Folket skal spørges oftere

15. oktober 2009

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7 / August 1991 / 19. årgang

Folket skal spørges oftere 

 

Vi skal spørge befolkningen oftere i politiske spørgsmål, siger statsministeren (Poul Schlüter, C, red.).

Vi i Fremskridtspartiet hilser dette forslag neget velkommen og vi håber, at statsministerens udtalelse vil blive fastholdt i folketinget.

Desværre har regeringen (V og C, red.) haft en slem vane med at komme med nogle glimrende forslag og så sidenhen glemme dem. Det har ikke skortet på løfter om skattelettelser lige siden den borgerlige regerings (V, C, CD og KrF, red.) start i 1982.

Foreløbig er det blevet ved snakken.

Der skulle også ske forenklinger af love og paragraffer og der skulle tyndes ud i lovjunglen – desværre har kendsgerningerne vist, at det modsatte er sket.

Befolkningen har i mange år bedt om en folkeafstemning omkring flygtninge-/indvandrerpolitikken og man har ønsket en om Øresundsbroen og diskussionen omkring amternes eksistens, kunne afgøres af vælgerne og der findes masser af andre emner, som vælgerne kunne tage stilling til.

Flere folkeafstemninger ville samtidigt give befolkningen en større indsigt i politiske spørgsmål og det ville øge interessen for det politiske liv i Danmark. Med andre ord ville demokratiet få et godt og meget sundt liv.

Vi i Fremskridtspartiet vil hurtigt i det nye folketingsår teste, om statsministerens ord kun var ord eller om han virkelig ønsker handling.

Johannes Sørensen, landsformand

www.frp.dk

Læs også: Afskaf statslig partistøtte:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/23/afskaf-statslig-partist%c3%b8tte/

  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 22. november 2009 kl. 14:16 | #1
  2. 22. november 2009 kl. 14:22 | #2
Det er ikke muligt at kommentere.