Antiliberalisme på forsyningstaburetten
Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 3 / 5. februar 1974 / 2. årgang
Antiliberalisme på forsyningstaburetten
Pæn og nydelig.
TV-folket vil samstemme i at bruge disse to ord om P. Nyboe Andersen (V).
Hans fremtræden sker med Clark Gable-udstråling. Hans udtalelser harmer hverken Kristelig Lytterforening eller Uffe Ellemann-Jensen eller nogen, der ligger spektret mellem de to.
I hans første 25 dage som handelsminister skete det meste af en fordobling på verdensmarkedets oliepriser. Pænt og nydeligt fulgte han sine embedsmænds ønsker om, at skrivebordsorden og formularudfyldelse måtte gå forud for det private købmandskab, der tiggede ham om at få lov til at importere på den gammeldags facon. Antiliberalismen på forsyningstaburetten har næppe været så landsskadelig siden Valutacentralens guldalder og Aksel Kristensens regeringstid.
Pæne og nydelige bogholderihobbyister opdelen deres varesortimenter i enkle ordnede typer. Hver vareart har sin bestemte pris. I sirlige lister kan man præcist aflæse, hvad denne pris var på en hvilkensomhelst dag. Også den 2. januar 1974. På kroner og øre kan man derefter aflæse, hvad der for hver enkelt vare siden da er kommet af prisstigninger ude fra. Da skrivebordssysler er det vigtigste job overhovedet, sætter man sig ned og lægger de to tal sammen og ved salg mellem 16. januar og 24. februar 1974 bruger man så lige præcis summen som sin udsalgspris. Pæne og nydelige akademikere kan slet ikke forstå, at efter disse linealretningslinier foregår det slet ikke, når der handles i det brusende og fossende forretningsliv med irrationalitetens intuition som et væsentligt indslag i hverdagsmønsteret.
Elfenbentårnsbeboere
Men det er nu blot, fordi det er gået for langsomt med at disciplinere de barbarer, som mod tidens klare tale tillader sig at disponere samfundsnyttigt. Kronjuvelen i de første 100 dages regeringsindsats fra Danmarks liberale Parti forudsætter som en selvfølgelighed, at individuelt disponerede handelsfolk og producenter kan dresseres i det kommende års tid. 3 milliarder kroner skal skatteyderne betale til arbejdsgiverne. Langt mest til de store firmaer. Mest til dem, der har rationaliseret mindst og stadig overforbruger arbejdskraft.
Personligt får jeg vel et par hundredetusinde. Tallet kan jeg måske gætte på med større nøjagtighed om et års tid. Ministeriernes elfenbenstårnsbeboere tror så, at jeg fra en eller anden dag i det tidlige forår og et års tid frem, hver gang jeg skal beregne salær for en skilsmissesag, for en ejendomshandel eller for en aktieselskabsvedtægtsændring vil sætte mig ned og sige, at nu skal klienterne have anpart i den pulje på et par hundredetusinde kroner, som nationaløkonomiprofessorens tankespind har indbragt mig i socialhjælp.
Nu er der mindst en snes andre på mit sagførerkontor udover mig selv, der også beregner salærer. Vi vil naturligvis daglig træde sammen og til hinanden rapportere, at nu har fru Madsen fået en rabat på 20 kr. og 57 øre og A/S Kanariefuglefidusen på 119 kroner sammenlignet med, hvad de skulle have betalt, hvis det offentlige ikke havde skænket mig dyrtidskompensationspenge. Sirligt og pernittengrynagtigt vil vi derefter præcist vide, at det fra staten modtagne tilskud ved årets udløb nøjagtigt modsvarer salærnedsættelserne. Naturligvis har vi i Slrivebordsakrobaternes Paradisland på forhånd helt præcis oversigt over, hvad vi vil beregne af salær i det kommende år.
Skemaer og blanketter
Det sprænger fantasiens grænser for at tro, at der blandt Danmarks hundredtusinder af erhvervsvirksomheder skulle være en eneste, der ikke er i stand til at klare disse regnestykker. Ej heller kan der være nogen, som ikke fuldt ud forstår, at skal Gamle Danmark reddes, så går vejen over en øgning af de timer, der bruges til at sidde og nusse over papirer, skemaer og blanketter. Men der kan jo være forbrydere blandt de selvstændigt erhvervsdrivende. Folk, der ikke nedsætter deres priser med de rare Nyboepenge.
Heldigvis er der da stadig i den danske befolkning nogle tilbage, som endnu ikke er ansat i det offentlige. Disse hidtil unyttige individer må nu ind og være prisinspektører, så landet kan reddes og vi i 1977 og 1978 kan få straffet rigtigt mange af de fæle forretningsfolk, når sagerne til den tid har nået vejs ende på deres lange vandring fra kontor til kontor i Monopolmyndigheder, Anklagemyndighed, Domstole og Fængselsvæsen.
Der er 28 i Folketinget, som ønsker, at vi skal skære ned på bevillingerne til universiteterne, så disse ikke kan få uddannet 2010´ernes Nyboe Andersen´er.
Men det er ikke pænt og nydeligt.
Mogens Glistrup
Læs også: Danmarks Statistik har fanden skabt:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/09/danmarks-statistik-har-fanden-skabt/
Læs også: Hver familie skal betale 150.000 kr. for at dække Schlüter´s 1985-underskud:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/07/hver-familie-skal-betale-150000-kr/
Læs også: Erhvervszoner: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/22/e-r-h-v-e-r-v-s-z-o-n-e-r/
