbo Reform – 80” igen forbereder et felttog i det jyske bondeland? Det er bestemt på høje tid, selvom de nuværende husmands- og landboforeningsledere endnu ikke har fået gnedet søvnen ud af øjnene.

Vi kan kun ønske held og lykke. Gid I ikke må trættes af modstanden, men bevare kampånden.

Også landbruget har fået sine ”strammere”.

A. Th. Riemann

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 21 / 7. årgang / 3. december 1979

About these ads
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

%d bloggers like this: