Psykologen og svinedrengen

2. maj 2010

Psykologen og svinedrengen

En sandfærdig beretning fra det mørke Vendsyssel:

Gården ligger i den lille hyggelige landsby med store, flade og grønne enge ned mod fjorden. Fra vinduerne kan man se de store skibe, der langsomt glider ud mod havet, som om de gik i den flade eng. Alt skulle være idyl med fred i sjælen og ro i sindet hos alle på gården, hvilket også var tilfældet engang.

På gården har man svin, fine svin. Det er nemlig et avlscenter med mange, fine, præmierede dyr. Svinene bliver, som de fortjener, passet godt, hvilket blandt andet skyldes “svinedrengen”. Han pusler om de små grise, som han elsker næsten lige så højt, som soen og det er ikke sært, for han har været på gården i 21 år og kender stamtavle og fødselsdag på hver eneste gris.

Svinene på avlscentret bliver bedømt en gang om året. De får points. Det har “svinedrengen” også engang fået. Han fik 42 points og er altså ikke noget “lys”, men det er grisene ligeglade med.

En skønne dag kom der en “psykolog” til landsbyen. Hun havde cowboybukser på og kunne for den sags skyld godt ligne en “svinedreng”. Hun sagde, at hun kom fra “den opsøgende socialtjeneste” og nu “opsøgte” hun “svinedrengen”.

Hun fortalte “svinedrengen”, at det var helt galt, han gik derude ved svinene. Han fik for lidt i løn og havde alt for meget arbejde. Det kunne “svinedrengen” ikke rigtigt forstå. Han var glad for både grisene og bondegården, hvor han havde sit eget værelse, fik en god behandling og efterhånden havde sat 40.000 kr. i sparekassen.

“Psykologen” gav dog ikke op så let, for hun havde bedre forstand på de ting, end “svinedrengen”. Han indså efterhånden det urimelige i sin tilfredshed, flyttede, som “psykologen” foreslog, fra grisene og gården ind til byen, hvor han kom til undersøgelse og endnu engang blev bedømt. Hans 42 points var der stadig og “psykologen” fik ham indskrevet som pensionist under “invaliden”.

Bondens argumenter hjalp intet. Han måtte forstå, at tilfredse forhold i en hyggelig landsby ikke længere er sagen. Vi er et avanceret samfund og også på landet må man følge med tiden. Selvom vi har et voldsomt udbygget sundhedsvæsen og i forhold til befolkningen fem gange så mange invalidepensionister, som f.eks. Holland, er det ikke nok. De “opsøgende psykologer” er derfor bestandig på jagt og “svinedrengen” må bringes under menneskelige forhold!

Inde i byen er det så heldigt, at det nyeste, mest moderne og dyreste boligkompleks ikke kan udlejes. Det er for dyrt til almindelige mennesker og derfor overtaget af socialforsorgen, hvor staten – det vil sige skatteyderne – betaler huslejen.

Her blev “svinedrengen” anbragt i egen lejlighed med kaffemaskine, opvaskemaskine, automatisk vaskemaskine, køleskab og el-komfur.

Han kom med “psykologen” på indkøb. Staten betaler. Der blev købt møbler for 30-40.000 kr., bl.a. et lækkert lille kakkelbord med stålben. Det kunne der sagtens blive råd til, det kostede kun 2.000 kr. Og der blev købt bogreol, selvom “svinedrengen” hverken læser blade eller bøger, men her kan Tv-apparatet nok anbringes, for det fik han naturligvis også, endda med “colour”.

Nu bor “svinedrengen” i det fine kvarter og to gange om ugen kommer kommunens hjemmehjælper og gør rent. Hun gør vrøvl over, at han anbringer madresterne i kommodeskuffen og glemmer at afbryde el-knapperne; men hva´ – staten betaler. Tv-apparatet virker heller ikke mere, for det er jo ikke til at hitte ud af alle de knapper!

“Svinedrengen” har 112 nye naboer, der alle er “pensionister”, som han. Her er ingen grisehyl om morgenen eller tilfreds grynten efter fodertid. Til gengæld er der larm og “bægerklang” om natten, når “svinedrengen” ligger og tænker på gården og de grønne enge.

Engang imellem får “svinedrengen” besøg af “psykologen”, der har skuldertasken fyldt med socialistiske blade. “Svinedrengen” tager mod dem, men læser dem ikke, – for der står jo ikke noget om grise.

“Psykologen” har skaffet “svinedrengen” en “menneskelig” tilværelse – tror hun da, men han fatter og ønsker ikke alt det nye. Hans tanker fortsætter tilværelsen, som den formede sig positivt, meningsfyldt og ukompliceret hos grisene på gården ved fjorden.

Velfærdsstaten har givet “velfærd og miljø”. Den har fyldt “svinedrengens” dage med tomhed. Den har taget “livsgnisten” fra ham.

“Psykologen” er på jagt efter nye ofre, men det er en helt anden historie…

A. Th. Riemann

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 5. marts 1974 / 2. årgang

About these ads
  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 24. maj 2010 kl. 07:27 | #1
  2. 25. maj 2010 kl. 13:57 | #2
  3. 28. maj 2010 kl. 11:12 | #3
  4. 8. juni 2010 kl. 05:22 | #4
  5. 16. juni 2010 kl. 04:41 | #5
  6. 23. juni 2011 kl. 04:36 | #6
  7. 5. oktober 2012 kl. 04:08 | #7
  8. 20. marts 2013 kl. 05:13 | #8
  9. 8. april 2013 kl. 06:43 | #9
  10. 10. april 2013 kl. 14:53 | #10
  11. 11. april 2013 kl. 11:48 | #11
  12. 30. juli 2013 kl. 07:20 | #12
  13. 4. august 2013 kl. 05:00 | #13
  14. 7. august 2013 kl. 07:51 | #14
  15. 21. august 2013 kl. 08:47 | #15
  16. 2. september 2013 kl. 09:13 | #16
  17. 26. september 2013 kl. 13:31 | #17
  18. 20. oktober 2013 kl. 07:09 | #18
  19. 1. november 2013 kl. 08:00 | #19
  20. 17. december 2013 kl. 10:25 | #20
Der er lukket for kommentarer.
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

%d bloggers like this: