Hjem > Fremskridtspartiet, Skat og afgifter, Socialdemokratiet, Velfærdsstaten > Manipulerende S-skræmmekampagne betales af skatteyderne

Manipulerende S-skræmmekampagne betales af skatteyderne

19. april 2009

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 12 / December 1997 / 25. årgang

 

Manipulerende S-skræmmekampagne betales af skatteyderne

 

Arbejderbevægelsens faglige, politiske sekretariat har udgivet pjecen ”VOCZ- det vil de bruge stemmerne til”, hvor der bliver manipuleret groft med bl.a. Fremskridtspartiets politik.

 

På den baggrund rejser Fremskridtspartiets politiske leder, Kim Behnke nu sagen i Folketinget over for både statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen, A, red.), skatteministeren (Carsten Koch, A, red.) og arbejdsministeren (Jytte Andersen, A, red.).

 

I den pågældende pjece manipuleres udtalelser og citater fra vores partiprogram helt ud af sin helhed. Det er uanstændigt og i strid med sandheden, når der i pjecen står, at Fremskridtspartiet ikke vil have orden i økonomien og bevare velfærden. Det kæmper vi for hver dag.

 

Statsministeren kommer nu til at svare på, i hvilket omfang Socialdemokratiet har været indblandet i denne svinske kampagne. Statsministeren skal svare på, hvilke midler og hvor mange, der er brugt på at finansiere pjecen, og arbejdsministeren skal oplyse hvilke faglige organisationer, der har støttet udgivelsen og med hvor meget.

 

For det er ikke småbeløb der er tale om. Pjecen er husstandsomdelt flere steder i landet af Socialdemokratiet, der således er dybt involveret i sagen.

 

Det er skatteyderne, der har betalt for manipulationerne. Enten via statsstøtte til Socialdemokratiet eller gennem fagforeningerne, der finansieres via medlemmernes fradragsberettigede kontingenter. Derfor skal denne sag opklares fuldt ud. Befolkningen skal have at vide, hvordan tingene reelt hænger sammen.

 

Kim Behnke, MF

www.frp.dk

Læs også: Skattefri statsstyring:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/03/20/skattefri-statsstyring/

————-

Læs også: Velfærd frem for vanvid:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/13/velf%c3%a6rd-frem-for-vanvid/

————-

Læs også: Socialdemokratisk vildførelse af fjernssynsseerne:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/02/socialdemokratisk-vildf%c3%b8relse-af-fjernsynsseerne/

Det er ikke muligt at kommentere.