Hjem > Arbejdsmarkedspolitik, Økonomi, Miljøpolitik > Miljøforbedring og forurenings bekæmpelse

Miljøforbedring og forurenings bekæmpelse

18. februar 2009

Miljøforbedring og forurenings bekæmpelse

—————————————————————————–

- Debatoplæg 1980 / Det vil Fremskridtspartiet

Fremskridtspartiet har lige fra starten klart givet udtryk for, at partiet gik ind for at bekæmpe den tiltagende forurening på alle områder, hvor der er menneskeskabt forurening for således at få et godt miljø at færdes i.


Den erfaring, vi har haft med industrisamfundets hastige vækst og påvirkning af miljøet og naturen, luft, vand og jord, har ikke mindst i 60´ernes hastige udvikling gjort det klart, at vi skal værne om os selv og naturen.


Det er derfor en naturlig ting, at vi arbejder for at forbedre arbejdsklimaet, at vi sætter krav til industrien om at kontrollere og begrænse den forurening, der er i forbindelse med produktionen.


Efter partiets opfattelse er vi nået langt i de sidste 5 år. Industrien har investeret milliardbeløb i nedsættelse af generne fra røg, møg og støj.


På arbejdspladserne har vi taget en række tekniske hjælpemidler i brug til at lette det daglige slid for de medarbejdere, der er beskæftiget med produktionen.


Forureningsbekæmpelse i videste forstand er på en måde noget grundlæggende i hele tankegangen bag Fremskridtspartiet, hvis det også anvendes på begreber og områder, som at landet er forurenet med bureaukratisk papirnusseri, eller at landet er forurenet med en uigennemtrængelig lovjungle for ikke at glemme den forurening af politisk art, der finder sted indenfor både kunst og kultur.


I Fremskridtspartiets programpunkt under ”Forurening” hedder det: ”Principielt må den, der forurener, selv bære de fulde omkostninger ved at rydde op efter sig, men i praksis kommer man i lang tid fremover ikke uden om, at forureningsbekæmpelse vil koste mere offentlig administration og flere skatteyderpenge, når miljøredningen skal gennemføres med påkrævet hurtighed. Især må der sættes ind mod, at giftstoffer og langsomt nedbrydelige kemiske forbindelser spredes i naturen”.


Når Fremskridtspartiet gerne vil forbedre miljøet for alle borgere, kan nogle måske fristes til at tro, at Fremskridtspartiet er tilhænger af gældende miljølovgivning. Men dette er langt fra tilfældet!


Miljølovgivning

Miljølovgivningen er et meget stort lovkompleks, som berører næsten alle lovområder på en eller anden måde indenfor hele den øvrige lovgivning.


Dette ses måske tydeligst af, at Miljøministeriet består af selve ministeriet, departementet og dertil hører med ministeren som øverste person Miljøstyrelsen, Planstyrelsen, Fredningsstyrelsen, Skovstyrelse og Levnedsmiddelinstituttet. Hele denne lovgivning og deraf følgende bureaukrati har på mange områder været til skade for det miljø, som store dele af befolkningen gerne vil leve i og med. At det forholder sig sådan, fremgår måske bedst ved at pege på de forskellige styrelser og deres indflydelse. Fremskridtspartiet er imod den meget centralistiske styring, som lovgivningen er resulteret i, da det er helt i modstrid med det kommunale demokrati, som skal styrkes ved en betydelig udvidelse af mulighederne for at foretage folkeafstemninger, der jo er et vigtigt punkt på partiprogrammet.


Især har planstyrelsen beføjelser med hensyn til at dirigere planlægningen berørt mange befolkningsgrupper på en for dem helt urimelig og uretfærdig vis i forhold til tidligere lovgivning. Der er bl.a. derfor Fremskridtspartiet om planlægningen i sit program siger, at: ”By- og landzoneloven kvæler langsomt livet i landzonen. Loven skal derfor mildnes og helst ophæves, således at en naturlig udvikling og udskiftning igen kan finde sted i landboområderne. Det samme gælder for lovene om lands- og regionsplanlægning og kommuneplanlægning”.


Det er efter Fremskridtspartiets opfattelse ganske sikkert, at en meget stor del af planlægningen er skyld i, at erhvervslivet i de mindre bysamfund er stagneret eller helt forsvundet til stor skade for hele samfundet.


Derudover er det klart, at store dele af planlægningen lige fra dispositionsplanerne over kommuneplanerne til regionsplaner, som skal slutte med en landsplan, ikke er det papir værd, det er skrevet på, selvom skatteyderne har betalt millionbeløb dertil.


Heller ikke inden for Fredningsstyrelsens områder er Fremskridtspartiet tilfreds med lovgivningen. Selvom Fremskridtspartiet vil være med til at sikre nationale klenodier såsom landskaber eller bygninger for efterkommere, så er det er helt urimeligt stort apparat, der er oprettet til det formål. Fremskridtspartiet mener tillige, at fredninger, der gennemføres for en lille gruppe særinteresser, ikke kan være i befolkningens interesse.


Levnedsmiddellovgivningen er Fremskridtspartiet utilfreds med, selvom det er en fælles opgave at sikre befolkningens sundhed, men det skal ikke være med en lov, som stiller urimelige krav til småhandlende m.h.t. butiksindregning og meget andet, eller som for eksempel forbyder en landbrugsskole at drikke mælk fra skolens sunde besætning, så også her vil Fremskridtspartiet ændre lovgivningen.


Sluttelig skal det omtales, at Fremskridtspartiet også på mange felter indenfor Miljøstyrelsens område vil ændre lovgivningen, ikke mindst administrationen omkring det man forstår ved forureningsbekæmpelse. For eksempel vil Fremskridtspartiet sikre grundvandet uden at der skal ofres unødigt meget på separate spildevandssystemer, der på landsplan koster milliardbeløb. Her vil Fremskridtspartiet også spare, uden at det går ud over forureningsbekæmpelsen.


Fremskridtspartiet vil kort sagt effektivisere forureningsbekæmpelsen ved at ændre dele af miljølovgivningen, så hver en nødvendig skattekrone kun anvendes til ren bekæmpelse!


Miljøhensyn

Der er ingen grund til at vi skal nedsætte hensynet til miljøet, fordi vi er i en krise. Alle former for krig, også krigen mod forureningen, skaber teknologiske fremskridt. Det samme gælder kravet om højere lønninger og bedre arbejdsmiljø.

Der er ingen tvivl om, at vi i Danmark er nået langt i dag, men der er en række faktorer, der kan forplumre billedet af den udvikling, vi er nået til:


1.I den aktuelle debat er det tilsyneladende fortidens syndere, der interesserer massemedier mest.


2.Bekæmpelsen af forureningen bliver brugt til at så mistillid til dansk erhvervsliv generelt.


3.Arbejdsmiljøloven og miljøloven er bemyndigelseslove, der kan misbruges til politiske formål.


4.Da det er bemyndigelseslove, stilles der ikke krav til myndighederne om hjælp og vejledning til at løse de opståede problemer.


I en krisetid er det nødvendigt, at der skabes så mange arbejdspladser som muligt, og at de eksisterende arbejdspladser fastholdes. Denne holdning skal myndighederne have, når de skal administrere miljølovene.


Det kan ikke være rigtigt, at viser bort fra, at vi i dag er nået langt med hensyn til forureningsbekæmpelsen og arbejdsmiljøet, og at det er de sidste procenter for at opnå 100 % tilfredshed med vore virksomheder, der bliver de dyreste. Vi kan ikke se bort fra, at hvis vi skærper kravene til vore virksomheder i forhold til, hvad andre lande gør, vil vi øge arbejdsløsheden og eksportere vore arbejdspladser til lande, hvor udviklingen på disse områder foregår i et langsommere tempo.


Danmark har desuden et særligt problem, da vort erhvervsliv består af få store virksomheder og mange små og mellemstore.


De små og mellemstore virksomheder har ikke de tekniske og økonomiske muligheder for at løse alle forurenings- og arbejdsmiljøproblemer så hurtigt som store virksomheder. Der er derfor farligt, hvis myndighederne farer hårdt frem imod disse virksomheder, uden at konsekvenserne af en hårdhændet fremfærd bliver klarlagt.


Efter Fremskridtspartiet mening kører myndighederne på frihjul, når de kun stiller krav. De burde være pålagt til at anvise den økonomisk mest forsvarlige løsning af de problemer, myndighederne kræver løst. Myndighedernes sagsbehandling af miljøproblemer af den ene eller den anden art er ofte for langsommelig og useriøs.


Dette problem hænger givet sammen med den politiske udnyttelse af denne lovgivning, der bygger på en hetz imod dansk erhvervsliv og vort økonomiske system. Hvis ikke miljølovene administreres med omtanke, men man derimod farer frem med ild og sværd, som det ser ud til for øjeblikket, vil vi i 1980´erne undre os over, at vi i 1970´erne havde råd til at nedlægge en væsentlig del af vort produktionsapparat, samtidig med at vi kunne se, at arbejdsløsheden og vore økonomiske problemer ville vokse i 1980´erne. I 1980´erne vil vi undre os over, at nogen i 1970´erne kunne tro på, at vi fremover kunne leve af uden de nødvendige antal arbejdspladser.


Ole Maisted og

Ernst Schmidt

About these ads
Der er lukket for kommentarer.
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

%d bloggers like this: