Afskaf licensen til Danmarks Radio

Afskaf licensen til Danmarks Radio

Siden 1973 har et af programpunkterne i “Det vil vi i Fremskridtspartiet” været afskaffelse af licensopkrævningen til Danmarks Radio.

Finansieringen bør ske over statsskatten.

Det samme mener politimester Kai Harne, Hobro. I et “Synspunkt” i Aalborg Stiftstidende skriver han under overskriften “Danmarks Radios licenssystem er bureaukratisk og bekosteligt” blandt andet: “Danmarks Radio taber millioner på licens-sager” og “licens er en belastning for fogedkontorerne”: Sådan hedder det i overskrifter i Aalborg Stiftstidende.

Det kunne undgås. Afskaf dog den licens!

Det er sagt før. Mange gange og af mange. Da der kun var få, der havde radioapparater, og senere kun få, der havde fjernsyn, kunne der være en vis mening i, at det var disse forholdsvis få, der skulle betale for fornøjelsen. Men nu, da praktisk taget alle har fjernsyn og radio, var det noget nemmere, om udgiften for staten blev vederlagt gennem skatten, ligesom mange andre af de goder, som staten tilbyder os.

Mange omkostninger

Omkostningerne er ikke alene de nævnte fogedgebyrer, tab af u-inddrivelige licenser, drift af pejlevogne og kampagner i radio og dagspressen for at få folk til at tilmelde sig som lyttere og seere.

Til omkostningerne må også henregnes løn til de ansatte i licenskontoret (ca. 150?) og løn til de øvrige ansatte, som har med inddrivelsen at gøre, d.v.s. dommerkontorernes personale og politiet, der skal rejse sag mod plankeværkslytterne og -seerne.

Begrundelsen – den eneste? – for at opretholde dette bureaukratiske system må være den, at Danmarks Radio skal hvile økonomisk i sig selv, et smukt princip. Men netop også kun et princip, der har tabt forbindelsen med den praktiske virkelighed og kun giver besvær, bekostning og i realiteten uligelig behandling samt – og det er ikke det mindst væsentlige – kriminalitet, der i dette og i andre tilfælde kunne undgås ved simpelthen at ophæve den lov, der overtrædes.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 1. februar 1985 / 13. årgang

About these ads