Folketinget bør dadles – ikke snabeldyrene
Folketinget bør dadles
- ikke snabeldyrene
Amtsmanden over Frederiksborg amt, Elkjær-Larsen, har i bekymring for sit gode udkomme og sin behagelige skrivebordsstilling i skatteyderfinancierede tæppebelagte kontorer med barskabet i hjørnet, formået Frederiksborg Amts Avis til at tildele sig spalteplads for et håbløst forsvar for sin overflødige gerning
I den anledning udtaler Mogens Glistrup:
Når man taler om afskaffelse af Ulandshjælp, kunstfonds eller Danmarks Statistik, kan man gå ud fra at de, som har deres virke på området fremhæver, at netop på deres felt kan der bestemt ikke spares.
Det svar får man simpelthen overalt fra de myriader af offentligt ansatte, hvis stillinger bør nedlægges, såfremt samfundet ikke skal gå i stykker indenfor det kommende tiår.
Der var således intet overraskende i, at også det tredje hjul på overadministrationsvognen – amterne – fandt en fortaler.
Een ting har Elkjær-Larsen ret i på linje med de hundredtusinder andre med landsskadelige snabler i skatteyderkassen: Det er ikke de pågældende mennesker, der skal dadles. Det er det Folketing, som ikke forstår at handle efter tidens krav og derfor tøver med at afskaffe amterne og alt det andet dårligskab som tiden er løbet fra.
Mogens Glistrup
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/20/hvordan-far-vi-de-offentlige-udgifter-ned/
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 4 / 19. februar 1974 / 2. årgang