Hjem > Økonomi, Erhvervspolitik, Skat og afgifter > Den borgerlige regering stikker kniv i ryggen på det private erhvervsliv

Den borgerlige regering stikker kniv i ryggen på det private erhvervsliv

7. april 2010

Den borgerlige regering stikker kniv i ryggen på det private erhvervsliv

Fremskridtspartiets gruppeformand, Aage Brusgaard, finder det chokerende, at den borgerlige regering (V og C, red.) tilsyneladende er godt i gang med at indgå forlig med Socialdemokratiet om den famøse CO2 afgift

Aage Brusgaard siger:

Næppe har et effektivt og dygtigt privat erhvervsliv bragt Danmark på fode med hensyn til betalingsbalancen, før VK-regeringen falder samme erhvervsliv i ryggen med nye afgifter og dermed forværring af konkurrenceevnen. Regeringen forsøger at købe stemmer hos vælgerne gennem afgiftslettelse til forbrugerne og så lade erhvervslivet betale. Der findes kun én fornuftig vej til lavere skatter og afgifter og det er offentlige besparelser.

Nu forstår man bedre, hvorfor regeringen var så ivrig efter at få erhvervslivet til at indgå lave overenskomster. Det var med den skumle bagtanke bagefter at kunne komme og opkræve regningen for afgiftslettelser hos virksomhederne. Vi kan endnu en gang konstatere, at vi har en borgerlig regering, som befinder sig glimrende med at administrere socialdemokratisk politik. De gyldne løfter til erhvervslivet er rene blålys. Industri- og energiministeren (Anne Birgitte Lundholt, C, red.) har tidligere påpeget de meget uheldige konsekvenser for det danske erhvervsliv, hvis vi går enegang i indførelsen af CO2 afgifter. Men øjensynlig helliger målet midlet. Målet for den borgerlige regering er flere penge i statens kasse, færre penge i borgernes lommer og så er metoderne, uanset konsekvenser, ligegyldige…

Aage Brusgaard

Pressemeddelelse

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/02/zarens-kur/


Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / maj 1991 / 19. årgang

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.