Socialdemokratiet støtter de uproduktive

6. maj 2009

Socialdemokratiet støtter de uproduktive

Efter 100 år har Socialdemokratiet svigtet sin herkomst og støtter den beherskende klasse.

En hovedbaggrund for Socialdemokratiets stiftelse og for fremskridtsbevægelsens opkomst 100 år senere var i begge tilfælde utilfredshed med det bestående.

I vore dage forudsætter sociale fremskridt, at det bliver gjort mere tillokkende at producere noget nyttigt. Kun derved fremkommer de fornødne midler til øgede sociale udgifter. Pengene hertil kan ikke på længere sigt fremskaffes på den nuværende Hækkerupske (A) facon med bare at lade Nationalbankens seddeltrykkemaskine køre for fuld fart og derefter gældsætte staten indenlands og udenlands. En gennemførelse af fremskridtsprogrammet med afvikling af indkomstskatten, nedtrapning af lovjunglen og decimering af papirvældet er derfor en forudsætning for, at yderligere sociale landvindinger kan finde sted på holdbar vis.

Derfor er det helt logisk, at Fremskridtspartiet som en del af sit program opretholder forslaget om folkepensionsforbedring, mens Socialdemokratiet må trække sit tilsvarende folketingsforslag tilbage. Den forskel på de to partier vil blive mere og mere markant, jo længere vælgerne tillader Anker Jørgensen  at favorisere de uproduktive akademikere og skrivebordsfolk og dermed føre landet ud i større og større økonomisk uføre.

Mogens Glistrup

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 26. februar 1976 / 4. årgang

Der er lukket for kommentarer.
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

%d bloggers like this: