Hospitaler skal ikke være statsbyggeriforfængelighed

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 10 / 16. november 1973 / 1. årgang

 

Hospitaler skal ikke være statsbyggeriforfængelighed

 

Fremskridtspartiet afsætter 9,3 milliarder kroner til sygehusudgifter i 1975/76.

 

I øjeblikket ofrer det offentlige ca. 6,5 milliarder kroner om året på formålet. Godt 5 milliarder heraf af driftsudgifter, mens noget mere end den ene milliard går til byggeri. Der ligger imidlertid færdige bebyggelsesplaner for ca. 5 milliarder kroner. Gennemsnitligt plejer årsdriftsudgifterne at blive godt 35 % af anlægsudgifterne.

 

I løbet af oktober måned har Socialdemokratiet og Det radikale Venstre erkendt, at man ikke kan udvide så kraftigt. Derfor bliver 1975/76-tallet med gammelpartiernes politik næppe samlede sygehusudgifter på over 9 milliarder kroner.

 

I Norge er netop kommet en betænkning om hospitalsbyggeri. (Den har nr. 32 i 1973). Noget af dens vægtige indhold skal refereres her:

 

“Da landets midler er begrænsede, må man i sundhedsvæsenet som på de andre punkter i samfundshusholdningen sige: “De ideelle krav er det opnåeliges fjende”. Det afgørende bliver derfor ikke ambitionsniveauet hos læger, arkitekter eller andre særgrupper. Ej heller befolkningens behov for sundhedstjeneste. Grænsen trækkes efter, hvad samfundet kan magte. Vi må have en rimelig hospitalsservice til alle i stedet for det ideelle tilbud til nogle og et ikke tilfredsstillende forhold for resten af de syge”.

 

Interessant er det også, at betænkningen vender sig mod, at man nedlægger de små sygehuse til fordel for færre store sygehuspladser. En lang række overbevisende argumenter fører frem herfor. Økonomiske, menneskelige og praktiske. I forbindelse med den tiltagende vanskelighed med at mobilisere tilstrækkeligt personale (sygeplejersker m.v.) hæfter man sig bl.a. ved, at det vil være lettere at skaffe den nødvendige betjening og ekstrahjælp på mange små sygehuse fordelt ud over landet end til få store “upersonlige” anlæg.

 

Store transportudgifter

Rejseudgifter og fravær for patienter og/eller besøgende bliver væsentlig mindre, når afstanden til sygehuset er lille – et forhold, der vil blive af stigende betydning, idet en stadig større del af sygehusbehandlingen foregår ambulant, således at patienten overnatter hjemme og måske helt eller delvist passer sit arbejde sideløbende med, at vedkommende møder op på sygehuset nogle timer, når hospitalet er rede til at gå videre med at undersøge og behandle vedkommende. Men udover patienten må man også huske på de udgifter og den tid, der medgår til den daglige transport og personale og pårørende.

 

Stadig opføres sygehusbygninger, som om det var forter, der skulle bestå i over hundrede år – selv om man ved, at de i mange henseender vil være praktisk forældede efter højst 20-25 år – ja, ofte allerede ved færdiggørelsen!

 

Det er nok værd at overveje et væsentligt lettere byggeri – eventuelt med en let variabel rummæssig opdeling – og måske endda ved et brud med de traditionelle arkitektoniske husformer og statusbyggeriforfængelighed at give bygningerne en form, der kunne virke personalebesparende! Hver gang man skal i gang med et nyt sygehus, behøver man ikke at disponere som om det var verdenshistoriens første og aldeles enestående hospital, der nu skal laves. Både penge- og tidsmæssigt er det at foretrække, at anvende typehusprincipper på sygehusbyggeri, selv om de lokale lægekollegier, sygehusbestyrelser og arkitekter ikke derved opnår helt den samme berømmelse for at have præsteret originale individuelle skaberværker.

 

Sober planlægning

Det tidspunkt er vel efterhånden ved at nærme sig, hvor vi også her i Danmark bliver klare over nødvendigheden af, at sætte tæring efter næring. Folketinget må fiksere det beløb, der er til rådighed for sundhedsvæsenet og hermed sygehusbyggeriet. Herved fremkaldes en mere sober planlægning, så samfundets borgere får betydelig bedre valuta for pengene. Snarest bør det være slut med de skandaleprægede overskridelser af økonomiske bevillinger, som de seneste år har givet så mange eksempler på, især i Københavns Amt.

 

Mogens Glistrup

www.frp.dk

 

 

Læs også: Fremskridtspartiet´s  s o c i a l p o l i t i k:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/03/s-o-c-i-a-l-p-o-l-i-t-i-k/

Læs også: Lægeafgiften er ikke vor livret:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/07/22/l%c3%a6geafgiften-er-ikke-vor-livret/

Læs også: Velfærd frem for vanvid:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/13/velf%c3%a6rd-frem-for-vanvid/