Hjem > Arbejdsmarkedspolitik, Økonomi, Folkestyre/demokrati > Landsformanden har ordet…maj 1991

Landsformanden har ordet…maj 1991

30. maj 2010

Landsformanden har ordet

(P.S.: Nedennævnte er et uddrag, fremskridtdk)

Kære partifæller!

Medens Socialdemokratiets folk under røde faner og plakater med teksten ”Fred arbejde og miljø” for 101. gang fejrede 1. maj i Fælled-parken, måtte Trivselspartiets leder, Mogens Glistrup, af tennisketsjerbevæbnede bodyguards beskyttes mod kasteskyts af tomater og rådne æg. De grovere overgreb mod Glistrup og plakaterne fra Trivselspartiet måtte uropatruljen tage sig af.

Ak ja! Med omkring 270.000 arbejdsløse, hvoraf 70.000 har været ledige over 3 måneder uden at have haft en planlæggende samtale på arbejdsformidlingen. Med udpumpning af milliarder af skattekroner i næsten værdiløse uddannelser til de arbejdsløse. Med et skatte- og afgiftssystem, der ødelægger arbejdsglæden og bl.a. har medført, at danske borgere nu skylder det offentlige 35 milliarder kroner – en gæld, der vokser med 5 milliarder kroner om året og øger regningen for dem, der pligttro betaler de stigende skatter og afgifter.

Sammenholdt med mange andre negative sider i vor samfundsudvikling burde det have været let nok for 1. maj arrangørerne, at finde nutids-relevante emner til plakater og taler. Med det pres der i dag er på dansk økonomi og konkurrenceevnen, er det på høje tid at tage positive initiativer til en dynamisk og målrettet politik, der kan sikre dansk selvstændighed, beskæftigelse og udvikling væk fra socialistisk omklamring og barnepigementalitet.

Fremskridtspartiet indgår gerne i konstruktive forhandlinger, der kan skabe grobund for en udvikling frem mod et frit og menneskeværdigt samfund. Regeringen (V og C, red.) bør derfor snarest frigøre sig fra sin utidige flirten med Socialdemokratiet.

Forhandlingerne om en dagpengereform, der er hårdt tiltrængt, burde føres uden den stærke binding til og afhængighed af Socialdemokratiet. Fremskridtspartiet er parat til aktiv medvirken og vi ser gerne, at regeringen stopper hasardspillet på dette vigtige område.

Johannes Sørensen

Landsformand

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/22/dansk-dynamik/


Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / maj 1991 / 19. årgang

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.